Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 135:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Jeg fornemmer, at ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak, formand, og fornemmelsen var fuldstændig rigtig. Vi behandler i dag vort beslutningsforslag, som pålægger regeringen at arbejde for et forbud i EU mod import af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko.

Det er desværre en realitet, at udenlandsk teknologi, navnlig fra Kina, anvendes til indsamling af data om europæiske borgere uden deres viden og samtykke. Senest har vi her i Danmark set alvorlige eksempler på, at danske hjem er blevet overvåget uden beboerens vidende. Hvis vi ikke handler nu, svigter vi vores ansvar for at beskytte borgernes privatliv og vores nationale sikkerhed. Andre lande som f.eks. USA har allerede reageret, og det bør vi også gøre. Danmark må tage et lederskab og være drivkraften bag en fælles europæisk indsats.

Vi foreslår derfor, at Danmark arbejder aktivt for et forbud, der dækker kinesiske teknologier og produkter, som kan anvendes til ulovlig dataindsamling og overvågning, og som udgør en sikkerhedsrisiko. Vi må jo ikke glemme, at Kina er et kommunistisk diktatur, en etpartistat, og at den har kun ét mål i denne verden, nemlig at udvide sin magt og knægte frihedselskende nationer. Jeg henviser til de fremsatte bemærkninger og anbefaler beslutningsforslaget til Folketingets velvillige behandling. Tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er mininsteren for samfundssikkerhed og beredskab. Velkommen, minister.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, og jeg vil gerne starte med at kvittere for Dansk Folkepartis fokus på national og på europæisk sikkerhed. Det er et vigtigt fokus, og de seneste år har jo med al tydelighed vist, at det ikke er et emne, der lige foreløbig mister sin vigtighed. Tværtimod, og jeg vil også gerne kvittere for Dansk Folkepartis fokus på beskyttelsen af borgernes data. Det er rigtigt, at der, når det kommer til cybersikkerhed, så kan være en skærpet sikkerhedsrisiko forbundet med brugen af teknologi fra lande, som Danmark ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde med, og det omfatter også teknologi produceret i Kina grundet landets efterretningslovgivning. Jeg vil ikke trække alvoren ned ved at antyde andet.

Vi skal passe på vores data – det er vi alle enige om – spørgsmålet er, hvordan vi gør det mest effektivt. For vi løser ikke sikkerhedsproblemerne i forhold til data ved at forbyde produkter fra enkelte lande. Et sådant forbud vil kunne risikere at skabe en falsk tryghed med en forestilling om, at truslen så måtte være elimineret. Det er en kendt sandhed i en cybersikkerhedskontekst, at der altid kan være en usikkerhed forbundet med brugen af teknologi, særlig hvor der er sårbarheder, som kan udnyttes, og det kan eksempelvis være, hvis der gives adgang til sensitive data. Sådanne usikkerheder kan aldrig helt elimineres. Sikkerhedsrisikoen kan også være øget for nogle brugere, mens det nødvendigvis ikke er tilfældet for andre brugere. Det er altid et væsentligt spørgsmål, hvad teknologien bruges til, hvor det skal anvendes, og i hvilken kontekst. Dertil skal det også noteres, at EU har enekompetencen på handelspolitikken, og at det fører en landeneutral handelspolitik. I EU er der ikke præcedens for at indføre forbud mod import baseret specifikt på nationalitet, medmindre det gøres i forbindelse med sanktioner mod et land som en del af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det kender vi eksempelvis fra sanktionerne mod Rusland på grund af invasionen af Ukraine og krigen mod Ukraine, og det er en af grundene til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en skærpet risiko forbundet med brugen af teknologier produceret i eller som opbevarer data i Kina. Men vi fjerner altså ikke alle sikkerhedsrisici ved at forbyde produkter fra enkelte lande. Det er min holdning, at cyber- og produktsikkerheden i teknologien skal være et fokus uagtet teknologiens produktionsland. Det er mere sikkert, at vi forholder os til sikkerheden i og brugen af det enkelte produkt. Det er allerede et fokusområde i Danmark og i EU, og det er bl.a. en af grundene til, at vi for få uger siden enstemmigt her i Folketinget vedtog NIS 2-loven, der træder i kraft den 1. juli, og med den tager vi et vigtigt skridt mod at øge cybersikkerheden omkring vores kritiske it-systemer i Danmark. Ligeledes pågår der aktuelt et omfattende arbejde i EU med at styrke cybersikkerheden og produktsikkerheden i medlemslandene. Det sker bl.a. ved implementeringen af forordningen om cyberrobusthed, også kendt som The Cyber Resilience Act, og revisionen af forordningen om cybersikkerhed, også kendt som Cyber Security Act. Formålet med disse er at etablere en fælles europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering, som på tværs af EU's indre marked skal øge cybersikkerheden i digitale produkter og tjenester.

På baggrund af det nævnte kan regeringen altså ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, men jeg håber, at forslagsstillerne kan høre, at jeg så fuldt ud anerkender behovet for et stærkt fokus på cybersikkerhed, også i produkter fra lande, som vi ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde med, og derfor vil jeg sådan set slutte af med igen at takke Dansk Folkeparti for at have et fokus på national og europæisk cybersikkerhed. Det er et vigtigt fokus, som vi i Danmark følger tæt, og som vi deltager aktivt i, og det vil vi selvfølgelig også gøre fremadrettet. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Ministeren siger, at det giver en falsk tryghed at forbyde kinesiske produkter, men anerkender samtidig, at der er en risiko ved at få dem ind. Hvorfor så ikke forbyde dem? Hvorfor så ikke forhindre, at de kommer ind? For så er der trods alt færre produkter. Jeg siger ikke, at risikoen for, at der sker noget andre steder med andre produkter, pludselig er forsvundet, men det formindsker dog risikoen, hvis de kinesiske produkter og teknologier ikke finder anvendelse i Danmark og EU. Og det, vi egentlig bare beder regeringen om, er at sætte sig i spidsen for at arbejde for et forbud i EU og eventuelt gå forrest i Danmark, hvis man ikke vil i EU.

Så hvorfor vil regeringen ikke bare tage affære, når man ved, at der er en risiko, og dermed formindske antallet af produkter, der udgør en risiko? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ministeren.

Man kunne også vende det om og sige, at uanset hvor et produkt er produceret, er det vigtigt, at der er en høj grad af cybersikkerhed omkring det. Det er bl.a. det, vi forfølger i fællesskab i EU med de to initiativer, som jeg redegjorde for i min tale. For enhver sårbarhed er der jo en risiko for at nogen kan anvende.

Så er det klart, at de anbefalinger, som myndighederne giver, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed, er, at man har et særligt fokus, hvis man benytter udstyr fra lande, vi ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde med. Det synes jeg er en rigtig klog anbefaling, særlig hvis det er udstyr, som skal behandle sensitive oplysninger – så skal man jo være enormt opmærksom på, hvor data kan havne henne. Derfor er det jo vigtigt, at cybersikkerhed skal fylde meget, og det er noget, vi understreger og også giver rådgivning om på flere områder.

Spørgeren.

Jeg er lidt skuffet over regeringens manglende initiativ. Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag, hvor vi foreslår noget ganske konkret. Regeringen afviser det og henviser til NIS 2, og så er alt godt. Jeg forventer faktisk lidt mere. Man kunne have lavet en handleplan. Man kunne have sat en ekspertgruppe i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det. Man kunne have henvendt sig til EU og kollegerne og taget det op på EU-plan. Der er rigtig mange ting, man kunne have forberedt som forslag til, hvad der kunne gøres, og fremlagt her i salen i dag. Hvorfor gør regeringen ikke det?

