Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147:

Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.

Af Peder Hvelplund (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten, ønsker som ordfører for forslagsstillerne at begrunde forslaget.

Tak for det, formand. Unge, der er født og opvokset i Danmark, har de senere år i stigende grad oplevet at få afvist deres ansøgning om dansk statsborgerskab. Når omfanget er stigende, skyldes det ikke mindst det helt meningsløse beskæftigelseskrav, der blev indført med den seneste indfødsretsaftale fra april 2021. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse i en årrække spænder ben for de unge, der i stedet for at påtage sig ufaglært arbejde vælger at tage en videregående uddannelse til gavn for sig selv og ikke mindst for vores danske samfund. De afvises, for når man er i gang med en fuldtidsuddannelse, kan man ikke samtidig have et fuldtidsjob – det siger sig selv.

Disse unge har partierne bag indfødsretsaftalen valgt at straffe. De kan først blive danske statsborgere, når de engang har færdiggjort deres uddannelse og har haft fuldtidsbeskæftigelse i nogle år. Ganske vist er der en mulighed for dispensation. Sager, hvor unge ansøgere opfylder alle andre krav end beskæftigelseskravet, bliver forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg, og de fleste af ansøgerne får heldigvis dispensation; men et stort mindretal, i perioder mere end en tredjedel, har fået afslag. Det er unge mennesker, der uddanner sig inden for fag, hvor vi i ekstrem grad brug for dygtig arbejdskraft. I min tid har Indfødsretsudvalget givet afslag til ingeniørstuderende, medicinstuderende, sygeplejerskestuderende og mange andre, der opfyldte alle andre krav end beskæftigelseskravet.

Beskæftigelseskravet i den nugældende indfødsretsaftale kombineret med den strenge dispensationspraksis sætter en tyk streg under behovet for at få vedtaget det beslutningsforslag, vi behandler i dag. Den nyere historie bag forslaget om erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark, rækker tilbage til 2011, hvor Radikale Venstre under forhandlingerne i det berømte sorte tårn meget fornuftigt fik skrevet ind i regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen, at ordningen skulle indføres. Den socialdemokratiske ressortminister skyndte sig ganske vist langsomt, men i 2014 vedtog Folketinget omsider det lovforslag, der åbnede for erklæringsadgang.

Det afskaffede fru Inger Støjberg desværre hurtigt, da hun kom til. Den gruppe, vi taler om nu, altså unge mennesker, der er født og opvokset her i landet, har vi en særlig forpligtelse over for. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man bakker op om det her beslutningsforslag, som sikrer, at de også får en lettere adgang til statsborgerskab i det land, hvor de er født og opvokset.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Mange tak. Det her forslag handler om, at Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet foreslår at genindføre adgang til at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring for unge, som er født og opvokset i Danmark, og som er udlændinge selvfølgelig, så de kan få en lettere adgang til indfødsret. Det er ikke et forslag, vi kan støtte fra regeringens side. Det skyldes, at vi mener, at dansk indfødsret er noget, man skal gøre sig fortjent til. Derfor mener vi ikke, at det alene, at man er opvokset i Danmark, bør give en særlig eller i hvert fald ikke så lempelig en adgang, som der er beskrevet her. Uanset man også i forslaget jo lægger op til, at det ikke nødvendigvis skal gives ved erklæring, og at der stadig skal være PET-tjek, så mener vi bare, at man bliver nødt til at se et statsborgerskab som noget, man skal opnå, og ikke som noget, man får tildelt automatisk.

Man kan heller ikke både have en erklæringsadgang, der alene baserer sig på objektive konstaterbare kriterier og samtidig have krav om, at PET skal vurdere, hvorvidt de pågældende kan være til fare for statens sikkerhed. Vi tildeler jo statsborgerskab ved lov, og derfor må der ikke efter grundloven overlades et skøn til nogen myndighed, som skal tage stilling til, om betingelserne for dansk statsborgerskab ved erklæring er opfyldt.

Jeg er også derfor tilfreds med den gældende ordning, hvor unge født og opvokset i Danmark kan søge om statsborgerskab ved naturalisation. Der gælder allerede særlige ordninger for de unge, eksempelvis i forhold til opholdskrav, hvis man er indrejst inden det fyldte 15. år og har fået en uddannelse af dansk karakter; i så fald kan ansøgeren optages på lovforslaget, når ansøgeren er fyldt 18 år. Det gælder også i forhold til sprogkravet, som kan opfyldes ved, at ansøgeren har afsluttet 9. eller 10. klasse og bestået faget dansk. Det sker heldigvis for de fleste unge, som er født og opvokset i Danmark. Der er også særlige regler for unge ansøgere, som er født i Danmark eller er indrejst før det fyldte 8. år, som kan forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation fra beskæftigelseskravet.

Så vi mener alt i alt, at der er taget højde for, at man skal have en lidt lempeligere adgang. Det gælder eksempelvis også i forhold til det gebyr, som vi opkræver, med den ændring, der blev lavet af gebyrreglerne for naturalisation den 6. februar i år. Så samlet set synes jeg vi har nogle rimelige regler i dag, og vi kan ikke fra regeringens side støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen. Det her er jo politik, som tidligere været indført. Det er politik, der fungerer. Det er noget, som, ud over at der var nogen der havde symbolpolitisk indvendinger i forhold til det, ikke var noget, der skabte store udfordringer. Tværtimod er det noget, som hjælper nogle af de unge mennesker, som er født og opvokset her i landet, og som har kendskab til Danmark og til dansk kultur ved, at de gennemfører folkeskolens 9. eller 10. klasse. Mange af dem er jo samtidig unge mennesker, der senere tager sig en uddannelse, og som gerne vil bidrage til det danske samfund.

Så når jeg sidder i Indfødsretsudvalget og kan se, at der bliver givet afslag til en lang række borgere, som lever op til alle de stramme kriterier, som er ingeniørstuderende, sygeplejerskestuderende og medicinstuderende, men får afslag alene på baggrund af beskæftigelseskravet, hvad er så årsagen til, at de mennesker skal udelukkes fra at blive fuldgyldige medlemmer af det danske samfund?

Ministeren.

For det første bliver de ikke udelukket fra at blive fuldgyldige medlemmer. De kan søge på lige fod med alle andre. For det andet er det her ikke en markedsplads, hvor vi skal vurdere, hvem der har den største værdi for Danmark. Jeg vil hellere have en ufaglært, som tager danske værdier til sig, og som taler dansk, og som er en del af lokalsamfundet i Danmark, end jeg vil have en ph.d.-uddannet i medicin, som hader Danmark, og som er ekstremist. Menneskers værdi er ikke opgjort efter, hvor mange penge de efterlader til samfundet. Det burde jo ikke være mig, der skulle sige det til Enhedslisten.

Så til sidst vil jeg sige omkring symbolpolitik. Altså, hver gang man har foreslået stramninger på noget udlændingepolitisk område de sidste 25 år, har Enhedslisten og venstrefløjen og Radikale Venstre sagt, at det er symbolpolitik. Parallelsamfundspakken, som virker rigtig godt, var symbolpolitik. 24-årsreglen, som virker rigtig godt, var symbolpolitik. Alle de lovforslag, som er blevet stemt igennem for at stramme vores udlændingepolitik, så vi i dag har en udlændingepolitik, hvor vi har styr på, hvor mange der kommer hertil, er blevet kaldt symbolpolitik. Så når man fra Enhedslistens side bruger det udtryk, er det for mig at se bare et tegn på, at vi er på rette vej.

Spørgeren.

Nu tror jeg, at der skal et helt særlig socialdemokratisk filter ind for at høre, at når jeg siger, det er unge mennesker, der gerne vil bidrage til det danske samfund, så tolkes det, som om man skal have en ph.d. i medicin. Jeg mener sådan set, at en ufaglært i stort omfang kan bidrage til det danske samfund, og en ufaglært, der jo opfylder de her betingelser vil jo også kunne få adgang til statsborgerskab ved erklæring, altså som det bliver beskrevet her. Men hvis vi endelig skal fjerne den intellektuelle barriere, så vil jeg da gerne høre, om ministeren så ikke er enig i, at vi så bør fjerne både danskprøve 3 og indfødsretsprøven, hvor det i meget stort omfang gør sig gældende, at man skal kunne tilegne sig viden, kunne huske viden og bagefter kunne gå til en eksamen – og det udelukker da i hvert fald mange, som ikke har store intellektuelle færdigheder.

Ministeren.

Jeg kommer selv fra en håndværkerfamilie, og at sige, at håndværkere eksempelvis ikke kan huske og tilegne sig viden, kan jeg ikke tro Enhedslisten mener. Det mener jeg er groft nedladende over for 60-70 pct. af den danske befolkning, som er faglært og ufaglært, altså at de ikke skulle kunne tilegne sig viden og kunne gå op til en eksamen og svare på nogle spørgsmål. Jeg mener bare grundlæggende, at der er en relativt overskuelig mængde af viden, man skal besidde. Det er Enhedslisten, som kommer herned og snakker om, hvem der bliver ingeniører, når de er færdige med deres uddannelse. Det er ikke mig, der nævner de ting, men det er jo de eksempler, som man selv giver. Det tyder for mig på, at man synes, at folk med videregående uddannelse skal have lempeligere adgang, og det mener jeg bare ikke er det mest essentielle i spørgsmålet om, hvem der får indfødsret.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil i virkeligheden gerne spørge om noget, som ikke handler så meget om jura og de konkrete regler, men om børn. Det, der er vigtigt, og det, der er ret væsentligt i forbindelse med det her beslutningsforslag, er faktisk symbolsk, men symbolsk i en vigtig forstand. Hvis børn og unge, der bliver født i Danmark, går i dansk børnehave, går i dansk skole, tager en dansk ungdomsuddannelse, har danske venner, taler dansk, ikke må se frem til, at det er ret nemt også at få den symbolske anerkendelse at blive danskere, hvad er de så? Hvad skal man sige til dem? Vi snakker meget om, at man skal være dansker i hjertet, men hvad skal man sige til den 12-årige pige, som ikke har dansk statsborgerskab, men er født og opvokset her og taler dansk? Hvad er hun så?

Ministeren.

Det kommer selvfølgelig an på, hvor man kommer fra i verden. Men grundlæggende set har man selvfølgelig mulighed for at blive dansk statsborger, hvis man er født og opvokset her. Man kan jo søge om dansk statsborgerskab, og man kan også søge om dispensation fra beskæftigelseskravet. Så vidt jeg ved, får flertallet af dem, der søger, og for nogle årgange er det endda nogle meget høje procentdele, den dispensation, fordi man netop anerkender, at der kan være nogle, som er vokset op i Danmark, som er en del af de lokalsamfund, de er i, og som er integreret i Danmark, og de skal selvfølgelig have mulighed for, hvis de i øvrigt lever op til kravene, at få dansk statsborgerskab.

Så jeg synes for det første ikke, at det nødvendigvis er et problem, at vi også siger til den pige, som fru Zenia Stampe omtaler, at man skal søge et dansk statsborgerskab for at kunne få det. For det andet vil jeg sige, at alt i alt synes jeg, at det jo er oftere, at det er dem, som har en udenlandsk baggrund, som har behov for at understrege den og gøre et nummer ud af den, hvis man kan bruge det udtryk, mere end det er danskerne, der har behov for at sige til dem, at de er anderledes.

Spørgeren.

Jo, men vi har jo i hvert fald som samfund meget travlt med at fortælle de her børn, at de skal være danske i hjertet, når de bor her. Jeg synes bare, at der er en vis skizofreni i den retorik, at vi afkræver, at man skal være dansk i hjertet, men alligevel insisterer vi på, at f.eks. en 12-årig pige – nu siger jeg 12-årig, for jeg har selv en 12-årig dame, og jeg har også en på 9 og en på 6, men de to sidste tænker måske ikke så meget over det – skal udsættes for at høre, at hun skal være dansk i hjertet, og jeg synes, det er så hårdt. Samtidig står vi og siger politisk, at hun i virkeligheden er pakistaner, eller at hun i virkeligheden er tyrker. Kan ministeren ikke godt som forælder se, at det, lige præcis når vi taler om børn, altså er meget svært? Jeg synes i hvert fald, at det må være meget svært at forstå den dobbelthed som barn, det må jeg sige.

Ministeren.

Nu bliver der spurgt om min egen erfaring som forælder, og der vil jeg sige, at fra den skole, jeg nu kender, er det mere oplevelsen, at det er de elever, som har udenlandsk baggrund, som siger, at de er og så den pågældende nationalitet, som de nu har, og at de på den måde distancerer sig. Men det er klart, at selvfølgelig foregår det også den anden vej, og jeg synes jo grundlæggende, at folk skal opføre sig ordentligt, især hvis det drejer sig om børn, men jeg synes mere, at vi i de her år oplever, at det er minoriteterne, der fjerner sig fra det, som er det store fællesskab.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er bare lidt nysgerrig. Nu bliver der stillet de her ret markante lempelsesforslag fra en stor del af venstrefløjens partier. Jeg tror også, SF har ytret, at de mener det samme, så det er jo faktisk alle venstrefløjens partier med undtagelse af Socialdemokratiet. Ville Socialdemokratiet i nogen som helst fremtid kunne basere en regering på en række venstrefløjspartier, der ønsker så massive og markante lempelser af udlændingepolitikken, som der er tale om her?

Ministeren.

Hr. Mikkel Bjørn kan jo, når vi færdige her, gå op i Folketingets Bibliotek og så slå op i protokollerne for 2019- til 2022-samlingerne og se, om der i den periode blev lavet den her type af lempelser. For der havde vi jo præcis den situation, som hr. Mikkel Bjørn beskriver: Vi havde en socialdemokratisk regering, der var støttet af en række støttepartier, som var uenige om, hvad for en indfødsretspolitik vi skulle føre. Men det førte jo ikke til, at der blev erklæringsadgang for unge, eller nogen andre ting, som hr. Mikkel Bjørn sikkert gerne vil skyde Socialdemokratiet i skoene.

Så forskellen på vores parlamentariske situation og Dansk Folkepartis parlamentariske situation er jo, at vi har bevist, at vi kan stå i det, hvorimod Dansk Folkeparti, hver eneste gang man bringer en borgerlig regering til magten, jo åbner grænsen på alle mulige arbejdsmarkedsordninger og gør en masse andre ting. Og det jo også det, der er lagt op til, næste gang der skulle komme et blåt flertal.

Spørgeren.

Det er da det pureste nonsens. Det er de borgerlige regeringer igennem tiden, der har strammet i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet har altid været bannerfører for imødekommelser af lempelser fra venstrefløjen, hvis ikke de selv har været dem, der har foreslået dem. Udlændingeloven af 1983 er i virkeligheden et godt eksempel, og der blev da også lavet adskillige lempelser under 2019-regeringen.

Så spørgsmålet er egentlig bare igen: Hvordan vil en socialdemokratisk regering nogen sinde kunne basere sig på et venstrefløjsflertal, som ønsker så markante lempelser i udlændingepolitikken, som der er tale om her? Det er ikke nødvendigvis kun på indfødsretsområdet. Det er på alle mulige andre områder også. Kan ministeren entydigt afvise, at de partier får nogen som helst indflydelse på udlændingelovgivningen i en fremtidig regering?

Ministeren.

Jeg vil bare bede hr. Mikkel Bjørn om at gå tilbage og se, hvordan det var fra 2019 til 2022. Jeg ved godt, at hr. Mikkel Bjørn var medlem af et andet parti og ikke sad i Folketinget på det tidspunkt, men derfor kan man jo alligevel godt undersøge, hvad det var, der foregik. Og det, der foregik, var, at der ikke blev givet lempelser. Det, der foregik, var, at vi holdt fast i en stram udlændingepolitik, og vi har nogle ret gode tal for, hvor mange der bliver sendt af sted, hvor mange asylansøgere der er, og en masse andre ting, som Dansk Folkeparti ikke kunne opnå i alle de år, man havde indflydelse og bestemmende indflydelse i dansk politik.

