Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til transportministeren:

Vil ministeren på baggrund af statsministerens melding om den socialdemokratiske regerings nedprioritering af trafikale investeringer og den deraf følgende uklarhed om tidshorisonten og økonomien for politiske forhandlinger om en masterplan for trafikale investeringer frem mod 2030 redegøre for regeringens overvejelser og planer vedrørende trafikale investeringer, der var et centralt tema over hele landet i den socialdemokratiske valgkamp sidste år, herunder i lyset af det årlige samfundsøkonomiske trængselstab på mindst 25 mia. kr., tab af arbejdsudbud, tab af sammenhængskraft i Danmark og tab af grøn mobilitet som følge af alvorlige mangler i den trafikale infrastruktur?

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

(Anmeldelse 24.01.2020. Fremme 28.01.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 7. maj 2020.

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre dem, der ikke har prøvet forhandlinger på den her måde endnu, opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler, og det gælder både ministertaler, ordførertaler og korte bemærkninger, afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at I ikke begynder at tale, før den røde ring på jeres mikrofon lyser, og at I også står tæt på mikrofonen, så man kan høre, hvad der bliver sagt. I vil som normalt kunne se jeres resterende taletid nederst til højre på afstemningspanelet.

Den første taler er ordføreren for forespørgerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen, der får ordet for en begrundelse af forespørgslen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance begrunde, hvorfor vi har rejst denne forespørgsel i Folketingssalen. Det handler om, at der er et påtrængende behov for yderligere investering i Danmarks trafikale infrastruktur, herunder ikke mindst i vejnettet. Der har siden 2010 været rigtig god fremgang i den danske økonomi. Der kom atter gang i de danske hjul efter krisen dengang. Det er glædeligt, men det har også medført en kraftig vækst i trafikken, fordi der er en nøje sammenhæng imellem vores økonomiske vækst og så trafikvæksten. Væksten har ikke mindst været på motorvejsnettet, hvor trafikken fra 2010 til 2019 voksede med mere end 35 pct.

Coronaen har så på det seneste medført en kraftig midlertidig opbremsning, men det ændrer ikke på, at vi er kommet bagud med investeringer i vores infrastruktur. Det har medført en voldsom trængsel, ikke mindst i hovedstadsområdet, i Østjylland og ved Aalborg. Dertil kommer behovet for bedre vejmæssig regional opkobling til det overordnede vejnet, så alle dele af landet kommer med på vognen, om jeg så må sige.

Før valget sidste år rejste Socialdemokratiet meget store forventninger til gennemførelse af trafikale investeringer. Efter valget for snart et år siden er stort set intet sket. Tværtimod har regeringen med statsministeren i spidsen meldt ud om nedprioritering af den trafikale infrastruktur. Det er der rigtig mange rundtomkring i landet der har svært ved at forstå. Hvad er forklaringen? Hvorfor blev påtrængende investeringer i bedre veje begravet, når de var så vigtige før valget? Det er håbet, at denne debat giver os et svar på dette. Det er også håbet, at debatten her kan blive opvarmning til kommende trafikale forhandlinger, dels om en lyninvesteringspakke i kølvandet på coronanedlukningen, dels til forhandlinger om en omfattende sammenhængende masterplan for trafikale investeringer frem mod 2030.

Jeg ser frem til en god og konstruktiv debat om vores vigtige trafikale infrastruktur. Tak.

Tak for det. Og så giver vi ordet til transportministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ordførerne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance for at indkalde til denne forespørgselsdebat, som jo i sagens natur, hvilket ordføreren for forespørgerne også indikerede i sin begrundelse, har fået et andet perspektiv, siden den blev anmeldt i januar. Derfor vil jeg også bare anerkende, at spørgerne også i begrundelsen til denne forespørgsel slår det tema fast, at tingene jo netop har udviklet sig og ser anderledes ud, fordi coronavirussen har lagt det danske samfund ned og har ramt vores økonomi rigtig hårdt. Det har vi i regeringen sammen med alle Folketingets partier handlet resolut på, og lige nu holder vi i fællesskab hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Jeg håber også, at vi her i Folketinget kan blive enige om, at når det bliver muligt, så er der behov for en genopretning af den økonomiske aktivitet, og i denne genopretning spiller infrastrukturinvesteringer naturligvis en central rolle. Ordføreren for forespørgerne var i sin begrundelse for denne forespørgsel inde på, at der jo netop er en meget markant nedgang i trafikmængderne i denne tid. Ser vi ud på det generelle vejnet, kan vi glæde os over, at der heldigvis stadig væk er en stor mængde gods, der bliver transporteret på de danske veje. Det er vigtigt, for vi skal kunne sikre, at varer kan leveres ud, og at der fortsat er gang i produktionsapparatet. Men det er også naturligt at konstatere, at der altså er en markant nedgang i persontrafikken – desværre, for mindre mobilitet er også et udtryk for mindre omsætning i samfundet.

Skal man dog finde lidt positivt i denne tid – trods alt – så er det, at tingene faktisk er i bedring. De seneste tal, som er stillet mig til rådighed, er de generelle trafiktal fra i går, som peger på, at coronaen har ført til 18 pct. mindre vejtrafik. Det var i går, mandag den 4. maj, og det skal ses, i lyset af at ugen før, altså mandagen forinden, var nedgangen på 25 pct., og det vil altså sige, at vi gradvis er på vej mod en normal situation. Det ændrer dog ikke på, at når vi er tilbage i en normal situation, så vil vi selvfølgelig også opleve de samme udfordringer med trængsel, som vi har set hidtil. I de forgangne dage har vi kunnet glæde os over, at der har været rigelig god plads på vejene, men det er en undtagelse.

Coronakrisen har ikke gjort en langsigtet og en bredt funderet infrastrukturplan mindre relevant; det vil jeg gerne slå fast. Krisen har sat sine tydelige spor på de danske veje og på de danske jernbaner. Der er meget langt mellem passagererne i togene, og trafikken har i de seneste måneder været væsentlig lavere end normalt.

Hvis man skal finde et lys i mørket, hvilket kan være svært – det er faktisk lidt paradoksalt som transportminister at skulle stå i en situation, hvor man en gang imellem glæder sig over, at der er langt mellem passagererne i togene, da man jo normalt håber på det modsatte – så er det, at luften er blevet renere, og at CO₂-udslippet er faldet under krisen. Det er sådan set positivt, men understreger også blot, at vi har en CO₂-udfordring, som følger med transporten.

Vi ser som sagt nu, at trafikken på vejene begynder at komme tilbage, og at togene næsten kører normalt igen, omend der fortsat er endog meget langt mellem passagererne i togene. Det er et naturligt udtryk for, at vi langsomt genåbner samfundet, og når samfundet kommer helt op i gear igen – undskyld det ordspil – må vi forvente, at der igen vil komme pres på vores infrastruktur, og vi risikerer igen at opleve trængsel på vejene og i den kollektive trafik.

Hermed bliver trafikkens og særlig vejtrafikkens klimaaftryk selvfølgelig også mere markant. På den anden side er fortsat høj mobilitet i Danmark en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at skabe velstand, og det kræver investeringer. Og derfor er der fortsat behov for en sammenhængende, for en langsigtet plan for vores investeringer i infrastruktur, men det skal være en plan, der også har et tydeligt grønt aftryk.

Som det fremgår af forståelsespapiret mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, er det afgørende for regeringen at sikre investeringer i kollektiv transport og cyklisme, men disse investeringer kan ikke stå alene og skal heller ikke gøre det. Størstedelen af transporten foregår i dag på vejene, og vejtrafikken vil også i fremtiden skulle løfte en betydelig del af mobilitetsbehovet.

Fremtidens grønne biler vil heller ikke gøre efterspørgslen efter vejene mindre. Selv om man, når man kigger på bilsalgsstatistikkerne, må konstatere, at bilsalget også er ret coronaramt, synes jeg dog alligevel, det er værd at glæde sig over, at både det faktiske antal elbiler og pluginhybridbiler, der er blevet solgt i den første del af 2020, og også den relative andel er stigende – ca. 8 pct. af nysalget af biler i Danmark har været elbiler og pluginhybridbiler, ifølge de tal, som Dansk Elbil Alliance har oplyst mig om, opgjort fra årsskiftet frem til den 12. april. Og det understreger jo blot, at der altså også er en omstilling af bilparken i gang i forhold til en mere grøn transportform.

Det handler for regeringen om at skabe et sammenhængende Danmark. Det kræver plads til grønne biler – som sagt også dem, der netop er solgt nu – men det kræver også en mere offensiv satsning på busser, på tog og på cykler. Tingene hænger sammen. Vores infrastrukturplanlægning skal skabe grundlaget for et sammenhængende transportsystem, hvor transportformer og mobilitetsløsninger spiller sammen. Som socialdemokratisk regering er vi optaget af at binde Danmark sammen. Vi mener, at Danmark er for lille et land, til at forskelle eller afstande må blive for store.

Fra første dag på kontoret har jeg understreget, at det er min ambition at indgå en bred og langsigtet aftale om de kommende års investeringer i infrastrukturen, og det er det fortsat. Investeringer i infrastruktur kræver et stabilt og langsigtet perspektiv, og derfor er det helt afgørende, at vi forankrer investeringer i brede forlig i Folketinget, så vi sikrer en aftale, der kan holde, også selv om regeringsmagten på et tidspunkt måtte skifte. Vi har heldigvis prøvet det før. Med det brede forlig, der blev indgået i 2009, lagde vi linjerne for dansk transportpolitik i en periode langt frem i tid, faktisk indtil dette år går på hæld. Aftalen har skabt grundlaget for både anlæg og undersøgelser af en række infrastrukturprojekter i det forgangne tiår. Det har været helt afgørende for væksten og udviklingen i vores samfund.

I Regeringen står vi på et stærkt grønt mandat. Vi har sammen med et bredt flertal i Folketinget – tak for det – fastsat en ambitiøs målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Vores ambitiøse målsætning griber naturligvis også ind i, hvordan vi skal føre transportpolitik. Transportsektoren står i dag for ca. 28 pct. af udledningen, så det er helt afgørende, at transportsektoren også bidrager, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 70 pct. – og det skal vi.

Derfor må vi nødvendigvis også se vores infrastrukturinvesteringer i sammenhæng med klimaindsatsen, og det kræver, at vi er længere i arbejdet med klimahandlingsplanerne, før vi kan indkalde til brede forhandlinger om en ny infrastrukturplan. Hvis vi skal nå i mål med klimaindsatsen, er det også vigtigt med et tæt samarbejde med erhvervslivet, og derfor er det også positivt – meget positivt endda – at klimapartnerskaberne nu har afleveret deres anbefalinger til regeringen. Dem er vi nu i gang med at analysere, og de kommer til at indgå i arbejdet med vores klimahandlingsplaner.

Vi skal ikke træffe beslutninger i blinde, og derfor bliver vi nødt til at vide mere om, hvordan en infrastrukturplan bliver grøn. Vi skal sikre, at vi bruger investeringsmidlerne effektivt – både i forhold til mobilitet og i forhold til reduktion af trafikkens klimaaftryk. Hvordan får vi eksempelvis mest ud af at fokusere på investeringer i kollektiv trafik? Og hvor giver det mere mening at investere i vejudbygninger til fremtidens grønne biler? Vi har ikke alle svarene nu, men det får vi, inden forhandlingerne om de langsigtede investeringer går i gang.

Når vi er længere i arbejdet med klimahandlingsplanerne, ser jeg frem til at drøfte de langsigtede investeringer med Folketingets partier. Jeg har også med meget stor tilfredshed noteret mig, at flere af jer allerede har ytret ønske om, at vi finder hinanden i sådan en bred aftale. Det synes jeg er meget konstruktivt, og derfor ser jeg selvfølgelig også meget frem til den konstruktive debat, som ordføreren for forespørgerne lagde op til at denne debat skal være.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning, og den kommer fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. [Lydudfald] ... de blå partier lavede før valget, under indtryk af at Socialdemokratiet førte visnepolitik på transportområdet, måtte vi lave det uden Socialdemokratiet, var jo, at vi allerede skulle gå i gang i 2021. Og det var med projekterne om udvidelse af E45 omkring Århus, udvidelse af motorvejskrydset E20 og E45 ved Kolding, udvidelse af E20 syd om Odense, øget kapacitet på Motorring 3, udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4, øget kapacitet på rute 15 mellem Herning og Ringkøbing, udbygning af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster og udbygning af rute 40 mellem Ålbæk og Skagen.

Det var de første projekter i vores store plan, som skulle finde sted i 2021. Socialdemokratiet gik til valg på at ville gøre stort set det samme som vi blå partier, for det var det, man sagde alle steder. Har transportministeren en plan om at indkalde til forhandlinger, så disse projekter kan sættes i gang i 2021?

Så er det ministeren.

Jeg tror faktisk, at hr. Ole Birk Olesen hørte hele min tale og derfor også godt kender den prioritering, som ligger. Det drejer sig først og fremmest om en håndtering af coronasituationen og derefter en håndtering af klimaudfordringen. Der er jo et meget bredt flertal i Folketinget, som faktisk tager den udfordring meget alvorligt, og derefter er der infrastruktur og investeringer.

Uden at kunne nå at remse alle de projekter op, som hr. Ole Birk Olesen nåede at få presset ind på sit ene minuts taletid, er der jo flere af de projekter, f.eks. udvidelsen af E45, flere steder, som der efter VVM-undersøgelser bliver afrapporteret på i indeværende år, hvilket derfor giver os et beslutningsgrundlag, når vi skal frem til en infrastrukturinvesteringsplan, som jeg da i hvert fald har hørt at et meget bredt flertal af Folketingets partier vil være interesseret i at deltage i.

Tak. Så er det Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne kvittere for ministerens tale, naturligvis. Men jeg har nu et par spørgsmål alligevel, som jeg håber ministeren vil dele nogle gode svar med os på. Jeg tænker på, at ministeren siger, at ambitionen fra ministeren og regeringens side er at lave en langsigtet aftale om infrastruktur. Det giver næsten sig selv, at den bliver langsigtet, for vi kommer aldrig i gang med at forhandle. Så den bliver meget langsigtet, vil jeg sige. Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor man har den ambition om at gøre den langsigtet på den trælse måde, men det er jo åbenbart det, som regeringen har valgt at gøre.

Ministeren er inde på noget, som ministeren mener er positivt, og det er, at man til trods for coronakrisen kan se, at der er gang i salget af elbiler. Det var i hvert fald det, som ministeren var inde på i sit indlæg. Der vil jeg bare gerne spørge ministeren, om ministeren er bevidst om, hvor mange af de biler, der så er blevet registreret og betalt afgifter på osv., der er nogle, der er givet ordre på og bestilt før coronakrisen. For mig bekendt er mange af de biler, der bliver leveret, jo leveret med en vis form for produktionsforsinkelse, og det betyder også, at de er forpligtet til at tage dem, når de har givet en ordre på dem.

Tak. Ministeren.

Ja, der er leveringstid på både elbiler og pluginhybridbiler. Det er fuldstændig korrekt. Da jeg selv ejer et sådant køretøj, kan jeg kun bekræfte, at det er der en vis leveringstid på. Man må også sige, at helt aktuelt med de ret begrænsede behov for at køre, som i hvert fald dele af samfundet har, f.eks. folk, der arbejder hjemmefra, så er der også ganske mange mennesker, som heller ikke har de biler ude at rulle, selv om de måtte have fået dem leveret.

Det, som jeg noterer mig, når jeg netop er optaget af, at der faktisk bliver solgt flere elbiler og pluginhybridbiler, er jo selvfølgelig, at det blot understreger det, som jeg også tror er noget af det, som har været en overvejelse fra forespørgernes og også fra hr. Hans Kristian Skibbys side, nemlig at det ikke er sådan, at al den trafik, der kører på vejene, blot er sort, men at der jo netop også bliver en stadig større mængde af grønne køretøjer, der kører. Det understreger jo blot, at man ikke kun skal investere i tog, ikke kun skal investere i cykler; man skal også investere i, at grønne biler kan komme frem.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil godt kvittere for ministerens melding om, at veje ikke er sorte, men at de faktisk er grønne, når vi betænker fremtidens trafik. Jeg vil da også gerne kvittere for ministerens ambition om, at vi får landet en bred aftale, der rækker mange år ud i fremtiden. Jeg hørte også ministeren anerkende et behov for en lyninvesteringspakke i kølvandet på coronaen.

Men der er jo rigtig store forventninger til de her investeringer, altså forventninger fra borgere, der pendler frem og tilbage til arbejdet, og som har hørt noget om alt det, vi skal have bygget nu her, og der er forventninger fra virksomheder, fra borgmestre og fra fagforeninger, når de nu læser i dagspressen om det her. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ikke han kan komme lidt nærmere ind på, hvornår vi kommer i gang med de her forhandlinger. Nu er det snart et år siden, der har været valg. Altså, kan vi komme i gang med noget inden sommerferien, eller er vi henne i efteråret 2020 eller måske endda henne i 2021, inden der overhovedet kommer gang i det? Det tror jeg rigtig mange er interesserede i at vi kommer lidt nærmere.

Det andet, jeg vil spørge ind til, er jo sammenhængen med klimaindsatsen, som jeg er helt enig i. Vil ministeren anerkende, at man faktisk med fordel kan forhandle parallelt om klimahandlingsplanen og så den her grønne investeringsplan, fordi tingene jo netop hænger sammen?

Ministeren.

Først og fremmest tak for anerkendelsen af behovet for en bred investeringsplan. I forhold til det, som spørgeren indleder med, om muligheden for økonomisk genopretning, nogle korte indsatser, skal jeg henvise til finansministeren, som jo har sagt, at vi i regeringen ser på krisen i to faser. På den korte bane handler det om at holde hånden under økonomien og de danske arbejdspladser, og i takt med at man så åbner samfundet op igen, vil der også være et behov for en genopretning af den økonomiske aktivitet, en genopretning, der skaber aktivitet og arbejdspladser og samtidig gør Danmark grønnere og tager fat på klimaudfordringerne.

Hvordan man tilrettelægger sådan et forløb med en økonomisk genopretning ud fra et samlet perspektiv, er noget, regeringen ser nærmere på, og som vi kommer til at melde ud på et senere tidspunkt. Men det er klart, at vi selvfølgelig anerkender, at der både er et behov for klimainvesteringer og også et behov for en langsigtet investeringsplan. Hvordan timingen bliver, må vi som sagt vende tilbage til.

Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg er selvfølgelig glad for, at transportministeren lægger så stor vægt på, at de kommende forhandlinger om både en stimulipakke, en klimahandlingsplanspakke og infrastrukturforhandlinger i høj grad skal dreje sig om den grønne omlægning. Det er vi jo helt enige i.

Men transportministeren siger også, at vi skal vide mere, og at det nok skal komme, når vi har forhandlingerne. Joh, tænker jeg, selvfølgelig skal man vide mere, man skal altid vide mere. Man skal jo altid opsøge den viden, man overhovedet kan få, men ved vi ikke tilstrækkeligt til faktisk at gå i gang med forhandlingerne? Vi ved jo, at vi skal have omlagt bilparken, og vi har da også taget de første spæde skridt, og der er nedsat en transportkommission, som skal se på finansieringsbehovet i den forbindelse. Men vi ved jo, at fossile biler sviner, og dem skal vi have udfaset, helst så hurtigt som muligt. Vi ved også, at kollektiv trafik, især kollektiv jernbanetrafik, er den mest bæredygtige trafikform, der findes, faktisk også selv om den kører på diesel, og endnu bedre bliver det jo selvfølgelig, når vi får de nye eltog, der kører på vindmøllestrøm. Vi kommer også til at omlægge den måde, vi transporterer os på. Det tror jeg da heller ikke vi er så meget i tvivl om. Bilejerskabet står for fald efter min mening – ikke fuldstændig, men jeg tror da på, at det ændrer sig meget, i forhold til hvem og hvor mange der skal eje biler. Jeg tror også på, at der bliver brug for færre biler, og det må også være en bestræbelse, selv om jeg udmærket ved, at biler er det ultimative individualistiske frihedsideal.