Ministeren.

Det er, fordi vi er i fuld gang med noget af det arbejde, og jo ikke kun herhjemme, men også i EU, i forhold til at løfte cybersikkerheden – at have et langt større fokus på, at produkter skal være mere sikre, og at der skal være krav om, at de sikkerhedsmæssigt kan opdateres løbende, så man ikke får produkter på markedet, hvor man kan sige, at der ikke er en chance for, at man kan løfte cybersikkerheden, i forhold til teknologien udvikler sig. Vi er jo ikke færdige med arbejdet – det indrømmer jeg blankt. Vi har i fællesskab aftalt, at vi skal have en cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som vi kommer til at forhandle i andet halvår. Så der er både et spor i EU og herhjemme.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Først vil jeg sige, at jeg ikke helt forstår den modsætning, som ministeren opstiller. Altså, i det her forslag er der jo overhovedet ikke lagt op til, at der ikke er andre ting, der skal gøres. Der snakkes jo bare om én ting, der kan gøres, og jeg synes, at det er lidt underligt, at ministeren bruger noget andet som argument for, at man ikke kan gøre det her. Kan man ikke gøre begge dele?

Det andet spørgsmål, jeg har, er om, at ministeren nu to gange har brugt en formulering om, at der var en særlig risiko i forhold til produkter fra lande, som vi ikke er i et sikkerhedsmæssigt samarbejde med. Må jeg spørge ministeren: Eksisterer der ikke også risiko i forhold til produkter fra lande, som vi er i et sikkerhedsmæssigt samarbejde med?

Ministeren.

Det spørgsmål har jo selvfølgelig været af stigende interesse henset til udviklingen de senere måneder. Eksempelvis i forhold til cloudløsninger, altså løsninger, hvor man opbevarer data i skyen, er anbefalingen, at man, uanset hvilket produkt man benytter, har en klar exitstrategi.

Det er jo et godt eksempel på, at vi sikrer rådgivning, i forhold til hvad man skal forberede sig på og hvilke planer man skal have. Det er jo vigtigt, at vi sørger for, at vi har en tydelig rådgivning og tydelige anbefalinger til myndigheder, til borgere og til virksomheder, i forhold til hvad det er for et trusselsbillede, der er gældende, og hvad man skal være særlig opmærksom på, når det gælder cybersikkerhed.

Spørgeren.

Det kan jeg jo kun tage som en bekræftelse i forhold til mit spørgsmål. Der eksisterer en risiko, også ved lande, vi er i et sikkerhedsmæssigt samarbejde med. Derfor er det ikke nok at sige, at der er nogle lande, vi ikke vil importere fra. Vi må også have en selvstændig sikkerhed i forhold til alle produkter. Det er fuldstændig rigtigt, men hvordan står det i modsætning til det her forslag? Det var det, der var det andet spørgsmål, jeg stillede.

Ministeren.

Jeg tror, det er meget vigtigt at understrege, at det spørgsmål, i forhold til hvordan vi sikrer cybersikkerheden, har mange facetter, og hvis man stirrer sig blind på en løsning, risikerer man jo ikke at have nok fokus på alle de andre steder. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at hvis man lavede et forbud, var alle problemer gået væk. For hvis der ligger sårbarheder, i ethvert system, er der jo risiko for, at enten fremmede magter eller cyberkriminelle bruger de sårbarheder til på den måde at tiltvinge sig adgang, også selv om produktet måtte være produceret i EU.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til ordførerrækken, og den første er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak til formanden. Jeg kan jo næsten ikke andet end bare lige med et glimt i øjet notere mig, at jeg synes, det er rigtig interessant, at Dansk Folkeparti er et af de partier, der nu prøver at drive, kan man sige, den europæiske dagsorden, i forhold til at vi skal stille krav i EU. Det hilser vi selvfølgelig velkommen.

Jeg synes også, jeg vil sige, at udover at jeg selvfølgelig er enig med ministeren som medlem her for et parti, der er en del af regeringen, er jeg også overbevist om, at det fokus, som EU har på både at styrke cybersikkerheden, men også produktsikkerheden, er nogle af de rigtige skridt. Det er jo noget af det, der bl.a. gøres gennem det, der hedder cra'en, altså cyber resilience act, altså i forhold til modstandsdygtigheden, og csa'en, som er cyber security act.

Det er bare for at sige, at EU jo er på sporet, hvor man anerkender, at hele det her spørgsmål er noget, der fylder mere og mere, og som har en enormt stor betydning.

Det, jeg tror er vigtigt at understrege i forhold til det her, er, at jeg ikke tror, at der er én skurk i det her. Jeg tror, der er mange skurke i det her, og derfor tror jeg sådan set, at den fokus, som er lagt fra EU’s side, er rigtig.

Men det skal også understreges, at fra EU's side fører man ikke det, vi kalder for en landespecifik handelspolitik. Det vil sige, at der ikke er præcedens for, at vi går ind og indfører forbud. Vi har oplevet det konkret med Ukraine i forbindelse med en krig, men der er ikke præcedens for, at vi går ind og indfører forbud mod import fra specifikke lande omkring det her, for det kan jo selvfølgelig også være enormt vanskeligt. Så på den baggrund kan vi fra Socialdemokratiets side ikke anbefale beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Der er jo netop præcedens. Ordføreren husker måske hele sagen om Huawei, som rullede 5G-netværket ud, bl.a. i Danmark og mange andre europæiske lande. Først gik USA ud og rullede det tilbage, og så fandt EU ud af, at det måske også var en god idé, at vi gjorde det i Danmark. Hvorfor gjorde man det? Fordi der var en enorm sikkerhedsrisiko, og fordi Huawei havde en meget tæt forbindelse til den kinesiske stat. Det er bare et enkelt tilfælde, men det findes jo på en lang række andre områder, og de produkter, der kommer ind med statsstøtte, udkonkurrerer andre europæiske og amerikanske produkter, hvilket gør dem attraktive, hvorfor folk og firmaer køber dem. Ergo er der så en bagdør ind til Europa, fordi Socialdemokraterne ikke vil være med til at forbyde de her produkter. Hvorfor i alverden vil man ikke det, når der endda har været præcedens?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil henholde mig til det, som jeg sagde indledningsvis, nemlig at det et eller andet sted er rigtigere at have det fokus, som EU har på CSR'en og den cybersikkerhed, der er, end at gå ind og arbejde på det her forbud, som der bliver foreslået i forhold til det her.

Spørgeren.

Jamen ordføreren svarer jo ikke på spørgsmålet. Der har været præcedens med Huawei, og derfor kan vi også gøre det her og med andre produkter, som er en trussel. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke være med til det i stedet for at henvise til noget, der perifert har med det her at gøre? Det her er produkter, der er ude på markedet, som universiteter kan købe, som firmaer kan købe, som private kan købe, og som åbner en bagdør for vores sikkerhed. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke være med til det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kommer det meget nærmere. Som jeg siger, tror jeg ikke på, at der er én skurk i forhold til det her spørgsmål, og der henholder vi os til det arbejde, som EU laver nu i forhold til cyber og cybersikkerhed i forhold til produkter osv. Det tror vi på er det rigtige skridt.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på et vigtigt område; cybersikkerhed er et vigtigt område. Jeg vil dog starte med med et smil at sige, og det håber jeg ordføreren vil tillade mig, at hvis vi gennemfører det her forslag, vil der ikke gå ret lang tid, før vi ikke havde nogen telefoner, computere, og pillede du kinesiske stumper ud af vores biler, ville der heller ikke være nogen europæiske biler. Det ville selvfølgelig gøre, at vi slap for en hel del diskussioner om telefoner i skoler, og der vil også blive meget mere opmærksomhed her i Folketingssalen. Men vi er desværre meget afhængige af kinesisk teknologi, og de er underleverandører til en stor del af den elektronikindustri, som vi ser i Europa. Det er sådan en lavpraktisk grund til at sige, at vi ikke bare kan tage det over en kam og ligesom trække en linje og sige, at vi ikke vil have kinesisk elektronik eller teknologi. Det går ikke.