Og hvis der var nogen, der skulle sidde og høre debatten, så vil jeg bare gøre opmærksom på, at udlændingeloven af 1983 jo i sagens natur blev vedtaget i 1983, og der havde vi en borgerlig regering og en konservativ statsminister.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål eller bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Med dette beslutningsforslag foreslås det at genindføre den tidligere § 3 a i indfødsretsloven, så unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt på sin plads, at vi fra Folketingets side stiller høje krav til udlændinge, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab. Vi kan ikke se noget problem i, at vi stiller krav til alle udlændinge og mennesker, der ønsker at være en del af det her samfund, uagtet hvilken situation de står i. Tværtimod mener vi, det er sundt for mennesker at blive mødt med forventninger. Det styrker ansvarsfølelsen og forpligtelsen over for vores fællesskab.

Den socialdemokratiske velfærdsmodel hviler på et stærkt fællesskab, hvor det er afgørende, at borgerne sætter pligter før rettigheder og tager ansvar for at bidrage, for ellers går det galt. Det ser vi i andre samfund, der har forsøgt sig med at lave bæredygtige velfærdssamfund, og så har en udlændingepolitik ødelagt alt, hvad der hedder solidaritet, frihed og lighed – ned i toilettet med det.

Foruden vigtigheden af at stille krav er et andet vigtigt aspekt i den her sag, at man altså ikke pr. automatik bliver dansk, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. Det ved jeg godt der nogen der siger er et meget voldsomt udsagn. Men det er jo egentlig ikke så voldsomt, når man tænker over, hvad der sker rundtomkring i vores samfund. Jeg møder selv mange, som er født her, men hvis loyalitet ligger et helt andet sted på jordkloden, både værdimæssigt og geografisk.

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget her. Vi synes, de regler, vi har nu, er rimelige. Jeg vil også som Socialdemokratiets ordfører henlede opmærksomheden på det, ministeren også var inde på, som er, at der jo faktisk er nogle særlige vilkår for mennesker, som enten er født her, eller som er kommet hertil fra en tidlig alder. Man kan få en dispensation for beskæftigelseskravet i Indfødsretsudvalget. Hvis man har gennemført en dansk uddannelse og man har bestået en 9. klasse eller en 10. klasse, så er det gældende for sprogkravet. Man har mulighed for at blive dansk statsborger; det er der rigtig mange mennesker der bliver hvert eneste år, og de krav er sådan set rimelige.

Så på den baggrund kan jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte venstrefløjens beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten

Tak for det, og tak til hr. Frederik Vad for talen. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vores samfundsmodel er bygget på, at vi både har rettigheder og pligter. Man kan sige, at en af de mest grundlæggende rettigheder jo er det, at man f.eks. kan stemme til et folketingsvalg. Vi kan godt tage en længere akademisk diskussion om, hvad det betyder at være dansk, men der er jo i hvert fald tale om borgere, som er født og opvokset her i landet, som har gået i skole og har taget del i samfundslivet, og for en stor del af dem, vi taler om her, er det også nogle, som efterfølgende tager en uddannelse.

Hvis man har levet op til de pligter, man har for at være en del af samfundet, hvad er så det rimelige argument for at sige, at man ikke også får den rettighed, at man kan få lov til at deltage i demokratiet i det land, hvor man er født og opvokset, og hvor man har deltaget i samfundslivet? For virkeligheden er jo, selv om der er dispensationsmuligheder, at vi ser en række borgere, som først kan få deres stemmeret, når de oppe i 30'erne, fordi de skulle gennemføre en uddannelse først og efterfølgende arbejde i 3½ ud af de seneste 4 år for at kunne opnå den her rettighed. Er der ikke et eller andet i rimelighedsbetragtningen der, som ikke er retfærdigt?

Ordføreren.

Nej, for det er jo muligt at få den rettighed, og det er der masser af mennesker der får.

Der er forskellige grunde til, at vi er nødt til at have de her regler, som gør, at der er nogle, der først får stemmeret, et stykke tid efter de er fyldt 18 år, selv om de har været her længe. Punkt 1 er vores erfaring fra de sidste 40 års udlændingepolitik, hvor vi har lært, at den der idé om, at anden og tredje generation pr. automatik bliver en del af det her samfund, bare fordi de er født ind i det – at kultur er geografisk forankret – er forkert. Punkt 2 er, at vi jo ikke kan diskriminere i lovgivningen. Der er nogle, der bliver ramt, hvor det utilsigtet. Men det er jo for at sikre, ligesom med 24-årsreglen, at dem, som ikke er danske, og som måske gør, hvad de kan, for at undergrave samfundet, også bliver ramt af de her regler. Punkt 3 er, at der skal være en balance, og der er en balance her. Hvis man har gået i skole, og hvis man er kommet hertil, før et vist antal år man har levet, så har man nogle særlige vilkår.

Spørgeren.

Jeg synes, ordføreren lidt kommer til at blande nogle ting sammen, for det her er jo ikke et spørgsmål om, om de er her i landet. De er her jo. Det kan da godt ske, at der er problemer med deres kultur, men det er der, uanset om de er danske statsborgere, eller om de bare har permanent opholdstilladelse. De er her. Derfor handler det her alene om de mennesker, der er her, og hvilke rettigheder man skal have, når man er borger i det land her, der hedder Danmark. Der synes jeg jo, det er naturligt, at man også har muligheden for at kunne deltage i f.eks. folketingsvalg.

Men det her handler jo f.eks. også om børn, der er opvokset her i landet, og som tager folkeskolens afgangseksamen, og som efterfølgende går på gymnasiet og f.eks. skal deltage i studieture der, og som ikke har muligheden for at tage med på lige vilkår med deres klassekammerater, fordi de ikke har et dansk pas. Hvorfor skal de straffes i den sammenhæng i forhold til deres klassekammerater, bare fordi deres forældre ikke nødvendigvis har et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Ordføreren peger på noget rigtigt. Altså, der er to ting groft sagt, der adskiller det at have permanent ophold fra det at have et dansk pas, og det er jo stemmeretten, og så kan der være noget, der gør sig gældende i forhold til at rejse til udlandet i dele af verden, ikke alle steder, men nogle steder. Det er fuldstændig rigtigt; det er groft sagt de to ting, der adskiller permanent ophold fra statsborgerskab. Men derfor kan man jo stadig væk leve sit liv i Danmark her, selv om man f.eks. ikke kan stemme.

Jeg synes, det er rimeligt, at man for at kunne blive en del af det her samfund fuldt og helt og kunne deltage i valg overholder de retningslinjer og de regler og krav, vi har her. De er ikke særlig slemme, synes jeg.

Den liste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil i lighed med mit spørgsmål til ministeren gerne høre, om Socialdemokratiet definitivt kan afvise, at venstrefløjen – venstrefløjen bestående af Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og SF – får nogen som helst indflydelse på dansk udlændingepolitik i en regering, hvor de ville skulle agere parlamentarisk grundlag under Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Nej, altså, hvis man kigger på perioden fra 2019 til 2022, havde vi en socialdemokratisk regering, som leverede de bedste resultater på udlændingeområdet siden udlændingeloven af 1983. Der indså venstrefløjens partier jo, at der var et meget, meget stort flertal i Folketinget med Socialdemokratiet som det helt store parti, som stod bag en stram udlændingepolitik, og derfor var det den politik, der blev ført. Det ønskede et flertal i Folketinget. Og et mindretal i Folketinget kan jo ikke pålægge et flertal i Folketinget at føre en slap udlændingepolitik.

Så svaret er, at det ikke kommer til at blive noget problem – det tror jeg ikke på – for vi har bevist i Socialdemokratiet, at det kan vi godt håndtere.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige forstå det. Afviser hr. Frederik Vad, at Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet osv. teoretisk set vil få nogen som helst indflydelse på dansk udlændingepolitik i en regering, hvor de skal agere parlamentarisk grundlag under Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jamen det har jeg jo lige sagt. Fra 2019 til 2022 blev der ikke slækket på udlændingepolitikken, og der var SF, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten parlamentarisk grundlag. Så det er jo svaret. Vi kommer aldrig til at slække på udlændingepolitikken i Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre er vi stolte af det danske fællesskab. Vi er stolte af vores demokrati, vores værdier og den måde, vi gennem generationer har bygget samfundet op på gennem tillid, sammenhængskraft og ansvar. Derfor er det heller ikke uden betydning, hvem vi byder velkommen som borgere i vores fællesskab. Statsborgerskab er ikke bare en praktisk adgangsbillet til stemmeboksen; det er det stærkeste bånd mellem individ og stat, et løfte, der går begge veje. Det skal tildeles med respekt, omtanke og krav.

Det skal ske gennem en proces, der viser vilje og ansvar, og derfor skal kravene ikke fjernes, men fastholdes. Forslaget her vil prøve at genindføre en erklæringsordning for unge født og opvokset i Danmark, som i praksis fjerner stort set alle de krav, vi ellers stiller som betingelse. Det er ikke den rigtige vej. Det danske samfund er bygget på værdier, og dem forpligter man sig til. Man bidrager og lærer sproget, forstår historien og tager ansvar. Og når vi stiller krav til dem, der ønsker at blive danske statsborgere, er det ikke et udtryk for mistillid; det er et udtryk for respekt – respekt for fællesskabet. Det er ikke bureaukratisk at kræve dokumentation for sprog, skolegang og lovlydighed; det er rimeligt og nødvendigt, hvis vi skal bevare tilliden til vores statsborgerskab.

I dag er der allerede muligheder for unge, der er født og opvokset i Danmark, for at få statsborgerskab, men der stilles en række konsekvente, men rimelige krav, og det skal vi værne om. At gøre det til en næsten automatisk ret svækker værdien af det danske statsborgerskab. I Venstre tror vi på fællesskabet, og vi tror også på forpligtigelsen, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Hans Andersen for talen. Jeg synes, at når man sådan skal beskrive det fundament, som det danske samfund bygger på, er en af de grundlæggende rettigheder, jeg jo synes vi har, retten til at kunne deltage i valg til den lovgivende forsamling i det land, vi bor i, altså til Folketinget i Danmarks tilfælde. Her er der jo tale om nogle borgere, som er født og opvokset i landet, som har gået i folkeskolen i landet, tager deres uddannelse, bidrager til det danske samfund, men som alligevel oplever først at kunne få deres stemmeret, når de er oppe på den anden side af 30 år. Hvad er rimelighedsbetragtningen i det, også set fra et liberalt parti, hvor man jo burde anskue individet ud fra en individuel betragtning og netop sige, at hvis du er født og opvokset her i landet, får du selvfølgelig nogle rettigheder? Det er jo bl.a. det, at man har gået i folkeskolen og dermed også har kendskab til både til dansk og til dansk kultur.

Ordføreren.

Vi synes, der er en helt grundlæggende forskel med det forslag, som Enhedslisten her har fremsat, om en erklæringsordning, som jo er en lempelse af den lovgivning, vi har i dag, og som vi også, synes vi, adskiller sig fra de krav, der er, altså at man består indfødsretsprøven. Det synes jeg er et helt rimeligt krav at stille. Det er så det krav, vi stiller for, at man skal have mulighed for at få statsborgerskab og dermed også stemmeret til Folketinget. Det synes jeg sådan set er et liberalt sted at stå, for vi ønsker også at stille krav, der gør, at dem, der så bliver danske statsborgere, sådan set også har værdierne med sig – de værdier, vi taler om i forhold til tillid og fællesskab osv.

Spørgeren.

Nu tror jeg godt, vi kan konstatere, at begrebet danske værdier er ret mangfoldigt. Det kan jeg i hvert fald høre, når vi diskuterer herinde i Folketingssalen. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad det liberale så er i, at der bliver gjort forskel på de børn, der er født og vokset op her i landet, alt efter om deres forældre har dansk statsborgerskab eller ej. De kommer til at gå i den samme folkeskole; de kommer til at bestå de samme eksamener. Der er bare nogle, hvis forældre har dansk statsborgerskab, som også får dansk statsborgerskab, og så er der nogle, hvis forældre ikke har dansk statsborgerskab, men som har haft præcis den samme opvækst og præcis den samme skolegang, som ikke får dansk statsborgerskab. Hvori ligger det liberale og det rimelige i forhold til det?

Ordføreren.

Det rimelige ligger jo i, synes vi, at hvis man skal opnå dansk statsborgerskab og man er født her i Danmark, men man er udlænding, skal man leve op til en række krav, deriblandt at man består indfødsretsprøven. Men der er jo allerede indbygget både muligheden for dispensation i forhold til beskæftigelseskravet og lempeligere krav til unge, der er født og opvokset i Danmark, end de generelle krav, vi stiller til udlændinge, der kommer hertil som voksne. Det synes jeg sådan set er en rimelig balance, og vi ønsker ikke at slække på den eksisterende og grundlæggende gode udlændingepolitik.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak. Det, vi taler om her, er unge, som er født i Danmark, som har dansk som deres modersmål, som er opvokset i Danmark og med en dansk skolegang, og som oplever, at de har sværere ved at tage på studietur med deres klassekammerater. De fortæller, at de oplever, at de bliver ekskluderet fra samfundet, og at de føler sig fremmedgjort, og det er jo desværre også af et stort flertal af Folketinget her i dag.

Gør det slet ikke indtryk på ordføreren, at vi jo sådan set risikerer at skubbe en masse unge mennesker væk fra det danske samfund med den politik, som ordføreren her er fortaler for?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det, ordføreren nu siger, om, at der generelt er en stor barriere og en skillelinje mellem de unge mennesker i folkeskolen med og uden et dansk statsborgerskab, er et korrekt billede. Men jeg mener, at det er helt rimeligt at sige, at hvis man ønsker at opnå et dansk statsborgerskab, så kan man også bestå indfødsretsprøven. Så er det ikke nok at gå ud af folkeskolen med 02, men man skal også bestå indfødsretsprøven og have taget de danske værdier til sig, og den sikkerhed opnår vi jo ikke med det her forslag. For så svækker vi det sådan set i forhold til udlændingepolitikken og vi svækker de krav, vi stiller til at opnå et dansk statsborgerskab. Og det ønsker vi ikke at støtte i Venstre.

Spørgeren.

Der er en ting, der har undret mig i debatten her, både når det drejer sig om Venstres ordfører og Socialdemokratiets ordfører før, men også ministeren selv. Det er meget vigtigt med de her såkaldte danske værdier, som er utrolig svære at definere for nogen som helst, men som vi alle sammen har tilfælles, og som vi kan være helt sikre på at dem, der er danske statsborgere, har. Det er altså også bare sådan, at det er utrolig arbitrært. Hvorfor er det kun det, at de unge, de mennesker, som er heldige, at de har en eller flere forældre med et dansk statsborgerskab, der skal gøre, at de automatisk kan få det, og som vi er sikre på? Der findes jo også danske statsborgere, der har fået det automatisk, og som er mordere eller nazister. Hvorfor skal vi ikke alle sammen igennem indfødsretsprøven?

Ordføreren.

Men der har vi sådan set også det danske retssystem, der håndterer det. Hvis man er dansk statsborger og man begår kriminalitet, så er det domstolen, der afgør det og i den forbindelse idømmer en straf.