Jeg synes, at målsætningen fra forliget i 2009, som transportministeren nævnte, om, at kollektiv trafik skal bære hovedparten af den stigende trafik, der kommer, er værd at holde fast i.

Ministeren.

Jeg har nu ikke så ideologisk en tilgang til privatbilismen, må jeg indrømme. Jeg anerkender, at der er dele af Danmark, hvor der er rigtig gode muligheder for at anvende den kollektive trafik. Lige aktuelt i coronasituationen er der jo ikke så mange, der benytter sig af den kollektive trafik. Det er en selvstændig problemstilling, som vi er nødt til at adressere, og som jeg også tror at alle Folketingets partier er indstillet på at finde fælles løsninger på, når vi er i gang med en normalisering af samfundet.

Men man må også bare erkende, at der jo altså også er mennesker, der bor steder, hvor det næppe er realistisk, at man får en metro, der går i kort afstand af, hvor man bor. Man behøver ikke at bo i en landsby i Sønderjylland, som jeg gør, for at anerkende, at der altså også er et behov for at have en privatbil for at sikre en mobilitet. Det er der ganske mange danskere der er afhængige af, både for at kunne tage på arbejde, men også for at kunne sikre en mobilitet i forhold til deres familie i det hele taget. Så vi skal selvfølgelig finde balancerne i de her ting, og efter 2030 skulle det gerne være sådan, at de biler, der bliver solgt, er grønne.

Så er det fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. I ministerens tale nævner ministeren det her med sammenhængskraften, at det er vigtigt at sikre sammenhængskraften, og jeg mener også, at ministeren nævnte mobiliteten i Danmark. Det er vi i Nye Borgerlige jo meget enige med ministeren i. Faktisk er overskriften på vores transportpolitik generelt: Trafikal ligestilling.

Men vil ministeren så ikke også anerkende, at det ikke giver nogen som helst form for mening, at man enkelte steder i Danmark har brugerbetaling på infrastruktur, som binder landet sammen, som f.eks. på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund, og at det skal fjernes?

Ministeren.

Så er det jo godt, man har det frie valg, altså så man kan vælge et gratis alternativ.

Så er det fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak. Ligesom Enhedslisten vil jeg gerne kvittere for vægten på de grønne omstillinger, som vi skal igennem lige om lidt, især i transportsektoren; det synes jeg er utrolig forfriskende at høre ministeren sige så tydeligt.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, om vi måske kunne få lov til at få kigget lidt på Togfonden DK. Da ministeren trådte til, var han jo meget hurtigt ude i pressen at sige, at vi skulle se at få gjort noget ved Togfonden DK og få den færdigforhandlet. Det er jo klart, at der er nogle løse ender i forhold til det her med Togfonden DK, men jeg synes bare ikke rigtig, der er sket så meget siden. Togfonden DK er jo meget, meget vigtig for vores investering i kollektiv transport, som jo er en fuldstændig vital del af den grønne omstilling i transportsektoren. Der er flere dele af Togfonden DK, som man meget hurtigt kan gå i gang med. Noget af det, man kan gå i gang med med det samme, hvis man har lyst, ifølge ministeriet, som ministeren selv sidder i, er jo f.eks. banen over Vestfyn.

Så jeg skal høre ministeren, om han har en plan om at gennemføre Togfonden DK inden for nærmeste fremtid, og hvornår det sådan cirka bliver.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg tillade mig at glæde mig over, at vi i fællesskab har sikret, at banen over Vestfyn er sat i gang med finanslovsaftalen – og efterfølgende er der jo også lavet anlægslov m.v. – og at det er sket på en sådan måde, at vi med en jernbaneinfrastruktur, der er i gang med at blive udbygget, og hvor Banedanmarks ressourcer er pressede, ikke går på kompromis, al den stund at en del af det planlægningsarbejde m.v., der skal foretages, kan foretages af anden myndighed end Banedanmark.

For i sandhed er vi jo i gang med et kæmpe investeringsprojekt i jernbanen, der af mange forskellige årsager er forsinket – med elektrificering, signalsystemer m.v. – og derfor er det klart, at her har vi et iboende potentiale for jernbanen, men det er klart også en udfordring, at de eksperter m.v., som er på jernbaneområdet, jo selvfølgelig er pressede i den her tid, og det skal der selvfølgelig tages højde for, også når vi skal gennemføre videre dele af infrastrukturinvesteringerne.

Tak. Så er det Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, hr. formand. Meget er jo allerede nu blevet sagt, og jeg anerkender ministerens store viden, bl.a. på fossilfri bilers område. Det gør mig rigtig, rigtig glad, og det gør mig også glad at høre, at ministeren jo også får sagt, at veje ikke nødvendigvis er sorte, men at de også i fremtiden bliver grønne.

Det, som er mit spørgsmål, er, om ministeren i bagklogskabens lys eller i bakspejlets ulidelig klare lys synes, at det er klogt, at regeringen endnu ikke sammen med sine støttepartier og de blå partier har fremlagt en samlet infrastrukturplan. Vi står nu i en krise, hvor der i høj grad er brug for investeringer og for beskæftigelse hen over en meget, meget kort tidsramme, så kan ministeren prøve at svare lidt på, hvordan og hvorledes han ser behovet for at få fremrykket det her, så vi kommer hurtigt i gang?

Ministeren.

Det var jeg også lidt inde på til hr. Kristian Pihl Lorentzen, altså netop det her med, at håndteringen af coronaudfordringen skal tages i to tempi. Først og fremmest skal vi sikre, at vi holder hånden under dansk økonomi, jobs osv. Og så vil der blive en genopretning af dansk økonomi. Man kan jo altid diskutere, hvornår ting skal ske, give stilkarakterer og alt muligt andet, og man kan spørge, om den tidligere regering burde have lavet bredere aftaler, sådan at det hele ikke faldt på jorden, da valget var afholdt og der ikke længere var flertal for det. Alle de der ting kan vi jo bruge rigtig lang tid på at diskutere.

Jeg vil egentlig hellere konstatere, at infrastruktur har potentiale til at være et af flere virkemidler, der kan anvendes i forhold til økonomiske udfordringer, til genopretning m.v., som spørgeren også er inde på, men samtidig jo altså også har et potentiale til at løfte den anden store udfordring, vores klima. Med hensyn til klimaudfordringen er vi jo også i fælles båd, og derfor glæder jeg mig også over, at spørgeren f.eks. nævner de grønne biler. Vi er jo faktisk også allerede blevet enige om at udmønte yderligere infrastruktur til netop det for at skubbe gang i den grønne omstilling.

Tak for det. Det var så runden med ministerens besvarelse og ordførernes adgang til en kort bemærkning. Den er vi færdige med, og vi går nu til forhandlingsrunden, og det er efter de almindelige regler med sædvanligvis to korte bemærkninger.

Den første, vi giver ordet til, er ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, formand. Vores trafikale infrastruktur er forudsætningen for, at vi har et højmobilt, sammenhængende og velstående Danmark. Kloge investeringer i infrastrukturen bidrager afgørende til at gøre Danmark rigere. Et gammelt kinesisk ordsprog lyder således: Vil du være rig, så byg en vej. Og det er jo så sandt, som det er sagt. For veje, jernbaner og cykelstier på kryds og tværs af landet er billedlig talt de blodårer, der holder liv i den danske organisme. Infrastrukturen skal give os mulighed for at komme sikkert til og fra arbejde samt mulighed for at komme rundt i fritiden, og infrastrukturen er en afgørende forudsætning for, at vores producerende virksomheder – og det er jo dem, vi dybest set lever af alle sammen – kan få transporteret deres råvarer og færdige produkter effektivt. Derfor er der en nøje sammenhæng mellem økonomisk vækst og en velfungerende trafikal infrastruktur.

I 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om investeringer i infrastrukturen frem mod 2020 – en omfattende aftale til omkring 95 mia. kr., hvoraf langt hovedparten i øvrigt gik til jernbanen. Det er i øvrigt derfor, at Banedanmark har meget travlt i øjeblikket. De er faktisk presset, som også ministeren antydede, hvorimod Vejdirektoratet stort set har skudt tamt, og det er jo lidt et paradoks, når man betænker, at 90 pct. af trafikarbejdet faktisk foregår på vejene. Men tilbage til aftalen fra 2009. Nu er vi fremme ved 2020, og derfor er det på høje tid – vi er faktisk i tolvte time – med hensyn til at få lavet en aftale, der rækker frem i det næste årti.

Det haster overordnet med at få lavet en bred trafikal aftale. Allerede for godt et år siden i marts 2019 landede den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti en omfattende trafikaftale til 112 mia. kr. i investeringer. Denne aftale blev desværre annulleret efter valget i juni 2019 af den nye socialdemokratiske regering på grund af skift i det politiske flertal. Men det ændrer ikke på behovet for, at vi snarest får forhandlet og landet en ny aftale, der rækker frem mod 2030.

Her ser Venstre et behov for, at vi denne gang lægger klar tyngde på at gennemføre nødvendige vejprojekter landet over. Formålet er at få løst de trængselsproblemer, der koster samfundet mindst 24 mia. kr. i tab hvert år; men formålet er også at få alle dele af landet koblet bedre op på det overordnede vejnet, så der sikres grundlag for jobskabelse og vækst i alle dele af vores land. Det kræver bedre veje, og det haster med at komme i gang.

Men hvad gjorde og gør regeringen? Ja, før valget oplevede vi i hvert fald tre ting. For det første lancerede Socialdemokratiet i starten af 2019 et omfattende trafikoplæg, hvor stort set samtlige mulige vejprojekter i Danmark var nævnt, herunder f.eks. også omfartsvejen ved Mariager. For det andet roste Socialdemokratiet den blå trafikaftale fra marts 2019 i høje toner. Den aftale kunne vi sagtens selv se os i, lød det – og det er jo meget fornuftigt. For det tredje kørte Socialdemokratiet i valgkampen i maj-juni sidste år en høj profil på at love snarlig realisering af en lang række konkrete vejprojekter rundt i hele landet. Ja, man kunne jo bare læse den lange liste i føromtalte S-trafikoplæg, som blev brugt flittigt af de socialdemokratiske kandidater.

Men hvad så efter valget? Her var der jo opbygget enorme forventninger til Socialdemokratiet omkring infrastrukturen. Der var forventninger til, at den nye regering inviterede til trafikforhandlinger allerede i efteråret 2019 – det skete så ikke. I stedet for kunne vi i starten af 2020 opleve en statsminister, der meldte klart ud, at den trafikale infrastruktur nu var nedprioriteret. Regeringen lod samtidig forstå, at trafikforhandlinger tidligst kunne komme på tale i 2021 eller måske endda 2022. Tak for kaffe. Det var jo en noget anden melding end den, vi hørte før valget.

Siden kom coronakrisen væltende ind over Danmark i starten af marts. Denne krise har jo ikke reduceret behovet for trafikale investeringer; tværtimod er der stærke argumenter for, at vi snarest får landet en aftale om at fremrykke investeringer, der kan gennemføres allerede fra efteråret 2020 – i sagens natur mindre projekter.

Med til historien hører også, at de danske virksomheder inden for anlægsbranchen, især vejanlægsbranchen, næsten har tomme ordrebøger, og at de allerede før coronakrisen måtte gå i gang med at afskedige dygtige medarbejdere. Flere fagforeninger har – fuldt forståeligt – peget på dette problem, for det giver simpelt hen ingen mening, når vi mangler de bedre veje.

Hvad så med den grønne omstilling? vil nogle spørge. Er vi ikke nødt til at afvente en klimahandlingsplan? Nej, nej og atter nej! Trafikinvesteringer og klimahandlingsplan kan med stor fordel forhandles sideløbende. I den forbindelse vil jeg minde om, at veje jo ikke er sorte; de er derimod grønne, fordi fremtidens biler kommer til at køre fossilfrit. Derfor skal vi holde op med den der kunstige opdeling imellem veje på den ene side og så jernbaner på den anden side.

Sammenfattende må jeg desværre konstatere følgende: Der er dømt nøl til regeringen, når det gælder den trafikale infrastruktur. Flotte ord er ikke blevet fulgt op med handling, og jeg håber inderligt, at debatten i dag kan bidrage til, at vi enes om at få gang i trafikforhandlinger hurtigst muligt, herunder investeringer i veje, baner, cykelstier, støjdæmpning og andre tiltag, der kan understøtte fremtidens grønne transport.

På denne baggrund vil jeg med formandens tilladelse på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig statsministerens melding om, at investeringer i trafikal infrastruktur ikke er en prioriteret opgave, selv om netop Socialdemokratiet op til valget i 2019 slog til lyd for omfattende trafikale investeringer. Regeringens melding skal ses i lyset af det årlige samfundsøkonomiske trængselstab på 24 mia. kr. og det deraf følgende behov for investeringer med tyngde på vejnettet samt behovet for at sikre et sammenhængende Danmark i bedre balance.

Forhandlingerne om trafikinvesteringer kan med fordel gennemføres parallelt med forhandlinger om en klimahandlingsplan, der inkluderer grøn transport. Det er en forudsætning, at fremtidens køretøjer kommer til at køre fossilfrit, hvorfor investeringer i vejnettet understøtter omlægningen til grøn transport.

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at invitere til forhandlinger om en fremrykket lyninvesteringspakke, der bidrager til at stimulere dansk økonomi efter coronanedlukningen. Endvidere opfordres regeringen til at invitere til forhandlinger om en masterplan for trafikale investeringer frem mod 2030.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 65)

Tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg vil sige, at jeg sådan set deler utålmodigheden efter at komme i gang med de her infrastrukturforhandlinger. Det har vi sådan set også givet udtryk for, og vi var også lidt skuffede over, at de blev udskudt til lidt længere ud i fremtiden. Omvendt må vi så også sige, at det jo for det første skal gøres klogt, og der er selvfølgelig nogle ting, der skal tages i betragtning, og at vi for det andet, hvad enten vi kan lide det eller ej, også er ramt af den her coronakrise. Men det er jo rigtigt, at det ikke gør behovet for infrastrukturinvesteringer mindre.

Jeg er ikke enig i den prioritering, som ligger i det, hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, og som ligger i den vejaftale – som jeg kalder den – som den blå blok, da den havde regeringsmagten, vedtog. Den løser nemlig ikke problemerne med trængsel. At tro, at man kan bygge sig ud af trængslen ved bare at bygge flere veje eller udvide de eksisterende veje, især motorveje, er håbløst. Det har det været i mange år. Og i hvert fald de fleste trafikforskere siger, at det ikke er den måde, man skal gøre det på. Man er nødt til at satse anderledes, og man er nødt til at satse på kollektiv trafik.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at kvittere hr. Henning Hyllested for en uventet støtte, for jeg er glad for, at Enhedslisten deler vores utålmodighed efter at komme i gang. Så det kan vi sagtens være enige om. Fakta er jo – og det ved vi alle sammen – at sådan et forhandlingsforløb, især om en trafikaftale, der forhåbentlig lander på den rigtige side af 100 mia. kr., tager lang tid. Der er rigtig mange ting, der skal afklares, mange spørgsmål, der skal stilles, osv., så sådan et forhandlingsforløb tager mange uger. Det taler for at komme i gang.

Så er det klart, at så skiller vandene. Enhedslisten kan ikke lide veje og har måske endda været medvirkende til, at der ikke står et ord om veje i det såkaldte forståelsespapir, hvilket må undre mange, når 90 pct. af trafikarbejdet foregår på veje, herunder halvdelen af den kollektive transport, nemlig busserne. Derfor må vi bare konstatere, at der er Enhedslisten og Venstre uenige. Vi anerkender behovet for kollektiv transport, herunder grønne busser og velfungerende jernbaner på eksisterende skinner. Så skal vi bygge nye jernbaner på Vestfyn, det er vi også enige om, og så mangler vi jo en strækning nede i Sønderjylland mellem Padborg og Tinglev. Så vi kan mødes om nogle ting, men grundlæggende har vi nok nogle forskellige prioriteringer.

Hr. Henning Hyllested.

Nogle af de jernbaneprojekter, som hr. Kristian Pihl Lorentzen nævner, er vi selvfølgelig helt enige i, men vi er uenige i den hovedprioritering, at man vil satse på biltransporten. Det er rigtigt, at den udgør langt, langt hovedparten af alt persontransportarbejdet i Danmark i dag. Jeg tror endda, at den udgør over 90 pct., men i hvert fald 90 pct. Det er fuldstændig korrekt, men det er også det, der er galt, og det er jo det, vi skal have lavet om. Vi bliver altså nødt til på en eller anden måde at finde ud af at få begrænset biltrafikken. Den skaber trængsel, den fylder i vores byer, den ødelægger mange af vores byer. Tag den her by med alle de skønne byrum, som er fyldt op med biler overalt. Det bliver vi altså nødt til at lave om på, og det må vi gøre i de infrastrukturforhandlinger, vi skal have, og med de investeringer, der skal aftales der.

Ordføreren.

Jeg gør mit bedste, men jeg har simpelt hen svært ved at forstå Enhedslistens modstand imod biler, specielt når vi har den præmis, at fremtidens biler skal være grønne og for så vidt også meget lydløse i forhold til i dag. Der er ikke støj og røg fra dem. Så jeg har svært ved at forstå det, og man kan da i hvert fald med et smil på læben sige, at her under coronaen har vi da set bilens styrke. Jeg tror, at rigtig mange har været glade for at sidde smittefrit i en bil frem for at skulle sidde tæt på nogen i den kollektive trafik. Det er ikke et ordentligt argument, det ved jeg godt, og det var sagt med et smil på læben.

Men selvfølgelig har vi brug for både kollektiv transport og biler, og jeg synes, at vi skal lade de mange danskere, som er glade for deres lille bil, have den i fred, og det må vi så indrette vores infrastruktur efter og så også sørge for, at der er et attraktivt kollektivt trafiktilbud, herunder busser, som jo altså kører på asfalt.

Tak for det. Så må jeg lige sige, at skærmen er blevet sort heroppe ved mig, og så er det svært at holde styr på ordførerrækken, men når jeg kigger på den anden skærm, kan jeg se, at der er én indtegnet lige nu, og det er Anne Valentina Berthelsen, SF. Så vi prøver at fortsætte og håber på, at jeg får fuld skærm igen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt følge lidt op på der, hvor hr. Henning Hyllested slap. Venstre siger, at biler og veje også er grønne. Det har jeg lidt svært ved at følge. Jeg kan sagtens følge, at fremtidens biler er grønne – så langt kan vi sagtens følges ad. Men at biler og veje er grønne, er glædelige nyheder for mig.

Kan hr. Kristian Pihl Lorentzen i forlængelse af den udtalelse måske sige noget om, hvornår den sidste dieselbil og benzinbil er skrottet, og hvornår vi kun har nulemissionskøretøjer på vejene? For det er i SF's optik der, hvor biler og veje er grønne, og som jeg forstår branchen, går der immer væk lidt tid endnu, før vi når dertil.

Ordføreren.

Ja, og der går også nogen tid, inden vi får bygget den infrastruktur, vi skal til at forhandle om; altså, det er jo for den næste 10-årige periode, så vi er sådan set ude over 2030, hvor vi skal til at begynde at bruge de veje for alvor, vi taler om her, i hvert fald nogle af dem. Men jeg kan ikke sige, hvornår den sidste fossildrevne bil er udfaset. Det er jo det, vi skal til at forhandle om i forbindelse med klimahandlingsplanen. Det glæder vi os meget til, og det håber vi at vi får en bred aftale om. Der er jo ingen tvivl om, at vi skal skabe nogle klare incitamenter til at købe grønt, når man køber i biler, og på et eller andet tidspunkt i 2050 er vi jo enige om, at vi skal have et fossilfrit samfund.

