Skriftlig fremsættelse (8. november
2023)
Beskæftigelsesministeren (Ane
Halsboe-Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om
Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (Indførelse af
registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal
ugentlig arbejdstid)
(Lovforslag nr. L 68)
Med lovforslaget indføres der
mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere på
udvalgte områder kan indgå individuelle aftaler om, at
der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen.
Sådanne aftaler kan alene indgås, hvis der er hjemmel
hertil i en kollektiv overenskomst, der er indgået mellem de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.
Muligheden for at indgå aftale om, at
der kan arbejdes ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, kan alene
anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af
overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter. Desuden skal de
pågældende lønmodtagere varetage
samfundskritiske funktioner. Det gælder fx læger,
brandmænd og ambulanceførere.
Beskæftigelsesministeren får med lovforslaget dog
bemyndigelse til - efter fælles anmodning fra de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter - at udvide adgangen til
andre områder.
Med lovforslaget indføres der
desuden krav om, at arbejdsgivere skal indføre et
arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at
måle den daglige arbejdstid for den enkelte
lønmodtager. Kravet er en minimumsimplementering af
EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der fastslog, at medlemslandene er
forpligtet til at implementere krav om registrering af de enkelte
lønmodtageres daglige arbejdstid. Der vil være fuld
metodefrihed i forhold til, hvordan den daglige arbejdstid
måles og registreres. Desuden vil visse lønmodtagere
kunne undtages fra registreringskravet.
Derudover indeholder lovforslaget tekniske
præciseringer og justeringer.
Lovforslaget er en udmøntning af en
partsaftale af 30. juni 2023 indgået mellem Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH) og Akademikerne (AC).
Lovforslaget vil træde i kraft den 1.
juli 2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.