Det kan vi heller ikke af en anden grund, som ligger mig meget på sinde, og det er, at jeg stadig væk tror på visionen om, at det er godt, at vi handler sammen. Det er godt, at vi ikke lukker os om os selv i EU. EU er funderet på visionen om, at hvis vi handler sammen og også gør os afhængige af hinanden, skaber det kontakter, det skaber økonomisk fremgang, det skaber arbejdspladser, ja, det skaber fred i verden. Derfor tror jeg på det fortsat, også i forhold til Kina. Jeg tror på samarbejde og samhandel. Det er dybt forankret i Europa, og det skal vi fastholde, selv om vi selvfølgelig skal gå til det med vores kritiske sans i behold.

Den tredje grund til, at vi ikke kan gøre det her, er sådan helt simpelt, at vi ikke bare kan lave et eller andet importforbud i Danmark, for det her har EU enekompetence på, og sådan er handelspolitikken nu engang forankret i det europæiske. Så vi bliver nødt til at acceptere den måde, EU går til handelspolitik på, og der er det jo ikke traditionelt sådan, at man lige forbyder et eller andet på grund af nationalitet, medmindre det selvfølgelig er sanktioner mod et land, for så kan vi lave nationalitetbestemte handelsindgreb, men vi gør det jo ikke i samspillet mellem en særlig teknologi og nationalitet. Og her er det vigtigt, at vi også står fast på principperne om frihandel og retssikkerhed og internationale handelsregler, selv når det er lidt svært.

Men det er da klart, at vi skal styrke sikkerheden og cybersikkerheden og beskyttelsen i Danmark og i Europa. Det er en topprioritet for ministeren, der knokler med det hver dag, og det er derfor, vi nu har fået vedtaget og indført NIS2-loven. Det er et helt afgørende skridt mod cybersikkerheden omkring vores kritiske it-systemer, det er hele cybersikkerheden og produktsikkerheden, det arbejde, der foregår i EU-medlemslandene, det er cyberrobusthed, Cyber Resilience Act'en, som vi også kigger på. Det er noget, Danmark skal deltage i, bidrage med, implementere og endda prøve at gå forrest i. Det er også derfor, at regeringen har udpeget en beredskabsminister, som i den grad kan sikre, at vi har fokus på det her område.

Så med de begrundelser vil jeg bare meddele, at Venstre stemmer imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, først er det til hr. Alex Ahrendtsen.

Det lyder lidt, som om ordføreren ikke har læst beslutningsforslaget, så lad mig lige læse op, hvad vi foreslår:

»Folketinget pålægger regeringen at: 1) Arbejde aktivt for, at der i EU-regi indføres et forbud mod import af kinesisk teknologi, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for medlemslandene«.

Det skal så føre til et forbud mod teknologi, der overvåger data.

Der står: »arbejde aktivt for«. Hvorfor i alverden vil Venstre ikke være med til det? Hvorfor er vi overhovedet med i EU, hvis vi som medlemsland ikke vil benytte os af det medlemskab til at arbejde aktivt for at undgå disse produkter fra Kina, som er en sikkerhedsrisiko?

Ordføreren.

Det er, fordi forslaget lægger op til, at vi skal have et mere generelt importforbud mod bestemte teknologier fra Kina, og det synes vi ikke er en god idé. Vi skal have implementeret vores cybersikkerhed i alle vores systemer. Vi skal sørge for, at vi tager det meget alvorligt, og det er jo også det, man har gjort – man har en meget kritisk linje. Nu hørte jeg, at ordføreren før spurgte om Huaweiudstyret, og det er jo ikke forbudt i hele EU, men Europa-Kommissionen har en kritisk linje over for brugen af det i de europæiske mobilnetværk i forbindelse med 5G-udrulningen. Der har man vurderet, at det udgør en højere sikkerhedsrisiko i forhold til andre leverandører, og derfor har man i Europa-Kommissionen besluttet ikke selv at bruge det.

Det er jo den måde, man kan gå til det på. Det er jo ikke et importforbud, som det her lægger op til, altså at vi skal holde op med at importere det, men det er at gå kritisk til en bestemt infrastruktur der, hvor en bestemt teknologi udgør en sikkerhedsrisiko.

Spørgeren.

Så ordføreren synes, det er alle tiders, at vi har produkter, der udgør en sikkerhedsrisiko i EU. Ordføreren vil ikke gøre noget ved det, og regeringen vil ikke gøre noget ved det. Man vil ikke engang arbejde aktivt for det i EU, selv om man er medlem af EU. Man vil ikke gøre noget som helst. Det er da for sølle. Kan man ikke komme i gang med en bedre løsning? Eller er det, fordi man har stukket hovedet i busken. Er det, fordi man ikke har forstået sikkerhedsrisikoen? Eller har man ikke forstået beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Det er ikke for sølle, det er forkert, hvad hr. Alex Ahrendtsen siger. Vi går meget kritisk til det her, men ikke på den måde, som Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag.

Lad mig gentage eksemplet med Huawei. Vi har ikke lavet et importforbud. Det kan være, at der er steder, hvor det kan anvendes af private virksomheder eller andre, der ønsker at anvende det. Men vi er gået meget kritisk til anvendelsen af det i den infrastruktur, vi har. Vi har ikke udelukket Huawei eller CPE, men vi er gået meget kritisk til implementeringen i vores teleinfrastruktur på en måde, så vi sikrer, at det ikke udgør en trussel. Det er det, vi skal, og det er det, Venstre går ind for.

Hr. Søren Søndergaard.

På mange måder minder den her diskussionen jo om en diskussion, vi havde i årevis omkring Nord Stream og import af russisk gas, hvor vi var nogle, som advarede imod det og sagde: Det her er farligt, det er ikke godt, det er ikke godt af hensyn til klimaet, og det er ikke godt af hensyn til sikkerheden. Så var der andre, der sagde: Vi skal bare handle, og jo mere vi handler, jo bedre osv. osv. Historien har jo ligesom afgjort den diskussion, og historien kommer måske også til at afgøre den her diskussion.

Men der er noget, jeg ikke forstår. Kan det virkelig være rigtigt, at Venstre ikke vil være med til at forbyde import af teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko – det er jo det, der står i forslaget, altså at det udgør en sikkerhedsrisiko? Kan det virkelig være rigtigt?

Ordføreren.