Men jeg tror ikke, dieselbilen forsvinder. Der kommer bare noget andet i tanken. Der er mange, der har det sådan med at dømme dieselbilen ude; altså med diesel som drivmiddel, men selve teknologien, der ligger i en dieselbil, som er enormt effektiv, er jo god, hvis der kommer noget grønt i tanken. Og det er jeg sikker på der gør, bl.a. med det, der hedder power-to-x, altså elektrofuel, som vi kan lave ved hjælp af havvindmøllestrøm. Der er nogle store perspektiver i det der. Og det betyder lige pludselig, at der er enormt mange dieselbiler, dieselbusser og diesellastbiler til den tid, som vi kan få til at køre fuldstændig grønt. Det ændrer ikke på, at vi også vil få rigtig mange elbiler, brintbiler og andre teknologier. Men til det der med bare at sige, at dieselbiler skal kasseres, vil jeg sige: Jamen det skal dieselolien; den skal væk, men der skal noget grønt i tanken, ligesom der skal noget grønt i tanken på flyene, skibene og alt muligt andet.

Anne Valentina Berthelsen.

Okay, men som jeg forstår Venstres ordfører nu her, kan vi godt være enige om, at det skam langtfra er alle biler i dag, der er grønne. Det er først noget, Venstres ordfører ser ude i fremtiden. Og det bringer mig lidt til mit næste spørgsmål, for det ligner ikke Venstre at lave usikre investeringer, og når nu vi ikke ved, hvornår alle bilerne er nulemissionsbiler, altså hvornår de alle sammen er grønne, var det så ikke en idé at investere i kollektiv transport, i cyklisme, i de her transportløsninger, som vi ved er grønne, som vi ved hvordan vi gør grønne, og som vi ved hvad det koster at gøre grønne? Det tænker jeg er en stensikker investering.

Ordføreren.

Jamen der kan vi sagtens mødes. Vi skal investere massivt i cyklisme. Det er rigtig godt for folkesundheden og for miljøet, så der mødes vi helt sikkert. Og i forhold til det der med usikre investeringer kan vi jo gøre noget ved det. Nu skal vi til at i gang med klimahandlingsplaner, og der skal SF jo også være med omkring bordet. Og der er det jo op til os at gøre noget ved det der med at få gang i den grønne omstilling.

Så jeg køber simpelt hen ikke den der med at sige, at uha, vejene er sorte, for fremtidens busser, biler og lastbiler kommer til at køre på noget grønt. Det er jo det, vi alle sammen går efter. Hvorfor skal vi så tale om, at veje er sorte? Og for den sags skyld kan man i øvrigt ikke bare sige, at togdriften just er grøn i øjeblikket. Vi har altså rigtig mange dieseltog, der kører rundt stadig væk, og de er desværre ikke sådan lige udfaset i overmorgen. Så der går jo også en rum tid, inden vi er fuldt elektrificeret og grønne på den front.

Tak for det. Så spørger jeg lige for god ordens skyld, om der er flere, der ønsker ordet. Jeg har ikke flere indtegnet i denne runde. Godt, så er den runde afsluttet. Vi siger tak til ordføreren og går videre til næste ordfører, og det er Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen. Værsgo.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at Danmark kommer sikkert og trygt ud på den anden side af coronakrisen. Det skal vi sikre ved at håndtere krisens udfordringer i den rigtige rækkefølge. Det er klart, at når vi kan se omfanget af krisen, vil der være et behov for at stimulere økonomien, så vi igen sætter gang i dansk økonomi, men det skal gøres på en forsvarlig måde – gennem sikre investeringer, hvor særlig grønne investeringer skal spille en rolle.

Regeringen og Folketinget har frem til nu taget mange initiativer for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Det har været afgørende for at afbøde de værste konsekvenser af coronakrisen, men krisen er ikke ovre endnu, og vi kan om bare en måned stå i en helt anden situation, end vi gør i dag, og derfor er der behov for, at vi holder øjnene på bolden. Lige nu er det vigtigste, at Danmark genåbnes på en forsvarlig måde, der sikrer, at vi kan vende tilbage til hverdagen, uden at vi risikerer at skulle gå et skridt tilbage igen.

Socialdemokratiet mener, at der vil være et behov for offentlige investeringer for at genstarte økonomien. Sådanne investeringer vil bero på en lang række faktorer, herunder de økonomiske konsekvenser af coronakrisen, og dem kender vi så ikke til fulde endnu. Det er vigtigt, at vi særlig i denne tid ikke tager nogen forhastede beslutninger, men derimod danner os et overblik og derefter tager stilling til, hvilke investeringer der skal foretages. Jeg antager også, at mine transportordførerkolleger her i salen er enige i, at vi ikke skal tage nogen forhastede beslutninger, når det handler om Danmarks fremtidige infrastruktur.

I overvejelserne om, hvilke initiativer der skal sætte gang i økonomien, spiller investeringer i infrastrukturen jo en vigtig rolle. Det samme gør hensynet til den fælles klimamålsætning, som et bredt flertal i Folketinget har sat. De to ting skal gå hånd i hånd. Det er afgørende, at den fremtidige investeringsplan bl.a. prioriterer den kollektive trafik, investeringer i jernbanen samt i cyklisme. Derudover er det velkendt, at mange mennesker oplever trængsel på vejene. Det er et problem for den enkelte borger og for væksten. Derfor mener vi i Socialdemokratiet også, at den fremtidige infrastrukturplan skal gøre noget ved trængslen på de danske veje. Der er landsdele, hvor større byer ikke er koblet ordentligt op på motorvejsnettet eller på hovedvejsnettet, og derfor er der også behov for at se, hvordan vi får løst de problemer. Det er nemlig alle områder, der er vigtige for at forbedre infrastrukturen i Danmark, sikre den grønne omstilling og samtidig bidrage til at sætte gang i økonomien.

Lad mig så afsløre noget af det, som jeg håber kan blive en del af en kommende grøn investeringsplan for infrastrukturen. Det er ikke en konkret vej eller en togskinne eller en cykelsti, men en ny arbejdsmetode for os transportpolitikere, som vil betyde, at vi eller vores efterfølgere som transportordførere ikke skal stå her i salen om 10 år og diskutere timingen af en infrastrukturaftale. Vores fælles læring af den stop-go-politik, som vi står i her og nu, fordi der under den forrige regering ikke var vilje til en bred aftale, kan vi løse ved at gøre som nordmændene. Vi bør hvert tredje-fjerde år aftale infrastrukturinvesteringer, der rækker 10-12 år frem i tiden, en rullende aftalemodel, som vil sikre, at der hele tiden er en vished blandt borgere og virksomheder, kommuner og regioner, så alle ved, hvilke samfundsinvesteringer der er på vej, og som man kan tage med i den øvrige planlægning. Det vil også have den gavnlige effekt for vores anlægsvirksomheder, at de kan planlægge bud, rekrutteringsstrategier og investeringer på en måde, som vil sikre en endnu mere rationel anvendelse af vores infrastrukturkroner i fremtiden. Det vil være godt for virksomhederne, og det vil være godt for samfundet.

Afsluttende vil jeg sige, at Socialdemokratiet ønsker en bred og en gennemarbejdet aftale for de fremtidige trafikale investeringer. Her vejer hensynet til coronakrisens konsekvenser og behovet for grønne investeringer særlig tungt. Mange gode transportordførerkolleger har helt sikkert gode ideer og vigtige inputs til en fremtidig plan, og jeg vil derfor opfordre til, at alle bringer dem til forhandlingsbordet. Jeg glæder mig til, at vi skal drøfte de her investeringer, når vi kender de præcise økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af coronakrisen.

Med udgangspunkt i det vil jeg gerne slutte af med på vegne af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at udbruddet af coronavirus udgør en ekstraordinær udfordring for dansk økonomi og beskæftigelse. Når det er muligt, vil der være behov for en genopretning af den økonomiske aktivitet.

Folketinget konstaterer, at infrastrukturinvesteringer kan bidrage til genopretningen af dansk økonomi og dermed også til perspektiverne for dansk beskæftigelse, vækst og velfærd.

Et bredt flertal af Folketingets partier har fastsat en ambitiøs målsætning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Som del af en grøn mobilitetsplan kan klima- og miljøhensyn derfor også i høj grad indgå i en fremtidig infrastrukturplan. Det kræver bl.a. investeringer i den kollektive transport, herunder i jernbanen, jævnfør aftalen om Togfonden, og i cyklisme.

Folketinget noterer, at der pågår en proces i forhold til klimahandlingsplanerne, og opfordrer til, at kommende forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030 koordineres hermed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 66).

Tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil nu også indgå i de videre forhandlinger.

Så er der indtegnet ønsker om korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Hr. Thomas Jensen siger, at vi ikke skal have en stop-go-politik for investeringer i infrastrukturen, og det er jeg helt enig i. Lige nu har vi et stop, og det har vi takket være hr. Thomas Jensens regering. Der blev lavet en aftale i 2009 om, hvad man skulle gøre i perioden frem til 2020, og derfor skulle der nu have været forhandlinger om, hvad vi skal gøre fra 2021 og frem. De forhandlinger er ikke blevet afholdt, ikke af den her regering i hvert fald. Den tidligere borgerlige regering afholdt dem og lavede en rigtig god plan sammen med Dansk Folkeparti, som Socialdemokratiet sagde at Socialdemokratiet også ville gennemføre. Men straks valget var overstået, ville Socialdemokratiet ikke det alligevel, og Socialdemokratiet og regeringen har ikke indkaldt til nye forhandlinger for eventuelle justeringer af den plan.

Hvad er forklaringen på det? Det er jo ikke klimahandlingsplanforhandlinger, for de handler om, hvilke biler der skal køre på vejene, de handler ikke om, at man skal føre klimapolitik med trængsel på vejene. Vi har trængsel på vejene nu, og den skal væk, uanset hvilken klimapolitik man vil føre. Det, der handler om klimaet, handler om, hvilke biler der skal køre på vejene, og de skal være grønne – ja tak. Men vi skal stadig have nogle veje til dem, så hvad er undskyldningen for den stoppolitik, som denne regering fører?

Ordføreren.

Der er ikke nogen undskyldning fra min side, i forhold til hvordan det ser ud lige nu. Jeg synes nærmere, at ordføreren skulle gå ud på toilettet herude og kigge sig i spejlet, for det var hr. Ole Birk Olesen, der var transportminister, dengang man valgte at lave et meget, meget smalt forlig – et smalt forlig, som ikke gik hen over midten – og det gør, at da vælgerne havde talt og der ikke var flertal bag de partier, så faldt den aftale også. Nu sidder vi med et nyt flertal, hvor vi fra Socialdemokratiets side, regeringens side vil række hen over midten for at skabe en bred opbakning til de kommende investeringer i den danske infrastruktur.

Det er et vigtigt arbejde, hvor vi også skal indtænke hele den grønne omstilling, så vi sikrer os, at hele transportsektoren også bidrager til, at vi får reduceret vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030. Det er jo et nyt tiltag, der er kommet, det er ikke noget, som den tidligere regering indtænkte i sin blå infrastrukturplan, og derfor synes jeg bare, at ordføreren skal erkende, at der har været et folketingsvalg, at befolkningen har sammensat et nyt Folketing, og at vi nu skal lave en infrastrukturplan i fællesskab.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men i forhold til det, som vælgerne fik at vide i valgkampen, var der jo et meget, meget bredt flertal for at gennemføre de projekter, som lå i den blå investeringsplan. For Socialdemokratiet sagde nemlig også i valgkampen, at Socialdemokratiet ville gennemføre de projekter. Det er jo Socialdemokratiet, som har skiftet mening og svigtet de vælgere, man lovede en investeringsplan, der lignede den, som de blå partier havde lavet.

Så det er ikke rigtigt, at folketingsvalget afgjorde, at befolkningen ikke ønskede den investeringsplan; det er Socialdemokratiet, som har skiftet holdning. Og jeg vil stadig væk gerne vide, hvorfor der skal føres klimapolitik med trængsel på vejene. Hvorfor er klimapolitik en begrundelse for, at vi ikke skal gennemføre den plan, som de blå partier gik til valg på, og som Socialdemokratiet sagde at Socialdemokratiet også ville gennemføre?

Ordføreren.

Socialdemokratiet har ikke skiftet holdning. Socialdemokratiet lagde et oplæg frem med et katalog af vejprojekter, som vi gerne ville forhandle om med den tidligere regering, men det var sådan, at invitationen til forhandlingen pludselig ikke gjaldt mere, og så kunne vi ikke forhandle videre. Men det var simpelt hen et katalog, der ikke skulle udelukke, at vi kunne være med i nogle forhandlinger om den fremtidige infrastruktur i Danmark.

Og nej, Socialdemokratiet har heller ikke skiftet holdning. Jeg har hæftet mig ved, at statsministeren har udtalt, at den blå plan indeholdt mange fornuftige projekter, og det er også i den ånd, jeg går ind til en kommende forhandling. Der er helt sikkert nogle projekter, mange projekter, i den blå aftale, som skal realiseres. Det, vi jo så skal diskutere, er, hvordan vi måske også kan forbedre nogle af dem og se dem i det grønne lys, så vi sikrer, at det også er noget, der bidrager til at nedbringe CO2. Vi skal sikkert også diskutere sådan noget med, hvad rækkefølgen skal være, hvad der er det klogeste at gøre her og nu på den korte bane, og hvad der måske skal række 5, 6, 7, 8, 9, 10 år ud i fremtiden.

Så der er masser at forhandle om, og jeg ser frem til nogle gode, konstruktive forhandlinger, også med hr. Ole Birk Olesen.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for hr. Thomas Jensens fremstrakte hånd i forhold til at lave en bred aftale. Jeg kan også godt lide talen om, at vi skal over til en rullende planlægning, for selv om vi ser 10-12 år frem, sker der meget – der kommer ny teknologi hele tiden, så det virker ganske fornuftigt. Derimod er jeg lidt trist over, at det er lidt svært for Socialdemokratiet at tage ordet veje i sin mund, og jeg har en mistanke om, at det er for ikke at genere vennerne hernede i hjørnet for meget, for der bliver ikke sådan sagt noget meget klart omkring vejene. Der bliver talt meget om cyklisme og kollektiv trafik, og det er også fint, det er der også brug for, men vi har altså brug for at få lidt klarhed.

Til gengæld brugte man i forslaget til vedtagelse ordet Togfonden DK, og der vil jeg gerne spørge ind til, hvad der menes med det. For Togfonden DK's fase et er jo rigtig god: elektrificering af jernbanen, vestfynske jernbaner og de ting, som vi andre også bakker op. Men Togfonden DK's fase to er jo kendetegnet ved, at det er nogle projekter, som der ikke er brug for, nemlig en ny jernbane ned igennem Østjylland og en ny jernbanebro over Vejle Fjord, og til gengæld er de fuldkommen ufinansierede.

Så hvad er det, Socialdemokratiet tænker på, når man taler om Togfonden DK? Og hvis man tænker på fase to, hvor skal de penge så komme fra, for der er et stort sort hul?

Ordføreren.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen for også at tænke på at lave en rullende planlægning af vores infrastrukturinvesteringer i fremtiden. Vi var sammen på en studietur i Norge, hvor vi så, hvordan nordmændene har fået rigtig, rigtig meget ud af det, og det er klart noget, der også kunne være gavnligt for os at gøre i Danmark.

I forhold til at vi i vores forslag til vedtagelse jo også inkluderer Togfonden DK, står jeg gerne på mål for, at vi var et af partierne, der var med til at vedtage Togfonden DK. Jeg var selv skattepolitisk ordfører dengang, hvor vi jo også sad og skulle finde pengene. Men oliepriserne har det jo med at fluktuere, og det er derfra, vi skal få pengene til det. Så det er selvfølgelig også noget, vi skal tage med i overvejelsen, når vi engang skal forhandle og vi skal se på den kollektive transport og togfondsaftalen, og der skal vi selvfølgelig også se på, hvor vi står henne finansieringsmæssigt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for den åbning. Det lyder godt, for noget af det, der forhindrede, at vi fik den brede aftale sidste år, var jo bl.a., at man holdt meget fast i Togfonden DK, som den var cementeret på det tidspunkt.

Jeg vil også godt pege på, at der jo er kommet en ny dimension ind i det her, fordi der egentlig tegner sig en ret bred politisk opbakning til en fast forbindelse over Kattegat, og det er jo en helt ny dimension. Hvis det viser sig, at den kan bygges enten som ren vejforbindelse eller med kollektiv transport også, f.eks. med lynbusser, der kører hen over el- og jernbanen, hvis økonomien rækker til det, så hvad siger Socialdemokratiet til en fast Kattegatforbindelse i sammenhæng med Togfonden DK's fase to? Hvordan er sammenhængen dér?

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke stå og tage stilling til konkrete projekter her i Folketingssalen i dag, men jeg vil godt følge op på den tankegang, der egentlig ligger bag hr. Kristian Pihl Lorentzens spørgsmål. For hvis man har et projekt og der så kommer et andet projekt på banen, hvad er så samspillet mellem dem, både rent trafikalt og også samfundsøkonomisk? Og der er jo flere projekter, som vi så også skal tage under luppen. Altså, der er jo en ny motorvej i det midtjyske, der er en Kattegatforbindelse, der er noget togfond i Østjylland. Det er jo sådan nogle ting, som vi bruger nogle konstruktive og grundige forhandlinger på, hvor vi kan sidde og få afvejet, hvad konsekvensen er, hvis vi går den ene vej og laver en linjeføring, der ligger dér.

Der skal det jo hænge sammen. Det skal jo ikke være sådan, at vi bare skal sige til borgerne, at nu realiserer vi alle de her tre projekter; så har vi ikke råd til at gøre noget i Nordjylland, så har vi ikke råd til at gøre noget i Syddanmark, og så har vi ikke råd til at gøre noget på Sjælland eller i hovedstaden. Så det er jo det, vi skal bruge nogle konstruktive forhandlinger på, nemlig at holde tingene op imod hinanden og så træffe de bedste beslutninger for de næste 10-12 års investeringer.

Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg er enig i, at man jo netop skal se tingene i en sammenhæng. Der må jeg jo bare konstatere, at vi har haft tre-fire, måske fem, årtier, hvor man har satset forholdsvis ensidigt på bilismen, og det har jo medført, at den danske jernbane er i forfald og slet ikke er udviklet på linje med, hvad de i vores nabolande Sverige og Norge – for den sags skyld – og Tyskland og andre steder i Europa har udviklet og har investeret massivt i.

Jeg synes, det lyder interessant med den der nye arbejdsmetode og den rullende planlægning, men jeg kan ikke få helt styr på, hvad der menes, og det håber jeg da på at vi kan få udboret hen ad vejen. Jeg kan ikke helt se forskellen mellem en langsigtet planlægning og en rullende planlægning, men okay, hvis der kommer nye ting ind, så kan man tage det op. Det er fint nok.

Grunden til, at jeg egentlig tog ordet, var for at spørge, hvad for en status Socialdemokratiets investeringsplan, eller hvad man skal kalde det, fra januar 2019 har. Den kom lige inden den borgerlige, blå plan. Hr. Thomas Jensen sagde, at det var sådan et katalog, og det er fint nok, og ved siden af har man så Togfonden DK, som er en konkret og mindst 10-årig investeringsplan. Så jeg vil gerne vide, hvad der sådan er status på de to projekter sat op mod hinanden.