Med hensyn til det at opnå et dansk statsborgerskab synes vi helt grundlæggende, at man godt må og man også skal stille krav til det, og også højere krav, og der er indfødsretsprøven en del af vejen til det. Det, forslaget her går ud på, er jo, at man giver en lempeligere adgang til indfødsret, til et dansk statsborgerskab, og den vej ønsker vi i Venstre ikke at gå.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste i ordførerrækken er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at lovforslaget her er en lempelse på udlændingepolitikken. At gå tilbage til tidligere niveauer, hvor man kunne gå ud af folkeskolen med et gennemsnit på 2, eller hvor man, når man var fyldt 18, bare kunne gå ned og modtage sit pas, mener vi ikke er den rigtige vej at gå. Vi mener, der skal være strenge krav for at få et dansk pas.

Der er allerede i dag nogle lempeligere muligheder, bl.a. igennem dispensationer. I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at vi skal lempe på udlændingepolitikken. Vi synes snarere tværtimod, at den skal strammes endnu mere, så Danmarksdemokraterne kan ikke støtte forslaget her.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Kristian Bøgsted for talen. Det kommer jo ikke som nogen stor overraskelse, at Danmarksdemokraterne ikke bakker op om det her forslag. Derfor vil jeg bare godt lige tage fat i et andet element, som ordføreren nævnte i sin tale, nemlig spørgsmålet om, om der allerede i dag er dispensationsmuligheder. Nu sidder både ordføreren og jeg i Indfødsretsudvalget, og den praksis, der er der, kan det jo godt være lidt svært at finde en rød tråd i. I hvert fald kan vi se, at der i op mod en tredjedel af de dispensationsansøgninger, der kommer, bliver givet afslag, og det er, på trods af at det er borgere, som lever op til kriterierne bortset fra beskæftigelseskravet, og som er i gang med deres uddannelse, men som alligevel får afslag. Kan ordføreren måske oplyse mig om, hvad baggrunden kan være for, at de her borgere får afslag, på trods af at vi har den her dispensationsordning, som jo netop, i hvert fald som udgangspunkt, skulle sikre, at de kunne få dispensation?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke stå og gøre mig klog på , hvad andre vurderer på baggrund af i Indfødsretsudvalget, hvis de giver et nej til en dispensation. Jeg vurderer på baggrund af helheder af sager dernede og tager stilling til, om det så er et ja eller nej for mig, og der kan være mange årsager, der ligger til grund for, at jeg ikke mener, at man skal have en dispensation, uanset hvordan tingene er skruet sammen. Nogle gange bliver der sagt ja, og nogle gange bliver der sagt nej. Det er en vurdering, jeg foretager dernede. Hvad andre gør, vil jeg ikke stå heroppe og tage stilling til.

Spørgeren.

Nej, og det er selvfølgelig helt fair. Men så kan jeg måske spørge på en anden måde, altså om ordføreren mener, at det er rimeligt, at borgere, som lever op til alle de andre kriterier, og som alene får afslag med baggrund i beskæftigelseskravet, ikke får dispensation, altså hvis de lever op til samtlige af de kriterier, der opstillet, og som jo er objektive kriterier. Der kan selvfølgelig være subjektive grunde til, at man så vælger dem fra, men synes ordføreren, det er rimeligt, at der er to stort set enslydende sager, hvor den ene får dispensation, mens den anden ikke gør, uden at vi kan forklare, hvorfor det er sådan?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget rimeligt, at vi stiller krav til at få dansk statsborgerskab. Jeg synes også, det er okay, at der er nogle muligheder for at få en dispensation. Ligger der så to næsten helt ens sager dernede, og der er et flertal i udvalget for ikke at give dispensationen, så må det være op til den enkelte at forsvare, hvorfor der er det. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor der har samlet sig et flertal imod at give dispensation.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at blande mig i den her vildt interessante debat om beskæftigelseskravet og dispensationssager, som vi får i Indfødsretsudvalget, for det lyder jo nærmest, i hvert fald på Enhedslistens ordfører, som om de sager, vi får ind i forhold til unge og beskæftigelse, er enslydende. Men i hvert fald fra mit perspektiv synes jeg, at sagerne er meget individuelle og rigtig forskellige. Så jeg vil egentlig bare høre, hvad det er for en opfattelse, som Danmarksdemokraternes ordfører har af beskæftigelsessagerne, vi har i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren.

Der er jeg sådan set enig med ordføreren. Jeg betragter hver enkelt sag individuelt, og jeg tager stilling ud fra den enkelte sag, for der er altid forskelle i sagerne dernede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand, og tak til Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet for endnu en gang at fremsætte dette vigtige beslutningsforslag. I SF bakker vi op om forslaget om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, lettere skal kunne opnå dansk statsborgerskab. For hvordan forklarer man egentlig et barn, der er født og opvokset i Danmark, som har gået i dansk børnehave og skole, har danske venner og taler flydende dansk, at det alligevel ikke betragtes som rigtig dansk? Hvordan forklarer vi hinanden, at vi vil nedbryde parallelsamfund, når vi samtidig behandler børn, der er født og opvokset her, som om de er tilflyttere i deres eget land?

Lad mig lige tage jer med til Roskilde, hvor jeg indtil for et par år siden gik i gymnasiet. I dag bor der 649 børn uden dansk statsborgerskab. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan vores samfundsfagslærere skulle forklare disse elever, at når de fyldte 18 år, gjaldt det ikke for dem, når vi andre for første gang kunne stemme til folketingsvalget, og at de trods hele deres opvækst i Danmark alligevel ikke måtte tage del i demokratiets mest grundlæggende rettighed. Der er nemlig en forskel, for de er ikke danske i juridisk forstand, og det gør en kæmpe forskel. Vi risikerer at skubbe unge ud i et identitetsmæssigt tomrum og skabe et B-hold i samfundet – unge, der er en del af Danmark, men som vi nægter at anerkende som det. Det synes vi hverken er rimeligt eller klogt.

Derfor bakker vi op om at genindføre den tidligere § 3 a. Den gav unge mulighed for at opnå statsborgerskab ved erklæring, ikke automatisk, men gennem rimelige og klare krav: fødsel i Danmark, skolegang her, lovligt ophold og god adfærd. Naturligvis er der ikke tale om at give statsborgerskab til personer, som PET vurderer som en sikkerhedstrussel – det er klart. Samtidig skal det understreges, at alvorlig kriminalitet naturligvis udelukker en fra muligheden. Det synes vi egentlig giver meget god mening. Hvis vi virkelig ønsker at styrke fællesskabet og modvirke parallelsamfund, starter det her med at anerkende de unge, som er en del af Danmark, med at give dem retten til at tage ansvar og retten til at stemme og retten til at høre til.

Bare for historieskrivningens skyld og for lige at få det på bordet blev der sagt tidligere, at det primært drejede sig om retten til at stemme. Men der er også jobs og uddannelser, som man ikke kan få, hvis ikke man er dansk statsborger. Du kan ikke komme ind i politiet, hvis ikke du er dansk statsborger. Jeg tror, vi er rimelig mange, der i hvert fald som spæde drømte om at blive politibetjent, og det er alligevel en rimelig hård melding at få, at det kan du ikke, før du er blevet dansk statsborger, og det er noget, som adskillige ordførere har været inde på, der kan være en rimelig lang proces. Nogle gange er det først, når man er i midten af 30'erne på grund af forskellige krav og lange ventetider i systemet. Der er også adskillige uddannelser i forsvaret, hvor det også kræver dansk statsborgerskab at kunne tage dem. Så der er en forskel, og det drejer sig selvfølgelig om retten til at stemme, men det drejer sig altså også om noget, rigtig mange unge og børn drømmer om, nemlig f.eks. det her med at kunne blive politibetjent og være med til at beskytte os alle sammen, når vi har brug for det.

SF bakker selvfølgelig op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Det var jo som en tidsmaskine tilbage til 1990'erne, altså hele argumentationen og SF's holdning. Jeg synes egentlig, det er ret vildt. Altså, mener ordføreren, at de syriske børn skal have statsborgerskab nu? Kender ordføreren statistikkerne på rigtig mange af de efterkommergrupper, vi har i Danmark? De er jo ofte værre end statistikkerne for dem, der kom hertil i første generation, f.eks. syrerne. Ordføreren siger: Hvis man er alvorligt kriminel, så skal man ikke have det. Men simple kriminelle skal have statsborgerskab, hvis de er født her. Kan ordføreren ikke se, at det er et kæmpe tilbageskridt for dansk udlændingepolitik, hvis man mener som et princip fra SF, at hvis bare man er født her og har gået i dansk skole, så kan man få et statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave?

Ordføreren.

Plus at man ikke har begået alvorlig kriminalitet, og at PET ikke har en indsigelse mod en. Det er jo rimelig vigtige kriterier også lige at have med der. Hvis ordføreren spørger mig, om et barn, der har gået i dansk skole, er født og opvokset i Danmark, taler flydende dansk og intet kriminelt har gjort, bør få dansk statsborgerskab, så vil jeg da sige ja, når de fylder 18 år.

Vi kan selvfølgelig altid diskutere at definere alvorlig kriminalitet, og det vil jeg meget gerne tage en diskussion om. Jeg synes sådan set, det er noget, der kunne gøre godt. Og så er vi jo enige om, at der er integrationsproblemer i Danmark. Derfor synes jeg f.eks. stadig væk, det er ærgerligt, at Socialdemokratiet lavede koranloven, hvor man stadfæster, at hvis man bare presser de her danske værdier nok, jamen så skal vi nok give op. Og man lavede den her gymnasiefordeling af eleverne. Den rullede man også tilbage, selv om den netop var designet til at nedbryde nogle af de her parallelsamfund. Det synes jeg er ærgerligt. Det håber jeg vi kan lave om på, når vi kommer tilbage til en rød regering.

Spørgeren.

Alvorlig kriminalitet – man skal være morder, så kan man ikke få det i 18-årsfødselsdagsgave. Hvad, hvis man er fem unge syriske, somaliske og libanesiske gutter, der smadrer en, der står og venter ved et busstoppested ude i Nordbyen i Slagelse? Er det alvorlig eller simpel kriminalitet? Eller hvis man fusker, hvidvasker i en eller anden parallel samfundsøkonomi, er det så simpel eller alvorlig kriminalitet? Hvilke kriminelle mener SF skal have statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave, og hvilke kriminelle skal ikke have statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fair at lave den sondring med alvorlig kriminalitet, for der er jo også spørgsmål som: Hvis man har lavet en trafikforseelse, skal man så også blive udelukket fra dansk statsborgerskab? Hvis man har fået en bøde for at tisse op ad muren på Roskilde Festival, skal man så blive udelukket fra at få dansk statsborgerskab? Det synes jeg er en debat, der er vigtig at tage. Men selvfølgelig: Hvis du smadrer en eller anden ved et busstoppested, skal du ikke have dansk statsborgerskab. Det synes vi er sådan rimelig klart fra vores side af.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for tilkendegivelsen. Det er måske også vigtigt at understrege, at det også her i forslaget fremgår, at man ikke kan være sigtet for en lovovertrædelse på erklæringstidspunktet, og derfor er der også taget højde for spørgsmålet omkring kriminalitet.

Jeg har bare en tak til ordføreren, også for at nævne, at problematikken omkring manglende adgang til statsborgerskab faktisk også for nogle udelukker jobmuligheder. Det samme kan gøre sig gældende i forhold til demokratiske rettigheder, nemlig det, at op imod 10 pct. af den voksne del af befolkningen, som bor her lovligt og har permanent ophold i landet, ikke har mulighed for at stemme, og det understreger jo bare, at det her har nogle konsekvenser.

Der vil jeg bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at statsborgerskab jo ikke er noget, der vaccinerer mod kriminalitet eller forhindrer en i at blive dømt ved domstolene, hvis man begår kriminalitet, men at undersøgelser faktisk også viser, at det er noget, som styrker integrationen, når man bliver betragtet som en ligeværdig del af det samfund, som man er omfattet af.

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund refererer til nogle undersøgelser, jeg ikke selv har læst, men det skal nok passe, at de eksisterer og viser det, hr. Peder Hvelplund siger. Så det tænker jeg giver god nok mening.

Kernen i det her er, at stod der et barn her i midten af Folketingssalen, der for øvrigt er opvokset i Danmark og har gået i dansk skole, snakker flydende dansk, måske bedre end mange, mange andre, der har dansk statsborgerskab, skal vi så sige til vedkommende: Nej, du må ikke blive politibetjent, før du har fået et dansk statsborgerskab? Det kan du måske først engang, når du er 35 år, og så kan din drøm måske gå i opfyldelse, når du er 40 år. Er det det, vi skal sige? Skal vi sige: Du er ikke sådan rigtig dansk, selv om du er født og opvokset i Danmark og måske har boet her hele dit liv og intet kriminelt har begået? Jeg synes, det er fint at få gjort op med den praksis.

Spørgeren.

Nej, og det er jo helt fair, at ordføreren ikke lige kender til de specifikke undersøgelser, jeg refererer til, men jeg kan så også spørge lidt mere generelt, i forhold til om ordføreren deler den opfattelse, at det, at man får samme muligheder som de klassekammerater, man går sammen med, for at kunne deltage på studieture i forbindelse med uddannelse, er noget, der kan styrke sammenhængskraften i et samfund, og at den tilgang, at der ikke gøres forskel ude fra nogle arbitrære betragtninger om, hvilket statsborgerskab ens forældre har, men at der bliver set på det enkelte individ, og at det er det, man bliver betragtet ud fra, kommer til at styrke sammenhængskraften i et samfund, og at det er den måde, man anskuer individer på?

Ordføreren.

Jo, det tænker jeg helt klart er en faktor. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind i hele spørgsmålet om integration, bl.a. at vi lever og bor blandet.

Så ved jeg godt, at der er nogle, der vil sige, at det også er vigtigt, at vi stiller krav til unge. Det kan vi også godt tage en diskussion af, så synes jeg jo bare, at det er mærkværdigt, at regeringen har lavet den her koranlov, som netop siger: Hvis bare du presser os nok, skal vi nok give efter for vores krav; så skal vi nok ændre på os selv, før vi beder dig om at ændre dig og tilslutte dig de danske værdier. Så jeg synes, at det er en af mange faktorer.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare gøre ordføreren fra SF opmærksom på nogle statistikker, som jeg ikke ved om ordføreren er opmærksom på, f.eks. somaliske efterkommeres overrepræsentation i voldsstatistikkerne. Somaliske efterkommere er overrepræsenteret med 487 pct. i voldsstatistikkerne, og det er jo mennesker født og opvokset i Danmark, i og med at det er efterkommere, og dem vil SF nu udvide adgangen til dansk stats borgerskab for. Man vil give dem erklæringsadgang til dansk statsborgerskab, hvilket vil sige, at de kan erklære sig til dansk statsborgerskab. Så vil ordføreren sikkert sige, at det kan de ikke, hvis de er dømt for alvorlig kriminalitet. Men der er en overrepræsentation af mennesker fra MENAPT-landene, selv efter at de har fået statsborgerskab.

Så forventningen må være, at konsekvensen af det her forslag vil være, at der er mennesker, der får dansk statsborgerskab under lempeligere forudsætninger, og som ender som kriminelle efterfølgende. Kan SF virkelig stå på mål for det?

Ordføreren.

Det princip kan man jo tilføje til alt: at hvis du giver folk dansk statsborgerskab, er der en risiko for, at de senere hen ender med at begå kriminalitet. Det gælder for alle befolkningsgrupper.

