Betænkning afgivet af Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og
ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring
af afskrivningsloven og investorfradragsloven den 21. december
2022
1. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller, at der
dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens
§ 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om,
at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse,
til det kan vedtages ved 3. behandling.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin
stilling til lovforslaget.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at SF støtter op om lovforslaget,
da det henset til de hidtidige udfordringer med
ejendomsvurderingssystemet er nødvendigt, for at
Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge
tidsplanen for udsendelse af ejendomsvurderingerne. SF finder
udsættelsen og problemerne med det nye
ejendomsvurderingssystem foruroligende og forventer, at Folketinget
bliver orienteret løbende. Det er samtidig vigtigt for SF,
at det ikke er kommunerne, der ender med regningen for problemerne
med ejendomsvurderingerne. SF har noteret sig, at regeringen vil
håndtere forskellen i kommunernes indtægter som
følge af lovforslaget med KL forud for økonomiaftalen
for 2024 med henblik på at sikre, at kommunerne vil blive
kompenseret for de 50 mio. kr. lavere indtægter fra
grundskylden i 2023, jf. svarene på spørgsmål 1
og 2.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. december
2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og
ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring
af afskrivningsloven og investorfradragsloven.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til dele af lovforslaget har
inden fremsættelsen været sendt i høring, og
skatteministeren sendte den 12. september 2022 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 293 (folketingsåret
2021-22). Den 19. december 2022 sendte skatteministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret. Svaret på
spørgsmål 1 er optrykt som bilag 1.
Thomas Jensen (S) Anders Kronborg
(S) Anne Paulin (S) fmd. Birgitte
Vind (S) Leif Lahn Jensen (S) Jens Joel (S) Kasper Sand Kjær
(S) Malte Larsen (S) Annette Lind (S) Kim Valentin (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M)
Monika Rubin (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær
(DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Helle
Bonnesen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Peter
Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Sigurd Agersnap (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina
Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 5 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Udvalgets spørgsmål 1 til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og
skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren uddybe lovforslagets økonomiske
konsekvenser for kommunerne, herunder om lovforslagets
bemærkninger nederst s. 8 (»Mindreprovenuet
vedrører grundskyld og reducerer dermed de kommunale
grundskyldsindtægter svarende til det umiddelbare
mindreprovenu. Forslaget vurderes ikke at have
byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af
aftalen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser for kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem og
boligskatteforliget«) betyder, at kommunerne bliver fuldt
kompenseret for reduktionen i de kommunale
grundskyldsindtægter og i givet fald hvornår?
Svar:
Det fremgår af boligskatteforliget fra 2017, at der vil
ske fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser, der opstår som følge af ændringen
i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem
kommunerne.
Lovforslaget medfører samlet set et mindreprovenu fra
grundskylden i 2023 på ca. 50 mio. kr. (2023-niveau). Dermed
reduceres kommunernes indtægter fra grundskyld i 2023 med ca.
50 mio. kr. Denne reduktion indgik ikke i det skøn, som
lå til grund for aftalen om kommunernes økonomi for
2023 og dermed fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2023.
Regeringen lægger op til, at håndteringen af denne
forskel drøftes med KL forud for økonomiaftalen for
2024 med henblik på at sikre, at kommunerne vil blive
kompenseret for de 50 mio. kr. lavere indtægter fra
grundskylden i 2023.