Ordføreren.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er faktisk to spørgsmål her. Det første vedrører det, jeg foreslår, om, at vi skal prøve at se, om vi ikke kan blive enige om at lave en mere rullende planlægning af vores infrastrukturinvesteringsaftaler. Det er sådan, at vi, hvis vi nu sætter os ned og forhandler her og aftaler en plan, der skal dække 10 år frem i tiden, og vi så om 3-4 år mødes igen, så igen kigger 10 år frem i tiden. For det kan jo godt være, at nogle af de projekter, som vi om 1 år tror vi skal have realiseret først om 8 år, lige pludselig er blevet meget mere aktuelle og måske skal fremrykkes, og der kan jo komme nye udfordringer med trængsel og forskellige andre ting på banen, som så også skal planlægges ud i tiden. Så det er simpelt hen, for at vi hele tiden kommer til at tænke 10, 12 år frem i tiden, og at vi ikke får sådan nogle pauser, hvor vi ikke får sat gang i så meget nyt.

Så er der spørgsmålet omkring Socialdemokratiets oplæg fra 2019. Det kom jo meget pudsigt på 10-årsdagen for 2009-aftalen, og det var et oplæg, hvor vi præsenterede mange projekter, som vi var rede til at gå ind og forhandle om. Det var ikke sådan, at alle kunne realiseres, og det blev de heller ikke i den blå plan, men det var sådan, at vi havde et forhandlingsgrundlag, og at vi ikke på forhånd ville udelukke at kunne gå med i en bred infrastrukturaftale. Men desværre røg vi ud af forhandlingerne.

Hr. Henning Hyllested? Frafalder. Så er det Anne Valentina Berthelsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne forsøge mig igen, for jeg synes ikke rigtig, at ministeren svarede på spørgsmålet første gang, jeg stillede det, men det kan være, at ordføreren kan være behjælpelig. Da regeringen trådte til, sagde transportministeren, at han ville sætte gang i Togfonden DK og få den forhandlet færdig. Han sagde det i juli på DR Nyheder, og han sagde det sådan, at det, med hensyn til hvordan tingene præcis skulle gøres ned i de sidste detaljer, jo selvfølgelig måtte være op til de partier, som er en del af forligskredsen bag Togfonden DK, men at der i hvert fald skulle gøres noget for at færdiggøre det her. Og det hilste vi utrolig meget velkommen i SF. Togfonden DK er – det er jo ikke nogen hemmelighed – meget SF's hjertebarn.

Så jeg vil gerne høre igen: Hvornår tænker man at vi kan sætte gang i Togfonden DK? For det, der er tilbage, det, der mangler, er jo nogle utrolig vitale dele af den grønne omstilling og investering i den kollektive transportsektor i Danmark. Har regeringen en idé om, hvornår vi skal forhandle Togfonden DK færdig?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg både hørte ministerens tale, og som jeg også selv har prøvet at fremføre i min tale, er udfordringen lige nu at få et overblik over, hvad der er de økonomiske konsekvenser og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den krise, vi står i lige nu, og så er det at få styr på hele klimahandlingsplanområdet. Så er det, vi for alvor kan begynde at se på, hvad det er, vi kan gøre på infrastrukturområdet, som også kan bidrage til at forbedre klimaet, og der skal vi på et tidspunkt også ind at vende Togfonden DK, og det er jo, som det bliver rejst fra den anden side af salen, også relevant at se på det. Vi har i sin tid aftalt en finansiering, som halter lidt. Hvad gør vi så?

Jeg står ikke her i dag og tager stilling til, hvad vi så skal gøre – det skal vi gøre i en forhandling – men vi skal i hvert fald nu, når den finansiering ikke er den kilde, som vi troede den var, tage stilling til, hvad det så er, vi skal gøre. Det er jo selvfølgelig nogle beslutninger, som vi skal prøve at tage i en forhandling, og jeg kan ikke sige præcis hvornår og hvordan, men vi skal i hvert fald gøre det i den rækkefølge, hvor vi har overblik over økonomien og overblik over, hvad vi skal gøre af klimahandlingsplaner, sådan at det også kan spille ind i infrastrukturinvesteringerne.

Fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. Det synes jeg var meget pædagogisk sagt, og vi er jo i SF fuldstændig enige i, at der er nogle løse ender i Togfonden DK, som man skal have diskuteret på plads. Vi kom jo bl.a. for et års tid siden med vores grønne investeringsplan, hvor Togfonden DK bliver finansieret, både fase 1 og fase 2, og det tænker jeg da at vi er klar til at spille ind med, når regeringen finder det nødvendigt. Vi vil i hvert fald meget gerne have forhandlet Togfonden DK færdig. For som vi ser det, er det jo godt at få afsluttet og bundet sløjfer på de projekter, vi har liggende, før vi skal ind i en ny infrastrukturforhandling og forhåbentlig aftale flere og bedre, større og grønnere investeringer i transportsektoren, især i den kollektive transport.

Ordføreren.

Tak. Jeg ser da frem til en forhandling, hvor SF bærer nogle finansieringsforslag ind. For det er i hvert fald det, der er behov for, når man skal ud at bruge nogle penge, altså at man så også har tegnebogen med. Så det er da altid positivt. Så det ser jeg frem til.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Hr. Thomas Jensen holdt sådan set en ganske fin ordførertale, synes jeg, og der kom også lidt forslag til nogle ideer. Men jeg noterede mig også, at ordføreren nævnte, at det er vigtigt, at man har øje på bolden i forhold til infrastrukturaftaler. Der er det jo, at man godt kan blive sådan lidt forvirret over, hvor mange bolde man så skal holde øje med, i hvert fald hvis det er socialdemokratiske bolde. For hvis man kigger på den infrastrukturplan, som Socialdemokraterne selv bød ind med meget tidligt i 2019, indeholdt den jo en ufattelig lang række af forskellige delelementer, som så også sjovt nok er nogle af de samme, som den blå aftale indeholder. Men hvis man sådan begynder at gå det igennem med en tættekam, er der bare utrolig mange ting.

Derfor er det jo, jeg undrer mig over i dag, når man nu har fokus på de her mange delforslag, der ligger i Socialdemokraternes eget forslag til infrastruktur, at man så ikke nu her efter et år ved regeringsmagten overhovedet er kommet så langt, at man mener, at man skal indkalde til nogle forhandlinger om nogle af de helt åbenlyst gode investeringer, der også ligger i det forslag, som Socialdemokraterne kom med.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil godt prøve at gentage, at det oplæg, vi fremlagde i januar 2019, jo var et forhandlingsoplæg, hvor vi ligesom lagde et katalog af projekter frem, som vi vidste var i spil blandt Folketingets partier. Det var for at vise vores forhandlingsvillighed, fordi vi vidste, at Dansk Folkeparti ville have noget, Liberal Alliance ville have noget, Venstre, Konservative. Så vi stillede os i hvert fald åbne over for den blå blok, og så havde vi jo også håbet på, at vi kunne være med i en endelig aftale. Det kom vi så desværre ikke.

Men jeg ser et stort sammenfald eller en fællesmængde mellem det katalog, vi lagde frem, og så den blå aftale, der blev lavet. Derfor synes jeg også, at man skal hæfte sig ved, at statsministeren har noteret sig, at der var mange fornuftige forslag i den blå investeringsplan. Derfor har jeg det også sådan, at når vi engang skal til at forhandle, tror jeg da, at der stadig væk vil være en stor fællesmængde. Det er i hvert fald mit håb. Hvis det skulle se meget anderledes ud, ville vi godt nok gå meget galt i byen, tror jeg. Så jeg ser frem til, at vi kan få nogle gode, konstruktive forhandlinger, hvor både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet godt kan få opfyldt nogle af de ønsker og også mange andre partier – dem, der vil være med.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu har vi godt nok ventet 3 måneder på den her forespørgselsdebat, tror jeg. Men jeg var ikke klar over, at det var en fiskeripolitisk debat, vi havde gang i. Sådan oplever jeg det i hvert fald, når jeg hører det svar fra hr. Thomas Jensen. Det er jo fiskeripolitik, vi er ude i, hr. Thomas Jensen, når man begynder at sige, at det her bare er et lille forhandlingsoplæg fra Socialdemokraterne, og at man så håber, at der også kommer nogle ting fra de andre partier.

Nej, faktum er jo, at det, der kom frem i januar 2019, var en samlet liste over alt det, som man fra Socialdemokraternes side ønskede at gå til valg på. Nu har man så vundet valget, og tillykke med det, men så er det jo ikke rimeligt, at man begynder at nedprioritere evnen og lysten til at indkalde til nogle forhandlinger. Det er der, hvor kæden fuldstændig falder af, og hvor det hele stritter hos Socialdemokraterne.

Ordføreren.

Tak. Jeg har en svaghed for hr. Hans Kristian Skibbys humoristiske kommentarer, men jeg må bare konstatere, at fiskeripolitik ikke er et område, jeg nogen sinde har arbejdet med her i Folketinget.

Nej, bare for kort at afslutte: Dengang lagde vi en bred palet frem med nogle ting, vi ville forhandle dengang, og vi ser frem til at kunne starte nogle forhandlinger op, når vi har et overblik over dansk økonomi og et overblik over klimaet. Og så er det også min forhåbning, at Dansk Folkeparti er forhandlingsvillige, og at vi kan lave en masse gode projekter sammen.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det er sådan lidt spøjst for mig som rimelig ny i det her at høre den her debat, hvor den ene beskylder den ene for noget og den anden beskylder den anden for noget. Faktum er, at Socialdemokratiet og blå blok faktisk er ret enige om, hvor man skal fokusere, når man laver de her infrastrukturinvesteringer. Det synes jeg bare er en lille smule påfaldende.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, for nu er der blevet talt rigtig meget uden om den varme grød og brugt en masse sådan lidt smådårlige undskyldninger for, at man ikke indkalder, om noget med klima og fordi det ene og det andet: Hvis Socialdemokratiet virkelig mener, at det her er et vigtigt område, hvornår har I så tænkt jer at indkalde til forhandlinger, så vi får lavet en langsigtet, bred aftale for at sikre en god, solid infrastruktur i Danmark, en udbygning af den, som netop kan sikre den sammenhængskraft og den vækst og velstand, som vi jo også gerne vil have ud af det?

Ordføreren.

I må ikke hænge mig op på det præcise procenttal, men jeg mener, det er omkring 28 pct., transportsektoren bidrager til CO₂-udslippet i Danmark. Derfor synes jeg – og jeg skrev det lige ned her – at når fru Mette Thiesen taler om dårlige undskyldninger om klimaet, viser det jo lidt om, hvor partiet Nye Borgerlige er, når det handler om vores klima og nedbringelse af CO₂-udslip. Det er jo fair nok, hvis Nye Borgerlige har det på den måde, men for regeringen og, fornemmer jeg, også for et stort flertal her i Folketingssalen er det altså ret vigtigt, at vi også tager klimaaftrykket fra transportsektoren med, når vi skal forhandle infrastrukturinvesteringsplan. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør i de forhandlinger, i forhold til om vi kan nå 70-procentsmålsætningen om at reducere CO₂-udslippet i 2030. Så jeg håber da, at det også er gået op for Nye Borgerlige, at det vil være en god idé at tænke klimaet ind, når man skal aftale investeringer på infrastrukturområdet.

Fru Mette Thiesen.

Jeg kan meget klart og tydeligt sige, at Nye Borgerlige ikke kommer til at købe ind på den her 70-procentsmålsætning på noget som helst tidspunkt. Vi har ikke gjort det fra starten, og vi kommer heller ikke til at gøre det nu. Men selv om man tænker klima ind i det her, og selv om man tænker klima ind – som vi faktisk også skriver i vores forslag til vedtagelse – sideløbende med at man laver de infrastrukturinvesteringer, kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor det skulle være en undskyldning for ikke at gå i gang. For vi har trods alt rigtig meget viden på området. F.eks. med hensyn til vejnettet kan vi jo godt meget hurtigt blive enige om, at i forhold til det vejnet, som man bygger nu, er det den transport, der skal foregå på vejnettet, der bliver mere og mere grøn.

Så derfor kan jeg simpelt hen ikke se, hvorfor man ikke bare kan gå i gang med at bygge og forhandle om at få lavet de her veje nu – altså hvorfor man skal forhale det på den her måde med den begrundelse, at man skal lave nogle ekstraordinære beregninger omkring klimaaftryk osv. Det kan sagtens gøres sideløbende.

Ordføreren.

Jeg begynder at komme i tvivl om, hvorvidt Nye Borgerlige egentlig er med i det blå forslag til vedtagelse, men fru Mette Thiesen står dog som forslagsstiller på det, og der bliver da også talt om grønne ting i det forslag til vedtagelse.

Men for at svare konkret på spørgsmålet vil jeg sige, at når vi engang skal forhandle, har vi jo nok en bestemt pose penge, som vi kan bruge, og der er der også en væsentlig afvejning af, om vi bruger dem på veje, på skinner, på cykelstier rundtomkring i kongeriget, og hvor vi kan se at vi kan få mest CO₂-reduktion på den korte og den mellemlange bane. Det tror jeg er ret væsentligt, i forhold til at vi får truffet de rigtige beslutninger i en infrastrukturinvesteringsplan. Så det er i hvert fald noget af det, jeg håber vi kan bringe ind til bordet, sådan at vi på et oplyst grundlag ved, hvad vi gør, og hvilke konsekvenser det har for klimaet, når vi forhåbentlig indgår sådan en aftale.

Så er det hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, hr. formand. Jeg noterede mig med glæde, at ordføreren for Socialdemokratiet nu igen var ude at sige, at vi skal have nogle brede og nogle langsigtede tanker i forhold til vores infrastrukturplan. Det var jo det samme, som ministeren sagde engang i efteråret, da de hældte den blå plan helt af brættet, hvilket jeg glæder mig over, for det giver rigtig, rigtig god mening, i og med at lige nøjagtig infrastruktur måske til tider er lidt vigtigere end rød og blå politik – det handler nemlig i meget høj grad om ordentlighed. Og det glæder mig.

Det glæder mig også, at ordføreren anerkendte hr. Kristian Pihl Lorentzens spørgsmål i forhold til det her med, hvad der, når man starter ét projekt, så sker med et andet. Og jeg tænker, om ikke det ville give god mening, at man fra regeringens side satte en bremse for Togfonden DK's fase 2 nu, lod være med at tilbyde opkøb de steder, hvor der skal broer over fjorde osv., for lige at sætte det på pause, indtil vi når en bred enighed om, hvordan vi kommer videre herfra, også med Togfondens fase 2.

Ordføreren.

Tak til hr. Niels Flemming Hansen. Jeg tror, det er vigtigt, at vi, som jeg har sagt før, får et overblik og gør tingene i den rigtige rækkefølge. Og der er ikke nogen af områderne, som vi har forhastet – det er vist ikke noget, vi kan få skyld for i dag fra blå side. Men vi vil gøre os umage for at gøre det på den rigtige måde, ved at vi har fuldt oplyst om, hvilke andre effekter det har. I den proces ser jeg da frem til at vi får nogle gode forhandlinger, hvor målet er, at vi får det her brede flertal.

De signaler, jeg hører fra Det Konservative Folkeparti, synes jeg er superpositive, og jeg håber også, at vi kan slå hånd på dem i et forhandlingslokale.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Men vil ordføreren så ikke – jeg spørger lige om det en gang til – arbejde lidt videre med at sætte en bremse på de eksproprieringsmodeller, der ligger i forhold til Togfonden DK's fase 2, således at tingene ligesom kommer i stilstand, indtil vi kan komme videre sammen?

Ordføreren.

Altså, jeg har ikke noget behov for at stå her i Folketingssalen og love, at vi bremser dem her og nu, altså pr. 5. maj 2020. Det skal jo ses i sammenhæng med, hvilke andre ting der bliver båret ind, når vi skal til at forhandle om, hvad vi skal gøre. Så det skal gøres i den rigtige rækkefølge og med en ordentlighed, som spørgeren også selv understreger. Og det er jeg også sikker på at vi nok skal gøre, når vi får nogle gode beregninger, både fra klimaområdet og fra transportområdet, og tager dem med i betragtning, når vi skal se på, hvad vi skal gøre på togområdet, hvad vi skal gøre på vejområdet, på cykelområdet. Så er jeg sikker på, at vi nok skal få et oplyst grundlag, så vi træffer de rigtige beslutninger.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Og tak til hr. Thomas Jensen for at gentage Socialdemokraternes prioritering i forhold til infrastruktur et antal gange. Man kan så sige lidt muntert, at den prioritering, der nu bliver oplyst her i salen og er blevet gentaget en række gange siden valget, jo ikke var den oplysning, man lige gav vælgerne før valget. Der mødte jeg en række folketingskandidater for Socialdemokratiet, der er i hvert fald var lige så optaget af investeringer i infrastruktur, som Venstre var. Der havde man ingen forbehold overhovedet.

Jeg skal bare spørge: Når regeringen i øjeblikket siger, at den vil investere 30 mia. kr. i almene boliger, skal jeg så tage det som et udtryk for, at investeringer i boliger er vigtigere end investeringer i motorveje? Tak.

Ordføreren.

Jamen tak til hr. Hans Andersen for spørgsmålet. Altså, det blev konkret meldt ud her for få dage siden, at det er vigtigt, at vi finder nogle projekter frem, som kan sættes i gang her og nu for at holde hånden under beskæftigelsen og for at holde hånden under dansk økonomi her oven på coronakrisen. Og det er fuldstændig velkendt for folk her i salen, som arbejder med boligpolitik, at der i Landsbyggefonden ligger utrolig mange ansøgninger om renoveringsprojekter i den almene boligsektor. Den almene boligsektor i Danmark rummer omkring en halv million boliger. Der er rigtig, rigtig mange steder, hvor man kan gå i gang, for der er lavet projektskrivelser, der er lavet af ansøgninger. Det eneste, man bare mangler, er, at Landsbyggefondens penge også kommer i spil. Det er jo de 30 mia. kr., der er tale om her. Det er jo ikke sådan nogle penge, der tages fra infrastrukturinvesteringer. Det er penge, som er øremærket til boligområdet, til den almene boligsektor, som skal bruges på det her. Så vi kan ikke lave sådan en kunstig opstilling om, at det enten er boliginvesteringer eller vejinvesteringer – det er en falsk modsætning.

Hr. Hans Andersen.

Men så er spørgsmålet jo, om Socialdemokratiet reelt ønsker at komme i gang med vejinvesteringer så hurtigt som overhovedet muligt, for der var jo planer om, at vi skulle til at have spaden i jorden i 2021. Men kan den socialdemokratiske ordfører garantere, at spaden så også kommer i jorden i 2021? For der er jo også vejprojekter, som er til at gå til her og nu. Projekterne er sådan set beskrevet, de ligger på hylden, og dem kan man tage ned og investere i, ligesom man kan gøre med de almene boliger. Og det er rigtigt, at det ikke behøver at være et enten-eller, men jeg må bare forstå, at i øjeblikket prioriterer Socialdemokratiet så almene boliger frem for investeringer i motorveje.

Ordføreren.

Tak. Jeg ved ikke, om hr. Hans Andersen har været i mediemæssig karantæne i de sidste 14 dages tid, for blandt os transportordførere er der i hvert fald noget, vi er stolte over, og det er, at vi nu har sat gang i Femernprojektet – et kæmpestort projekt til mange milliarder kroner, der skal forbinde Danmark og Tyskland. Så jo, vi ved godt, at der er nogle infrastrukturinvesteringer, der kan sættes i gang, og det har vi gjort i bred enighed i forligskredsen.

Så hr. Hans Andersen sparker en åben dør ind – tak for det.

