Fremsat den 28. februar 2020 af Nils Sjøberg (RV),
Katrine Robsøe (RV),
Andreas Steenberg (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om statsborgerskab til unge født og
opvokset i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2020 at fremsætte forslag om at
genindføre den tidligere § 3 A i
indfødsretsloven, således at unge udlændinge,
som er født og opvokset i Danmark, igen får en let
adgang til at få dansk indfødsret.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 110, folketingsåret 2016-17. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, B 110 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 110, og tillæg F, møde 100, kl. 10:00, og
møde 107 kl. 11:01.
I dag skal personer, der søger om dansk
indfødsret, som hovedregel opfylde en lang række krav.
Det drejer sig om krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav,
selvforsørgelseskrav og bestået
indfødsretsprøve m.v. Personer, der er født og
opvokset i Danmark, bør have en lettere adgang til at
få dansk indfødsret, når de fylder 18 år
og dermed har mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske
fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst
og skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har et godt
kendskab til det danske samfund, danske forhold og danske normer,
og de bør derfor på en enkel måde have mulighed
for at opnå dansk indfødsret.
Forslagsstillerne mener, at der skal etableres
en enkel, hurtig og ubureaukratisk adgang for denne gruppe af unge
mennesker opvokset i Danmark til at opnå dansk
indfødsret i stedet for den dyre og meget omfattende
ansøgningsprocedure, vi har i dag, som ofte tager flere
år.
Den mulighed har man haft tidligere. Med lov
nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en bestemmelse i
indfødsretsloven, hvorefter unge udlændinge, som er
født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under visse
betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en
erklæring til Statsforvaltningen.
I folketingsåret 2015-16 rullede den
tidligere regering desværre den lov tilbage, som sikrede en
lettere og hurtigere adgang for unge, der er født og
opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab ved at
afgive en erklæring. Bestemmelsen blev ophævet i
folketingsåret 2015-16 med vedtagelsen af lov nr. 110 af 8.
februar 2016.
Fortsat krav om integration
Forslagsstillerne ønsker, ligesom det
fremgik af bemærkningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L
162, folketingsåret 2013-14, at der ud over krav om, at den
unge er født i Danmark, fortsat stilles en række andre
krav, som signalerer, at man ønsker at blive en del af det
danske samfund, for at der kan opnås dansk statsborgerskab
ved erklæring:
»(…) Herudover skal den unge
enten have aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller
10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02
efter 7-trins-skalaen eller være fyldt 18 år. Det er
endvidere en betingelse, at den unge ikke er fyldt 19 år, at
den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i
Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12
år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6
år. Den unge må endvidere ikke være idømt
eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner,
ligesom den pågældende ikke på
erklæringstidspunktet må være sigtet for en
lovovertrædelse«.
I forhold til bestemmelsen om, at den
pågældende ikke på erklæringstidspunktet
må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det
sikres - ligesom i den nu ophævede § 3 A (det tidligere
gældende stk. 4) - at personer, der har været
afskåret fra at opnå indfødsret ved
erklæring på grund af en sigtelse, kan afgive en ny
erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når der er
truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som ikke er
omfattet af den tidligere § 3 A, stk. 2, nr. 5, også
selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 19
år.
Skriftlig fremsættelse
Nils
Sjøberg (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.