L 3 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven.

(Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 21-12-2022

Afgivet: 21-12-2022

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven den 21. december 2022

20222_l3_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven den 21. december 2022

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF støtter op om lovforslaget, da det henset til de hidtidige udfordringer med ejendomsvurderingssystemet er nødvendigt, for at Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge tidsplanen for udsendelse af ejendomsvurderingerne. SF finder udsættelsen og problemerne med det nye ejendomsvurderingssystem foruroligende og forventer, at Folketinget bliver orienteret løbende. Det er samtidig vigtigt for SF, at det ikke er kommunerne, der ender med regningen for problemerne med ejendomsvurderingerne. SF har noteret sig, at regeringen vil håndtere forskellen i kommunernes indtægter som følge af lovforslaget med KL forud for økonomiaftalen for 2024 med henblik på at sikre, at kommunerne vil blive kompenseret for de 50 mio. kr. lavere indtægter fra grundskylden i 2023, jf. svarene på spørgsmål 1 og 2.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til dele af lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 12. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 293 (folketingsåret 2021-22). Den 19. december 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Svaret på spørgsmål 1 er optrykt som bilag 1.

Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) fmd. Birgitte Vind (S) Leif Lahn Jensen (S) Jens Joel (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Annette Lind (S) Kim Valentin (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M) Monika Rubin (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)5
Dansk Folkeparti (DF)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål 1 til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren uddybe lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne, herunder om lovforslagets bemærkninger nederst s. 8 (»Mindreprovenuet vedrører grundskyld og reducerer dermed de kommunale grundskyldsindtægter svarende til det umiddelbare mindreprovenu. Forslaget vurderes ikke at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af aftalen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget«) betyder, at kommunerne bliver fuldt kompenseret for reduktionen i de kommunale grundskyldsindtægter og i givet fald hvornår?

Svar:

Det fremgår af boligskatteforliget fra 2017, at der vil ske fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne.

Lovforslaget medfører samlet set et mindreprovenu fra grundskylden i 2023 på ca. 50 mio. kr. (2023-niveau). Dermed reduceres kommunernes indtægter fra grundskyld i 2023 med ca. 50 mio. kr. Denne reduktion indgik ikke i det skøn, som lå til grund for aftalen om kommunernes økonomi for 2023 og dermed fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2023.

Regeringen lægger op til, at håndteringen af denne forskel drøftes med KL forud for økonomiaftalen for 2024 med henblik på at sikre, at kommunerne vil blive kompenseret for de 50 mio. kr. lavere indtægter fra grundskylden i 2023.