Fremsat den 6. november 2018 af Søren Søndergaard (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at stemme imod en forhøjelse af EU's flerårige finansielle ramme

Folketinget pålægger regeringen at stemme imod forslaget om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027 i Ministerrådet, hvis det endelige forslag medfører et samlet udgiftsniveau på over 1,0 pct. af EU's bni - hvilket er svarende til niveauet for den nuværende finansielle ramme (2014-2020) - og dermed medfører et højere bidrag fra Danmark end i indeværende budgetperiode.

Bemærkninger til forslaget

Der forhandles i øjeblikket i EU om en ny flerårig finansiel ramme for perioden 2021-2027. Europa-Kommissionen (Kommissionen) fremlagde i maj 2018 sit forslag til den finansielle ramme, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2021 (»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (KOM (2018) 321)« med tilhørende retsakter). Inden da skal der forhandles mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Det Europæiske Råd om en endelig aftale.

Kommissionen lægger op til, at medlemslandenes EU-bidrag skal hæves. Kommissionens forslag vil således betyde en markant forhøjelse af Danmarks bidrag til EU. Finansministeriet skønner således i et svar til Folketingets Europaudvalg, at Kommissionens forslag vil medføre en ekstra regning til Danmark i størrelsesordenen 2-3 mia. kr. om året i gennemsnit over perioden 2021-2027. Dette beløb kommer oven i en eventuel forøgelse af budgetrammen som følge af en stigning i EU's samlede bni (Europaudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 359, folketingsåret 2017-18).

Forslagsstillerne mener, at det vil være helt uacceptabelt, hvis Danmark skal betale mere til EU, end vi gør i dag. Hvert år sender Danmark således omkring 19,6 mia. kr. til EU (Europaudvalget, alm. del, svar fra finansministeren på spørgsmål 315, folketingsåret 2017-18). Det svarer til ca. 3.800 kr. årligt for hver skattepligtig dansker (antal skattepligtige borgere oplyst i svar til Europaudvalget på spørgsmål 142, alm. del, folketingsåret 2017-18). Danmarks allerede væsentlige bidrag viser sig også, ved at vi er det land, der indbetaler tredjemest til EU-budgettet pr. indbygger (gennemsnit for 2014-2017, jf. »EU Budget 2017 - Financial Report«, Europa-Kommissionen, 2018; befolkningstal taget fra Eurostats database, 2018). Endelig er Danmark i dag nettobidragsyder til EU's budget, idet vi betaler mere ind til EU-budgettet - ca. 7,3 mia. kr. om året - end vi får tilbage gennem diverse EU-ordninger (gennemsnit for 2014-2016, jf. Europaudvalget, svar på spørgsmål 142, alm. del, folketingsåret 2017-18).

En større regning til Danmark vil betyde, at pengene skal findes på finansloven. Man kan dermed frygte, at et endnu højere dansk EU-bidrag vil medføre yderligere velfærdsforringelser.

Forslagsstillerne mener samtidig, at Danmark under ingen omstændigheder skal betale mere til EU's budget, så længe der forsat forekommer hyppige eksempler på frås og svindel med skatteydernes penge. Det er således aldrig lykkedes at få en blank revisorpåtegning - for så vidt angår udbetalinger - på EU's årsregnskaber fra EU's revisionsret på grund af det store omfang af fejludbetalinger (»Is the EU's budget »signed off by auditors? «, www.fullfact.org, den 2. november 2017).

Regeringen har flere gange i pressen udtalt, at den ikke mener, at Danmark skal bidrage med flere penge til EU's budget, end vi gør i dag. Finansminister Kristian Jensen (V) udtalte således til DR Nyheder den 2. maj 2018 om Kommissionens forslag til den finansielle ramme for 2021-2027: »Det er helt forkert, at man vil øge budgettet, selvom antallet af medlemslande falder fra 28 til 27. Vi betaler i forvejen nok ind til systemet, og vi mener, at der skal være plads til, at landene selv kan prioritere noget mere.« (»Finansministeren forudser langt budget-maraton i EU: »Det er helt forkert at øge budgettet««, DR Nyheder, den 2. maj 2018. På Twitter skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samme dag, at »The @EU_Commission just presented an #EUbudget the size of 28 Member States. But we are only 27 Member States to finance it. A smaller EU should mean a smaller budget! #dkpol #eudk #mff #EUbudget«, www.twitter.com/larsloekke, den 2. maj 2018.

Dette beslutningsforslag følger således regeringens linje, hvorfor det burde kunne samle bred opbakning i Folketinget.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL),:

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at stemme imod en forhøjelse af EU's flerårige finansielle ramme

(Beslutningsforslag nr. B 29)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.