Skriftlig fremsættelse (28. februar
2024)
Klima-, energi- og
forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
(Udmøntning af klimasyn fra Grøn Skattereform 2022 og
implementering af nye krav til energiledelsessystemer og
energisyn)
(Lovforslag nr. L 118)
Lovforslaget muliggør for det
første implementering af nye krav til energiledelsessystemer
og energisyn, som følger af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 7446/23 af 24. marts 2023 om
energieffektivitet (omarbejdning), herefter benævnt
energieffektivitetsdirektivet. Herudover vil det med lovforslaget
sikres, at der vil kunne fastsættes regler om de krav til
klimasyn, som følger af Aftale om grøn skattereform
for industri m.v. af 24. juni 2022.
Forpligtelserne i
energieffektivitetsdirektivet og udvidelsen af energisynet til et
klimasyn skal bidrage til, at virksomhederne får et overblik
over potentialerne for at spare på energien, konvertere til
andre energiformer samt reducere CO2-udledning og dermed muligheden for at
reducere omkostningerne til energi og udledning af CO2 og øge konkurrenceevnen.
Energieffektivitetsdirektivets artikel 11 forpligter bl.a.
medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder med et stort
energiforbrug indfører et energiledelsessystem eller
gennemfører energisyn. Virksomheder med et gennemsnitligt
årligt energiforbrug over 85 TJ vil i henhold til
energieffektivitetsdirektivet skulle indføre et
energiledelsessystem, og virksomheder med et gennemsnitligt
årligt energiforbrug over 10 TJ vil skulle gennemføre
energisyn i henhold til de nye krav. Med grøn skattereform
blev det besluttet at udvide energisynet til et klimasyn med et
supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag hos de omfattede
virksomheder.
Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler, der sikrer,
at energieffektivitetsdirektivets artikel 11 kan implementeres i
dansk ret ved bekendtgørelse. Derudover bemyndiges klima-,
energi- og forsyningsministeren til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om klimasyn, der udspringer af Aftale om
grøn skattereform for industri m.v., herunder regler om, at
visse virksomheder skal gennemføre et klimasyn med fokus
på at identificere CO2-reducerende tiltag, samt de
nærmere regler for krav til indhold, frister, rapportering og
anvendelse af standarder og akkreditering- og
certificeringsordninger.
Lovforslaget vurderes ikke samlet set at
medføre større økonomiske omkostninger for
erhvervslivet. Lovforslaget vurderes dog at medføre mindre
økonomiske omkostninger for omfattede virksomheder som
følge af udvidelsen fra energisynet til et klimasyn samt
mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet på ca.
3,5 mio. kr. årligt bl.a. som følge af udvidelsen af
virksomheder, der vil skulle indføre energiledelsessystemer
i henhold til de nye krav i energieffektivitetsdirektivet.
Lovforslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for staten.
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft d. 1. juli 2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.