Jeg tror bare ikke, du kan kategorisere det sådan. Der kan være teknologi, som bliver importeret, og som ved visse anvendelser kan udgøre en sikkerhedsrisiko, men som ved mange andre anvendelser ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Så det er jo svært at kategorisere det ud fra et så vagt begreb som det, beslutningsforslaget lægger op til. Vi skal gå kritisk til risikoen og ikke nødvendigvis til importen af en bestemt teknologi. Det er jo sådan, vi går til det, og så regulerer vi det. Vi regulerer brug af droner, vi regulerer brug af kritisk infrastruktur og teknologi og alt muligt andet. Det går vi kritisk til og implementerer i NIS 2-direktivet og i hele cyber resiliens-arbejdet. Der er det det, det handler om. Men det er jo ikke det samme som, at vi ikke skal importere enhver teknologi, som man kan forestille sig med det her beslutningsforslag, og som udgør en sikkerhedsrisiko. For det kan være, at det i andre sammenhænge kan udgøre en ganske fornuftig anvendelse, og hvor det så skal være tilladt.

Spørgeren.

Hvis vi har et redskab til at modvirke en sikkerhedsrisiko, udgør det jo ikke en sikkerhedsrisiko. Så enkelt er det jo. Så det, ordføreren siger, er, at man er villig til at importere noget, hvor vi ikke har en modgift mod den sikkerhedsrisiko. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er på ingen måde det, jeg siger. Jeg siger bare, at vi jo skal møde teknologien ved at bekæmpe den sikkerhedsrisiko, den måtte udgøre i forhold til den anvendelse, den måtte have, og ikke nødvendigvis gennem et importforbud. Så vil jeg også bare sige, at diskussionen om, hvad handlen gør ved verden, er ikke slut. Jeg vil sige, at historien jo godt kunne gå hen og se anderledes ud og måske vise, at vi engagerede os alt for lidt i det Rusland, der brød sammen i 1990'erne, og at vi skulle have været der meget mere, især amerikanerne; vi handlede for lidt, vi engagerede os for lidt og for sent, og det har måske været med til at destabilisere den verden, vi lever i. Så den historie kan fortælles på forskellige måder.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak, hr. formand, og tak til Dansk Folkeparti for at bringe det her tema op, som vi sådan set i Danmarksdemokraterne også er meget enige i at vi skal være opmærksomme på. Vi skal være opmærksomme på de sikkerhedsrisici, der er ved import af kinesiske varer, og jeg er heller ikke i tvivl om, at Kina bruger alle muligheder for at samle oplysninger om både stort og småt.

Når der så i forslaget står, at forbuddet skal omfatte alt, hvad der har potentiale til at indsamle data om EU-borgere, så er det jo ganske, ganske bredt. Det vil jo kunne betyde, tænker jeg, et forbud mod de fleste af vores telefoner, robotplæneklippere, robotstøvsugere m.v., som er i rigtig mange hjem, og det kan godt være, at det er mig, der er naiv. Men jeg ved ikke, hvor meget jeg skal bekymre mig om, at kineserne kan se, hvad jeg går og laver i min have. De fleste deler jo i forvejen rigtig mange data med Google og Facebook, og i de her tider ved jeg heller ikke om det er så meget sikrere.

Men samtidig medgiver jeg jo, at det er en reel bekymring. Jeg så den anden dag på Tænks hjemmeside en test af robotplæneklippere, og der stod om en robotplæneklipper, som hedder Dreame, en maskine, der blev vurderet til funktionelt at være rigtig god: Obs, vær opmærksom på, at denne robot scanner din have og alt, hvad der befinder sig i den eller bevæger sig rundt i den, mens den er i brug. Ifølge producenten bruger den et 3-d-highprecision LiDAR-kamera, der kan detektere objekter på en afstand af op til 70 m fra robotten og gøre det hele vejen rundt om den. Det gælder også for personer, der opholder sig i rækkevidden for dens kamera, og det er ikke tydeligt, om de data kun bliver brugt på selve robotten, eller om de også bliver sendt til eksterne servere af den kinesiske producent Dream Technology, og hvad dataene i så fald bliver brugt til. Det er jo sådan set en advarselv, der i den her sammenhæng står der til forbrugerne, og det er selvfølgelig bekymrende, at vi sådan kan blive overvåget alle mulige steder. Men vi er også nødt til at overveje, hvordan vi imødeser de risici, og om vi skal fokusere på områder, hvor vi reelt er truet af spionage og overvågning, eller hvor langt vi skal lade dække.

Der er to grunde til, at Danmarksdemokraterne ikke kan støtte forslaget, som det ligger, og det er dels, at det, som vi læser det, så vil være meget omfattende, dels fordi der ikke er nogen økonomisk vurdering i det. Dansk Folkeparti skriver bare, at man vurderer, at de omkostninger er nødvendige, og det er de selvfølgelig for at lave det her. Men hvad for et omfang det har, står der ikke noget om. Så derfor vil jeg opfordre forslagsstillerne til at arbejde for en beretning, og det vil vi i Danmarksdemokraterne rigtig gerne være med til at arbejde på. For det er en reel problemstilling, som bør adresseres. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er lidt forvirret. Der var mange gode overvejelser i ordførerens tale og også en spændende lille beretning om en robotplæneklipper og den sikkerhedsrisiko, den kan udgøre. Der er mange gode argumenter for at stemme for, men man vælger så ikke at støtte beslutningsforslaget. Hvorfor gør man det, og hvilke forslag har Danmarksdemokraterne så i stedet? Hvis man ikke vil støtte det her, altså arbejde aktivt for, at EU gør noget, hvad vil man så foreslå?

Ordføreren.

Vi kunne sådan set godt et langt stykke hen ad vejen gå med på det første punkt, der handler om at indføre et forbud mod import af teknologi, der udgør en reel sikkerhedsrisiko.

Det, vi er bekymrede for, er dels i forhold til det, Dansk Folkeparti har som det andet punkt i forslaget, i forhold til alt som indsamler data, for det bliver meget, meget bredt, og spørgsmålet er, hvad konsekvenser det vil have, hvis man reelt skulle gennemføre det.

Så ligger der også den økonomiske del af det, og det er derfor, vi anbefaler Dansk Folkeparti at arbejde for en beretning, hvor vi sammen kan fokusere på at lægge pres på, i forhold til at regeringen rent faktisk tager det her alorligt og prøver at gøre noget ved det.

Spørgeren.

Den bedste måde at lægge pres på en regering er at støtte et beslutningsforslag. Jo flere, der støtter, jo større er presset, og er der et flertal, bliver regeringen nødt til at gøre noget. Danmarksdemokraterne vælger så at kaste deres lod i regeringens skål, hvilket jeg ikke forstår, i og med at analysen er, at der er et problem; der er produkter, der udgør en sikkerhedsrisiko.

Hvad er der galt i, at man kigger på de teknologier, som udgør en sikkerhedsrisiko, og som indsamler data? Kan ordføreren ikke se det bizarre i ordførerens argumentation?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, jeg er bizar i min argumentation. Jeg synes faktisk, vi giver DF en mulighed for at arbejde videre med det her på en måde, så vi rent faktisk kan få regeringen presset til at gøre noget. I og med at vi ikke ønsker at støtte beslutningsforslaget, som det ligger, mener vi faktisk, vi kunne arbejde sammen at få skabt et forslag, som regeringen ville være nødt til at tage højde for.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte dette B-forslag, som pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at der indføres et forbud mod import af kinesisk teknologi, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for medlemslandene i EU.

Det er jo et meget bredt forslag, hvad der også er flere der har været inde på, og som jeg tror hr. Christian Friis Bach sagde, vil der jo være rigtig meget teknologi, som kan misbruges, hvis man tænker nærmere over det. Men først vil jeg gerne understrege, at vi fra SF's side til fulde deler den bekymring, som forslaget er et udtryk for.

