L 85 Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

(Uddannelsesparathedsvurdering).

Af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 09-11-2017

Skriftlig fremsættelse (9. november 2017)

20171_l85_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (9. november 2017)

Undervisningsministeren (Merete Risager):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering)

(Lovforslag nr. L 85)

Med lovforslaget foreslås det, at der skal indgå en praksisfaglig dimension i vurderingen af, hvorvidt elever er uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. Den praksisfaglige dimension skal indgå som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som vurderingen baseres på i dag. Den foreslåede model indebærer, at elever, som er vurderet uddannelsesparate, ikke efterfølgende kan vurderes ikkeuddannelsesparate på baggrund af den praksisfaglige vurdering.

Forslaget er udarbejdet som følge af aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti i februar 2017 om, at der skal indføres en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Formålet med indførelsen af en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen er at tydeliggøre og fremhæve elevernes kompetencer på det praksisfaglige område, bl.a. med henblik på at udfordre nogle af de elever, som alene er orienterede mod gymnasiale uddannelser.

Udgangspunktet for den aftalte model er, at alle elever, det vil sige også elever, som ønsker en gymnasial uddannelse, skal have vurderet deres praksisfaglighed, og at den praksisfaglige kompetence skal pege mod erhvervsuddannelserne generelt og ikke alene de tekniske erhvervsuddannelser. Det er forudsat i modellen, at vurderingen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de praksisfaglige elementer, som i dag er indeholdt i folkeskolens undervisning.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at flere elever i udskolingen skal vurderes ikkeuddannelsesparate. Der sigtes på en gradueret vurdering i form af bedømmelsen "høj" eller "middel", hvor en høj vurdering kan trække en uddannelsesparathedsvurdering op, mens en middel vurdering ikke kan trække ned. Det forventes, at modellen i helt marginalt omfang kan trække antallet af uddannelsesparate elever op, men elever, som er vurderet uddannelsesparate, vil ikke efterfølgende kunne vurderes ikkeuddannelsesparate på baggrund af den praksisfaglige vurdering.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.