Jeg har ikke de specifikke tal, som ordføreren refererer til. De passer sikkert, og det viser jo, at vi har et integrationsproblem; det har vi da. Vi skal tage det alvorligt, og vi skal gøre noget ved det. Så ved jeg ikke, hvor mange det er i forhold til den somaliske gruppe som helhed. Nu nævner ordføreren, at de er overrepræsenteret, men ud fra hvilket udgangspunkt er de så det? Er det i forhold til den danske befolkning, hvor der måske er 2 pct., der begår kriminalitet? Er det så 4 pct., 5 pct. for somaliere? Er det det 3-procentpointshop, der gør, at man ikke skal tildele dansk statsborgerskab til resten, der jo ikke er blevet dømt for noget? Det synes jeg godt man kan have en diskussion af, men jeg synes sådan helt principielt, at hvis du giver dansk statsborgerskab til nogle, er der selvfølgelig altid en risiko for, at de begår noget kriminelt senere, uanset hvilket land de kommer fra.

Spørgeren.

For nogle mennesker er der så en væsentlig større risiko, hvilket burde medføre, at man måske overvejede, om det var fornuftigt at lempe adgangen til dansk borgerskab for grupper, som har en meget markant overrepræsentation i eksempelvis voldsstatistikkerne med den konsekvens, at når de på et senere tidspunkt går ud og begår vold mod danske borgere, så kan de ikke efterfølgende udvises, fordi SF har stået her i Folketingssalen og sagt: Bare kom hid, I får dansk statsborgerskab alle sammen, hvis I er født her.

Det er jo en dybt naiv tilgang til dansk indfødsrets- og udlændingepolitik bare på den måde at dele statsborgerskaber ud som løbesedler på et marked.

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at vi med det her vil dele dansk statsborgerskab ud som løbesedler på et marked. Vi stiller jo stadig nogle krav om, at man ikke engang må være sigtet for en lovovertrædelse. Man må ikke være dømt for alvorlig kriminalitet. Det er jo stadig væk krav, vi stiller til folk i forhold til den problematik, ordføreren rejser netop omkring kriminalitet. Det stiller vi krav om.

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at vi med det her vil dele dansk statsborgerskab ud som løbesedler på et marked. Altså, vi stiller jo stadig nogle krav om, at man bl.a. ikke engang må være sigtet for en lovovertrædelse, og at man ikke må være dømt for alvorlig kriminalitet. Det er jo stadig væk krav, vi stiller til folk, i forhold til den problematik, ordføreren rejser, om netop kriminalitet. Altså, det stiller vi krav om.

Så er den næste fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Og tak til SF's ordfører for talen. Jeg tror, jeg vil sige, at jeg var en lille smule spændt på, hvor SF rent faktisk stillede sig lige præcis til det her beslutningsforslag. Men jeg vil sige, at der er nogle ting i det, som SF's ordfører siger, der alligevel forarger mig mere end blot det, at I går ind for det her. Jeg synes ellers, at ordførerens tidligere taler var begyndt at trække en lille smule i en anden retning, men når det så kommer til at bevise det, så kan vi alligevel se, at man stemmer sammen med resten af venstrefløjen.

Men noget af det, jeg gerne vil spørge lidt ind til, vedrører, at SF's ordfører nævner det her med, at der er nogle, der drømmer om at blive politibetjent. Jeg kan jo sagtens forstå, at der er nogle ting, man gerne vil, men der er en grund til, at vi ligesom har opsat nogle kriterier, bl.a. for, at man skal være dansk statsborger for at kunne uddanne sig til politibetjent. Men det er vel ikke en begrundelse for, at der er nogle, der skal have statsborgerskab på lempeligere vilkår, altså bare fordi nogle ønsker at tage en specifik uddannelse.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt at have med, at statsborgerskab ikke bare er et spørgsmål om, at du kan gå ned i stemmeboksen hvert fjerde år og stemme til et folketingsvalg. Det handler også om det rimelige i, at der er nogle jobs, man bliver udelukket fra, og nogle uddannelser, man bliver udelukket fra. Og det synes jeg også bare er vigtigt at have med i historieskrivningen og i referatet fra det her møde, altså at det ikke bare er stemmeret, som jo selvfølgelig er vigtigt, men også f.eks. det at kunne blive politibetjent, som man er udelukket fra.

Så i forhold til det her med stemmemønster vil jeg sige, at vi i SF stemmer efter hvert enkelt forslag og selvfølgelig altid tager det alvorligt. Jeg mindes faktisk, at vi på et tidspunkt stemte for et forslag, hr. Mikkel Bjørn fremsatte, om et eller andet med at udarbejde en rapport over kriminelle klannetværk og deres strukturer, fordi vi syntes, det lød fornuftigt. Så vi tager altid stilling til det enkelte forslag og tænker ikke bare: Nu fremsætter Enhedslisten et forslag, og så siger vi ja tak, eller nu fremsætter DF et, og så er det pr. definition nej tak. Vi tager altid stilling.

Spørgeren.

Men mener SF helt seriøst, at fordi der er nogle, der ønsker en specifik uddannelse, så skal vi nærmest give dem et dansk statsborgerskab, uden at vi ved noget som helst om dem? Det kan jo være nogle, der er opvokset i parallelsamfund, nogle, der ikke går ind for ligestilling, eller nogle, der ikke ønsker, at homoseksuelle skal kunne gå frit i gaderne. Er det sådan nogle mennesker, SF bare vil give et dansk statsborgerskab, altså bare fordi de ønsker at blive politibetjente?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at det jo ikke kun er ud fra den præmis, at så kan vi få flere politibetjente i Danmark. Men når andre ordførere har været inde på konsekvenserne af eller, hvad skal man sige, fordelene ved et statsborgerskab og beskriver det som det her med stemmeret og nogle andre ting, så synes jeg også, det er vigtigt lige at få udpenslet, hvad det er for nogle andre ting, og at der er tale om en adgang til jobs og en adgang til uddannelser, som man ikke har, når man ikke har et dansk statsborgerskab. Det synes jeg også bare er vigtigt at have med for folk, der sidder og lytter med derude, altså at det har andre konsekvenser end bare retten til at stemme.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Når man lytter til ordføreren, kunne man godt få opfattelsen af, at løsningen på integrationsproblemerne i Danmark ifølge SF og jævnfør forslaget her er at give lempeligere adgang til statsborgerskab til unge mennesker, som ikke ønsker at opføre sig ordentligt, og som laver ballade. For dem er løsningen ifølge ordføreren for SF så at give dem statsborgerskab og lempeligere adgang til det, for så vil problemerne med integrationen så løse sig. Er det SF's integrations- og udlændingepolitik?

Ordføreren.

Nej, jeg mener faktisk, at der er rimelig mange faktorer, der spiller ind i integrationen, og jeg tror, at det her er en af dem. Jeg tror, at noget andet er, at vi også lever og bor blandet på tværs af etniske og sociale skel. Det er derfor, vi er med i aftalen om parallelsamfund, og det er derfor, vi var med til at lave den her fordelingsaftale med gymnasierne, for det var en af de ting, der nedbrød parallelsamfund og var med til at blande eleverne. Da jeg gik på gymnasiet i Roskilde, havde vi mange elever, der kom fra Høje-Taastrup, fordi de ikke ville gå på det lokale gymnasium. Så var det kun dem, der ikke havde overskud til 45 minutters transporttid, der måtte gå der, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, at vi skal leve og bo blandet og på tværs af sociale skel, og derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at regeringen har sløjfet den elevfordelingsaftale, som vi fik gennemført sidste gang. Man sagde dengang, at man ville skynde sig at have en klar, og nu er det snart 2 år siden, mener jeg, men man har stadig ikke rigtig præsenteret et troværdigt alternativ, i hvert fald så vidt jeg er oplyst.

Spørgeren.

Det så var et længere svar, men jeg må forstå, det sådan set var bekræftende, altså at løsningen for SF er, at vi giver lempeligere adgang til statsborgerskab, og det vil så være løsningen på integrationsproblemerne. Men det er jo godt, at vi sådan set får det ridset op i dag. Der er forskel på SF og de borgerlige partier i den her diskussion, for det er jo ikke løsningen igen at åbne op for, at hvis bare man består danskprøven, har man sådan set adgang til dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Og hvis man ikke begår alvorlig kriminalitet eller er sigtet for en lovovertrædelse. Men jeg er enig i, at der er forskel på SF og Venstre, i forhold til hvad vi gør med integrationsopgaven. Jeg mener f.eks., at det var et stort fejlskud, at man lavede koranloven, som jo direkte om de her værdier, der desværre er ude i parallelsamfundene, sagde, at hvis vi bare presser hårdt nok på, skal vi nok indskrænke vores ytringsfrihed for at tilfredsstille det pres. Det synes jeg var forkert. Jeg synes, at vi skulle have stået fast og sagt, at det er de danske værdier, der gælder i Danmark, uanset hvor meget vi bliver truet, ligesom man gjorde under Muhammedkrisen.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det. Jeg forstår bare ikke helt, hvorfor SF vil den her vej. For vi må jo forstå på ordføreren, at en dispensationsmulighed i Indfødsretsudvalget i hvert fald ikke er nok, altså at vi er nødt til at lempe på reglerne, sådan at et gennemsnit på 02, når man går ud af folkeskolen, eller at man er fyldt 18 år, er tjekket af PET eller ikke har begået alvorlig kriminalitet, hvor ordføreren heller ikke rigtig kan definere, hvor man mener, at grænsen er, er nok; så skal man have et dansk statsborgerskab.

Hvorfor er det, SF tror, at man løser alle problemerne på den måde – integrationsproblemerne og hele bøtten med det, der er omkring det? Det mener man at man løser ved at lempe på reglerne. Hvis man lemper på den måde her, så har man jo overhovedet ikke længere nogen kontrol med, at dem, der rent faktisk får passet, også har taget Danmark til sig og lært sproget ordentligt.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at i forhold til at det er den eneste løsning, er svaret: Nej, det er det selvfølgelig ikke, der er mange andre løsninger på det her. Der er faktisk også, synes jeg, et godt samarbejde om nogle af tingene mellem SF og Danmarksdemokraterne, på en lang række områder, f.eks. når det gælder social kontrol, som især unge kvinder med minoritetsetnisk baggrund desværre rammes af. Der synes jeg, at vi har et rimelig godt samarbejde, faktisk et rigtig godt samarbejde.

Så til det med, om jeg tror, at det her løser integrationsopgaverne, og så er de løst, er svaret: Nej, det gør jeg jo egentlig ikke. Det er jo også derfor, at vi konstant kommer med udspil om andre ting, der også er vigtige for os – som at leve og bo på tværs af etniske og sociale skel. Det synes jeg også er vigtigt at have med, og vi har mange andre bud. Jeg har også præsenteret en del bud. Der kommer også et par fra mig inden for den nærmeste fremtid. Så det er en opgave, vi tager seriøst, og jeg tror heller ikke, at der er nogen i salen eller derude i hjemmene, der tror, at hvis vi bare gør det her, så er opgaven løst. Det tror jeg i hvert fald vil være at misforstå, hvor stort problemet er.

Spørgeren.

Men hvorfor er det så, at SF vil lempe de her regler? Hvis vi lemper på den her måde, åbner vi op for, at potentielle unge bandekriminelle, der ikke på nogen som helst måde vil Danmark og leve i Danmark efter de danske regler, bare bliver lukket ind, for de har bestået folkeskolen med 02, og de er blevet 18 år. Og hvad angår alvorlig kriminalitet, er de måske ikke kommet dertil endnu, og PET har endnu ikke vurderet dem til fare for landets sikkerhed. De bliver bare lukket ind, hvis vi gør det her.

Ordføreren.

Jeg tænker, at hvis man er bandekriminel og f.eks., hvad ved jeg, sammen med sine andre LTF-venner går ud og banker en eller anden sagesløs gammel kvinde, så skal man selvfølgelig ikke have dansk statsborgerskab. Altså, det mener jeg er helt åbenlyst, og det tænkte eksempel vil jo aldrig ske; det tager vi også højde for i forslaget her.

Den næste er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg har bare flere gange noteret, at ordføreren taler om integration som årsagen til den overrepræsentation, der er blandt somaliere og andre udlændinge i forhold til kriminalitet osv., og det undrer mig lidt. For når man angiver integration eller en manglende integration som årsagen, så er det jo noget, der peger på Danmark. Når jeg rejser rundt i Europa og jeg taler med mine europæiske kollegaer, så betragter jeg det overhovedet ikke som noget isoleret dansk fænomen, at somaliere og generelt udlændinge fra muslimske lande er langt mere kriminelle end den gennemsnitlige befolkning. Det er faktisk et fænomen i hele Europa.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig, om ordføreren kunne uddybe det der med, hvordan det kan være integrationen i Danmark, der er årsagen til, at tallene er, som de er, når tallene er enslydende i samtlige andre lande.

Ordføreren.

Jeg synes selvfølgelig, at det, vi gør her i Danmark, har en betydning for integrationen. Det har jo stor betydning, om man vokser op i et nabolag, hvor der kun bor folk som en selv, hvor man kun går i skole med folk som en selv, hvor man vokser op i et parallelsamfund, hvor man ikke anmelder sagerne til politiet, men man klarer det i et parallelretsligt system, man vokser op i et miljø, hvor man har imamer, der kontrollerer kvinder og fastholder dem i ægteskaber, eller man måske lader dem slippe med det, hvad skal man sige, kriterie, at de så forlader retten til at se deres børn. Jeg tror da helt bestemt, det gør en kæmpe forskel, om man vokser op i sådan et miljø, eller om man bor blandet og på tværs af etniske og sociale skel.

Ordføreren er også inde på, at der er lignende problemer i andre lande. Ja, der er også lignende forhold i andre lande. Man kan jo, hvis man kommer til Frankrig, også se, at de dernede har store parallelsamfund, og det er jo også et problem.

Spørgeren.

Ja, måske handler det ikke så meget om integration som sådan, måske handler det mere om kultur. Der findes jo ikke noget samfund i verden, hvor muslimer lever fredeligt med ikkemuslimer. Jeg har i hvert fald ikke hørt om det. I Pakistan, i Indien, i hele Mellemøsten, i Europa, altså hvert eneste sted, hvor islam støder op mod ikkeislam, har vi blodige grænser. Så måske kunne det være, at det ikke handler om den danske integrationsindsats, men mere om det forhold, at en islamisk tankegang på mange måder er så fremmed fra en vestlig tankegang, herunder en dansk tankegang, at det er der, vi skal gribe ind og sørge for at få lempet dem ud, der ikke ønsker at være en del af en dansk-europæisk tankegang, og vi så dermed løser alle integrationsproblemerne.

Ordføreren.

Jeg er lidt usikker på, hvordan sådan et forslag vil skulle ske i praksis. Men jeg kan da huske, at Pia Kjærsgaard, tror jeg det var, på et landsmøde sagde sådan noget med, at hvis ens barnebarn begår en forbrydelse, skal hele familien – hele familien – ud. Det synes jeg ikke er en vej vi skal gå i Danmark.

Den næste er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget. Hvis man nu har tildelt en ung, der fylder 18 år, og som er født her i Danmark af udenlandske forældre eller er kommet hertil, et statsborgerskab, fordi vedkommende ikke har begået alvorlig kriminalitet, og vedkommende som 20-årig så begår alvorlig kriminalitet, er det så godt for det danske samfund, at vedkommende er dansk statsborger? Eller ville det have været bedre for det danske samfund, at vedkommende ikke var dansk statsborger?

Ordføreren.

Det er jo i virkeligheden et problem, vi har generelt på området. Før den her sag behandlede vi jo sagen om, hvorvidt vi skulle fratage Fasar hans statsborgerskab, fordi han i 1997 fik et dansk statsborgerskab via de regler, der var dengang, og som blev stemt igennem her i Folketinget, og han så siden har begået en lang række kriminallovovertrædelser. Så det er egentlig et dilemma, der strækker sig ud over det her beslutningsforslag, og vi ville da selvfølgelig, hvis vi kunne undgå det, sige ja til det. Men det er jo altså et dilemma, der er meget større end som så. Så skulle det være sådan noget med, at man gjorde statsborgerskabet betinget, og det ville, hvis jeg husker rigtigt, bare være et brud på statsborgerretskonventionen. Man kan selvfølgelig godt dele det ønske, men det ville bare være et brud på de konventioner, vi er bundet af.