Man kan bare kigge i den seneste rapport fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og se, at der er en høj cybertrussel mod Danmark og Europa i det hele taget. Så det er en reel bekymring, f.eks. hvis de her importerede systemer kan være født med en bagdør, som man ikke nødvendigvis har kendskab til. Det kan betyde, at f.eks. den kinesiske regering eller den amerikanske regering har mulighed for at tilgå data, hvis de på et tidspunkt gerne vil det.

Lægger man oven i det, at den kinesiske lovgivning og den amerikanske lovgivning faktisk siger, at virksomheder kan være forpligtet til at udlevere data, hvis myndighederne efterspørger dem, så er der jo klart en grund til bekymring.

Trusselsbilledet på cyberområdet mod Danmark er komplekst og alvorligt, og derfor er det vigtigt, at myndigheder, virksomheder og offentlige institutioner har et øget fokus på cybersikkerhed, og at både myndigheder og virksomheder tænker sig meget grundigt om. Det er klart, at hvis man køber udstyr fra lande, som vi ikke samarbejder med på det sikkerhedspolitiske område, så er der grund til at være ekstra vagtsom.

Det har været nævnt heroppe før, at der ikke er præcedens for at indføre et forbud mod specifikke lande, medmindre det sker i forhold til sanktionspakker, f.eks. som vi gør mod Rusland lige i øjeblikket. Lige nu er der jo et stort arbejde i gang i EU, som Danmark også er involveret i, og det er noget, som vi også diskuterer i Europaudvalget.

Vi har jo lige vedtaget NIS 2-loven, som træder i kraft her allerede den 1. juli, og det skulle gøre, at både virksomheder, men også kommuner skulle kunne navigere nemmere på det her område. Der er også blevet nævnt det her med cyberrobusthedsforordningen og forordningen om cybersikkerhed, og det er nogle gode og rigtig vigtige tiltag.

Så vi tænker, at Danmark er med her. Vi arbejder hårdt med på de her ting, der foregår i EU allerede, og hvis ikke EU går forrest og forbyder de her ting, skal Danmark selvfølgelig gøre noget. Men allerede nu virker det jo, som om EU virkelig har gang i en masse gode ting, som Danmark har støttet op om, og som vi støtter op om her i Folketinget.

Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi er enige i, at det er en trussel, som det er vigtig att håndtere, og som vi skal håndtere, og det gør vi med de forskellige lovgivninger, som også er blevet nævnt her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Hvis jeg forstod ordføreren rigtigt, går SF ind for et forbud, hvis EU arbejder aktivt for det. Men ordføreren og SF er ikke med på, at Danmark arbejder aktivt for, at EU indfører et forbud. Hvis det er rigtigt forstået, kan ordføreren så forklare mig, hvordan det hænger sammen?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis der er ting, der er ulovlige, skal vi gøre noget ved det, og det gælder ikke kun for Kina, det gælder for alle lande. Så hvis der er noget, vi finder ud af er ulovligt, skal EU selvfølgelig arbejde for at forbyde det, og det skal Danmark selvfølgelig også gøre i den sammenhæng – inden for de rammer, vi har stillet op i EU allerede.

Spørgeren.

Men beslutningsforslaget går jo netop ud på, at Danmark arbejder aktivt for, at EU indfører et forbud. Der er ikke andre, der gør det. Hvorfor kan vi ikke gå forrest? Hvorfor kan Danmark ikke gøre det? Hvorfor kan SF ikke støtte det? Analysen er, at der er et problem; produkterne vælter ind; de kan købes uanset NIS 2 og alle mulige andre sikkerhedsbarrierer. Hvorfor vil SF ikke støtte det her? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er, fordi det ikke kun er kinesiske produkter, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det kan alle produkter, der har noget med teknologi at gøre. Det er meget softwaren, det kommer an på, og det er det, vi skal have styr på. Og som sagt har vi allerede gang i flere forskellige tiltag – NIS 2 og to forskellige forordninger. Det mener vi er rigeligt at gøre lige nu. Og selvfølgelig skal Danmark arbejde sammen med de andre europæiske lande for at gøre det her sikkert.

Tak til ordføreren. Der ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, hvor det bliver foreslået, at Danmark i EU-regi skal arbejde for at forbyde import af kinesisk teknologi, hvis den udgør en sikkerhedsrisiko for medlemslandene. I Liberal Alliance støtter vi forslaget. Vi finder det i al sin enkelhed meget fornuftigt. Det har en klar intention, nemlig at beskytte danske og europæiske borgere og virksomheder mod kinesisk overvågning.

Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed har gjort det tydeligt, at fremmede stater, herunder Kina, spionerer aktivt mod Danmark. Det sker både digitalt og fysisk, og teknologier udviklet eller kontrolleret af kinesiske virksomheder, uanset hvor i verden de er placeret, kan misbruges til netop det formål.

Kinas nationale efterretningslov gør det muligt for kinesiske myndigheder at kræve adgang til data, også fra virksomheder, der opererer i EU. Det gælder f.eks. kameraer, droner, netværksudstyr og sensorer, som vi i stigende grad integrerer i vores samfundskritiske funktioner. Og det er ikke en teoretisk risiko. Vi ved fra ministerielle svar, at flere danske myndigheder allerede har købt kameraer og 4G- og 5G-routere, der ikke lever op til Center for sig Cybersikkerheds anbefalinger. Udstyret har bl.a. været sat op i danske kommuner, Vejdirektoratet, forsvaret og på Københavns Universitet, og det er først blevet fjernet igen, efter at medierne har skrevet historier om det. Der er sikkert alle mulige andre eksempler, som vi ikke har hørt om endnu.

Men det gælder ikke kun i det offentlige. Også på det private marked har vi set eksempler. Et af dem er sikkerhedsfirmaet SikkertHjem, som leverer overvågningsudstyr til over 90.000 danske husstande. Ifølge TV 2's dækning har virksomheden tidligere oplyst, at kundernes videomateriale kunne blive behandlet på servere i Kina. Efter kritikken er privatlivspolitikken blevet rettet, men ip-adresser sendes stadig til kinesiske databehandlere, og eksperter og Datatilsynet har advaret om, at det udgør en reel risiko for privatliv og datasikkerhed. Det er et problem, og det viser, at vejledninger og anbefalinger ikke er nok. Der er behov for fælles klare og bindende regler i EU.

Cybersikkerhed handler ikke kun om teknik. Det handler om geopolitik, det handler om tillid, og det handler om, hvem vi vil give adgang til vores data, vores netværk og vores samfundsstrukturer. Vi mener, at dette beslutningsforslag er et skridt i den rigtige retning. Det er et nødvendigt signal om, at vi ikke vil lade vores værdier, vores sikkerhed og vores digitale suverænitet sættes til salg, og derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg har lige siddet og kigget på den her mobiltelefon, som jeg har fået udleveret af Folketinget. Det går op for mig, at den både kan overvåge – der er faktisk indtil flere kameraer – den kan indsamle data, og jeg er ret sikker på, at den kommer fra Kina. Skal vi bare forbyde import af mobiltelefoner fra Kina?

Ordføreren.

Som jeg læser det her forslag, står der jo ikke, at al teknologi fra Kina skal være omfattet. Der står, at man i EU-regi skal lave et forbud mod kinesisk teknologi, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for medlemslandene, og at det skal omfatte teknologier og produkter, der har potentiale til at overvåge eller indsamle data om EU-borgere uden deres samtykke.

