Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 17. maj 2018
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. marts
2018 og var til 1. behandling den 3. april 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 15. januar 2018 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 142. Den 21. marts 2018 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL, RV, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme
hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA):
1)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
741, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.«
[Konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 10]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens §
741, stk. 2, at det vederlag, der tilkommer den offentlige
forsvarer af statskassen, jf. stk. 1, fastsættes af den ret,
der har foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter
§ 741, stk. 3, fastsættes vederlaget på baggrund
af disse. Efter § 741, stk. 3, kan justitsministeren
fastsætte takster for vederlag til offentlige forsvarere.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2 om tilfælde, hvor der efter sigtedes anmodning
beskikkes en ny forsvarer i stedet for en beskikket forsvarer, som
sigtede har ønsket, eller hvor sigtede har haft lejlighed
til at anmode om en bestemt forsvarer, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10.
Den foreslåede ændring
indebærer, at § 741, stk. 2 og 3, herefter bliver stk. 3
og 4.
I konsekvens heraf foreslås det med
ændringsforslaget at ændre henvisningen til stk. 3 i
§ 741, stk. 2, der bliver stk. 3, til en henvisning til stk.
4.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Per Nørhave (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup
Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader
(KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann
(S) Mogens Jensen (S) nfmd.
Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Kaare Dybvad (S) Rosa
Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja
Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Nunatta Qitornai (NQ) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 204
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsoversigt og
høringssvar, fra justitsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Henvendelse af 5/4-18 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren | 6 | Henvendelse af 30/4-18 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk | 7 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 204
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om indskrænkningen i muligheden
for forsvarerskift, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-18
fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
30/4-18 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
|