Spørgeren.

Vi kan jo bare fortsætte med den praksis, vi har i dag, og som betyder, at man, hvis man er født i Danmark af udenlandske forældre og man som voksen gerne vil være dansk statsborger, så ligesom alle andre kan søge om et statsborgerskab i stedet for nærmest gratis at få det tildelt, fordi man er født i Danmark. Så kommer man slet ikke ud i det problem, at man, hvis vedkommende i sin barndom eller i sin ungdom har begået mindre alvorlig kriminalitet, men som 20-årig begår meget alvorlig kriminalitet, har med en statsborger at gøre i stedet for en ikkestatsborger.

Ordføreren.

Jeg tror jo bare, det er vigtigt at være opmærksom på, at det problem, ordføreren skitserer, med, at man giver en person et statsborgerskab, og vedkommende så senere begår kriminalitet, er et problem, vi i forvejen har. Så kunne det være sådan noget med at gøre det betinget, hvilket bare er imod konventionerne, i hvert fald, som de er nu, og det er jo også et problem, vi ser i forbindelse med den tildeling af statsborgerskaber, der nu foregår. Altså, den eneste måde til helt generelt ikke at skulle stå med det problem ville jo være aldrig nogen sinde igen at give et statsborgerskab til nogen. Men det er, tænker jeg, trods alt ikke det, jeg hører LA siger.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har fremsat et beslutningsforslag om, at vi igen skal kunne tildele dansk statsborgerskab ved erklæring til unge, der er født og opvokset i Danmark; en adgang uden den grundige individuelle vurdering, som et statsborgerskab i mine øjne bør forudsætte.

For os i Liberal Alliance er det afgørende, at indfødsret ikke blive en formalitet. Det er ikke noget, man automatisk har ret til, heller ikke selv om man er født i Danmark. Indfødsret er en gave, den største gave, vi som samfund kan give. Og som det fremgår af grundlovens § 44, stk. 1, kræver det en lov vedtaget af et flertal i Folketinget. Det er på ingen måde tilfældigt, for det er netop meningen, at vi politikere skal tage stilling individuelt efter vores egen overbevisning, ikke bare administrativt eller automatisk. For det er ikke nok at være født i Danmark. Man skal også ønske at være en del af Danmark som land, som folk og som værdifællesskab. Det ved vi ganske enkelt ikke noget om, altså blot fordi en person er født og opvokset i Danmark.

Den gruppe, der omtales i beslutningsforslaget, kan i princippet være vokset op i parallelsamfund præget af sharia, foragte vores demokratiske værdier og være uden reelt kendskab til det danske sprog, samfund ellervores frihedsrettigheder. Skal vi så bare forære dem et statsborgerskab? Det mener vi ikke i Liberal Alliance. Vi vil tværtimod gerne have, at Folketinget i højere grad får mulighed for at tage stilling til, om ansøgere rent faktisk deler de danske liberale og demokratiske værdier. Vi mener, der er behov for en skærpelse af kravene, ikke en lempelse, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der kom en enkelt der. Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig for talen. Nu nævnte ordføreren til sidst her de liberale og demokratiske værdier, men er de liberale demokratiske værdier ikke netop, at vi vurderer individet, og hvis det er sådan, at det er en borger, der er født og opvokset her i landet, har gået i dansk skole, bestået folkeskolens afgangseksamen, så er det vel en borger, som er en del af det danske samfund og derfor også bør have de samme rettigheder, som klassekammeraten, som har haft præcis den samme opvækst, haft præcis de samme forhold, hvor den eneste forskel er, hvilket statsborgerskab forældrene har haft? Vi skal vel anskue individet som en enkeltperson og ikke alene med baggrund i, hvilken oprindelse forældrene har haft. Vi må gå ud fra, at det er omgivelserne, der har været med til at forme individet.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil hæfte mig ved den sætning, hvor hr. Peder Hvelplund nævner, at det handler om børn og unge, der har haft den samme opvækst. Lige præcis dér kan der sagtens være en forskel, og det er jo lige præcis derfor, vi ikke bare skal give automatisk adgang til det. Fordi man er født i Danmark, har man ikke nødvendigvis haft den samme opvækst. Der er jo forskel på, hvad det er for en kulturel baggrund, ens familie kommer fra, særlig hvis det er en familie, der ikke har dansk afstamning kulturelt set. Det er jo lige præcis derfor, at vi gerne vil have, at dem, vi tildeler et dansk statsborgerskab, da skal dele de demokratiske værdier, hele vores samfund bygger på. Det er i hvert fald noget, der er vigtigt for os i Liberal Alliance.

Spørgeren.

Men er det særlig liberalt at anskue et individ ud fra, hvilken tilknytning til statsborgerskab forældrene har? Det kan jo godt være radikaliserede islamister eller folk fra Indre Mission med dansk oprindelse. Det siger jo ikke noget om, hvilken opvækst vedkommende har haft, hvilken form for statsborgerskab de har haft. Det kan jo godt være, at de danske statsborgere alligevel er radikaliserede i den ene eller den anden form. Det her handler vel om, at man skal anskue det enkelte individ som det, det er – et individ, der er født og opvokset her i landet, gået i dansk skole. Hvorfor skal der gøres forskel, i forhold til hvad forældrenes tilgang er?

Ordføreren.

Helt seriøst, det her handler om statsborgerskab, det handler om, at vi skal værne om vores demokrati. Hvis vi giver statsborgerskaber til nogen, der reelt set ikke ønsker at bevare vores demokrati, vil jeg da synes det er en fejl. Derfor er det for os vigtigt, at dem, vi tildeler statsborgerskab, skal dele vores værdier og skal gå ind for det demokrati, hele vores samfund er bygget op om.

Den næste er fru Christina Olumeko.

Jeg har enormt svært ved at forstå argumentationen fra ordførerens side i den her sag. For ordføreren siger, at det er enormt vigtigt, at vi kan være sikre på, at dem, der får statsborgerskab, gerne vil bevare demokratiet, og at de ikke er imod det. Ordføreren fik også før sagt, at det er vigtigt, at man behandler eksempelvis homoseksuelle med rimelighed osv. Det er jeg jo sådan set også enig med ordføreren i. Problemet er jo bare, at det ikke er den politik, som ordføreren er fortaler for. For hvorfor mener Liberal Alliance ikke, at alle mennesker i Danmark skal igennem indfødsretsprøven, når de fylder 18 år, for at de så kan de få statsborgerskab? Hvorfor er det kun de mennesker, altså de danskere, der er så uheldige, at den ene af deres forældre eller begge deres forældre ikke havde dansk statsborgerskab ved deres fødsel?

Ordføreren.

Man kan sige, at for vores vedkommende går vi jo egentlig ind for det, der står i grundlovens § 44, stk. 1, hvilket er: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Og det er jo lige præcis den paragraf, som vi ønsker at vi skal blive bedre til rent faktisk at forvalte herinde i Folketinget, sådan at det ikke bare sker automatisk, fordi man opfylder nogle kriterier. Det kan godt være, at man er født og opvokset i Danmark og har gået i en dansk folkeskole, men vi bliver også nødt til at sikre, at dem, vi tildeler dansk statsborgerskab, rent faktisk også går ind for ligestilling og ikke ønsker et samfund, hvor kvinder ikke skal have de samme rettigheder, eller hvor homoseksuelle ikke hører til.

Spørgeren.

Der findes masser af mennesker i det her land, som har fået automatisk tildeling af deres statsborgerskab, fordi en eller flere af deres forældre havde statsborgerskab, da de blev født, og som jo ikke kan lide homoseksuelle. Der findes masser af mennesker med automatisk tildelt statsborgerskab, der ikke ønsker at have et Folketing. Der findes mennesker, der har myrdet andre mennesker, og som har fået automatisk tildelt statsborgerskab, ligesom jeg har fået, og ligesom jeg tænker at ordføreren også har fået ved fødslen. Så i sidste ende bliver den politik, vi har i dag, diskrimination, for de argumenter, som ordføreren forklarer er baggrunden for Liberal Alliances stillingtagen, gælder jo ikke for alle mennesker.

Ordføreren.

Det handler jo om, hvilken afstamning man har, og der er nogle, der har dansk afstamning, og de vil jo automatisk få dansk statsborgerskab, når de bliver født, ligesom der står i indfødsretsloven. Men dem, vi snakker om her, er jo dem, der er født af udenlandske forældre, og jeg synes da, at vi skal værne om, hvem det er, vi inviterer ind i vores fællesskab, frem for bare automatisk at give det, bare fordi man tilfældigvis er født i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Og tak for en rigtig fin debat. Nu kunne jeg høre, at der var flere ordførere, der blev ved med at sige, at hvis man får det danske statsborgerskab, kan man blive bedre integreret. Det burde være omvendt. Altså, man skal være rigtig godt integreret i Danmark, man skal tage Danmark til sig, og så kan man søge om det danske statsborgerskab ligesom alle andre. Jeg vil sige, at vi stiller os det samme sted, som vores regeringsvenner gør. Det er jo selvfølgelig et forslag, vi ikke stemmer for.

Jeg synes, det er at gå for vidt her. Jeg har tidligere selv været ude at sige, at hvis man skal lempe på noget i forhold til statsborgerskab, skulle det måske være en enkelt ting, og det kunne måske være beskæftigelseskravet i forhold til de unge. Det har vi været ude at sige flere gange, og det kunne jeg også godt se var på lovkataloget tilbage i 2022, inden den nye regering kom til, men det blev så pillet ud igen.

Men som udgangspunkt holder jeg fast i det, som jeg altid har sagt, og det, som jeg også altid vil sige: Det med at få et dansk statsborgerskab er ikke bare sådan et formelt medlemskab. Det er jo noget, hvor man er dybt integreret og en del af en retsorden og også en del af en samfundsopfattelse. Det synes jeg er vigtigt, og det synes jeg vi skal holde fast i, og jeg synes også, vi skal holde fast i en fair praksis, som skal tage højde for individets ønske og samfundets samlede interesse.

Jeg kan også godt erkende, at der nogle gange godt kan være nogle sager. Nu er jeg så heldig også at sidde i Indfødsretsudvalget, så ja, der kan godt være nogle sager, og jeg synes også, det er rigtig fint, at vi har et Indfødsretsudvalg, hvor man kan tage nogle af de her sager op. Det synes jeg er helt fint, og det gør vi sådan set også jævnligt, men det at gå planken helt ud i forhold til at indføre den gamle § 3 a er vi sådan set ikke for. Men vi vil rigtig gerne være med til at snakke om beskæftigelseskravet, som vi også tidligere har sagt, og hvis man så virkelig gerne vil være med i indfødsretsaftalen, kan man jo altid tage fat i ministeren. Det er jo der, det sker, og ikke via et beslutningsforslag. Vi stemmer imod. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg kan forsikre ordføreren om, at vi ofte tager fat i ministeren og siger, at vi absolut er tilgængelige i forhold til at deltage i at lave en ny indfødsretsaftale. Imødekommenheden i forhold til vores synspunkter har bare desværre ikke været så stor.

Nu var det i forhold til det, som ordføreren nævnte i forhold til spørgsmålet omkring statsborgerskab og integration. Jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på, at der jo faktisk findes danske studier, som viser, at det at give statsborgerskab styrker integrationen. Det er altså studier, der er lavet om indvandrere fra ikkevestlige lande. Jeg mener, det er tilbage fra 2022 eller sådan noget. De viser, at ud af den gruppe er der 58 pct. af de ikkevestlige indvandrere, som har fået statsborgerskab, som er i arbejde eller i uddannelse, hvorimod det kun er 40 pct. af dem, som ikke har fået statsborgerskab.

Det er ikke, fordi der er forskellige udgangspunkter. Det er der simpelt hen korrigeret for. Så det har faktisk en positiv effekt. Bidrager det for ordføreren ikke til, at det kunne være en ret god idé, at man faktisk også er med til at styrke integrationen?

Tak. Ordføreren.

Det er jo altid en god idé at være med til at styrke integrationen. Det er det altid, uanset hvad det er for et område, vi taler om. Om det er foreningsliv, om det er på gymnasier eller på skoler, eller hvad det er, så er det jo altid en fordel at gøre, hvad man kan, for at styrke integrationen.

En anden ting er jo også bare, at efter min egen opfattelse kommer integrationen mange gange indefra, altså fra en selv, fra mig, og fra ens familie. Så hvis man kan få det til at fungere, og hvis man kan blive integreret den vej, så åbner der sig jo alle de her døre efterfølgende.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det, vi ofte oplever, er, at selv om det kommer indefra, er der nogle barrierer, som gør, at man ikke får statsborgerskab, og det er netop det, der kommer til at betyde, at man kan føle sig ekskluderet.

For jeg tror, det er rigtig svært – det synes jeg i hvert fald det er i mange af de sager, vi også ser i Indfødsretsudvalget – for de unge mennesker, der er født og opvokset i landet, og som har bidraget på de måder, de nu kan. Alligevel møder de en lukket dør på grund af nogle bureaukratiske benspænd, som enten gør, at de slet ikke kan få statsborgerskab, eller at de skal vente til ret sent i deres livsforløb med at kunne få det, med alle de negative konsekvenser, det måtte have. Det er jo en form for eksklusion. Det kan da ikke være hensigten.

Ordføreren.

Nej, det kan ikke være hensigten, og det er jo også derfor, jeg sådan set ret klart og tydeligt sagde i min ordførertale, at hvis man skal kigge på et benspænd, er beskæftigelseskravet nok det største benspænd.

Jeg har jo mødt mange af de her unge mennesker, som står og skal vælge mellem at arbejde i Netto 3½ år eller tage en uddannelse som tømrer, murer, elektriker, eller hvad de nu ellers kan finde på. Det synes jeg er et benspænd, altså at mange så vælger at arbejde i stedet for at tage en uddannelse.

Den næste er fru Zenia Stampe.

Jeg hæfter mig ved, at hr. Mohammad Rona siger, at man skal gøre sig fortjent til at få dansk indfødsret – og jeg kan se, at ordføreren nikker. Så vil jeg bare spørge, om man er imod, at børn kan få indfødsret med deres forældre. For det er så ikke, fordi børnene har gjort noget for at gøre sig fortjent til det. Det er jo forældrene, der har gjort sig fortjent til det. Skal de så ikke i fremtiden kunne blive danske statsborgere med deres forældre?

Ordføreren.

Men det er jo sådan i dag, at bipersoner også bliver danske statsborgere, når deres forældre bliver det. Det er sådan, jeg selv fik dansk statsborgerskab. Det var, fordi mine forældre fik dansk statsborgerskab. Så fik min bror og jeg også dansk statsborgerskab som bipersoner, og det er jo sådan set fint nok. Det er sådan, loven er i dag.

Spørgeren.

Ja, det er præcis sådan, loven er i dag, og det vil sige, at den ene klassekammerat kan opleve at blive dansk statsborger med sine forældre, og at den anden kan være så uheldig, at forældrene ikke kan leve op til kravene til dansk statsborgerskab, hvorefter vedkommende så selv skal igennem den her lange proces. Der mener jeg bare, at hvis man grundlæggende mener, at det her er noget, man selv skal gøre sig fortjent til, og at det nærmest er fremmende for integrationen, at man ikke bare får det forærende, så burde hr. Mohammad Rona jo også være imod, at børn får det som bipersoner med deres forældre.

Ordføreren.

