Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. november 2018

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at aktiesparekontoloven vil medvirke til at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og økonomisk attraktivt for personer at investere i aktier, så flere danskere får en privatøkonomisk interesse i, hvordan det går danske virksomheder. Flere danskere får hermed økonomisk andel i den velstand, der skabes i virksomhederne.

Den enkelte opsparer får med aktiesparekontoen mulighed for at vælge et enkelt alternativ til de mere komplicerede generelle regler.

Danmark vil med vedtagelse af lovforslaget følge vores nabolande ved at gennemføre en attraktiv og enkel opsparingsordning for danskerne. I de nordiske lande er det ikke kun Sverige og Norge, der har indført en aktiesparekonto. Nu er også Finland på vej. Herudover har ni andre EU-lande allerede indført tilsvarende ordninger for deres borgere.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget og intentionen bag en aktiesparekonto, så det gøres nemt og attraktivt for danskere at investere i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den, der ellers er den normale beskatning for aktieindkomst. Partiet finder imidlertid, at det foreslåede loft for indskud på 50.000 kr. er et passende niveau, og undrer sig over, at forligspartierne har aftalt en mulighed for at forhøje loftet gradvis helt op til 200.000 kr. over de kommende år. Denne forhøjelse vil medføre en øget social skævhed, som det også fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 9, idet den typiske lønmodtager ikke vil være i besiddelse af frie midler i den størrelsesorden. Det ligner en mulighed for ad bagvejen at kunne give en skattelettelse til de mest velstående danskere, ved at der åbnes op for en forhøjelse af loftet. Men som lovforslaget ser ud nu med et maksimalt indskud på 50.000 kr., kan Socialdemokratiet støtte det.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener ikke, at der er behov for en lempeligere skat for personer, der køber aktier. Lovforslaget skal styrke den såkaldte aktiekultur, men Enhedslisten mener ikke, at der er behov for denne styrkelse.

2017 var ifølge Nasdaq Copenhagen et rekordår, og der er derfor ingen legitim grund til at give lempeligere skatteforhold til personer, der investerer i noterede aktier. Lovforslaget tilgodeser primært personer, der har høje indkomster, og som derfor har store frie midler, der kan disponeres på en aktiesparekonto. Enhedslisten kan af disse grunde ikke støtte forslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 20

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Paragraffen affattes således:

»§ 20. Instituttet skal indbetale skat, jf. § 14 og § 16, stk. 3, og eventuel afgift, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., til told- og skatteforvaltningen. Skat og afgift for et kalenderår forfalder til betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb.«

[Alene forfaldstidspunktet angives i loven]

Til § 21

2) I stk. 2, 1. pkt., ændres »den sidste rettidige indbetalingsdag« til: »forfaldsdagen«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 24

3) Paragraffen affattes således:

»§ 24. Falder forfaldsdagen efter §§ 20, 22 eller 23 på en banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende bankdag.«

[Ingen nedrunding. Udskydelse af forfaldstidspunktet til førstkommende bankdag]

Til § 32

4) I stk. 2, 2. pkt., udgår »forfalder og«, og »senest« ændres til: »med forfaldsdag«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

5) Som stk. 3 og 4 indsættes:

»Stk. 3. Forfaldstidspunkterne i § 23 finder ikke anvendelse ved indberetning om rettelse af tidligere indberettet skat eller afgift for kalenderårene 2019-2022. Beløb, der skal betales som følge af sådanne rettelser, forfalder 30 dage efter indberetningen af rettelsen.

Stk. 4. Falder forfaldsdagen efter stk. 2 eller 3 på en banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende bankdag.«

[Midlertidig udskydelse af forfaldstidspunktet ved rettelse af indberetninger. Udskydelse af forfaldstidspunktet til førstkommende bankdag]

Til § 37

6) I den under nr. 1 foreslåede § 11 a indsættes i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., efter »i løbet af et kalenderår været fuldt«: »skattepligtig«.

[Sproglig ændring]

7) I det under nr. 7 foreslåede § 50, stk. 3, indsættes efter »Indberetningspligten efter«: »§ 12, stk. 1, for så vidt angår renter og andet afkast,«.

[Renter på aktiesparekontoen skal ikke indberettes]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget er om betalingsfrister angivet både forfaldstidspunktet og sidste rettidige frist for betaling af skat, eventuel afgift og tilbagebetalingskrav.

Alle betalinger efter aktiesparekontoloven skal imidlertid efter forslaget ske senest på forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet er dermed også sidste rettidige betalingsdag. Det gælder både fristen for institutternes betaling af skat og afgift og fristen for skatteforvaltningens tilbagebetaling af for meget betalt skat og afgift.

Forfaldstidspunktet og sidste rettidige betalingsdag efter lovforslaget er således i alle tilfælde sammenfaldende, hvorfor det er overflødigt at henvise til begge dele. På denne baggrund foreslås det med ændringsforslaget kun at anvende terminologien forfaldsdag og undlade samtidig at anvende formuleringen sidste frist for rettidig betaling.

Som følge heraf foreslås ændringer i § 20, § 21, stk. 2, § 24, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget til lovforslagets § 21, stk. 2, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1, hvorefter alene forfaldstidspunktet og ikke tillige fristen for sidste rettidige betalingsdag anføres i loven.

Til nr. 3

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 24, stk. 1, hvorefter der kun udbetales hele kronebeløb, udgår.