Jeg tror sagtens, man kan lave regulering, hvor der er visse undtagelser. En af de ting, der også står nævnt i beslutningsforslaget, er jo, at man i USA har gjort noget på det her område. Det handler så, som jeg forstår det, primært om biler, men det er jo det, man taler ind i ved at lave sådan et forbud, altså at der er visse teknologier, som er risikable, og som man ønsker at forbyde import af. Men mig bekendt vil man stadig efter 2027 kunne købe iPhones i USA, og man kan jo også inkludere i et europæisk forslag, at der skal være visse undtagelser.

Spørgeren.

Jo jo, men altså, Liberal Alliance – Liberal Alliance – støtter her et ekstremt vidtgående forslag. Det drejer sig om forbud mod import af produkter, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det kan den her mobiltelefon. Den kan udgøre en sikkerhedsrisiko – punktum. Enhver bil fra Kina kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Der drejer sig om produkter, der har potentiale til at overvåge. Den her mobiltelefon har potentiale til at indsamle data, og den har i virkeligheden også potentiale til at gøre det uden mit samtykke – det kan man ikke garantere hundrede procent – og den kan overvåge. Det samme kan bilerne. Det er et meget vidtgående forslag, Liberal Alliance støtter op om. Det bliver en bombe under importen fra Kina.

Ordføreren.

Det kan godt være, at det er meget vidtgående. Som jeg også sagde før, er det jo ikke sikkert, at alt skal omfattes, men at noget skal omfattes.

Men jeg kan sige meget tydeligt, at vi i Liberal Alliance går meget op i at beskytte borgerne mod overvågning, og det er jo også derfor, at vi har brugt de seneste uger og måske endda længere tid på at kritisere PET-loven, som regeringen er ved at trumfe igennem. For uanset om det er kinesisk overvågning, amerikansk overvågning eller dansk overvågning, er vi kritiske over for det, og det håber jeg at Venstre vil lade sig inspirere af.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Den her debat rammer jo ind i et af vores tids mest komplekse spørgsmål, altså hvordan vi på den ene side værner om danske borgeres privatliv og så på den anden side om vores nationale sikkerhed i en verden, hvor teknologier både muliggør fremskridt, men også kan udgøre en risiko.

Vi deler fuldt ud bekymringen omkring, at de her teknologier, særlig under statslig kontrol, kan true borgernes databeskyttelse og bruges til overvågning. De her eksempler som det danske sikkerhedsfirma, der sendte data til Kina uden brugerens samtykke, viser alvoren. Det er uacceptabelt. Men vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og det kan vi ikke, fordi forslaget her beder Danmark om at arbejde for et EU-forbud mod import af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko. Problemet i det her forslag er bare, at det er alt, alt for bredt, og at det slet ikke er særlig præcist.

Sikkerhedsrisiko handler ikke kun om, hvor teknologien er produceret, men også om funktionaliteten, ejerskabet og så også, hvordan de her data bliver behandlet, så der er mange elementer i det. Kinesiske komponenter findes jo, som vi har hørt her, både i smartphones, men også i vores energiinfrastruktur, og et generelt forbud vil ramme både erhvervsliv og forbrugere, så altså meget, meget bredt. Det her forbud lyder meget handlekraftigt, men uden præcision er det bare en form for symbolpolitik, og der er ikke noget sikkerhedspolitisk fokus her. Forslaget mangler klare kriterier for, hvad der udgør en sikkerhedsrisiko. Det er ikke defineret. Det åbner nemlig for vilkårlige beslutninger og skaber usikkerhed i erhvervslivet.

En effektiv, ansvarlig strategi kræver, at vi styrker EU's teknologiske uafhængighed, og det gør vi ikke ved at lukke os inde, men det gør vi, ved at vi bliver ved med at investere i vores egne løsninger i fællesskab. EU er allerede i gang, som vi også hørte mange sige. Vi screener for udenlandske investeringer. Vi beskytter kritisk teknologi og arbejder målrettet med at mindske afhængigheden af autoritære stater. Danmark skal presse på for at accelerere de her initiativer, ikke for et bredt forbud, der risikerer at skade mere, end det gavner. Derfor siger vi nej til forhastede forbud, men vi siger ja til strategisk, målrettet europæisk teknologipolitik, der balancerer sikkerhed, innovation og økonomisk ansvarlighed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg kan forstå, at Moderaterne, så vidt jeg har forstået det, vil forbyde eller boykotte alle varer fra bestemte lande, f.eks. Israel. Det er alle varer over en kam. Det er i hvert fald sådan, som jeg har forstået det, altså at ordføreren på vegne af Moderaterne for nylig har foreslået det.

Det her forslag er målrettet kinesiske teknologier, som udgør en sikkerhedsrisiko for medlemslandene. Det er ikke særlig bredt i sammenligning med ordførerens eget forslag om at boykotte alle varer fra et bestemt land. Kan ordføreren forklare mig, hvordan det hænger sammen, og hvad logikken i den forklaring er?

Ordføreren.

Tak for ordet. Jeg ser meget gerne det sted, hvor jeg har udtalt mig omkring et bredt boykot af varer fra et bestemt land, for det har jeg på intet tidspunkt gjort. Det, vi taler om her i dag, er jo et beslutningsforslag, som ordføreren også har lagt frem. Det er et forslag om, at man i EU-regi aktivt skal arbejde for at indføre et forbud mod kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko, og det, jeg lige har redegjort for, er jo, at det er alt, alt for bredt, og at det er for upræcist.

Det nytter ikke noget. Hvis vi gerne vil tage den her risiko, som vi rent faktisk deler bekymringen omkring, alvorligt, så skal vi arbejde på også at sikre, at vi kigger på flere elementer i det her, og det tror vi at vi løfter bedst ved ikke at lave et forbud, men accelerere vores indsats i EU-regi. Tak.

Spørgeren.

Accelerere vores indsats i EU, siges der, men det er jo det, beslutningsforslaget går ud på. At arbejde aktivt for det er bare en anden måde at formulere det på. Hvis det er ordførerens indstilling, hvorfor kan man så ikke støtte det her forslag?

Ordføreren.

Tak. Vi kan ikke støtte et forbud, som der er lagt op til i det her beslutningsforslag. Vi støtter de initiativer, der ligger i EU-regi, og nogle af de her forordninger, der allerede er nævnt, og det er det, vi går ind for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Den problemstilling, som der rejses her, er bestemt en problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på.

Forslaget, som fremsættes her, dækker flere forskellige ressortområder, når det handler om teknologi – det gælder bl.a. justits-, forsvars- beredskabs-, digitaliserings- og sundhedsområdet og også EU. Derfor er det lidt svært helt at få et overblik over, hvad der er det rigtige at gøre, hvilke teknologiprodukter der helt præcist udgør en sikkerhedsrisiko, og hvilken lovgivning der i forvejen helt konkret er i forhold til de forskellige teknologiprodukter. Jeg må ærligt indrømme, at jeg simpelt hen ikke ved nok om det, så der kunne jeg godt have brug for at få et overblik over det, så vi ligesom har noget at arbejde ud fra.

Derfor vil vi meget gerne være med til, at vi undersøger det her nærmere, og vi vil også meget gerne være med til at se på, om vi kan samles om en fælles beretning, hvor vi så opfordrer regeringen til at undersøge det nærmere og ligesom give os et overblik over det her og så eventuelt også tage det op i EU-regi. Jeg lyttede mig til, at Danmarksdemokraterne egentlig også var interesseret i at lave en fælles beretning om det her, så det håber jeg at vi måske kan blive enige om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen.