Nu skal vi også lige huske på, at der altså er nogle forældre, som vælger ikke at blive danske statsborgere, og når de forældre tager det aktive valg at sige, at de ikke vil være danske statsborgere, så går det ud over deres børn. Dem er der faktisk rigtig mange af, og jeg har jo også mødt rigtig mange af dem, som siger: Hvorfor er det så svært for min dreng at blive dansk statsborger? Og så siger jeg til dem: Det er jo, fordi du selv har sagt nej til det dengang, så nu skal din søn og din datter leve op til de høje krav. Sådan er det, og den del af det kommer vi ikke til at lave om på.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak for ordet. Jeg vil gøre det kort. Det, vi behandler i dag, er en genfremsættelse af B 52 fra folketingsåret 2022-23, som er et beslutningsforslag om at give statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark. Fra Konservatives side støtter vi ikke beslutningsforslaget her. Det gjorde vi heller ikke, sidste gang det var oppe. Og hvis man har fulgt med i vores indsats for at få strammet op på reglerne for, hvem der kan få dansk statsborgerskab, så ved man, at vi er meget imod det her.

Det her forslag vil nemlig betyde, at vi automatisk giver statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark, og det kan vi ikke bakke op om. Man har ikke ret til dansk statsborgerskab. Det er en gave, som man skal gøre sig fortjent til. Vi vil gerne stramme yderligere op på reglerne om indfødsret, ikke lempe dem, og vi kom med ni forslag til stramninger på området her i efteråret i et udspil. Derfor støtter vi som nævnt ikke op om forslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel for talen. Det er jo ikke os alle sammen, der gør os fortjent til at blive danske statsborgere. Nogle af os bliver det bare ved fødslen, fordi vores forældre er danske statsborgere.

Hvorfor er det mere rimeligt, at fordi mine forældre er danske statsborgere, bliver jeg dansk statsborger, hvorimod min klassekammerat, som også er født og opvokset her i Danmark og har præcis de samme opvækstbetingelser, så ikke bliver dansk statsborger? Vi har haft præcis de samme opvækstbetingelser, gået i den samme skole, tager den samme videreuddannelse og skal på de samme studieture. Jeg kan bare få et pas; det kan min kammerat ikke. Hvad er det rimelige i det?

Ordføreren.

Vi er principielt imod det her med, at man bare automatisk uddeler statsborgerskab. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til, og der har vi sat nogle kriterier, dvs. nogle regler for, hvad det er, man skal leve op til for at få dansk statsborgerskab.

Det synes vi at vi skal stå fast på, og vi vil gerne stramme det yderligere. Så jeg tror ikke, at vi ser ens på det.

Spørgeren.

Jeg synes bare ikke, at ordføreren svarer på mit spørgsmål. Jeg har ikke gjort mig fortjent til statsborgerskabet. Jeg har ikke gjort noget for det; jeg har ikke gået til nogen prøver, jeg har ikke taget nogen test, og jeg har ikke skullet forklare, hvad for nogle værdier jeg har. Jeg har bare fået statsborgerskabet i gave ved min fødsel. Det har min kammerat bare ikke, alene af den grund at min kammerats forældre ikke er danske statsborgere.

Hvorfor er det rimeligt? Hvad siger det om ham, at hans forældre ikke har dansk statsborgerskab? Og at mine har, gør så, at jeg kan få det som gave, men han skal vente i 30 år for at kunne få det.

Ordføreren.

Spørgeren er jo netop lige selv inde på grunden til, at den person, som spørgeren omtaler, ikke får dansk statsborgerskab ved fødslen. Det er jo, netop fordi han har forældre, der ikke er danske statsborgere, og derfor skal man jo ikke automatisk have det.

Det ser vi så bare forskelligt på og er ikke enige med Enhedslisten i, at man automatisk skal have det. Vi synes, det er noget, man skal gøre sig fortjent til, og der er nogle kriterier, man skal leve op til. De kriterier vil vi gerne have strammet yderligere på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har lyst til at spørge fru Brigitte Klintskov Jerkel, om hun ikke deler en tanke med mig i forhold til det grædekoneri, vi hører fra Enhedslisten her. Altså, lad os forestille os et barn, som er så utrolig heldig at komme ud af det ofte totalt fejlslagne samfund, som hans forældre af forskellige årsager måtte være flygtet fra, og som så kommer til Danmark, får lov til at gå i skole side om side med børn, der er født i Danmark og derfor har en arveret til de fordele, får lov til at komme på de samme studieture og får alle de privilegier, mens man kan se, at alle dem, som ikke havde den fantastiske mulighed, sidder nede i Pakistan eller i Iran, eller hvor det nu måtte være – altså i lande, hvor der ingen fremtidsmuligheder er. Kunne man ikke også vende det scenarie om og sige: Nej, hvor er lille Ali heldig? Men venstrefløjen, grædekonerne, kan kun se uretfærdigheden.

Ordføreren.

Jo, jeg er faktisk meget enig i, at sådan kan man faktisk godt se på det. Man er netop meget heldig, når man får lov at være her, og det er jo ikke sådan, at man ikke kan være i Danmark, selv om man ikke har et dansk statsborgerskab. Det kan man jo så af andre grunde. Hvis man er heldig, kan man det. Så det er jeg enig i.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Folketinget skal her tage stilling til et forslag, der på overfladen taler om demokrati og deltagelse, men som i virkeligheden handler om endnu en uansvarlig udvanding af det danske statsborgerskab. Endnu en gang står venstrefløjen med åbne arme og tilbyder det, der burde være Danmarks fineste gave, nemlig statsborgerskabet, til en bred gruppe uden de nødvendige garantier for tilknytning, loyalitet og kulturel forståelse.

Statsborgerskab er ikke et administrationsnummer. Det er ikke en blanket. Det er et bånd, en pagt og en dyb tillidserklæring fra Danmark til et menneske og en tilsvarende forpligtelse fra det menneske over for Danmark. Grundtvig, som var den første formand for Indfødsretsudvalget, sagde det meget fint:

»Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædrene land, som det kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men aldrig bør gøre det uden hensyn til sit eget tarv og det almindelige bedste.«

Hvor er dette hensyn i venstrefløjens forslag i dag? De unge, som forslagsstillerne taler om, har muligvis boet i Danmark, men hvad ved man om deres værdier, deres loyalitet og deres evne til at bidrage til det danske fællesskab? I Dansk Folkeparti spørger vi: Hvorfor skal et land uddele sin identitet på baggrund af skolegang alene? Hvorfor skal vi uddele statsborgerskab til unge, vi ikke kender, og som vi ikke har mulighed for at vurdere individuelt?

I 1850 blev der tildelt indfødsret til blot ti personer efter individuel behandling – ti personer – og med grundighed og med omtanke. I dag vil man indføre automatordninger, hvor tusinder hvert år kan blive statsborgere uden samtale og uden nødvendig forankring i det danske folk. Forslaget om genindførelse af § 3 A gør det muligt at springe køen over. Det vil gøre det lettere for personer, som måske har en fortid med kriminalitet og måske har skrevet sig ud af det danske fællesskab, men som nu blot ved erklæring kan blive en del af folket.

Venstrefløjen siger, at det handler om inklusion. I Dansk Folkeparti siger vi, at det handler om ansvar. Vi siger nej til automatisk tildeling af statsborgerskab. Vi siger nej til idéen om, at man bliver dansker alene ved at være født i Danmark. Dansker bliver man ved hjerte, ved gerning og ved loyalitet. Vi siger derfor klart og tydeligt, at dansk statsborgerskab er for dem, der har gjort sig fortjent til det, ikke for dem, der blot befinder sig i Danmark ved tilfældighedernes spil. Det handler ikke om at afvise nogen i blinde. Det handler om at kræve noget i respekt for Danmark, for vores værdier og for de mennesker, der hver dag bidrager til vores samfund og har gjort sig fortjent til den største gave, vi kan give, nemlig at blive en del af os. Derfor stemmer Dansk Folkeparti imod det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, hvordan udlændingedebatten de sidste år er kommet til at handle mere og mere om indfødsret. Det er måske i virkeligheden, fordi man har strammet reglerne for opholdstilladelse så meget, at interessen nu kredser om statsborgerskab. Jeg vil så sige, at jeg synes, at mange af de her spørgsmål i virkeligheden hører hjemme i en diskussion om opholdstilladelse, og hvem vi giver opholdstilladelse, for jeg synes jo, at i det øjeblik, man giver mennesker opholdstilladelse i Danmark – mennesker med børn eller mennesker, der får børn i Danmark – påtager man sig også et ansvar for de børn. Jeg mener jo grundlæggende, at ligesom børn ikke skal gøre sig fortjent til deres forældres kærlighed, skal børn heller ikke gøre sig fortjent til at føle sig hjemme i det, som er deres hjemland.

Det er jo grundlæggende det, det her forslag handler om. Selvfølgelig er der alle mulige praktiske konkrete fordele ved at være statsborger – man kan stemme, man kan læse til politimand, man kan ikke udvises osv. osv. – men for mig handler det jo grundlæggende om at sende et signal til de børn, der vokser op i vores land, og mange er endda født her og vokser op med dansk som deres andet modersmål, om, at det her også er deres hjem, for jeg ved egentlig ikke, hvad de ellers er, hvis de ikke er danskere.

Det var derfor jeg stillede det spørgsmål til ministeren, som for mig faktisk er det afgørende spørgsmål: Hvordan skal vi se på de børn, der vokser op i Danmark, går i danske institutioner, går i dansk skole, tager en dansk ungdomsuddannelse osv. osv.? Hvis vi ikke skal se dem som danskere, hvad skal vi så se dem som? Og hvad er det egentlig for et signal, vi sender til dem, når vi på den ene side siger, at de skal være danske i hjertet, og det mener jeg også, og at de ikke må leve i et parallelsamfund, og samtidig fastholder vi krampagtigt, at de ikke er danske. Det synes jeg er meget forvirrende, især over for børn.

Det er derfor, jeg i virkeligheden ikke er så optaget af paragrafferne, selv om det i sidste ende jo er et spørgsmål om paragraffer. For mig er det en følelsesmæssig ting på linje med at være forælder, for sådan er det også at være et fædreland for nogen. Det er en følelsesmæssig tilknytning. Jeg kan godt se, der kan være enkelte, hvor man tænker: Nej, de skulle da slet ikke være danskere, for det har de da ikke gøre sig fortjent til. Men hvad med alle dem, og det er jo flertallet, som vokser op og føler sig danske og fejrer deres fødselsdag med danske flag, og som vi så alligevel insisterer på ikke er danske, og som vi også skaber andre forventninger til, end vi vil gøre over for danske unge.

Der bliver det jo så konkret, når vi siger til de unge, til alle de andre: Tag jer en uddannelse. Og det er så lige meget, om det er en lang eller kort eller mellemlang videregående uddannelse, for det er det generelle budskab, vi sender til alle børn og unge i Danmark: Tag jer en uddannelse, skab fremtiden for jer. Men lige præcis til de her unge siger vi både, at de ikke er danske, men vi siger også, at de skal gøre andet, end deres kammerater gør. Om det så er produktivt eller kontraproduktivt i forhold til integrationen, ved jeg ærlig talt ikke. Der er nogle i dag, der har diskuteret, om det kan løse integrationsproblemer. Men for os handler det ikke om at løse integrationsproblemer; for os handler det om børneomsorg. Hvordan er man et samfund og et fællesskab for de borgere, der vokser op her?

Jeg synes ikke, vi er et særlig, hvad kan man sige, hjertevarmt fællesskab, når vi insisterer på, at fremmedgøre børn, der vokser op her og er klassekammerater med vores egne børn. Jeg bryder mig ikke om, at 10 pct. af vores befolkning og flere og flere, der er født og opvokset i Danmark, skal leve med en bevidsthed om ikke at være rigtige danskere, samtidig med at vi siger, at de skal være danske i hjertet, og at de ikke må leve i et parallelsamfund. Men virkeligheden for dem er jo, at de er i et ingenmandsland, og det synes jeg er noget af det værste, man kan gøre ved børn, for børn skal mærke deres forældres kærlighed, og de skal vide, at de hører hjemme et sted, og det er i Danmark for børn og unge, der er født og opvokset her.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til det her med, om vi skal betragte de her børn som værende danske eller ej. Er ordføreren ikke enig med mig i, at det, der er det pinefulde dilemma i den her sag, er, at det ikke kan rulles tilbage, hvis vi automatisk giver statsborgerskaber ved fødsel eller i 18-årsfødselsdagsgave og det så 5-10 år efter viser sig, at de her mennesker egentlig ikke var danske, dvs. egentlig havde loyalitet med et andet sted i verden eller værdimæssigt et helt andet sted? Så har de ligesom fået det.

Derfor er dilemmaet, at hvis ikke man har nogle relativt stramme regler og også nogle regler, der utilsigtet rammer nogle uskyldige og rammer nogle, som vi gør livet besværligt for, så bliver det sværere for os ligesom at forebygge afsløringen af, at nogle rent faktisk ikke er danske, selv om vi troede, de var det.

Ordføreren.

Jo, men mange vil jo være her uanset hvad. Selv dem, som ikke får dansk statsborgerskab, og som begår kriminalitet, vil jo meget ofte alligevel blive her, fordi de ikke kan udvises, fordi de netop har boet i Danmark hele deres liv. Så vil det tit være imod konventionerne at udvise dem; det ved vi, der tilbringer mange timer i salen her, jo udmærket godt.

Så hvad vil man egentlig opnå ved ikke at give dem det statsborgerskab, hvis man alligevel ikke kan udvise dem? Jamen så kan det være, at de skal tilbringe deres liv på Kærshovedgård, hvis de en dag begår kriminalitet. Det ved jeg ærlig talt ikke om er i det danske samfunds interesse.

Så nogle gange bliver jeg også i tvivl om, om det egentlig er i Danmarks interesse, at blive ved med at fastholde selv dem, som ikke er fuldstændig velintegrerede, og som ikke er helt danske i hjertet, eller hvad man nu kan sige, i det der ingenmandsland, for det ingenmandsland kan meget hurtigt blive Kærshovedgård, og det vil jeg vove at påstå er en kæmpe belastning for vores samfund at have mennesker levende i sådan et regime og sådan et system, især for lokalsamfund. Det er en kæmpe omkostning.

Spørgeren.

Man kunne f.eks. opnå det, at de mennesker ikke kunne stemme ved folketingsvalget. Jeg synes egentlig, det har en selvstændig værdi, at mennesker, som overhovedet ikke vil det her samfund og er loyale over for noget helt andet, ikke kan deltage i den nationale valghandling.

Det der med, om man skal være dansk fuldstændig helt ind i hjertekulen, kan vi jo aldrig nogen sinde teste nogen for. Hvis ens bedsteforældre kommer fra Tyrkiet og Tyrkiet spiller fodbold mod Argentina, gør det mig altså ikke noget, at man holder med Tyrkiet i den fodboldkamp. Men skal man kunne stemme ved folketingsvalget, hvis man alligevel ikke vil det her samfund? Det er jo det, det handler om.

Ordføreren.

Jo, men så er vi også der, at hvis det egentlig i sidste ende er det sidste sådan helt konkrete, formelle, vi giver afkald på, altså ens stemme, så synes jeg, at det er en meget høj pris. Erkendelsen er jo, at de kan stemme til kommunalvalget og de ikke kan udvises, så måske er det kun det med stemmeretten.