Så er det fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt lige understrege, at vi i Venstre jo er rigtig glade for, at der fra Socialdemokratiets side er blevet lyttet til, at vi skal få sat gang i nogle af de projekter, der ligger i Landsbyggefonden. Det er også derfor, det undrer, når både ordføreren og ministeren her i salen står og bruger covid-19 – altså en ganske, ganske alvorlig situation, som vores land står i – som begrundelse for, at man ikke vil sætte gang i en ny infrastrukturplan, særlig i betragtning af at man jo under valgkampen overhovedet ikke tøvede med fra socialdemokratisk side at tilslutte sig en lang række projekter. Jeg kan bare nævne sådan noget som at få gjort E45 tresporet i hver side – det var der fuld opbakning til. Det er bare for at nævne et enkelt projekt i min egen kreds. Det kan undre lidt, at man ikke vil det.

Så bruger man også klimaet som undskyldning, men en af grundene til, at vi maser på i forhold til mobiliteten, er jo også netop, at vi vil sikre den grønne omstilling. Det handler jo om, at hver gang der sidder en mor eller en far i kø på motorvejen, så mister de jo dels tid, men det koster også på den grønne omstilling.

Ordføreren.

Tak til fru Heidi Bank. Vi ser på, hvad der er muligt at realisere på den korte bane for at skabe arbejdspladser her og nu, og det er bl.a. derfor, at et af de hurtigste instrumenter, vi overhovedet kan tage i brug, altså er Landsbyggefonden, for f.eks. er det projekt med E45, der blev nævnt som eksempel, jo ikke noget, man bare lige kan sætte i gang i morgen.

Det er jo sådan, at når vi laver infrastrukturinvesteringer og projekter, så skal der laves vvm-redegørelser og andre ting, og det er altså noget, vi skal vente på, før vi kan sætte anlægsarbejderne i gang. Sådan er det desværre, men man skal også lige huske, at den aftale, som de blå partier indgik før valget, og som blev nedstemt af vælgerne, jo ikke bare er en stor portefølje af investeringer, som kan sættes i gang her og nu – det var en aftale, der skulle strække sig over 10 år, og derfor er der også mange af de projekter, som først skal undersøges, før de kan sættes i gang. Nu er vi gået i gang med Femernforbindelsen, og vi er gået i gang med de almene boliger, og på den måde tager vi de beslutninger, der skal tages, for at vi kan have fokus på beskæftigelsen på den korte og den mellemlange bane.

Fru Heidi Bank.

Jeg vil godt kvittere og sige, at det er rigtig positivt, at vi får set på, hvordan vi kan få sat gang i de projekter i Landsbyggefonden og komme videre med Femernforbindelsen. Alt det er positivt, men det ændrer jo ikke på, at vi undrer os over, hvorfor man ikke kommer i gang med en infrastrukturplan. For jo længere tid Socialdemokratiet vælger at sidde på deres hænder og vente, jo flere arbejdspladser kommer det her til at koste, og for Venstre er det bare vigtigt, at vi får holdt hånden under danske arbejdspladser. Så hvorfor kommer vi ikke i gang nu med at få lavet den infrastrukturplan, så vi netop – for jeg er jo enig i, at det her tager tid – kommer i gang med at få holdt hånden under arbejdspladserne? Det her er jo ikke en krise, der er overstået i morgen – det tror jeg i hvert fald hverken Socialdemokratiet eller vi i Venstre forventer.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, handler det jo ikke om bare hovedløst at kaste sig ud i at sætte gang i alt mulig forskelligt. Det handler også om lige at tage en dyb indånding og se, hvor den her coronakrise helt konkret fører os hen, hvordan de økonomiske nøgletal ser ud, hvilke muligheder vi har, og hvad der i lyset af det og ud fra klimahandlingsplanerne er fornuftigst at gøre. Jeg tror, det er meget klogt, at vi gør det, for det kommer til at have en utrolig stor effekt på, om vi får holdt hånden under beskæftigelsen, om vi får holdt hånden under vores klima, og om vi får holdt hånden under dansk økonomi. Og vi skal altså gøre tingene i den rigtige rækkefølge og ikke bare stå og holde flotte taler om at ville holde hånden under beskæftigelsen her og nu, for det skal altså også hænge sammen med det andet, og vi gør, hvad vi kan, men det er ikke udelukkende på infrastrukturområdet, at vi gør noget – det er f.eks. også på boligområdet.

Tak for det. Så har jeg ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, og det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det er noget tid siden, Venstres transportordfører i sine ordførertaler var ude at citere fra nogle kinesiske ordsprog, som der selvfølgelig findes mange af i et land som Kina. Der findes også det her ordsprog fra Kina: Når elefanter slås, går det ud over græsset. Sådan er det jo lidt i den her sag om en infrastrukturplan eller ikke en infrastrukturplan. Altså, der kom et forslag fra de røde partier, primært fra Socialdemokraterne, i januar 2019, og så kom der et i marts måned fra de blå partier. Det er jo nogle elefanter, der slås, men hvem er det, det går ud over i den sidste ende? Det må vi jo trods alt alle indrømme, synes jeg og Dansk Folkeparti, altså er græsset. I det her tilfælde er det investeringerne i den bæredygtige infrastruktur, og det er jo også en masse investeringer, som kunne få positive og gavnlige effekter for klimabelastningen, miljøaftrykket osv.

I stedet for fortsætter seancen, og køerne bliver længere og længere på motorvejene, og vi får flere og flere utilfredse borgere, som får mindre mobilitet og sværere ved at passe deres arbejde. Kan man være tilfreds med det? Nej, det synes Dansk Folkeparti i hvert fald ikke man kan. Derfor har vi egentlig alle de steder, hvor vi har kunnet, insisteret på, at vi skulle fastholde, at der skulle være en infrastrukturplan, som også giver borgerne og virksomhederne, arbejdspladserne, den tillid, der skal til, for at de kan vurdere, hvornår de tør investere i Danmark, og hvor de tør købe bolig.

Alle de ting er skudt til hjørnespark. Det er simpelt hen, fordi regeringen, efter at have kørt en massiv valgkamp med en lang række initiativer, som man ville have gennemført, så straks efter at have vundet valget kryber i flyverskjul. Så vil man ikke gå ud og forsvare alle de gode initiativer, der ligger i Socialdemokratiets egne udspil. Det er altså forkert, og det er ikke rimeligt, at et parti, som er blevet vist så stor tillid og fået stor opbakning, totalt negligerer deres egen politik – altså det, de har lovet borgerne, og det, de også har lovet dem, der i dag nærmest skal føle sig som kriminelle, fordi de kører i deres bil for at komme på arbejde. Derfor er der altså noget at arbejde med i Socialdemokratiet og ikke mindst for partiets ministre og ikke mindst for transportministeren.

Hvad er det, vi kan se frem til, som der nu er opstået uklarhed over, og hvor der ikke bliver taget de nødvendige prioriteringer? Det er jo ikke bare en omfartsvej i Mariager, som folk elsker at hade. Det er initiativer i forhold til klimaveje; det er ting, der gavner miljøet; det er færgebetjening, det er reparationer af landets broer; det er trafiksikring; det er støjværn og alle mulige andre ting som cykelstiinitiativer og ting, der skal give de unge mennesker i Danmark en sikker vej til skole. Det er også investeringerne i vores asfalt, selvfølgelig er det det, men det er jo altså bare sådan, at vi ikke alle sammen kan bo ud til en cykelsti. Vi har allerede hørt her i aften, at nogle mener, at vi bare skal have nogle flere cykelstier. Men der er ikke så mange, der gider at cykle fra Kolding til Esbjerg for at komme på arbejde, selv med en god elcykel er det altså lige en kende for langt.

Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at det er principielt vigtigt, at vi får gang i de her forhandlinger om en infrastrukturplan. Det er netop ved at kombinere det fra de røde elefanter og det fra de blå elefanter, at græsset igen kan begynde at gro. For det, der foregår nu, er altså, at vi har fået en trampesti, hvor der ikke rigtig sker noget. Nu har vi oven i købet kunnet se, at landets statsminister af alle steder vælger at gøre det i Aalborg, hvor hun selv er valgt, altså gå ud og sige, at man ikke ønsker at påbegynde infrastrukturforhandlingerne i 2020 og måske ikke engang i 2021, og at vi nu skal vente til 2022. I Dansk Folkeparti kan vi ikke rigtig forstå, at en regering vælger den form for taktik. Vi synes, det er en underlig præmis.

Hvis man kigger i Socialdemokratiets og dermed regeringens egen infrastrukturplan fra januar 2019, kan man jo se, at der er sat flueben ved en forlængelse af Hillerødmotorvejen, færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen, en tredje Limfjordsforbindelse, motorvejen mellem Næstved og Rønnede osv. osv. Alle delelementerne er nogle, der fremgår af den blå infrastrukturaftale. Alligevel skal vi nu opleve den her trænering. Det synes jeg ikke at nogen kan være tjent med, og jeg synes også, det er til ugunst for nationen og for alle vores interessenter i det danske samfund.

Tak for det. Det ser ikke ud til, at der er nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Det Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Tak til Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige for at indkalde til den her debat. Fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige fik i hvert fald sagt mindst én rigtig klog ting, nemlig: Når nu Socialdemokratiet og Venstre åbenlyst er så enige om, hvad der skal bygges, hvorfor er det så, at man ikke bare får lavet den aftale? Så jeg vil bare kvittere for, at vi får den her debat, for i Radikale Venstre vil vi i hvert fald gerne være med til at lave en aftale og også lave en bred aftale, og det – i citationstegn – dumme spørgsmål, fru Mette Thiesen stillede, er jo det helt rigtige spørgsmål: Hvorfor får man ikke bare lavet den aftale?

Transportområdet er jo et område, der egner sig rigtig godt til brede aftaler alene på grund af det faktum, at det ofte tager flere år og nogle gange flere årtier, før man får planlagt og bygget et stykke infrastruktur, og derfor er det en rigtig god idé at lave brede forlig, sådan at borgere, virksomheder og alle mulige andre ved, hvad for nogle veje og baner, og hvad der ellers er, der bliver bygget det kommende årti eller de kommende år. Så derfor vil jeg bare herfra udtrykke et meget inderligt håb om, at vi snart kan få gang i de forhandlinger og også få en bred aftale, hvilket jeg også hørte både ministeren og regeringspartiet Socialdemokratiets ordfører udtrykke håb om. Det håber vi også.

For os er det klart, at vi må tænke infrastruktur som en del af den klimamålsætning, som langt de fleste partier har sat sig, nemlig at vi i 2030 skal reducere CO₂-udledningen med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet. Transporten står for en meget stor andel af Danmarks CO₂-udledning. Jeg har ikke de helt konkrete tal med, men det er i hvert fald langt over 90 pct. af transporten, der kører på fossil energi, og det gælder jo også, som bl.a. hr. Kristian Pihl Lorentzen var inde på, når vi ser på den kollektive trafik, hvor der stadig er busser og tog, der kører på diesel og andre fossile drivmidler. Men det gælder selvfølgelig også, som venstrefløjen, der sidder her bag ved mig, gør opmærksom på igen og igen, særlig for fly, biler og lastbiler – og for flybrændstofs vedkommende er det jo 100 pct., der ikke er fra vedvarende energi.

Det skal vi have gjort noget ved, og Danmark har jo haft stor tradition for at få omstillet produktionen af forskellige former for energi og transportarbejde. Tag hele strømproduktionen, hvor vi med de beslutninger, der er truffet, i 2030 kan se frem til, at al strøm i Danmark er fra vedvarende energikilder. Det er jo netop kommet i stand med brede forlig, hvor man har lavet store investeringer, men hvor man også har turdet sige til borgerne, at de skal betale noget ekstra for strøm og varme, for at det kan blive investeret i vedvarende energi, så vi kan gøre noget ved den klimaudfordring, vi står over for, men også – og det er nok så vigtigt – kan udvikle en hel grøn industri med forskellige nye løsninger, som vi kan eksportere.

Det samme kunne gøre sig gældende for transportområdet. Det er jo rigtigt, som en række ordførere siger, at en vej ikke behøver at blive set som noget klimaskadeligt. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad for nogle biler, lastbiler og busser der kører på de veje. Jeg vil måske ikke gå så vidt som hr. Kristian Pihl Lorentzen og sige, at en vej er grøn, men den bliver i hvert fald væsentlig grønnere, hvis det er biler på vedvarende energi, der kører på den.

Men for at det argument holder, skal man jo, samtidig med at man laver en infrastrukturaftale, så også lave f.eks. en aftale om, at offentlige flåder af busser eksempelvis kommer til at køre på vedvarende energi, og at der kommer flere personbiler til at køre på vedvarende energi. For os hænger de ting sammen, og vi synes sådan set, at både diskussionen om infrastrukturinvesteringer og diskussionen om, hvordan vi kan få foretaget grønne investeringer i transporten, er noget, vi lige så godt kunne gå i gang med nu.

Derfor vil jeg endnu en gang sige tak til dem, der har stillet den her forespørgsel, for vi kan jo lige så godt komme i gang med diskussionerne og forhandlingerne, så vi kan få lavet det brede forlig, der er brug for.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til SF's ordfører fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo også meget utålmodige i SF, men vi forstår selvfølgelig også, at der er en coronasituation, som er kommet lidt i vejen, og som vi nødvendigvis må håndtere, før vi kan komme rigtig i gang. Men når det er sagt, løser klimakrisen jo ikke sig selv, bare fordi der er coronavirus rundtomkring i verden – og derfor skal vi i gang. Og vi skal i gang med nogle investeringer, som den her gang – modsat den plan, som de borgerlige lavede i foråret – lægger en tydelig vægt på investeringer i grønne transportformer, i kollektiv transport, i cyklisme, altså det, vi ved virker, når vi skal lave grøn omstilling i transportsektoren.

Vi vil meget gerne i SF lave brede aftaler. Det synes vi er en glimrende tradition på transportområdet. Så vi glæder os selvfølgelig til at lave en bred aftale sammen med regeringen og de borgerlige ved infrastrukturforhandlingerne, når vi når dertil.

Vi vil også rigtig gerne, inden vi kommer dertil, have gennemført Togfonden DK. Togfonden DK er jo et forlig, som er vedtaget blandt forligspartierne – regeringen, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Og som vi også tidligere har drøftet, er der nogle løse ender i Togfonden DK, som vi selvfølgelig meget gerne vil være med til at få på plads; men først og fremmest skal det på plads, så der er plads på skrivebordet til at lave nye store, grønne kollektive transportinvesteringer, når vi når til infrastrukturforhandlingerne, som skal være brede. Og det glæder vi os til.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der blev reflekteret en lille smule over den situation, vi står i i dag, for jeg synes, at det er et udtryk for, at der har manglet noget information og noget dialog om, hvad det er, der egentlig skal ske. Det kunne vi også godt have tænkt os noget mere af i SF, så derfor vil vi egentlig gerne kvittere til de partier, som har indkaldt til den her debat, for det synes vi er gavnligt, altså at man får taget en snak om, hvad det egentlig er, vi vil hver især, for så er der ligesom kradset hul på bylden.

Det håber jeg at ministeren vil fortsætte med, når vi er færdige her i salen i aften. Jeg tænker, at nu er vi jo gået i gang, og så kan vi lige så godt få det gjort færdigt. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested.

Coronakrisen og den økonomiske krise, der nu er fulgt i kølvandet på den og kører for fuld udblæsning, betyder jo først og fremmest, at der er tusindvis af mennesker, der har mistet eller står til at miste jobbet. Samtidig står vi med nogle klimaforandringer, som efter vores mening står uløste hen. Så vi står altså med en økonomisk krise og en klimakrise, og det råber jo på grønne investeringer. Enhedslisten har lagt et program frem, hvor vi sætter 55 mia. kr. af til den slags, men hvor vi jo også vil investere i velfærden – i flere kolleger til nogle af de mennesker, som har taget det helt store skrald her under coronakrisen i velfærdssektoren, ikke mindst i hospitalsvæsenet. Også tryghed for de ledige ligger os på sinde, men selvfølgelig også investeringer i kritisk infrastruktur som værnemidler og vaccineproduktion osv. osv.

Så det handler om på nuværende tidspunkt at skabe arbejdspladser og få os igennem den økonomiske krise. Og der må man sige, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og den situation, der så er opstået, er jo en gylden mulighed for at fremskynde infrastrukturforhandlingerne, og vi deler, som jeg tidligere har sagt, den utålmodighed, der også har været omkring det her. Der er på nuværende tidspunkt akut brug for nogle stimuli, en stimulipakke eller sådan noget, og der er akut brug for en klimahandlingsplan, også på transportområdet, og der er akut brug for, at vi får forhandlet nogle transportinvesteringer igennem, også fordi nogle af dem, som Andreas Steenberg var inde på, er længe undervejs fra beslutning til egentlig udførelse.

Vi mener jo så, at de investeringer, der skal finde sted i infrastrukturen, selvfølgelig skal bidrage til den grønne omstilling, og vi mener også, at der er brug for at speede den omstilling op. Det var der sådan set allerede inden coronakrisen, og det er der da i høj grad nu. Det skal skabe de arbejdspladser, vi allerede mangler, og som vi i stor udstrækning kommer til at mangle, og som skal få os igennem den økonomiske krise.

Transporten er en af de helt store syndere, når det handler om CO₂, og når det handler om partikler i øvrigt, og vi lægger fra Enhedslistens side vægt på grøn transport, altså på jernbaner, herunder letbaner osv., og på cykelstier og cyklisme i det hele taget.

Vi har i forbindelse med vores kriseplan, som vi har lagt frem her for en uges tid siden, en hel stribe projekter på transportområdet – to en halv A4-side er det blevet til med forskellige projekter. De lader sig ikke alle sammen realisere lige på stedet eller inden for et halvt eller et helt år, men som sagt er det sådan i transportsektoren, at mange af projekterne er længe undervejs. Og så tror vi i øvrigt på, at der er brug for økonomiske stimuli i rigtig, rigtig mange år fremover. Vi kommer ikke ud af den her økonomiske krise lige med det samme, og derfor egner transportsektoren sig udmærket til at investere i at trække os ud af den økonomiske krise, men det gælder også på længere sigt.

Ud af alle de mange projekter, vi har nævnt, har vi også nogle foretrukne projekter. Den nye bane over Vestfyn vil vi foreslå fremskyndet. Det foreslog vi allerede i forbindelse med anlægsloven. Vi måtte parkere vores ønske på det tidspunkt, på grund af at finansministeren ikke syntes, det var en god idé, kan jeg huske. Men vi synes, det er en god idé, og det kunne man jo så diskutere at gøre nu. Vi foreslog dengang, at man kunne fremrykke den til 2021, men det kan godt være, at vi må nøjes med at fremrykke den til 2022 – hvad ved jeg. Men det var da en ting, vi godt ville være med til.

Der er Østbanen, som helt aktuelt er neddroslet, om jeg så må sige, fordi den er dårligt vedligeholdt og derfor kører med lavere hastighed. Der er dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg. Der er den niveaufri skæring, flyover, og hvad det hedder alt sammen, øst for Ringsted på den nye bane, som også har været diskuteret i mange år, og som der jo bliver brug for, når Femernforbindelsen engang bliver etableret. Og så er der selvfølgelig hele Togfonden DK, som jo er en investeringsplan over 10-15 år, og som derfor på mange måder opfylder noget af det, som også partierne, der har indkaldt til den her debat, efterlyser i forhold til infrastrukturforhandlinger. Vi kan se, at Togfonden DK så ikke indgår i den borgerlige plan, i hvert fald ikke med andet end nogle ganske få delprojekter. Og den har så også været parkeret i de 4-5 år, hvor den blå regering havde magten, desværre, så vi har lidt et tempotab dér.

Vi satser også voldsomt på cykelstier, og det er jo noget, der umiddelbart lader sig realisere. Det tager såmænd ikke så lang tid at få det projekteret og få det udført, og der ligger også en række projekter rundtomkring, først og fremmest supercykelstier, som gør det godt og nemt at pendle, men der ligger også en række projekter rundtomkring, ved Kibæk og Tønder og i Hvidkilde på Sydfyn.

