Skriftlig fremsættelse (28. februar 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af klimasyn fra Grøn Skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)

(Lovforslag nr. L 118)

Lovforslaget muliggør for det første implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 7446/23 af 24. marts 2023 om energieffektivitet (omarbejdning), herefter benævnt energieffektivitetsdirektivet. Herudover vil det med lovforslaget sikres, at der vil kunne fastsættes regler om de krav til klimasyn, som følger af Aftale om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022.

Forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet og udvidelsen af energisynet til et klimasyn skal bidrage til, at virksomhederne får et overblik over potentialerne for at spare på energien, konvertere til andre energiformer samt reducere CO2-udledning og dermed muligheden for at reducere omkostningerne til energi og udledning af CO2 og øge konkurrenceevnen. Energieffektivitetsdirektivets artikel 11 forpligter bl.a. medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder med et stort energiforbrug indfører et energiledelsessystem eller gennemfører energisyn. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ vil i henhold til energieffektivitetsdirektivet skulle indføre et energiledelsessystem, og virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ vil skulle gennemføre energisyn i henhold til de nye krav. Med grøn skattereform blev det besluttet at udvide energisynet til et klimasyn med et supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder.

Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler, der sikrer, at energieffektivitetsdirektivets artikel 11 kan implementeres i dansk ret ved bekendtgørelse. Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om klimasyn, der udspringer af Aftale om grøn skattereform for industri m.v., herunder regler om, at visse virksomheder skal gennemføre et klimasyn med fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag, samt de nærmere regler for krav til indhold, frister, rapportering og anvendelse af standarder og akkreditering- og certificeringsordninger.

Lovforslaget vurderes ikke samlet set at medføre større økonomiske omkostninger for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes dog at medføre mindre økonomiske omkostninger for omfattede virksomheder som følge af udvidelsen fra energisynet til et klimasyn samt mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet på ca. 3,5 mio. kr. årligt bl.a. som følge af udvidelsen af virksomheder, der vil skulle indføre energiledelsessystemer i henhold til de nye krav i energieffektivitetsdirektivet. Lovforslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2024.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.