Så man vil ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger. Man vil ikke arbejde aktivt for, at der i EU-regi indføres et forbud mod disse sikkerhedsrisici fra Kina. Man vil arbejde for en beretning, men hvad vil Det Konservative Folkeparti ellers gøre? Hvilke forslag har Det Konservative Folkeparti? Hvilke planer har Det Konservative Folkeparti for at forhindre, at disse teknologier kommer ind og underminerer vort vidunderlige land?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke et forslag fra Det Konservative Folkeparti, vi behandler i dag. Det er jo et forslag fra Dansk Folkeparti omkring det med de her teknologier. Som jeg sagde lige før, savner jeg et overblik over, hvad der i forvejen er for noget lovgivning på området i dag inden for de her forskellige teknologiprodukter, og hvad for nogle af dem der udgør en sikkerhedsrisiko, som er alvorlig, og hvor vi ligesom kan tage fat om noget.

Altså, vi har jo f.eks. tidligere haft TikTok oppe at vende her i Folketinget, hvor der jo er en efterretningstjeneste, der ligesom har sagt, at det så godt kan udgøre en risiko for, at der ligesom kan blive fulgt med i, hvad der foregår. Så jeg savner også lidt en vurdering af det her, og derfor siger jeg bare, at vi er åbne over for, at vi laver en fælles beretning om at få det her belyst nærmere, og derfra kan vi jo så handle videre og tage det op i EU-regi.

Spørgeren.

Ordføreren anerkender, at der er problemer, og at der er produkter og teknologier, der udgør en sikkerhedsrisiko. Vi har foreslået det, vi foreslår i forslaget. Det er De Konservative ikke enige i. Så er det naturlige spørgsmål, hvad De Konservative vil gøre, når man anerkender, at der er et problem, og at der er en sikkerhedsrisiko ved disse produkter: Hvad vil man gøre, for at de kan komme ud?

Altså, der er en enorm larm hernede i salen fra disse to herrer, og jeg synes, det er ret træls. (Der beklages fra salen).

Ja. De har beklaget, så det er så fint. Det sker ikke mere. Vil spørgeren komme med en kort bemærkning mere, fordi spørgeren blev forstyrret? For så får spørgeren lov til det. Det synes jeg er mest fair. Værsgo.

Ordføreren anerkender, at der er et problem. Dansk Folkeparti foreslår, hvad vi foreslår. Det er det, der ligger i beslutningsforslaget. De Konservative vil ikke være med til at gøre det: Hvad vil De Konservative så selv gøre?

Det er jo et naturligt spørgsmål, som jeg stiller. Hvis ordføreren har anerkendt, at der er et problem med disse teknologier, må man også have gjort sig nogle forestillinger om, hvad man så vil gøre, hvis man ikke vil støtte dette forslag.

Ordføreren.

Det bliver jo lidt en gentagelse af det, jeg sagde før. Vi anerkender, at det her er et problem, som vi helt hundrede procent skal tage alvorligt. Så siger jeg, som jeg sagde før, at jeg lidt savner at have et overblik over det her, altså hvad der er.

Det kan godt være, at Dansk Folkeparti har det overblik. Jeg har siddet og kigget på det, også på de spørgsmål og svar, der har været under sagen, og jeg kan ikke danne mig et overblik over, hvad for noget lovgivning der helt præcis er; hvad for nogle produkter der udgør den største sikkerhedsrisiko; og hvad der ligesom er at gøre i forhold til det. Men som jeg også nævnte tidligere, er vi enige i bekymringen, og det skal vi tage alvorligt, og derfor vil vi gerne være med på en fælles beretning.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Velkommen.

Det er jo en kendt sag, at der aldrig nogen sinde bliver vedtaget et beslutningsforslag fra oppositionen – så skal der være fire søndage i en uge eller et eller andet; det er umuligt. Så finder man alle mulige argumenter for ikke at gå ind på det, som kunne være diskussionen og tage den alvorligt. Jeg må indrømme, jeg synes, der været mange stråmandsargumenter i den her diskussion, bl.a. fra ministeren. Når ministeren f.eks. siger, at hvis man stirrer sig blind på én løsning og tror, at det får alle problemer til at gå væk, så tager man fejl. Ja, det er fuldstændig rigtigt. Det er jeg hundrede procent enig i. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Problemet er bare, at hvad har det med det her at gøre? Ikke ret meget. For her står jo ikke »Beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om løsningen på alle problemer i verden«. Det står der ikke. Der er et forslag om et eller andet konkret, man lægger op til, og det kunne vi så tage en diskussion om.

Jeg synes, der har været meget, der har handlet om, hvordan man kunne skyde det her ned. Det er jo så blevet lidt lettere af, at der er nogle formuleringer i forslaget, som efter min mening er lidt uheldige eller uklare. Det viser sig ved, at der i overskriften for forslaget står »om forbud mod import i EU af kinesisk teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko«. Altså, det er jo klar tale; der er tale om teknologi, der udgør en sikkerhedsrisiko. Men går man så ned i teksten, står der »Arbejde aktivt for, at der i EU-regi indføres et forbud mod import af kinesisk teknologi, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko«. Det er jo lidt to forskellige ting, om det udgør, eller om det kan udgøre. For det giver jo hr. Christian Friis Bach og andre mulighed for at sige, at så skal vi jo tilbage til stenalderen, så kan vi ikke importere en skrue fra Kina, for teoretisk set kan den jo osv. osv. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men jeg synes ikke, at det ændrer noget som helst ved det rigtige, der bliver rejst, i det her forslag, altså den rigtige diskussion og den rigtige tankegang.

Derfor ville vores indstilling være, og det er så åbenbart på linje med De Konservatives, at vi tog den diskussion seriøst, og at vi prøvede at lave en beretning i udvalget, som fik slebet de der ting til, og som bl.a. prøvede at definere, hvad en sikkerhedsrisiko er. Jeg vil sige, at hvis der er kæmpe redskaber, der modvirker en sikkerhedsrisiko, er det ikke en sikkerhedsrisiko længere. Det er en risiko, hvis der ikke er kæmpe redskaber. Jeg må ærlig talt sige, at jeg synes, det er relativt chokerende, hvis der er folketingsmedlemmer, der siger, at på trods af at der er en sikkerhedsrisiko, som vi ikke kender nogen redskaber imod, altså på trods af at der er en sikkerhedsrisiko, i forhold til at danske statsborgeres oplysninger bliver udleveret til Kina eller at folk kommer i klemme, og vi ikke kender noget redskab mod det, skal vi bare importere det. Det kan man selvfølgelig så komme udenom ved at læse det her som, at det er al import fra Kina. Men det er klart, at hvis man læser det som jeg, at det er den, der udgør en sikkerhedsrisiko, så er det noget andet.

Men som sagt ville Enhedslistens forslag være, at vi tog det her op i udvalget og prøvede at lave en beretning, hvor vi bl.a. definerer det her med sikkerhedsrisiko. Og så anerkender vi så også i det her tilfælde, at oppositionen aldrig nogen sinde får vedtaget et beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

Tak til hr. Søren Søndergaard for at have forstået kernen i vores kritik af forslaget, nemlig »kan«, altså potentialet; det kan netop udgøres af alt fra lyssværd, som også er en slags teknologi, til salonrifler, eller hvad man ellers importerer fra Kina, så det er jo meget bredt formuleret. Det er jo helt rigtigt, og det er derfor, vi ikke kan gå ind for det.