Så der er al mulig grund til at gå i krig og gå i krig nu, og der vil vi kraftigt opfordre til, at vi ikke bruger coronakrisen som undskyldning.

Tak! Der er et par korte bemærkninger – først fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg hører til dem, der er jeg meget optimistiske omkring den grønne omstilling af transporten, og det er egentlig mit indtryk, at det er Enhedslisten også, at Enhedslisten har stor tiltro til, at man via klimalove og klimahandlingsplaner vil give et ordentligt skub til den grønne omstilling af transporten, også til persontransporten og den individuelle persontransport i biler. Så hvorfor er det egentlig, at Enhedslisten bliver ved og ved med at præsentere biler som noget, der kører fossilt, mens tog er det eneste grønne, der findes? Altså, er det i virkeligheden, fordi man ikke tror på de handlingsplaner, man snart skal i gang med at forhandle med regeringen? Tror man ikke på, at det vil lykkes at omstille biltransporten i Danmark, og derfor insisterer man på, at kun tog kan være grønne? Eller har man noget imod biler, som rækker ud over det, at de i dag kører på fossilt brændstof, siden man åbenbart også har noget imod dem, når de i fremtiden kører grønt?

Ordføreren.

Det er jo altså en misforståelse, og jeg tror ikke, at jeg har været med til en transportdebat her i salen, hvor jeg ikke ligesom har skullet rette den misforståelse, at Enhedslisten skulle være sådan et antibilparti – eller at vi ikke bryder os om biler. Det har ikke noget på sig. Jeg har selv en lille Kia Picanto, og det har jeg også fremhævet rigtig mange gange. Jeg bruger den ikke ret meget, men dog.

Nej, vi har ikke noget imod biler, og vi er helt med på, at der kommer en omstilling af bilparken i grøn retning. Den kommer ikke af sig selv, den skal i den grad skubbes på vej, og det er også det, vi er godt i gang med, via forskellige tiltag. Så den kommer, den kommer ikke af sig selv, den kommer via handlingsplaner osv.

Men det betyder jo ikke, at bilen er et – hvad skal man sige – godt transportmiddel sådan bredt forstået. Den har jo sine begrænsninger, først og fremmest fordi den fylder ad Pommern til. Den fylder i vores byer, den fylder op i alle de skønne byrum, og den skaber trængsel. Og lige meget, hvor mange veje man bygger, indtil vi hver især har en motorvej, så bliver man bare ved med at generere endnu flere biler og mere og mere trængsel på et højere og højere niveau. Det har udviklingen gennem flere årtier jo da vist os. Vi har aldrig haft så meget trængsel, som vi har i øjeblikket, på trods af at motorvejsnettet er blevet udbygget igennem fire årtier.

Tak til Enhedslistens ordfører! Hr. Ole Birk Olesen.

Vi har faktisk mindre trængsel eller i hvert fald mindre biltrafik inde i f.eks. København, men det er rigtigt, at der er trængsel på motorvejene. Og bilen bliver da mere populær i fremtiden, når den efterhånden kan køre selv – om 10, 15, 20 år – for det betyder, at også folk, der gerne vil arbejde, mens de kører, eller som er blinde, eller som har været til en våd julefrokost, også kan tage bilen. Så den bliver da mere populær.

Så er spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der er problemet med, at man bygger mere vejkapacitet til mere biltrafik? Hvad er det, Enhedslisten har imod det?. Er det, fordi man er bange for, at arealet af veje går fra at fylde ½ pct. af Danmarks areal til 1 pct.? Hvad er problemet?

Ja tak. Ordføreren.

Ja, det er jo da et af problemerne. Veje er utrolig ressourcekrævende og fylder rigtig meget i vores landskab. Det er jo ligesom barrierer, man bygger ned igennem landskabet; de fylder jo tre gange så meget som en dobbeltsporet jernbane f.eks. Og udviklingen i retning af selvkørende biler skaber jo bare mere biltrafik. Ja, og det synes vi ikke er godt, for så skaber det bare mere trængsel, og det er der et stort samfundsøkonomisk tab ved, som jeg ved at hr. Ole Birk Olesens parti og andre blå partier jo går voldsomt op i. Det er også nævnt i forslaget, at man mister 24 mia. kr. osv., ikke? Så hvad vil man med det, hvis man kan overflytte folk til den kollektive trafik?

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Der er jo altså også nogle økonomiske realiteter. Det har vi ikke rigtig været inde på i forbindelse med driften af trafik i det hele taget. F.eks. har jeg et svar fra ministeren, der dokumenterer, at for hver gang vi flytter 1 transportkilometer fra biler og over i tog, koster det samfundet 51 øre for at være helt præcis. Så det er rigtig dyrt at flytte folk fra biler og ind i tog, og når så dertil kommer, at folk godt kan lide deres bil, så er udfordringen for mig at se jo ikke at bekæmpe bilismen, men at sørge for, at bilerne bliver grønne, at de bliver moderne og forureningsfri og endda selvkørende på et eller andet tidspunkt. Det skal vi så indrette vores infrastruktur efter og så give nogle incitamenter til, at folk bruger den kollektive trafik der, hvor den er knusende stærk, nemlig i de større byer. Der er den kollektive trafik knusende stærk.

Men jeg vil godt kvittere hr. Henning Hyllested for, at I også presser på, for at vi kommer i gang med de her forhandlinger, og jeg vil også godt kvittere over for fru Anne Valentina Berthelsen, som gjorde det samme. For det er jo vigtigt at komme i gang, og derfor vil jeg spørge, om der i den pressen på fra jeres side også ligger en erkendelse af, at vi sagtens kan forhandle parallelt om en infrastrukturaftale og en klimahandlingsplan inklusive overgangen til en grønnere transport. De ting kan godt køre parallelt og måske endda med stor fordel.

Tak. Der er én ulempe ved, at vi har lidt rokade i, hvordan vi sidder og står, og den er, at det er meget svært for mig at vise, når taletiden er gået. Så I må gerne kigge op på mig en gang imellem for at se, om jeres taletid er gået.

Ordføreren.

Ja, det må vi så prøve på. Jeg vil sige, at vi mener – og det har vi sådan set ment hele tiden – at de der forhandlinger sagtens kunne foregå parallelt. Jeg synes godt, at vi kunne komme i gang, og vi har presset på over for ministeren, og jeg oplever også, at ministeren er parat til at se på de muligheder, der er. Det mener jeg helt bestemt.

I forhold til nogle af de ting, som hr. Kristian Pihl Lorentzen rejste i sit spørgsmål, bl.a. den samfundsøkonomiske konsekvens af at flytte folk fra biler til tog, vil jeg sige: Ja, det tror pokker, når bilerne i dag genererer rigtig mange penge i form af registreringsafgifter og brændstofafgifter. Så bliver et hvilken som helst samfundsøkonomisk regnestykke jo altid til den kollektive trafiks bagdel, om jeg så må sige. Men det kan vi jo ikke tage os af, for vi har behov for, at den kollektive trafik bliver udbygget. Den danske jernbanetrafik i dag er jo jammerlig, hvis vi sammenligner med nogle af vores nabolande, og det skyldes jo, at der har været forsømt investeringer i den, og at den har været forsømt i mange årtier.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Helt forsømt har jernbanen jo ikke været. Jeg fik forleden et svar fra ministeren på, hvor mange penge vi egentlig har brugt på jernbanen i perioden 2009-2019, og så vidt jeg husker, var tallet i omegnen af 123 mia. kr. Så helt forsømt har vi ikke jernbanen. Til gengæld har vi kun brugt en forsvindende lille del af det beløb på vejnettet. Så vi bruger rigtig mange penge på jernbanen, og vi skal også bruge flere i fremtiden. Jeg har nævnt nogle projekter, vi er interesserede i. Men er Enhedslisten ikke enig i, at det centrale er, at vi får tog til at køre til tiden på de jernbaner, vi har, i stedet for at blive ved med at kaste nye projekter op i luften, i lyset af at Banedanmark er trængt helt ned til sokkeholderne på grund af de mange projekter og de mange bolde, de har i luften? Skulle vi ikke få togene til at køre til tiden frem for at blive ved med at kaste nye projekter op i luften?

Tak. Ordføreren.

Nej, det er et både-og, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Når det bliver nævnt, at Banedanmark ikke kan overkomme det, vil jeg sige, at det jo er, fordi man har beskåret Banedanmark. Man har skåret ind til benet hos Banedanmark, og de har måttet aflevere flere af deres afdelinger. De ligger i dag ovre i private konsulentfirmaer, som udfører nøjagtig det samme arbejde, som Banedanmark gjorde for 5, 10, 15 og 20 år siden. Så det tror da pokker, at Banedanmark ikke altid er i stand til at løse opgaverne. Nej, der skal investeres i at få den danske jernbane bare nogenlunde op på et europæisk niveau frem for at lade stå til, som man har gjort i flere årtier. For det har man gjort i flere årtier.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak. Jeg er jo ung og forholdsvis nyvalgt modsat hr. Henning Hyllested, undskyld, men som har været her væsentlig længere, end jeg har, og når jeg lytter til den her debat, så bliver jeg lidt nysgerrig. Kan hr. Henning Hyllested måske overtales til – for min lærdoms skyld– at fortælle lidt om, hvad trafikforskerne mener man skal gøre ved trængselsproblematikker? For det synes jeg er vældig interessant for den debat, som vi har her i dag, og jeg mangler jo erfaringen og den politiske viden til sådan rigtig at kunne forklare noget om det. Så måske hr. Henning Hyllested kan fylde lidt ud.

Ordføreren.

Ja, de siger ret entydigt, at det ikke er nok f.eks. at gøre den kollektive trafik billigere, men at det samtidig er nødvendigt – og det er faktisk deres væsentligste værktøj – at gøre biltrafikken dyrere, hvis man vil opnå, at der bliver mindre biltrafik og dermed mindre trængsel, og det er et argument, som jeg har købt, og jeg synes også, at de har videnskabeligt belæg for at sige det. Så det holder jeg mig rigtig meget til.

Det er jo gået den stik modsatte vej nu her under den tidligere blå regering, hvor det jo lykkedes især Liberal Alliance – må man jo tilskrive det – at sænke prisen på biler, sænke registreringsafgiften i flere omgange, og brændstofafgifterne er samtidig ikke fulgt med op, for de er ramt af skattestoppet osv. osv. Så det er blevet billigere og billigere at køre bil, og det er blevet dyrere og dyrere at køre kollektiv trafik. Det er efter vores mening helt skævt og er medvirkende til, at bilismen fylder så meget, som den gør i dag, og at vi står med et dansk jernbanenet og en dansk jernbanetrafik, som er, jeg vil ikke sige til rotterne, for det er det ikke, men som ikke er af en ordentlig europæisk standard.

Tak. Fru Anne Valentina Berthelsen.

Nej, hvor spændende. Betyder det, at Enhedslisten mener, at en del af de infrastrukturinvesteringer, vi skal lave, faktisk også handler om at reducere trængslen og spare nogle motorvejsprojekter væk ved f.eks. at lave et indgreb, der hedder roadpricing? Det kunne jeg godt tænke mig at høre fra SF's side. For det ved jeg jo er vores politik.

Ordføreren.

Ja, det er det i hvert fald blevet. Jeg kan huske, da Trængselskommissionen fremsatte sit forslag om at gennemføre en forsøgsordning – 100 mio. kr., basører i den forbindelse – med henblik på roadpricing, og det var jo altså din egen partiformand, der var transportminister på det tidspunkt, og regeringen var dengang enige om at hælde det ned ad brættet. Enhedslisten var de eneste, der dengang fastholdt, at vi skulle have et forsøg med roadpricing. Havde vi taget det dengang, havde vi haft kæmpestor viden om, hvad det vil sige at indføre roadpricing. Senere har Sund & Bælt jo gennemført et mindre forsøg, hvor de har haft rigtig gode resultater af det. Så vi tror helt sikkert på, at roadpricing er noget af det, som man må satse på i fremtiden, også til finansiering af bilparken, og det tror vi også at den der Eldrupkommission vil komme frem til. Vi kan ikke tro andet.

Tak for det. Som en anden servicemeddelelse: Hvis det er svært at se, om jeg har rejst mig op, så har I også et lille ur nede på jeres plads, der viser, hvornår taletiden er gået.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Mange tak, formand. Der er jo efterhånden allerede blevet sagt mange ting i Folketingssalen i dag. Det, som vi jo kan blive enige om, og det, som vi kan konstatere, sådan som debatten har været, er, at dels har coronaen gjort vores land fattigere, dels gør infrastrukturen og den måde, vi holder i kø på i Danmark, os også fattigere, og det gør det hver eneste dag. Det koster jo samfundet de her 24 mia. kr., vi har talt om i løbet af dagen. Det svarer cirka til 77 mio. timer, man holder stille i trafikken årligt, hvilket svarer til ca. 40.000 fuldtidsstillinger. Det er tid og penge, vi spilder, og vi holder danskerne som gidsler. Nu skal jeg ikke gå ind i den meget lange liste, jeg har her med, over, hvad der er blevet sagt og gjort af Socialdemokratiet i valgkampen – det synes jeg at debatten er for lang og for sen til – men jeg vil bare sige, at vi skal huske, at velfærd også er at kunne hente sine børn til tiden.

Samtidig ved vi, at en bedre mobilitet fremmer arbejdsmarkedet. Vi ved, at der der, hvor der er en god infrastruktur, opstår erhvervsklynger og dermed arbejdspladser. Derfor er det af ekstremt stor vigtighed, at vi får fremmet infrastrukturen. Jeg lyttede gladelig til ministeren, da han fortalte om salget af elbiler, og vi må jo sige, at den generelle stigning, der har været, også med hensyn til andre fossilfri biler, bl.a. hybridbiler og brintbiler, er fantastisk at følge.

Så synes jeg, at det er meget værd at bemærke, at hvis du i dag tager en moderne dieselbil og kører den herind til midten af København, er den luft, der kommer ud af bagenden på den bil, renere end den luft, der kommer ind i forenden af bilen. Derfor giver det rigtig, rigtig god mening at køre infrastrukturaftalen sammen med de forhandlinger om klimahandlingsplanen, der ligger for. Vi ved fra asfaltindustrien, at der allerede i efteråret blev afskediget 140 medarbejdere, da der ikke var nogen opgaver i pipelinen, og samtidig ved vi, at det i vejbygningsindustrien var lige i underkanten af 1.000 mennesker. Jeg kender ikke tallet i dag, men det er givetvis blevet en lille smule højere endda, og det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt. Så i ordentlighedens navn bliver vi nødt til at gøre noget ved det. Der er jo rigtig mange sager, som det også tidligere er blevet nævnt, som vi sagtens på tværs af midten kan blive enige om. Det kunne være udvidelsen af motorvejen ved Kolding, Frederikssundsmotorvejen eller dobbeltsporet Tinglev-Padborg, blot for at nævne nogle eksempler.

Vi er fra Det Konservative Folkepartis side meget optaget af at få sat hjulene i gang igen, og der ligger på bagkant af corona en del forslag og løsninger på infrastrukturområdet, jeg synes vi skal se at få sat i gang. Så skal vi huske, både når vi diskuterer kollektiv trafik og biltrafik, at det her også handler rigtig meget om Udkantsdanmark, og at de tal, der kommer frem, derfor ikke er nogle, vi sådan kan tage direkte og putte ned over hele landet. Det skal vi bare huske i hele den her debat. Jeg er også rigtig glad for den anerkendelse, der er kommet fra den anden side af salen, af, at vi har rejst den her forespørgsel, så med de ord vil jeg sætte mig ned igen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er en kommentar til hr. Niels Flemming Hansens bemærkning om, at en moderne dieselbil, der kører ind i byen i dag, har en renere udstødning end den luft, den tager ind. Det er simpelt hen ikke rigtigt! Det er simpelt hen ikke er rigtigt, og jeg ved ikke, hvor oplysningen stammer fra. Jeg ved godt, man på et tidspunkt fik skabt den myte – og jeg tror i høj grad, det var producenterne af dieselbilerne, der fik skabt den myte – men jeg tror, man glemte at fortælle, at der altså sidder et filter, som indrømmet ganske vist er voldsomt effektivt, men det filter renses, og det renses automatisk; det renses ikke bare løbende. Så det giver altså noget mere forurening med de der dieselpartikler, end hr. Niels Flemming Hansen påstår.

Ordføreren.

Jeg kan så til Enhedslistens ordfører oplyse, at det stammer fra et forsøg, der blev lavet tilbage i maj 2019 af Teknologisk Institut, og jeg går ikke ud fra, at Teknologisk Institut er i lommen på bilproducenter – så er der i hvert fald ting, jeg ikke har forstået. Men jeg kan oplyse om, at det er tilbage fra den 28. maj 2019.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen det må vi jo så klart nok have efterforsket, for jeg har da også fulgt med i den sag og kunne godt nok ikke forstå det, og jeg har da også læst mig frem til i artikler – jeg tror bl.a., at det var i Ingeniøren, men det skal de ikke hænges op på – at der helt klart gøres opmærksom på, at det ikke er den fulde sandhed om den der dieseludstødning.

Ordføreren.

Det vil jeg glæde mig til at hr. Henning Hyllested og jeg får debatteret senere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tak, formand. Jeg er stadig sådan lidt paf over, at jeg fik ros fra Det Radikale Venstre – det sker meget sjældent. Men på det her område kan jeg jo så se at der også er et ønske om, at vi kommer i gang med det her.

Som jeg sagde før, er der både fra Socialdemokratiet og også generelt set før folketingsvalget kommet en plan for infrastruktur, og derfor har jeg egentlig tænkt mig at bruge min ordførertale på at fortælle om nogle af de ting, som Nye Borgerlige gerne vil have med i den her infrastrukturaftale, som vi håber at vi rigtig snart bliver indkaldt til forhandlinger om, fordi det haster.

I Nye Borgerlige ønsker vi en hurtig og en kontinuerlig udbygning af det danske vejnet. Derfor er det vores prioritet med en lang række vejprojekter i den kommende infrastrukturplan – den infrastrukturplan, vi mener bør komme snart. Og vi håber rigtig meget, at ministeren indkalder til forhandlinger snarest, fordi det haster.

Vores overordnede holdning er, at vi ønsker en hurtig og en kontinuerlig langsigtet plan for udbygning af det danske vejnet: etablering af den tredje Limfjordsforbindelse; udvidelse af E45, den østjyske motorvej, fra fire til seks spor helt ned til den tyske grænse; færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen; forlængelse af Hillerødmotorvejen; motorvej mellem Næstved og Rønnede; etablering af en havnetunnel i København; etablering af en bro mellem Als og Fyn; afskaffelse af brugerbetaling på Storebæltsbroen og Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund; og at sløjfe planerne om Ring 5, både den sydlige og den nordlige linjeføring. Det er nogle af tingene.

For os er trafikal ligestilling overskriften for transportpolitikken. I dag gives der tilskud til færgesejlads til og fra de danske øer, men det er altså ikke godt nok. Vi ønsker fuld trafikal ligestilling, så det fremover ikke koster mere at sejle 1 km på det blå hav, end det koster at køre 1 km på den sorte asfalt. Det skal gælde hele året og på samtlige afgange. Dyr færgetransport skal være en saga blot, for transport af varer og personer må ikke betyde en ekstra økonomisk byrde for vores øsamfund. Det er samfund, som vi alle ønsker bevaret som levende samfund med muligheder for vækst og velstand, og derfor skal vi gøre vilkårene bedre for dem.