Tilsvarende regler om nedrunding findes i kildeskatteloven om udbetaling af overskydende skat og opkrævning af restskat for personer. Skat og eventuel afgift efter aktiesparekontoloven skal imidlertid efter forslaget afregnes over pengeinstituttets skattekonto. Udbetalinger over skattekontoen finder sted uden nedrunding til hele kronebeløb. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at have en nedrundingsregel i aktiesparekontoloven.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 2, at hvis sidste rettidige betalingsdag for skat eller afgift falder på en banklukkedag, forlænges fristen til førstkommende bankdag.

Det foreslås at ændre »sidste rettidige betalingsdag« til »forfaldsdagen«, idet alene forfaldsdagen foreslås anført i loven som udtryk for sidste rettidige betalingsdag.

Lovforslagets § 24, stk. 2, henviser imidlertid kun til § 22 om betalinger som følge af forhøjelser og nedsættelser og til § 23 om betalinger som følge af rettede indberetninger. Der burde også have været henvist til § 20 om ordinær betaling af skat og afgift efter aktiesparekontoloven, hvilket det foreslås at rette op på med ændringsforslaget.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at når forfaldstidspunktet for ordinær betaling af skat eller afgift falder på en banklukkedag, udskydes forfaldstidspunktet - og dermed sidste frist for rettidig betaling - til førstkommende bankdag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget til lovforslagets § 32, stk. 2, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1, hvorefter alene forfaldstidspunktet og ikke tillige fristen for sidste rettidige betalingsdag anføres i loven.

Til nr. 5

Det foreslås i lovforslagets § 32, stk. 2, at den almindelige frist i forslagets § 20 for betaling af skat og eventuel afgift for kalenderårene 2019-2022 udskydes fra den 22. januar til den 22. februar efter kalenderårets udløb.

Baggrunden for den midlertidige udskydelse er, at der i en overgangsperiode, hvor skatteforvaltningen behandler institutternes indberetninger manuelt, er behov for, at der forløber en vis periode mellem indberetningen og forfaldstidspunktet, så skatteforvaltningen bliver i stand til at behandle de indberettede oplysninger.

Det foreslås i lovforslagets § 23, at skat og eventuel afgift som følge af institutternes indberetning af rettelser af tidligere indberetninger forfalder på dagen for indberetning af rettelsen, når der er tale om en forhøjelse, mens tilbagebetalingskravet forfalder 14 dage efter indberetningen, når der er tale om en nedsættelse.

Også i forbindelse med rettede indberetninger har skatteforvaltningen i en overgangsperiode behov for, at der forløber en vis periode mellem indberetningen og forfaldstidspunktet.

Det foreslås med ændringsforslaget om indsættelse af stk. 3 i lovforslagets § 32, at forfaldstidspunktet udskydes til 30 dage efter indberetningen, når rettelsen vedrører skatter og afgifter for kalenderårene 2019-2022. Både ved en rettelsesindberetning om en forhøjet skat eller afgift og ved en rettelsesindberetning om nedsat skat eller afgift skal beløbet i overgangsperioden således først forfalde til betaling, 30 dage efter den dag instituttet indberetter rettelserne.

Endvidere foreslås der bestemmelser i lovforslagets § 32 svarende til de foreslåede generelle regler om, at forfaldsdagen også i overgangsperioden på 4 år udskydes til førstkommende bankdag, når forfaldsdagen falder på en banklukkedag.

Til nr. 6

Der er alene tale om en sproglig ændring.

Til nr. 7

Det foreslås med ændringsforslaget, at renter og andet afkast på aktiesparekontoen ikke skal indberettes til skatteforvaltningen. Baggrunden er, at renter på aktiesparekontoen ikke skal medregnes i indkomstopgørelsen uden for aktiesparekontoen.

Efter de gældende regler i skatteindberetningslovens § 12 skal pengeinstitutter m.v. indberette til skatteforvaltningen om renter af indskud. Oplysningerne anvendes af skatteforvaltningen, så de pågældende renteindtægter eller -udgifter kan indgå i personens skattepligtige indkomst. Der er imidlertid ikke behov for, at renter på aktiesparekontoen indberettes.

Efter lovforslagets § 7 kan der ikke optages lån på aktiesparekontoen, og efter lovforslagets § 8 kan der ikke opnås renter eller kurstillæg på et indestående på aktiesparekontoen.

Der kan imidlertid alligevel opstå renteudgifter på aktiesparekontoen. I den situation, hvor der ikke er tilstrækkelige kontante midler på indlånskontoen til dækning af skatten på aktiesparekontoen, er pengeinstituttet alligevel forpligtet til at indbetale skatten på ejerens vegne og at trække beløbet på indlånskontoen, der herved vil gå i minus. Herved kan der opstå renteudgifter på aktiesparekontoen af det negative indestående.

Det er ikke hensigten, at pengeinstituttet skal indberette disse renteudgifter til skatteforvaltningen. Det skyldes, at renteudgifterne på aktiesparekontoen ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Renteudgifterne vil derimod reducere beskatningsgrundlaget på aktiesparekontoen.

Uanset om pengeinstituttet betragter overtrækket på indlånskontoen som et lån eller som et negativt indestående på indlånskontoen, er det hensigten med ændringsforslaget, at renteudgifterne ikke skal indberettes.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 24. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 5. juli 2018 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 248 (folketingsåret 2017-18). Den 26. oktober 2018 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Christian Poll (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.