Det er, vil jeg nok vove at påstå, relativt få, der så ville stemme noget, som er helt vildt udemokratisk. Altså, mig bekendt har vi ikke særlig mange partier opstillet til Folketinget, som er decideret udemokratiske. Jeg vil vove at påstå, at Stram Kurs måske var derudeomkring. Der var så ret mange indfødte danskere, skulle jeg hilse at sige, der valgte at stemme ham på ham ude i min egen valgkreds.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Jeg tror, jeg vil blive lidt i det samme emne, som hr. Frederik Vad også er inde på, og også det sidste, som fru Zenia Stampe siger. Så er der lige den her brøkdel, og det var egentlig også det, jeg hørte ordføreren sige i sin tale, altså at der er en rigtig stor del, som er danske i hjertet, og jeg tror egentlig, at vi på det punkt er enige om, at der er rigtig mange, også af dem, der i dag bliver tildelt dansk statsborgerskab, som også er berettiget til det, og som vi i Liberal Alliance også ønsker skal tildeles dansk statsborgerskab. Men der er bare også en gruppe, som ikke er danske i hjertet, som ikke vil vores demokrati det bedste, og som jeg i hvert fald ikke mener skal tildeles et dansk statsborgerskab. Og det er jo der, dilemmaet kommer. For opsætter vi en automatik, hvor vi bare giver det til alle, så vil vi få for mange af dem her, der ikke vil vores samfund det bedste, og det er jo den bekymring, jeg i hvert fald har. Og der vil jeg egentlig bare høre ordføreren: Er det slet ikke en bekymring, som ordføreren fra Radikale Venstre har?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke det, som det her forslag handler om. Det handler om børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Det spørgsmål, som fru Sandra Elisabeth Skalvig rejser, er jo et andet spørgsmål, vi også har brugt mange timer i Folketingssalen på at diskutere, nemlig om man så skal kunne frasortere nogen, fordi de på en eller anden måde dokumenterbart ikke er demokrater, eller hvad man nu vil kalde det. Det synes jeg er et andet spørgsmål.

Men hvis man så endelig også skulle begynde at tage det op i forhold til 18-årige, så synes jeg også, det ville være meget svært, for jeg synes godt nok også, det er meget hårdt, hvis de skal begynde at gå ind og vurdere mindreåriges demokratiske sindelag. Altså, der er utrolig mange meget kloge, modne børn og unge. Der er også mange, hvor man tænker, at det er udmærket, at de lige har et par år at modnes i, og man ville jo ikke drømme om at lade det få konsekvenser for dem, hvad de muligvis har skrevet som 15-årige et eller andet sted på internettet.

Spørgeren.

Jeg kan ikke se, at jeg egentlig taler om noget andet end lige præcis det beslutningsforslag, som er fremsat her. For beslutningsforslaget går jo lige præcis ud på, at man vil lempe kravene til, at børn og unge, der er født i Danmark, kan søge via erklæring og ikke, som reglerne er i dag, hvor man enten skal være biperson eller alternativt selv skal søge, når man bliver 18 år, og opfylde de samme kriterier som alle andre. Der ser jeg bare problematikken i, hvis man gør det automatisk ved tildeling, for jeg synes, det er problematisk, at der altid vil være en gruppe, der ikke er danske i hjertet, og det er den gruppe, jeg er bekymret for, og det er den gruppe, jeg mener vi skal sikre ikke tildeles statsborgerskab.

Ordføreren.

Jamen det problem mener ordføreren jo allerede eksisterer i de nuværende kriterier. Altså, det at søge efter de gængse retningslinjer er heller ikke nok til at afsløre og frasortere antidemokrater. Det er jo en generel problemstilling, som ordføreren og flere partier i Folketinget mener vi har i forhold til reglerne om indfødsret, og derfor er det jo en særskilt problemstilling. Ja, hvis man mener, at det gør sig gældende i forhold til de nuværende regler, så vil det selvfølgelig også gøre sig gældende i forhold til sådan nogle regler her, for her handler det jo om, at hvis man lever op til gængse kriterier, skal man kunne få statsborgerskab, hvorimod det, som LA med flere har foreslået, jo er, at man skal igennem en screeningmodel, og det er så et helt andet spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg i dag er her som vikar for vores indfødsretsordfører, Helene Brydensholt, men jo også i min egenskab af at være Alternativets minoritetsordfører.

Det er ingen let opgave at få et dansk statsborgerskab i Danmark. Faktisk er Danmark et af de absolut sværeste lande i Europa og de vestlige lande at blive statsborger i, og for mange er vejen dertil et langt og opslidende forhindringsløb. Med det her beslutningsforslag ønsker vi sammen med Radikale Venstre og Enhedslisten at gøre det nemmere for unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, at opnå et dansk statsborgerskab. De her mennesker er allerede danskere, der er tale om en gruppe mennesker, der har gået i vuggestue, i dansk børnehave og dansk folkeskole, de har deltaget i dansk kultur- og foreningsliv, og de kender det danske samfund indefra. Alligevel skal de søge om statsborgerskab på samme vilkår som mennesker, der kommer til Danmark som voksne, og det betyder, at de skal leve op til en række krav, som er blevet strammere og strammere over årene. Det gælder bl.a. sprogkravet, vandelskravet, selvforsørgelseskravet, kravet om en bestået indfødsretsprøve og ikke mindst også, at de skal leve op til beskæftigelseskravet, som spænder ben for, at rigtig mange unge kan tage en uddannelse.

Når man hele sit liv har kaldt Danmark for sit hjem, man har talt dansk som sit modersmål, og man har været en del af det danske fællesskab, så kan det føles dybt uretfærdigt, ekskluderende og fremmedgørende at skulle bevise sit danske tilhørsforhold, og risikoen er, at de unge mennesker ender med at miste tilliden til det samfund, de ellers har været en del af hele deres liv, og den risiko skal vi ikke løbe. Samtidig har Danmark i forhold til statsborgerskabskonventionen en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen for statsborgerskab for personer, der er født og opvokset her i landet, og det er på høje tid, at vi tager et ansvar på os og sikrer, at vi lever op til vores internationale forpligtelser ved at gøre det nemmere for unge, der er født og opvokset i Danmark, at opnå et dansk statsborgerskab og dermed officielt blive anerkendt som de danskere, de allerede er.

Så vil jeg også gerne knytte en kommentar til debatten her i dag. For sådan set fra alle de partier, der i dag siger, at de vil stemme imod beslutningsforslaget her, lyder hovedargumentet jo, at man gerne vil sikre, at de mennesker, der har et dansk statsborgerskab, har de rigtige værdier, at de beskytter demokratiet, at de ikke gør lgbt-personer fortræd, at de ikke begår kriminalitet osv., og det er, tænker jeg jo, egentlig en intention, alle partier ønsker at styrke. Vi ønsker alle sammen, at mennesker, der er i Danmark – statsborgerskab eller ej – ønsker at være en del af vores samfund, og at de har de værdier, vi alle sammen finder gode. Problemet er jo så bare, at argumentet ikke holder. For størstedelen af danskerne får jo i dag automatisk tildelt et statsborgerskab – det er jo det, de fleste af os her i salen har fået – og der er ingen som helst, der har tjekket vores værdier. Der findes mennesker, der automatisk får tildelt et statsborgerskab, fordi begge deres forældre eller en af dem har et dansk statsborgerskab, og som stemmer til folketingsvalg, men som har skidte værdier, som slås, som begår kriminalitet, og de er ikke udsat for de samme krav og betingelser som alle de mennesker, der var så uheldige, at de ikke automatisk fik tildelt et statsborgerskab ved deres fødsel. Så argumentet om frie værdier eller om at beskytte værdier holder jo sådan set ikke, og jeg synes, at Liberal Alliances ordfører fik sagt det meget ærligt, altså at det handler om afstamning. For det er det, det handler om. Det handler ikke om værdierne. Det handler om, hvor ens forældre er fra, eller rettere sagt, om de havde et statsborgerskab, da de blev født, så det handler ikke om værdierne.

Så er der en sidste kommentar om det med et parlamentarisk grundlag. Jeg kunne forstå, at Dansk Folkeparti var meget optaget af, at en eventuel fremtidig regering med Alternativet som parlamentarisk grundlag ikke ville forbedre vilkårene for danskere, der ikke har et dansk statsborgerskab. Der kan jeg sige – og det er måske mest af alt som en rettelse – at Alternativet ikke var parlamentarisk grundlag for den tidligere socialdemokratiske regering, og at det da klart er ambitionen for Alternativet, at vi ønsker at forbedre vilkårene for etniske minoriteter i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil bare korrigere ordførerens bemærkning om, at de folk, der sidder her i dag, alle sammen har fået tildelt et statsborgerskab. Flertallet af dem, der sidder her, hvis ikke nærmest alle, tror jeg, er jo blevet født med det danske statsborgerskab som en del af den danske familie. Så der er jo en forskel på, om man allerede er en del af fællesskabet, om man allerede er en del af familien, og om man så bliver inviteret ind i familien for at blive en del af den. Hvis jeg inviterer folk ind i mit hjem og de så ikke opfører sig ordentligt eller de ikke overholder familiens regler, så beder jeg dem da pænt om at forlade huset igen, men hvis det måske er min egen søn, der forbryder sig mod familiens regler, så vil jeg måske i stedet sende ham op på værelset. Så det er jo forskellen på at være en del af familien og være en del af fællesskabet og så at ønske optagelse i det selv samme fællesskab.

Ordføreren.

Alle os eller i hvert fald de fleste af os, der sidder her i salen i dag, vil jeg antage har automatisk et statsborgerskab igennem mindst en af vores forældre, og ingen af os er blevet bedt om at skulle bevise, hvilke værdier vi har, og vi har ikke skullet levet op til krav. Der findes jo mennesker i det her land, som ikke ønsker at have et Folketing, som er neonazister, som begår kriminalitet, men som har fået et statsborgerskab igennem deres forældre. Det kunne vi jo godt i Folketinget lave om.

Jeg synes jo faktisk, at man i de partier, som ordføreren selv er fra, som Dansk Folkeparti, men også alle de andre partier, der siger, at argumentationen for at stemme imod det her beslutningsforslag er, at man gerne vil sikre sig, at dem, der har et statsborgerskab, har de rette værdier, bør fremsætte det lovforslag, der handler om, at alle danskere, når de fylder 18 år, alle herboende borgere, skal igennem en indfødsretsprøve. For først dér vil det ikke være hyklerisk.

Spørgeren.

Nej, for der er forskel på allerede at være en del af familien og fællesskabet og så at ønske optagelse i det selv samme fællesskab. Nu har jeg ikke nogen søn, men hvis jeg engang får en, som pludselig forbryder sig mod alle de værdier, vi har i vores familie, så er det jo ikke, fordi han holder op med at være en del af familien. Men hvis der er en person, der ønsker optagelse i familien, og som ønsker at komme med til alle familiefesterne og blive betragtet som en fuldbyrdig del af familien, så vil der måske være en gensidig forventning om, at den person indordner sig under de regler og de værdier, som familien bygger på, og det er forskellen på at være en del af fællesskabet og at ønske at blive en del af fællesskabet.

Ordføreren.

Jeg tror mest af alt, det er forskellen på Alternativets definition af den danske familie og så Dansk Folkepartis definition af den danske familie. For vi har det sådan set sådan, at alle de mennesker, der bor i Danmark og føler sig danske, er danske og en del af den danske familie, mens det for Dansk Folkeparti er vigtigere, hvor deres forældre er fra. Det er den afgørende forskel på, hvordan Dansk Folkeparti og Alternativet forstår den danske familie.

Hr. Frederik Vad.

Tak for det. Og tak for en kraftfuld tale, selv om jeg er uenig i meget af det. Jeg synes, ordføreren i sin argumentation overser, at det her jo er en erfaringsbaseret politik. Altså, hvis man tager ud på RED Safehouse, som har nogle af de mest beskyttede krisecenterpladser i Danmark, så har 85 pct. af dem, der har boet der, siden RED Safehouse blev oprettet, rødder i Mellemøsten og Nordafrika, men det er kun 5 pct. af den danske befolkning, der har rødder i Mellemøsten og Nordafrika.

Vi har jo lighed for loven i Danmark, og det vil sige, at på den ene side har vi en erfaring med, at en bestemt del af arabisk kultur har meget svært ved at fungere i de vestlige samfund, og på den anden side har vi en masse mennesker, som – som ordføreren så rigtigt siger – egentlig gør alt det, vi siger, og har de rigtige værdier, som så også bliver ramt af de her regler. Og ligesom med 24-årsreglen har vi bare lavet det skøn, at det på en eller anden måde er vigtigere at få bekæmpet den her kultur, og så må man betale prisen for det. Kan ordføreren ikke se, at det den erfaringsbevidsthed, der ligger i det?

Ordføreren.

Ordføreren har ret i, at migranter i Danmark er overrepræsenteret f.eks. på krisecentrene og også i kriminalitetsstatistikkerne. Der er også en række andre grupper i Danmark, der er overrepræsenteret, f.eks. når det gælder kriminalitet. Det gælder eksempelvis mænd og ufaglærte. Men når det handler om de grupper, bruger vi jo ikke statsborgerskab til at løse det problem, fordi vi ser det som sociale problemer. I Alternativet ønsker vi at have en ensartet politik til alletyper af grupper, der er overrepræsenteret f.eks. på krisecentre og i forbindelse med kriminalitet. Hvad angår krisecentrene, så kræver det en særlig socialpolitik rettet mod de grupper, og hvad angår forebyggelse af kriminalitet, så kræver det jo en politik rettet mod de grupper, hvilket jo svarer til det, vi gør, når det handler om ufaglærte, eller når det handler om mænd.

Spørgeren.

Det er jo så her, den store uenighed opstår, altså med hensyn til om det skyldes sociale problemer. Der er noget, der skyldes sociale problemer, men kultur – og det jo det, vi apropos det erfaringsbaserede har lært gennem de sidste 40 år – slår ofte alt, i hvert fald i nogle miljøer. Det vil sige, at der kommer en kultur ind udefra, som har rødder i dele af de arabiske samfund med islam som fællesnævner, og det kan vi ikke løse, hvis vi fører en politik, hvor vi automatisk giver folk rettigheder kun ud fra objektive kriterier.

Ordføreren.

Jeg ved, at ordføreren og Socialdemokratiet har de bedste intentioner med den politik, som man er fortaler for her, men jeg bliver nødt til at anføre og også understrege, at der ikke findes nogen lande i verden, hvor der er en dominerende kultur om, at man skal behandle andre mennesker skidt. Mennesker ønsker at gøre andre mennesker godt. Når mennesker begår kriminalitet, skyldes det sociale problemer. Det skyldes dårlig opvækst og dårlige miljøer. Der findes ikke kulturer i nogen lande, hvor det skulle være tilfældet, at det at begå kriminalitet er en god ting. Det er derfor, det i sidste ende er integrationspolitik og socialpolitik, der skal til – det er ikke en indfødsretspolitik.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er noget kunstigt noget, når fru Christina Olumeko taler om, at danskere jo har ret til dansk statsborgerskab, så hvorfor skal børn af udlændinge, som bliver født i Danmark, ikke også have ret til det. Det er to vidt forskellige ting, og de to vidt forskellige ting kommer af det forhold, at vi betragter det som en menneskeret at have ét statsborgerskab. Vi betragter det ikke som en menneskeret at have ét statsborgerskab i udlandet og så få et dansk statsborgerskab oveni. Og de danskere, der er her, er jo født til det ene statsborgerskab, de har ret til, det danske, mens børn af udlændinge, som er udenlandske statsborgere, har deres ret til det udenlandske statsborgerskab, men ikke nødvendigvis ret til det danske statsborgerskab, for de har et andet statsborgerskab i forvejen.