Desværre har mange glemt sammenhængskraften i vores land. Den er vigtig, og det er en del af vores unikke kulturarv som et folk, der bebor de danske øer, og derfor er det uforståeligt, at der er brugerbetaling både på Storebæltsbroen, men også på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. I Nye Borgerlige mener vi, at brugerbetalingen skal afskaffes. Det er simpelt hen imod al sund fornuft, at der skal være brugerbetaling på veje og broer. Det hæmmer sammenhængskraften og mobiliteten i Danmark. Vi danskere betaler i forvejen nogle af verdens højeste skatter og afgifter. Det er dybt problematisk, at politikere vil beskatte danske familier og virksomheder yderligere, og den udvikling skal vendes.

Som jeg startede med at sige, ser jeg rigtig meget frem til, at vi forhåbentlig snart indkaldes til forhandlinger med transportministeren og de andre partier i Folketinget om en infrastrukturaftale, for i Nye Borgerlige har vi vores prioriteter og finansieringen på plads. Vi ønsker vækst og fremgang for alle landsdele. Det kræver let tilgængelighed og en stærk infrastruktur, hvor der bl.a. er gode veje, broer og færger. Og vi ved godt, at vi langtfra kommer igennem med alle vores ønsker, især når vi også har et ønske om en bred aftale, en langsigtet aftale, men vi vil rigtig gerne være med til at trække en aftale i den rigtige retning. Så derfor vil jeg komme med endnu en opfordring: Lad os blive indkaldt til de her forhandlinger, lad os sætte os ned og finde en løsning, lad os lave en bred aftale, hvor vi får nogle af de her prioriteringer, som rigtig mange af os er meget enige om, med. Lad os gøre det snart, for det haster. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Det er blot et afklarende spørgsmål. Jeg er sådan set enig i næsten alt det, som Nye Borgerliges ordfører skitserer som værende ting, der skal med i en aftale. Men jeg hæfter mig ved forslaget om, at det skal være fuldstændig gratis at køre over Storebælt. For det er jo sådan, at rigtig meget af den tunge transport igennem Danmark er svensk og tysk trafik. Vi har jo også en Femernforbindelse på vej. Jeg tænker på alle de østeuropæiske lastbiler, der kører igennem Danmark og også kører med indenrigsvarer i Danmark. Mener Nye Borgerlige, at alle de udenlandske biler bare frit skal køre rundt i Danmark uden at betale, og så skal de danske skatteydere og de danske virksomheder betale de mange, mange milliarder kroner, som det har kostet at bygge og stadig væk koster at vedligeholde vores bygningsmasse på de danske broer?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Lige præcis det argument, som ordføreren for Dansk Folkeparti kommer med, er jo faktisk grunden til, at vi bl.a. er imod en Ring 5, imod HH-forbindelsen oppe ved Helsingør, faktisk også imod Femern – fordi vi netop var imod den form for transport, hvor man brugte Sjælland som en eller anden form for omfartsvej fra Sverige og ned til Tyskland. Så på den måde kan jeg ikke rigtig se kritikken.

Storebæltsforbindelsen blev bygget for efterhånden en del år siden. Den har været brugt som en eller anden form for statslig kassekredit, og vi mener sådan set, det er på tide at afskaffe brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen, samtidig med at man selvfølgelig også afskaffer den på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er jo fint at afskaffe ting, men når der er gæld i mekanismen der, skal det jo også betales. Så hvis man bare praktiserer det, som Nye Borgerlige foreslår, er der i hvert fald nogle ansvarlige partier, der står tilbage med en ganske, ganske stor regning på ganske mange milliarder kroner. Så jeg kan ikke rigtig købe det svar, som bliver givet fra Nye Borgerlige.

Det, jeg spørger om, har jo ikke noget med Ring 5 at gøre. Jeg spørger om alle de udenlandske biler, der kører tungtgodskørsel i Danmark. Vi har masser af ponybiler under 3.500 kg, og det er udenlandske biler, der kører ind i Danmark og ud igen og ikke er underlagt reglerne for cabotagekørsel. Skal de bare have lov? Er det virkelig Nye Borgerliges politik, at det skal være gratis for alle de her lastbiler at køre rundt i Danmark uden at bidrage til fællesskabet?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det er sådan en spøjs præmis, for vi laver en infrastrukturplan baseret på, hvad der er godt for Danmark, hvad der er godt for danskerne, hvad der er godt for sammenhængskraften i Danmark, hvad der er godt for mobiliteten, hvad der er godt og vil skabe vækst og velstand, og det er bl.a. derfor, vi vil fjerne noget af den brugerbetaling, som netop virker væksthæmmende.

Man kan tage et konkret eksempel, eksempelvis Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. Der blev nævnt tidligere af ministeren, at så kunne man bare lade være med at køre over. Man kunne sådan set bare undlade det. Men det kan man altså ikke, hvis man f.eks. er privat erhvervsdrivende og har et køretøj over 3.500 kg. Så skal man benytte den nye bro og betale, og det mener vi ikke er fair.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg blev bare lige lidt nysgerrig, fordi fru Mette Thiesen sagde, at Nye Borgerlige er imod en kommende HH-forbindelse og den Femernforbindelse, som nu bliver sat i gang, fordi Nye Borgerlige er imod, at svenskerne bruger Sjælland for at komme til Tyskland. Så er mit spørgsmål: Er det Nye Borgerliges forestilling, at svenskerne skal køre over Finland, Rusland, Baltikum, Polen for at komme til Tyskland? Og er det Nye Borgerliges forestilling, at hvis vi ikke bygger en HH-forbindelse og ikke går i gang med Femern, så vil de køre den vej, gennem Finland, Rusland, Baltikum og Polen, for at komme til Tyskland?

Ordføreren.

Nej, de vil sejle, som de gør i dag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg kan oplyse, at den svenske lastbiltransport i meget høj grad allerede i dag kører hen over Sjælland og også vil gøre det fremover, uanset om vi bygger en HH-forbindelse og en Femernforbindelse. Og så kan jeg i øvrigt oplyse, at Femernforbindelsen gør, at noget af den varetransport og i øvrigt også persontransport, der sker fra Sverige og ned til Tyskland, vil kunne ske på skinner og dermed ikke belaste det danske vejnet.

Ordføreren.

Det er ikke en opgave for danske politikere at sikre bedre transport for svenskerne fra Sverige ned gennem Danmark og til Tyskland, eller for tyskere op gennem Danmark til Sverige. Det er vores ansvar som politikere i Danmark at sikre danskerne bedre mobilitet og bedre infrastruktur.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Det er meget heldigt, for så kan jeg lige nå at sige til fru Mette Thiesen, at de projekter, som der her tales om, altså en kommende HH-forbindelse og en Femernforbindelse, jo er brugerbetalte projekter, og det vil sige, at lige så snart man har afbetalt gælden på dem, så vil pengene vælte ned i den danske statskasse fra de svenskere, der benytter dem, og det vil være en stor overskudsgenerator for den danske stat, som gør, at den danske skatteyder ikke behøver at betale så meget til alt muligt i Danmark, fordi svenskerne vil betale et antal milliarder kroner for at bruge vores bygningsværker.

Nå, tilbage til behovet for en infrastrukturplan. Den skal ses i lyset af, at transporten i Danmark og også i verden omkring os i fremtiden vil være grøn i modsætning til i dag. I dag kører vi i høj grad på benzin og diesel, uanset om det foregår i tog, bus eller bil og også lastbil, men i fremtiden vil det være anderledes.

Vi er i Danmark i gang med at elektrificere togtransporten. Det er den faktisk allerede – den er dog ikke i dag elektrificeret i særlig stor udstrækning, men i fremtiden vil den være det, og det vil gælde på hovedstrækningerne. Busserne vil også i fremtiden køre rundt på grøn strøm eller måske brint – vi ved det ikke helt, men de vil i hvert fald være grønne, særlig i bytrafikken. Bilerne vil også blive grønne. Det kan vi se ud af det forhold, at bilindustrien investerer hundredvis af milliarder af kroner i at omlægge produktionen fra benzin- og dieselbiler til det, som bilindustrien for øjeblikket tror er fremtidens bil, nemlig elbilen. Det kan godt være, at bilindustrien om 10 eller 15 år så vil tænke, at det er en anden form for teknologi – måske brint eller en energiform, som Venstres hr. Kristian Pihl Lorentzen sætter sin lid meget til, nemlig at man producerer grønne brændstoffer, som kan komme i traditionelle tanke – men lige nu ser det ud til, at det er elbilerne, som har fremtiden for sig, fordi det er der, alle de hundredvis af milliarder af kroner bruges.

Så det er forkert at føre investeringspolitik i forhold til infrastrukturen ud fra en forventning om, at hvis man anlægger veje, så vil de ikke hjælpe med til en grøn omstilling, hvorimod hvis man anlægger banelegemer, så vil de hjælpe med til den grønne omstilling. Al transport vil være grøn i fremtiden. Det vil være hjulpet på vej af de beslutninger, vi træffer her, i høj grad af de beslutninger, man træffer på EU-plan, men også af den teknologiske udvikling, som sker. Den optimisme, som man har grund til at antage her på området, ville ikke være så stor, hvis det ikke havde været for det pionerarbejde, som Teslas stifter, Elon Musk, har lavet med udviklingen af nye batterier, der kan bruges til biler.

Derfor forstår jeg heller ikke regeringens tøven og påstandene om, at man ikke kan forhandle en infrastrukturplan på nuværende tidspunkt, fordi man har travlt med alt muligt andet, eller fordi man bliver nødt til at afvente en handlingsplan for klimaet. Der er masser af forhandlinger rundtomkring. Jeg har netop i dag været til forhandling i Skatteministeriet om nogle aspekter af boligbeskatningen, som vi skal finde ud af. Det har vi holdt mange møder om, og vi kommer til at holde mange flere endnu. Altså, ministeren har tid ved siden af coronaarbejdet til også at lave andre ting. Jeg ved, at transportministeren er en flittig gæst ved fotoevents overalt i landet, men det er han ikke i disse coronatider, fordi man ikke må se nogen mennesker. Det må frigøre noget tid i forhold til at udarbejde en investeringsplan og også forhandle en investeringsplan, at man ikke behøver at være til stede, når der er en skolepatrulje, der skal lede små børn over vejen, eller ved andre ting, som transportministeren bruger meget af sin tid på. Så det er ikke nogen undskyldning, at coronatiden nu sætter dagsordenen.

Jeg tror, at det, der er på spil her, er, at regeringen jo allerede har besluttet via sin finanslov for 2020, at der skal være 2 mia. kr. færre til investeringer, altså 0,5 mia. kr. om året i 4 år. Så jeg tror simpelt hen ikke, at regeringen har penge til at igangsætte investeringer i infrastrukturen allerede i 2020 og 2021, og at det er baggrunden for, at man hele tiden udskyder. Man bruger pengene på noget andet. Jeg synes, man burde tænke sig om. Man har faktisk lovet vælgerne, at man ville gå i gang; man har lovet vælgerne, at man ville det samme som de blå partier, og derfor håber jeg nu, at den her debat kan være med til at overbevise om det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste, der får ordet, er transportministeren.

Først og fremmest tak for debatten. Man kunne jo fristes til at gå ind i mange detaljer, men i virkeligheden vil jeg tillade mig at kaste et blik på de forslag til vedtagelse, der ligger. Det ene kan vi jo godt regne ud der er et flertal for, og det andet er der ikke et flertal for. Men der er mange fællesmængder, mange fælles elementer i de to forslag til vedtagelse. Til trods for hvad man kunne tro, og som det altid vil være i en debat af den her type, hvor man måske kunne forestille sig, at man talte sig lidt væk fra hinanden, så ser jeg tværtimod rigtig mange lighedspunkter, rigtig mange sammenfald af interesser.

Jeg glæder mig selvfølgelig især over, at alle Folketingets partier, som har været med til at formulere vedtagelser, bl.a. påpeger behovet for at samkoordinere tanker omkring klimaindsatser, fossilfrie køretøjer, den grønne indsats og så fremtidige infrastrukturinvesteringer. Det glæder mig. Det glæder mig også, at begge vedtagelsestekster favner spørgsmålet omkring den aktuelle situation, vi står i, med corona, og anerkender, og det har debatten jo også afspejlet, at infrastrukturinvesteringer naturligvis er et af de virkemidler, der kan anvendes, når man skal bidrage til genopretningen af dansk økonomi og skabe beskæftigelse, vækst og velfærd.

Så må jeg bare klart sige, at jeg også godt kan høre, at de potentialer, der er, for at lave brede aftaler, fortsat er til stede, uagtet at vi selvfølgelig kan være uenige om elementer hist og her. Jeg er i hvert fald helt overbevist om, at det forhandlingsklima, vi kommer til at se ind i, også vil afspejle, at der ud over den udfordring, vi så har med at få skabt vækst i samfundet, også er et behov for naturligvis at sikre, at den trafikale situation også er fornuftig på den anden side af corona. Uagtet at vi har et behov for at lave investeringer, så ved vi også godt, at det selvfølgelig ikke er en holdbar situation, at de tog, som kører rundt, som er finansieret, og at de busser, der kører rundt, og som kan være en del af løsningen på trængsel, er helt tomme. Der er en nedgang i antallet af passagerer på 80-90 pct. Det er selvfølgelig en del af det, som vi også skal se ind i i de kommende måneder og finde ud af, hvordan vi sikrer de balancer i. Selvfølgelig skal vi også have bilerne til at køre på vejene og i øvrigt have genåbnet samfundet. Men der er udfordringer, som vi selvfølgelig er nødt til at tage hånd om i fællesskab, og det er jeg også tryg ved at vi kommer til at gøre.

Jeg noterer mig selvfølgelig også, at der har været forskellige velkendte projekter, altså projekter, som indgik i den tidligere regerings infrastrukturplan, som har været nævnt, men faktisk også, at der fra nogle af de partier, som har rejst forespørgselsdebatten her, har været nævnt projekter i nogle af ordførerbemærkningerne, som ikke indgik i den plan – ikke alle, og ikke alle har nævnt de samme projekter, men jeg noterer mig det bare, og det understreger vel også, at det ikke er helt skævt, at vi tager en drøftelse på et kommende tidspunkt, hvor partierne naturligvis også er velkomne til at tage de konkrete projektforslag med ind, som man har. Som statsministeren også har sagt, er det jo ikke sådan, at den nuværende regering har syntes, at alle de forslag, der lå fra den tidligere regeringens side, var helt skæve. Der er faktisk rigtig mange gode forslag blandt dem, og heldigvis er der også mange af de gode forslag, som på forskellig vis bliver forberedt. Der bliver forberedt beslutningsgrundlag på det. Nogle af vvm-undersøgelserne bliver faktisk færdige allerede i år, men rigtig mange af dem kræver selvfølgelig fortsat, at der arbejdes med dem, før man kan sætte spaden i jorden. Noget af det kræver så også temmelig meget, altså at der laves egentlig anlægslovslovgivning. Så derfor forestår der selvfølgelig også meget arbejde, dels i forhold til de forhandlinger, som skal pågå, dels i forhold til et udmøntningsarbejde efterfølgende her i Folketinget.

Uagtet coronasituationen, uagtet hvad vi i øvrigt måtte have behov for at tage af initiativer også i forhold til klimaindsatsen, så får vi jo også ganske meget arbejde sådan rent lovgivningsmæssigt i det kommende årti, og det er ikke så ringe endda. Som SF's ordfører så fint fik sagt det, så løses klimakrisen jo ikke af sig selv af, at vi har haft en coronakrise. Det understreger nogle af de udfordringer, som vi står over for, men også eksempelvis, at når der er mindre benzin- og dieseltrafik på vejene, så er der simpelt hen også mindre udledning af CO₂, og dermed kan vi også godt se, at noget af udfordringen også handler om, hvad det er for noget trafik, der kører på vejene, og hvor meget det udleder.

Så er der jo også, som det rigtigt er blevet nævnt, løse ender i f.eks. Togfonden DK, også på den mere korte bane – ikke mindst selvfølgelig den diskussion, som er blevet rejst af nogle af partierne bag Togfonden DK, om eksempelvis en bane til Billund, som jo især blev bragt ind i Togfonden DK af et parti, som ikke længere er med i det. Den diskussion er jeg selvfølgelig også opmærksom på at vi skal tage og få det løst, også inden der går al for lang tid, ligesom vi også skal i gang med selve infrastrukturforhandlingerne.

Hvorom alting er, så synes jeg, at selve debatten her i dag faktisk har været ganske konstruktiv, og jeg ser frem til, at vi på et senere tidspunkt kan komme i gang med de reelle forhandlinger. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil være rigtig mange gode ideer, også ideer, som ligger ud over det, som lå under den tidligere regering. Derfor sætter jeg selvfølgelig også pris på, at partierne løbende gør opmærksom på deres prioriteringer. Jeg må konstatere, at det er man også god til, altså at bringe ideer ind. Men tak for debatten.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fru Mette Thiesen.

Tusind tak til ministeren for den her rigtig fine opfølgende tale. Den var lidt anderledes end det svar, ministeren gav til mig før. Det var lidt kort og abrupt. Jeg vil bare minde ministeren om det, som jeg også sagde i svaret til en af de andre ordførere, nemlig at på Kronprinsesse Marys Bro er det altså ikke bare frit valg for de erhvervsdrivende, dem, der kører i køretøjer på over 3.500 kg. De skal betale. Uanset hvad er de tvunget til at bruge broen.

Men tusind tak til ministeren for den her rigtig fine afrunding. Det er fuldstændig rigtigt, at der er mange forskellige prioriteringer og alt muligt andet, men jeg synes også, at der er et rigtig godt fælles fodslag, til at man kan sætte sig ned og lave – tror jeg – en rigtig bred, langsigtet og god aftale på tværs af partierne. Der er mange ting, vi er enige om. Så jeg vil bare slutte af med at sige, at jeg glæder mig til at modtage en invitation fra ministeren til de her forhandlinger, for, som jeg sagde før: Det haster. Tak.

Ministeren.

Hvis der er noget, som jeg i hvert fald lægger vægt på, er det, at man, når man laver en politisk aftale, så også holder sig til det, man nu engang aftaler, herunder også finansieringsformerne. Jeg husker faktisk ret tydeligt forløbet omkring det, der nu er blevet til Kronprinsesse Marys Bro, fordi der jo oprindelig var et ønske lokalt om, at man fremrykkede denne investering i broen, et projekt, der formodentlig ville ligge langt ude i fremtiden, ville man fremrykke, hvis der blev indført en brugerbetaling. I første omgang foreslog man lokalt, at der skulle være brugerbetaling på både den gamle og den nye bro. Det kunne man godt fra et flertal i Folketingets side se ikke var særlig fornuftigt. Det endte jo så med, at en af mine forgængere kontaktede kommunen for at få en afklaring af, om man kunne være interesseret i at gennemføre det her projekt på en sådan måde, at der var en delvis brugerfinansiering. Som bekendt sagde byrådet ret klart og tydeligt – det var ikke hele byrådet, men et stort flertal – at det var en god idé. Og på basis af det indgik et bredt flertal i Folketinget så en aftale. Sådan en aftale skal man selvfølgelig overholde.

Tak. Fru Mette Thiesen.

Tak for den meget lange opridsning af et forløb, som jeg kender ganske godt. Jeg vil bare konstatere, at hvis der er truffet en dårlig beslutning, kan man lave den om, og det er heldigvis ganske simpelt at gøre det, i stedet for at fastholde noget, som ikke burde have været lavet fra starten af, altså indførelsen af brugerbetalingen. Men tak til ministeren for svaret, og jeg glæder mig som sagt til at blive indkaldt til forhandlinger om den her store infrastrukturplan.

Ministeren.