Hvis vi nu prøver at zoome ind på noget af det, der måske kunne være relevant, vil jeg bare spørge hr. Søren Søndergaard, om han og Enhedslisten mener, at Danmark skal arbejde aktivt for at forbyde import af mobiltelefoner og elbiler fra Kina?

Ordføreren.

Ja, vi mener, at vi skal arbejde aktivt for at forbyde import af produkter, som vi ikke kender et middel til at forhindre bliver misbrugt. Ja, det synes vi. For hvad er resultatet af det modsatte synspunkt?

Spørgeren.

Det er jo meget vidtgående. For iPhones er jo omfattet af det her, altså dem, hr. Søren Søndergaard går rundt med hver dag og bruger til at indsamle data og overvåge forskellige offentlige pladser, når han tager billeder. Det er helt oplagt.

Så ordføreren må gerne bekræfte det igen: Går Enhedslisten virkelig ind for et nærmest totalforbud mod import af kinesisk teknologi, som indeholder forskellige komponenter, der kan tage billeder eller sende information?

Ordføreren.

At arbejde aktivt er jo bl.a. også at udvikle alternativer. Vores problem er jo, at vi i alt for lang tid på det her område ikke har udviklet alternativer, når nu nogle af os i en årrække har sagt, at det er farligt at være så afhængige af amerikansk teknologi, som vi er. Det er farligt, at folk har så mange ting liggende i skyen og vi er afhængig af det, for at vi kan drive erhvervsliv og for personlige oplysninger osv. Vi bliver nødt til at udvikle et alternativ. Det er sådan lidt latterligt. Vi forstår det sådan, at en del af det at arbejde aktivt er at udvikle nogle alternativer.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Først en tak til ministeren og til kollegerne for en god, sober debat, og en særlig tak til Liberal Alliance for fuldtonet at støtte forslaget og også at gøre det med gode argumenter og med helt konkrete eksempler på, hvorfor det giver mening at støtte. Tak for det.

Jeg vil også gerne rette en tak til Enhedslistens hr. Søren Søndergaard for en meget morsom tale som altid og også sige tak for de semantiske betragtninger; det kan jo være, vi næste gang skal sende det til hr. Søren Søndergaard, der lige kan kigge det igennem for at rette de eventuelle små sproglige fejl eller få mulighed for at forbedre det rent sprogligt. Men det er også et stråmandsargument. Når man vil finde fejl, skal man også nok finde dem. Det er ligesom, når man bliver skilt. Hvis man har taget beslutningen, skal man nok blive skilt, uanset hvilke forslag der er til at blive sammen.

Så vil jeg også bare sige, at mig bekendt er en iPhone altså ikke kinesisk teknologi, hr. Christian Friis Bach. Det er amerikansk teknologi. At der så kan være teknologi, kinesisk teknologi, på iPhonen, ved vi alle. TikTok er f.eks. en app, der er godkendt af Apple til at fungere på iPhones. Ja, iPhonen bliver lavet i Kina. Ja, iPhonen benytter sig også af sjældne jordarter, der er udvundet i Kina. Men iPhonen er en amerikansk teknologi, så det er et lidt underligt argument at sige nej til forslaget.

Jeg kan så læse mig frem til, at det kun er Liberal Alliance, der støtter forslaget. Så er der Danmarksdemokraterne, Konservative og Enhedslisten, der stiler mod en beretning, og som altså generelt er positive over for, at vi gør et eller andet, og resten i salen stemmer imod. Der har hr. Søren Søndergaard jo ret: Det er svært at få opbakning til beslutningsforslag. Jeg synes, det er ærgerligt, for – og igen tager jeg udgangspunkt i hr. Søren Søndergaards ord – billedet og eksemplet med Nord Stream er jo rigtigt. Den samme sikkerhedsrisiko udgør kinesisk teknologi. Jeg tror slet ikke, man er klar over, hvor farligt det her er. Vi taler ikke om et demokratisk land. Vi taler om et socialistisk-kommunistisk diktatur, som arbejder målrettet, sammen med Rusland og sammen med Iran, på at undergrave Vesten, og de benytter sig af alle redskaber til det, herunder at statsstøtte virksomheder, at dumpe priserne og at sende deres produkter på markedet, så de samtidig kan spionere og underminere vores frie samfund.

Der overrasker det mig virkelig, at liberale partier synes, det er fantastisk, og at man er så forhippede på at bevare forbindelsen til Kina, at man fuldstændig ser bort fra den ideologiske fare, Kina udgør for et liberalt, frihedselskende, markedsorienteret samfund. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det bedste ville jo have været, at man fra regeringens og fra ministerens side havde støttet det her forslag, ved at man havde lavet et udvalg, der skulle kigge nærmere på, hvordan vi kunne gøre det, og hvordan vi kunne arbejde aktivt i EU. Det har man ikke gjort. Man har henvist til NIS 2 og andre ting, der er sat i værk fra EU's side, som ikke har så meget at gøre med de her produkter, der vælter ind over grænsen.

Så det er lidt skuffende. Altså, Dansk Folkeparti plejer at være 5-10 år før alle andre, så mon ikke vi på et eller andet tidspunkt vender tilbage til den her sag og forhåbentlig får forbudt mange af disse produkter, så vi ikke skal se dem nogen steder, og så de ikke hænger som videokameraer på vores universiteter og vi ikke ved, hvad der bliver gjort med disse billeder, der bliver taget der. Jeg takker dog for debatten. Det har været en god debat, og så håber jeg selvfølgelig på, at mine kolleger besinder sig på et eller andet tidspunkt og måske endda når frem til, at de skal stemme ja til dette forslag, hvis vi kan nå til enighed om en beretning, og hvis det er, at vi i Dansk Folkeparti har lyst til at lave en sådan. Jeg takker for debatten.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

Jeg bemærker ikke i særlig grad, at Dansk Folkeparti er 10 år før alle andre. Når det gælder de forslag, der bliver fremsat, herunder det her, så oplever jeg nærmere, at Dansk Folkeparti er 2-3 måneder efter præsident Trump. Man kan nærmest stille uret efter det: Først præsident Trump, bang; så går der 2 måneder og hov, så kommer Dansk Folkeparti. Og det er det samme med det her forslag. Hr. Søren Søndergaard siger jo, at det her handler om, at vi skal lave nogle alternativer. Det kan da godt være, men det står der bare ikke noget om i forslaget. Næh, der står, at vi skal forbyde import af kinesisk teknologi. Der er rigtig meget kinesisk teknologi i en iPhone, der kommer fra Kina. Rent eksportmæssigt er det teknologi kinesisk, der kommer fra Kina. Så det er iPhonen, det er alle elbilerne, det er det hele. For det kan og det har potentiale til at gøre de ting, som vi ikke ønsker, heller ikke i Venstre. Men det her forslag handler jo om det. Det er ekstremt bredt og upræcist. Og ja, vi stemmer imod de fleste beslutningsforslag, men da især, når det er bredt og upræcist, er der alle mulige grunde til at stemme imod det.

Ordføreren.

Der var jo ikke noget spørgsmål. Der var bare en lidt hidsig kommentar, så jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Det er ikke formanden, der bestemmer, hvad man skal sige. Man har alligevel muligheden for at sige noget. Er der flere korte bemærkninger? Det er der ikke. Så siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.