Hvis det var sådan, at man ønskede at lave noget om, ville jeg for det første antage, at der er så havde været udtrykt et sådan ønske i byrådet i Frederikssund. Det er ikke mit indtryk at der har været det. Det andet er, at der ikke er nogen, der har foreslået, hvordan man så i givet fald skulle finansiere den meget store omkostning, det ville være. Man skal jo altså huske, at sådan noget ikke er gratis. Man skal også huske, at der er en økonomi forbundet med dette. Og hvis man som sagt har sagt, at man gerne vil have en brugerbetaling for dermed at få noget langt tidligere, end man ellers ville få det, kan man jo ikke komme efterfølgende og sige: Det har vi alligevel ikke helt lyst til. Tingene hænger trods alt sammen, en aftale er en aftale. Det tror jeg også at de fleste transportordførere vil være enig med mig i.

Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Det svar fører mig naturligt over til et andet spørgsmål om penge. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren kunne løfte sløret lidt for ambitionsniveauet med hensyn til rammen i en kommende trafikaftale omkring masterplanen frem mod 2030. I den blå aftale fra sidste år var den samlede ramme på 112 mia. kr., men der var et vist genbrug af penge, der blev ført over på den anden side af 2020. Mængden af nye penge var vel i omegnen af små 70 mia. kr., altså friske penge til nye projekter.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad regeringens ambitionsniveau er der med hensyn til friske penge til nye projekter, som vi skal have finansieret. Grunden til at jeg spørger, er jo, at jeg med lidt nervøsitet ser på, at man er begyndt at tolde lidt af rammen, dels de 2 mia. kr., som hr. Ole Birk Olesen nævnte blev brugt i forbindelse med finansloven, dels også det hul, som bl.a. Enhedslisten og SF drømmer om bliver fyldt op, nemlig hullet i Togfonden DK's fase to. Og hvis man ligesom skal til at fylde måske 10-12 mia. kr. eller mere i det hul forlods, så begynder jeg at blive nervøs for, hvor mange penge vi i grunden har at bruge til en trafikaftale.

Ministeren.

Hvordan dansk økonomi kommer til at se ud på den lidt længere bane efter coronakrisen, er der næppe nogen, der kan sige med sikkerhed i dag. Dermed kan vi heller ikke sige, hverken hvad der kan bruges på den korte bane eller på den længere bane i forhold til at genoprette økonomien. Men jeg tror også, man må konstatere, at både når det handler om grønne investeringer, investeringer i klima, og når det handler om infrastrukturinvesteringer, så er det jo noget af det, som kan bruges som potentielle virkemidler. Men den præcise ramme for, hvad der kan bruges på dette område, vil jo være et spørgsmål, som regeringen ved finansministeren kommer til at adressere, når vi nu er kommet over den umiddelbare krise, altså der, hvor vi sådan rent konkret skal holde hånden under danske arbejdspladser med hjælpepakker.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg har stor forståelse for, at ministeren ligesom alle os andre i salen er underlagt højere magter, når det gælder om at skaffe pengene til det, vi gerne vil. Men jeg vil gerne høre ministeren, om ikke han vil give tilsagn om, at vi kæmper side om side for at prøve at skaffe så god en ramme som overhovedet muligt. For vi har jo hørt, at der er masser af gode projekter. Det kan være, at der er lidt uenighed om, hvad der skal vægtes tungest, men der er jo masser af gode projekter, der har det til tilfælles, at de gør Danmark rigere og grønnere og alt det andet, vi gerne vil. Så skulle vi ikke prøve at kæmpe sammen om det i stedet for ligesom at give op? Men vi kæmper sammen om at skaffe en god ramme, gerne en, der er endnu større end den, det lykkedes de blå partier at skaffe.

Ministeren.

Jeg opfatter det egentlig ikke så meget som en kamp, men mere som en fælles opgave at sikre, at de investeringer, som vi klogeligt skal lave i både infrastruktur og grønne investeringer, selvfølgelig også skal understøtte danske arbejdspladser og dansk vækst. Vi er i et helt andet scenarie også i forhold til dansk økonomi, end vi var for få måneder siden. Ingen af os kunne forudse, hvor alvorligt coronakrisen ramte os i første omgang, og ingen af os kan vel i dag forudse, hvor lang tid det her kommer til at vare og de fulde implikationer af det. Så hvad det danske råderum vil være frem til 2030, tror jeg ikke nogen kan give en klar prognose på i dag. Men når vi kan, skal vi selvfølgelig drøfte, hvordan vi rangerer det.

Så er det hr. Hans Andersen.

Tak for det og tak for, at ministeren sådan set anerkender, at vejinvesteringer, f.eks. motorvejene til Frederikssund og Hillerød, kan bruges til at genoprette økonomien. Det kan jeg forstå at ministeren er enig med Venstre i. Men spørgsmålet er så, hvornår vi skal i gang med at have de drøftelser. Det fornuftige er jo her at bruge tiden nu på at få planlagt, hvad der skal ske i 2021, 2022 og 2023, for hvis vi ikke bruger tiden fornuftigt her i 2020, kommer vi ikke i gang i 2021 med at holde hånden under danske arbejdspladser. Så hvornår indkalder ministeren til forhandlinger om en ny infrastrukturplan?

Ministeren.

For lige at tage de konkrete projekter, som det selvfølgelig er velkendt at spørgeren er interesseret i, så får vi for begges vedkommende et færdigt plangrundlag på plads i indeværende år. Det er jeg rigtig glad for at vi får. Det er i øvrigt gode projekter, rigtig spændende projekter, som har nogle store perspektiver, men det er jo også projekter, som for forlængelsen af Hillerødmotorvejens vedkommende mangler en anlægslov. Så der udestår selvfølgelig noget arbejde i forhold til det. Det er selvfølgelig også noget af det, der vil indgå i de kommende forhandlinger. Hvad de enkelte partier kommer til at prioritere, er selvfølgelig noget af det, som jeg også ser frem til at høre. Jeg ved godt, hvad ordføreren mener om de pågældende forslag. Når man er valgt i et område, skal man jo kæmpe for de investeringer, der ligger der. Det er velkendt. Jeg svarer på mange spørgsmål i salen fra de forskellige lokalt valgte medlemmer, men i sidste ende er det jo det, partierne bærer med ind til forhandlingsbordet, der bliver afgørende.

Hr. Hans Andersen.

[Lydudfald]. Jeg er glad for, at ministeren er klar over, hvordan jeg ville prioritere, hvis det var ministeren og mig alene, der tog den forhandling. Men mit spørgsmål gik jo sådan set på, hvornår vi kommer i gang med at diskutere det. Det er jo, som hr. Ole Birk Olesen tidligere har fremført, og som den konservative ordfører har nævnt, rigtigt, at der er projekter – og det er ikke de to nævnte – der stod til at skulle igangsættes i 2021. Så hvis vi ikke bruger tiden fornuftigt her i 2020 og altså kommer i gang med at forhandle, kommer vi ikke i gang med at få spaden i jorden i 2021. Så hvornår indkalder ministeren til forhandling? Det var sådan set det spørgsmål, jeg havde, og nu gentager jeg spørgsmålet. Tak.

Ministeren.

Som sagt kræver det ud over klimaperspektivet, som vi har drøftet adskillige gange, et langsigtet perspektiv i forhold til vores økonomi, for uagtet at vi på den korte bane kan tage forskellige initiativer både i 2020 og for den sags skyld også i 2021, vil de projekter, som hr. Hans Andersen nævner, have et afløb, som ligger ud over det tidspunkt, og som altså vil række ind i råderummet. Det skal vi jo have et overblik over, før vi kan begynde at disponere over det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg har jo noteret mig, at ministeren også påpeger den her fælles forståelse af, at der er rigtig mange forskellige snitflader, som stemmer overens. Det er de samme ønsker, der har været fremsat af Socialdemokraterne og dermed regeringen og af de blå partier, i de forskellige infrastrukturplaner, som har været fremlagt.

Men når vi nu har den her fælles forståelse, hvorfor kan man så ikke fra regeringens side se fornuften i at lave nogle parallelle forhandlinger imellem parterne, hvor man indtænker både klima og miljø, set i forhold til klimaforhandlingerne, som jo også skal i gang på et eller andet tidspunkt. De samme elementer skal indtænkes i en kommende aftale om infrastruktur. Der er jo også store snitflader til klima og miljø. Så mit spørgsmål er: Hvorfor vil regeringen ikke lave nogle parallelle forhandlinger om de her to konkrete emner, som har så mange fælles snitflader?

Ministeren.

Den præcise planlægning af, hvordan man gør, kan være vanskelig at give et bud på her og nu, fordi meget af det også afhænger af en afklaring af dansk økonomi i forhold til corona. Jeg vil blot henvise hr. Hans Kristian Skibby til, hvad der faktisk står i forslaget til vedtagelse, nemlig at der pågår en proces i forhold til klimahandlingsplanerne, og opfordre til, at kommende forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030 koordineres hermed.

Så rækkefølgen er jo ikke nødvendigvis fastlagt i forhold til det. Der kan godt være nogen paralleliteter. Så regeringen har med andre ord ikke planlagt et program ned på et minutiøst niveau for, hvornår hvilke møder skal finde sted, men at ordførerne bliver inddraget, kan jeg i hvert fald sige med sikkerhed. Ligesom ordførerne jo også en til to gange om ugen bliver indkaldt til virtuelle møder om coronasituationen, kommer vi også til – tro mig – at holde rigtig mange møder om infrastrukturplaner.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Men der var jo ikke så meget corona, dengang udmeldingerne fra landets statsminister kom om, at der ikke ville blive igangsat forhandlinger om infrastruktur, netop også af hensyn til, at man ønskede en fuld afklaring af de forhandlinger, der skulle være om en klimaindsats. Det var jo før, vi havde noget, der havde med corona at gøre. Nu begynder ministeren så at bruge det som en legitimering af, at vi ikke skal i gang med de her forhandlinger om infrastruktur. Det er jo der, hvor der er en stor diskrepans, hr. minister. Vi er nogle, der kan se fordelen i det mindste at lave parallelle forhandlinger, således at vi i det mindste får indtænkt spørgsmål om klima- og miljøbelastninger osv. i begge aftaler.

Ministeren.

Det er sådan set også derfor, det er fornuftigt, at de ting samtænkes, men præcis hvilke møder der skal foregå hvornår, er jo så det gode og store spørgsmål. Nu er det jo heller ikke anderledes, end at der inden for den seneste tid faktisk også er sket en udmøntning af grønne aftaler, der har med transport at gøre, endda også en aftale, som hr. Hans Kristian Skibbys eget parti er med i, om f.eks. investeringer i ladeinfrastruktur i forbindelse med energiaftalen. Det er jo ikke så ringe. Og der er f.eks. også investeringerne i grønne busser. Det er godt nok en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Så det er jo ikke, fordi der ikke bliver lavet aftaler.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Hvis der stadig havde været et borgerligt flertal i det her Folketing, ville man allerede nu være i gang med at planlægge forskellige projekter for 2021. Jeg remsede tidligere hele listen op. Nu vil jeg nøjes med at nævne to, der ligger nærved, hvor hr. Benny Engelbrecht bor, nemlig motorvejen omkring Kolding, E20/E45, som er hårdt belastet af trafik og trængsel, og motorvejen syd om Odense. Det var to projekter, der skulle gå i gang i 2021. Regeringen og ministeren har ikke igangsat forhandlinger, som gør, at vi kan træffe beslutning om, at de skal gå i gang i 2021, og tilsyneladende får vi ikke de forhandlinger før i 2021, måske endda først i 2022, hvilket betyder, at projekterne ikke vil kunne gå i gang i 2021. Er forklaringen, at der simpelt hen ikke er penge til det i 2021, fordi regeringen har skåret 0,5 mia. kr. af investeringskontoen?

Ministeren.

Man skal jo altid passe på, når man peger fingre ad andre, for der er som regel nogle flere fingre, der peger den anden vej. Hr. Ole Birk Olesen siger: Hvis der havde været et borgerligt flertal efter valget. Det var der jo ikke så mange der regnede med, dengang den borgerlige regering indgik sin meget smalle aftale, og derfor er spørgsmålet i virkeligheden, om ikke det havde været det allerklogeste, at den tidligere regering havde lavet en bred aftale. Den opgave, som jeg nu har fået lagt i hænderne, kunne min forgænger, hr. Ole Birk Olesen, jo helt have undgået at jeg skulle stå med ved at have et taget ansvar, have lavet en bred politisk aftale, have gjort det, der er tradition for i det danske Folketing, men som hr. Ole Birk Olesen altså ikke mente der var et behov for. Dermed gav man danskerne en række forventninger, som man ikke kunne indfri, og det vidste man jo nok godt på det tidspunkt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Som det er transportministeren bekendt, kunne vi ikke lave den aftale med Socialdemokratiet, fordi Socialdemokratiet før valget havde to synspunkter. Det ene var, at man ikke måtte bruge en krone på vejene, før man havde fundet 15 mia. kr. ekstra til Togfonden DK's fase to, og det andet var, at når vi så lavede en aftale, fordi Socialdemokratiet ikke ville være med, så sagde man bare, at man ville det samme. Og det kan vi også gøre i dag. De blå partier står jo parat til at gennemføre alt det her, hvis blot Socialdemokratiet og regeringen vil. Så det eneste, der forhindrer, at vi går i gang i 2021, er regeringen, og mit spørgsmål til regeringen og til ministeren er: Er det, fordi regeringen allerede har skåret 0,5 mia. kr. i investeringsrammen for 2021, at regeringen ikke har penge til bl.a. at igangsætte udvidelsen af motorvejen ved Kolding og motorvejen syd om Odense?

Ministeren.

Hvad der bliver mulighed for at investere for frem mod 2030 i lyset af coronasituationen, er der faktisk ingen af os der kan svare på i dag. Men jeg tror, at vi alle sammen har en fælles interesse i, at det overblik bliver skabt så hurtigt som muligt med det formål at sikre, at vi både kan lave de nødvendige investeringer i infrastruktur og også de grønne investeringer, der er nødvendige for at holde hånden under vækst og beskæftigelse. De seneste meldinger, der er kommet fra finansministeren i dag, viser jo, at udfordringerne for dansk økonomi er ganske gevaldige, og dem var der ingen der kendte for blot få måneder siden.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Vil transportministeren ikke bekræfte, at der ikke findes en konto i Transportministeriet på Transportministeriets budget, som så skulle hedde 28 et eller andet, nemlig Togfonden DK? Anledningen er selvfølgelig, at hr. Kristian Pihl Lorentzen jo igen-igen siger, at der ikke er nogen penge i Togfonden DK, og at Togfonden DK's fase to er ufinansieret. Vil transportministeren ikke bekræfte, at finansieringen af Togfonden DK var baseret på en ligestilling af de operatører, der opererede i Nordsøen og udvandt olie og gas i Nordsøen, og at pengene derfor kom ind på finansloven og blev bevilget via finansloven til Togfonden DK? Det kom der jo et merprovenu ud af, som vi så ville bruge til at finansiere Togfonden DK. Det betyder i virkeligheden, at det merprovenu, uanset om olieprisen er dalet, så det også er blevet mindre, i den tid, hvor den tidligere regering jo ikke gjorde noget ved Togfonden DK, har været brugt på finansloven, måske endda til motorvejsprojekter, hvem ved? Så det er det, der er mekanismen i Togfonden DK. Vil ministeren ikke bekræfte det?

Tak. Ministeren.

Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at vi stadig væk har en ambition om at fortsætte Togfonden DK's udmærkede projekter, men det er også klart, at finansieringen af det, især det, der er Togfonden DK's fase to, jo er et spørgsmål, som også skal drøftes med finansministeren. Når det er sagt, er det klart, at vi selvfølgelig også anerkender – det er der i hvert fald givet klart udtryk for – at der er divergerende holdninger i forhold til mindst ét projekt i den første del af Togfonden DK, altså projektet omkring banen til Billund. Det kommer vi selvfølgelig til at drøfte nærmere. Det er jo en tvivl, som er opstået, efter at et tidligere forligsparti før valget valgte ikke længere at ville være med i det og dermed skabte en vis usikkerhed omkring det på daværende tidspunkt. Men vi kan jo konstatere, at der også efter valget er et flertal.

Hr. Henning Hyllested.

Det er korrekt, men det var jo selve mekanismen omkring Togfonden DK, jeg ligesom bare bad transportministeren bekræfte. Jeg kunne selvfølgelig også have spurgt Dansk Folkepartis ordfører på et tidspunkt. For jeg kan jo huske – for jeg sad selv ovre i forhandlingslokalet i Finansministeriet – at det var Dansk Folkeparti, der faktisk rejste problemstillingen: Hvad nu, hvis olieprisen daler? Det var den ikke begyndt på på det tidspunkt, så det var ret forudseende. Hvad nu, hvis olieprisen ikke lever op til det, vi tror den gør – hvad gør vi så? Der var helt klart en aftale. Det var den daværende finansminister Corydon, der sagde: Det må vi jo klare hvert år på finansloven.

Sådan er Togfonden DK indrettet. Den er ikke en fond, der står og samler penge ovre i Transportministeriet og på den måde kun kan bruges til Togfonden DK-projekter. Den er en del af finansloven, og det har den tidligere regering nydt godt af.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan godt bekræfte, at Togfonden DK's finansiering er et spørgsmål, som man skal rette til finansministeren, netop fordi den er en del af den almindelige finanspolitiske prioritering.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak. Vi har jo også tidligere i dag konstateret, at vi bruger rigtig, rigtig mange penge på at holde i kø på de danske veje. Må jeg ikke opfordre ministeren til at kalde os ind, så vi kan se på, hvad vi kan blive enige om i lyset af coronakrisen at sætte i gang hurtigt, og så vi kan få et økonomisk overblik over, hvor mange penge der skal bruges, således at vi ligesom kan komme en lille smule i gang og i hvert fald være på forkant med udviklingen? Det ville jeg jo vurdere at vi allerede kunne gøre nu.

Ministeren.

Altså, at skulle disponere over projekter, som måtte have et afløb, der ligger år ude i fremtiden, kan jo have den implikation, at man dermed gør brug af et råderum, som er vanskeligt at opgøre på nuværende tidspunkt. Det er jo også derfor, at finansministeren har lagt op til, at det, vi gør på den korte bane, er at holde hånden under arbejdspladser og lave de hjælpepakker, som vi har indgået aftale om i et bredt fællesskab, og at vi så på den anden side af det også kan begynde at investere i det lidt længere perspektiv.

Dermed også sagt, at jeg selvfølgelig altid er åben for, at ordførerne bringer forslag ind, men hvornår vi måtte nå frem til det tidspunkt, hvor vi skal diskutere, dels hvad der skal være grønne investeringer, dels hvad der skal være infrastrukturinvesteringer, kan jeg ikke sætte en præcis dato eller ugedag for på nuværende tidspunkt, men det er selvfølgelig noget, som vi er opmærksomme på, også at der er ønsker om det i Folketinget.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Jeg tænker bare, at det må være rart at være på forkant med udviklingen og dermed kende økonomien, med hensyn til hvad det er, vi kan lave nu. Hvor er de lavthængende frugter, som vi kan blive enige om til gavn for både regeringen, oppositionen og danskerne?

Ministeren.

Der ligger selvsagt mange forslag, i øvrigt også fra den tidligere blå plan og andre projekter, som der er nogle rimelig fornuftige anlægsoverslag for. Og det er ikke anderledes, end at hvis ordføreren ønsker andet beregnet, så kigger vi naturligvis også på det. Det vil altid været sådan, at man først laver et skøn, et overslag, og senere kan man gå videre til forskellige andre mere detailorienterede beregninger. Men det er ikke sådan, kan man sige, at der mangler et bruttokatalog med ideer til, hvad man i givet fald ville kunne; ideer er der sådan set masser af. Så det, der især mangler, er et overblik over dansk økonomi, som det jo i sagens natur er lidt vanskeligt at skaffe sig helt aktuelt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 7. maj 2020.