Derfor er det ikke det samme, altså at vi danskere er født med det danske statsborgerskab, og at udlændinge, som har et andet statsborgerskab, også får ret til et dansk statsborgerskab. Det er to forskellige ting.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke et spørgsmål i ordførerens kommentar her, men jeg vil gerne prøve at knytte en bemærkning til det alligevel. For Alternativet er vores indfødsretspolitik grundlæggende, og jeg skal lade være med at gå i detaljer, for jeg er ikke indfødsretsordfører, men grundlæggende ønsker vi i langt højere grad, at vi har automatisk tildeling. Vi ønsker i langt højere grad, at de mennesker, der føler sig danske, kan blive danske statsborgere. Derfor ser vi ikke den forskel på de grupper, som ordføreren her antyder at der skulle være.

Spørgeren.

Det er også fair nok at have det synspunkt, men argumentationen i løbet af dagen har bare været noget mere vidtgående, altså at fordi danskere, der er født i Danmark, har ret til dansk statsborgerskab, skal udlændinge, som fødes i Danmark, også have ret til dansk statsborgerskab, som om de to ting er det samme, og det er de jo ikke. Det ses jo også af det forhold, at hvis du fylder 18 år her i Danmark og du er statsløs, har du den her udvidede ret til et dansk statsborgerskab, for du har ikke et andet statsborgerskab i forvejen. Men hvis du ikke er statsløs og du har et udenlandsk statsborgerskab, skal du altså søge ligesom alle andre.

Ordføreren.

Når jeg tidligere i min tale gjorde opmærksom på, at jeg synes, der er et hykleri i Folketingssalen i dag, og jeg kom ind på forskellen imellem de grupper, var det for at anføre, at jeg ikke synes, det giver mening at tale om værdier som argumentation for at stemme imod det her beslutningsforslag – når man ikke ønsker at tjekke andre borgeres værdier, andre danskere, der har statsborgerskabs, værdier. Det argument holder ikke, og det er jo det argument, der bliver brugt af en række partier, også ordførerens parti, som argument for at stemme imod det her beslutningsforslag.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Ordføreren taler meget om det her med, hvem der er danske, og hvem der ikke er danske, og jeg tror, at jeg vil starte med det her med, at ordføreren for kort tid siden kom med en kommentar om, at Alternativet vil give indfødsret til alle, der bare føler sig danske. Men undskyld mig, mener ordføreren helt seriøst, at folk bare skal kunne komme hertil, altså at man bare skal have været her en årrække, og fordi man så føler sig dansk, er man berettiget til et dansk statsborgerskab, berettiget til at kunne stemme og berettiget til at kunne få udstedt et dansk pas?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Som jeg sagde før, vil jeg passe på med at gå i detaljer omkring vores indfødsretpolitik, fordi jeg ikke er ordfører på det område. Men ordføreren har ret i, at vi i langt højere grad ønsker at gøre det nemmere at få dansk statsborgerskab. Vi ønsker i højere grad, at det alene eller i hvert fald i høj grad er baseret på, hvor længe man har haft fast bopæl i Danmark, og vi ønsker at fjerne de mange krav til eksempelvis uddannelse og beskæftigelse og til, at man kan kongerækken. Det mener vi ikke er vigtigt for, om man kan få dansk statsborgerskab. Så vi ønsker at gøre det nemmere. Vi ønsker automatisk tildeling i langt højere grad.

Spørgeren.

Hold nu op, det er virkelig en venstredrejning for Alternativet. Jeg tror ikke, at jeg har hørt nogen herinde tale om, at man nærmest ingenting skal kunne for at få udstedt et dansk statsborgerskab. Så man skal nærmest ikke kunne tale sproget. Man skal ikke leve op til indfødsretsprøven, hvor man ligesom dokumenterer, at man ved noget om det danske samfund. Alternativet ønsker så at sige bare at invitere mennesker ind og give dem stemmeret.

Men så bliver jeg næsten nødt til at spørge ordføreren: Kerer Alternativet sig slet ikke om vores demokrati? For vi kan jo risikere, at vi giver statsborgerskab til en masse, som slet ikke vil vores demokratiske samfund, og dermed rent faktisk at afskaffe demokratiet.

Ordføreren.

Så er vi jo lidt tilbage til kernen af diskussionen. For statsborgerskabsreglerne i dag handler ikke om demokrati eller værdier. Det kan man jo ikke tjekke. Jeg håber da ikke, at Liberal Alliance, som giver udtryk for at være et liberalt parti, ønsker at tjekke den type ting. Det ville kræve masseovervågning. Det ville kræve, at vi overvågede, hvad folk skrev på de sociale medier, hvad de snakkede med deres venner om, og formentlig også hvad de stemte nede i stemmeboksen. Det ville være en totalitær stat. Vi kan ikke sikre, at alle, der har dansk statsborgerskab, ønsker at bevare demokratiet. Der er masser i dag, der ikke ønsker det. I stedet for skal vi skabe – i øvrigt i forhold til Dansk Folkeparti – en familie, hvor folk føler sig inkluderet, og det er ikke tilfældet i dag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg synes, at hun har sagt utrolig mange begavede ting. Al den her snak om værdier hører jo ingen steder hjemme i forhold til at tale om danskhed. Hvad skulle en dansk værdi være? Den private ejendomsret? Så ville der jo ikke være nogen forskel på Danmark og alle andre vestlige lande. Forsamlingsfrihed? Så ville der heller ikke være nogen forskel. Der er ikke noget, der hedder danske værdier. Det, der betyder noget, er fædrelandskærlighed – at man elsker det danske flag, at man elsker det danske land, dets folk, dets historie og dets kultur. Man behøver ikke engang at elske kongehuset for at være dansk. Det er Zenia Stampe jo et godt udtryk for.

Men man kan ikke komme uden om de fælles folkelige historiske symboler, som binder os sammen. At gøre det til et spørgsmål om værdier har ordføreren fuldstændig ret i er meningsløst. Det er også derfor, at man helt skal lade være med at give indfødsret til folk, uden at man er fuldstændig overbevist om,at de er en del af familien, at de elsker det danske folk, at de elsker det danske flag, at de ikke flager med fremmede flag eller brænder det danske flag osv., og at de elsker det danske sprog. Det er de karakteristika, som er vigtige.

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk var en god kommentar fra hr. Morten Messerschmidt. Hr. Morten Messerschmidt skulle måske ikke tro det, men jeg anser egentlig mig selv for at være nationalromantiker. Jeg synes, vi har bygget et fantastisk land. Jeg så gerne, at vi var bedre i Danmark til at fejre det land, vi har bygget. Jeg så gerne, at grundlovsdag var en helligdag, ligesom andre lande fejrer deres forfatning eller har en uafhængighedsdag med fest på gaderne.

Så jeg tror i den grad, at der er noget der, som både kunne være noget, der forbinder Alternativet og Dansk Folkeparti, men jo også noget, der kunne danne grundlag for en anden type debat. For netop kærligheden til vores land og ønsket om at gøre det bedre er faktisk noget af det, jeg savner, når vi taler statsborgerskab.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne følge direkte op, for jeg tror ikke, at vi skal gøre grundlovsdag til nationaldag. Jeg tror, at den er sovset ind i politik. Vi politikere kan jo nærmest ikke kan vente på, at det bliver den 5. juni om morgenen, før vi fiser ud i landet og holder politiske taler. Og politik er jo noget, der deler og splitter. Jeg tror snarere, at vi skal gøre valdemarsdag, altså flagets dag, til vores nationaldag, hvor vi kan fejre det danske sprog og den danske kultur og de udtryksformer, der er, hvad end det er musik eller litteratur osv., og finde ind til kernen af den fælles danskhed, der binder os sammen, bådei den tid, vi lever i, og historisk, og det går jo tusindvis af år tilbage. Så hvis vi kan finde sammen om det og Dansk Folkeparti og ordførerens parti kan forenes, er det jo en glædens dag.

Ordføreren.

Helt bestemt. Netop hvad angår diskussionen om, hvad dansk kultur er, skal vi også huske som politikere, at der findes mange subkulturer i Danmark, og det kan være svært at definere dansk kultur. Det er som at forsøge at fange en bananflue. Men jeg er i hvert fald enig så langt, at der er et stykke arbejde i i højere grad at anerkende, hvor vigtig dansk kultur er, og deri jo også i at fremme kulturpolitikken, og dér tror jeg måske at der er en forskel på vores to partier i øvrigt, nemlig at vi mener, at vi skal styrke Kulturministeriets ressourcer.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har respekt for, at ordføreren ikke er den normale ordfører på det her område, men vi mangler desværre mange gange Alternativet i debatterne. Så nu tager jeg muligheden.

Ordføreren siger, at man skal have pas, bare man føler sig dansk. Men ordføreren og Alternativet er rigtig meget modstandere af individuelle samtaler – så meget, at man faktisk meldte sig ud af udvalget. Alternativet er rigtig meget imod, at man går ind og kigger på, hvad for et værdigrundlag folk har. Hvordan mener ordføreren og Alternativet at man så skal tjekke op på, om man faktisk føler sig dansk, eller om det er noget, man bare siger? Det er jo det, der er problemet andre steder.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for et godt spørgsmål. Som ordføreren jo nok kunne fornemme før, er vi i Alternativet sådan set meget imod de, synes vi, totalitære tendenser, hvor man skal til at holde samtaler med folk og forsøge at tjekke, hvad de tænker. Derfor var det ikke et udtryk for, at vi ønsker at tjekke, om folk føler sig danske. Det var mere vores vision, at det skal være sådan, at er man i Danmark og føler sig dansk, skal man også have nemmere adgang til at få dansk statsborgerskab, og så skal vores statsborgerskabsregler i højere grad fjerne de barrierer, vi har i dag, hvor folk, der føler sig danske og har været i samfundet i mange, mange år, jo har enormt svært ved at blive danske statsborgere, og det er netop det, der er baggrunden for det her beslutningsforslag vil ændre på.

Så er det rigtigt, at vi forlod Indfødsretsudvalget, og det var min kollega, fru Helene Brydensholt, der sad der. Det var, fordi vi kunne se, at det Indfødsretsudvalg var arbitrært. Det var i høj grad etnisk diskrimination, vi var vidne til, hvor mennesker ikke blev behandlet systematisk. Og det kunne vi ikke være vidne til længere.

Spørgeren.

Det svar synes jeg egentlig ikke jeg blev ret meget klogere af. Men lad os gå videre til det næste spørgsmål. Når man går ned ad den vej her, som jeg forstår på Alternativet at de ønsker, hvor du har et statsborgerskab, hvis bare du er født i Danmark, selv om dine forældre er udenlandske, er Alternativet så slet ikke bekymret for, at man risikerer at åbne op for en ladeport, ligesom man ser i andre lande, så der rent faktisk er en industri med folk, der tager ulovligt hertil og får et barn, der så er statsborger i Danmark, for så at vente nogle år på, at det barn så kan få familiesammenføring? Det ser man i andre lande er et kæmpeproblem.

Ordføreren.

Det korte svar er: Nej, det er vi ikke bekymret for. Så er det også vigtigt at huske på, at der ved siden af indfødsretsreglerne også er regler for familiesammenføring, eksempelvis asylpolitik og andet, som vi jo også i Alternativet har en anden holdning til end Danmarksdemokraterne, men de tre ting er jo forskellige ting. Men nej, det er vi ikke bekymret for – bestemt ikke, overhovedet ikke.

Vi mener, at beslutningsforslaget her vil have kæmpe fordele. De unge mennesker, der i dag bliver ekskluderet fra samfundet, føler sig fremmedgjorte og mister tilliden, også til os her i Folketinget, vil blive en del af vores samfund.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak for en meget interessant debat, hvor man jo må konstatere, at vi kom vidt omkring og her afslutningsvis også helt til spørgsmålet omkring indførelse af nye helligdage. Nu er finansministeren jo til stede i salen, og man kunne godt blive helt bekymret for hans velbefindende, men man kunne måske berolige ham med, at det, man taber i arbejdsudbud, kunne det være man så vandt i meningsmålingerne. Så måske skal finansministeren ikke være så bekymret for den debat. Men ellers tak for en spændende og interessant debat, som jeg altid synes det er, når vi diskuterer statsborgerskab og indfødsret og de kriterier, vi opstiller for det.

Jeg synes jo også, det er en debat, som afspejler det skred, der i særlig grad er sket gennem de sidste måske 15 år og måske nærmere godt 20 år, altså faktisk nok, siden Dansk Folkeparti fik afgørende indflydelse på migrations- og statsborgerskabspolitikken. Der er der jo gradvis sket et skred, hvor der dengang var en klar opfattelse af, at når vi talte om statsborgerskab, var der også i et stort omfang tale om rettigheder, som blev givet efter objektive kriterier. Dengang var det et lille mindretal, som talte om statsborgerskab, hvor man skulle måles på, om man var dansk i hjertet og repræsenterede de danske værdier, og der kan man jo bare konstatere, at i dag er det et synspunkt, som deles af et stort flertal i Folketinget.

Der er altså sket et stort værdipolitisk skred, i forhold til hvordan vi opfatter spørgsmål omkring grundlæggende demokratiske rettigheder som det at kunne stemme til folketingsvalg; det at kunne få et pas, så man kan rejse på lige fod med sine skolekammerater, hvis man skal på studietur; og det at kunne deltage fuldt ud i det danske samfund. Jeg mener, det er et betænkeligt skred, og jeg synes egentlig, det er et skred rettet mod hele opfattelsen af, hvad Danmark er for et land som et demokratisk retssamfund, hvor vi gradvis siden 1849-grundloven har udvidet de demokratiske rettigheder. Altså, engang havde man en række borgere, som ikke havde fulde rettigheder. Dengang var det de syv f'er, altså bl.a. fruentimmere og folkehold, fallenter, forbrydere, fremmede og ... (Morten Messerschmidt (DF): Fjolser) ... fjolser. Det er korrekt, tak.

Jeg håber ikke, det der var alt for tilsigtet, men jeg tager den på mig, hvis det var. Hvis jeg skal være et fjols på talerstolen, tager jeg den gerne på mig. Jeg står her jo alligevel, og det er netop det smukke ved demokratiet. Det er, at det giver plads til alle, der har ret til at få en repræsentation, selv fjolser og bonderøve fra Hjørring. Det er jo netop udtryk for det, at vi har udvidet de demokratiske rettigheder. Det giver plads til alle, og der har vi gradvis fjernet de barrierer, der har været, og sikret, at også fjolser, forbrydere, fallenter og fruentimmere har kunnet få stemmeret, men vi mangler så det sidste element i forhold til de fremmede.

Det er jo sådan set det, der er en del af elementerne i det her forslag. Det er at sige, at de mennesker, som er født og opvokset her i landet, og som har gået i dansk folkeskole på lige fod med deres kammerater, også har muligheden for at få dansk statsborgerskab ved erklæring, uden at de skal igennem den temmelig bureaukratiske proces, det er at opnå dansk statsborgerskab.

Det synes jeg jo egentlig er udtryk for en tillid til de mennesker. Jeg synes, det er et udtryk for inklusionstankegang. Jeg synes, det er udtryk for demokratisk tankegang, at er man født og opvokset her i landet, har man sit liv her og taget sin uddannelse her, og bidrager man til samfundet, så skal man også have den rettighed, det er at kunne være med til at forme det samfund igennem at kunne deltage i det demokratiske liv.

Det er derfor, vi har fremsat det her forslag sammen med Radikale Venstre og Alternativet om, at vi genindfører den ordning, vi fik indført i 2014, hvor man netop fik den her erklæringsadgang under den daværende S-R-SF-regering, og som senere blev afskaffet af Inger Støjberg. Det handler om, at vi genindfører den rettighed, netop ud fra en tankegang om, at vi anerkender, at er man født og opvokset her i landet, så er man en del af samfundet.

Har man gået i den danske folkeskole, har man fået kendskab til dansk sprog, til dansk kultur og til den måde, vi indretter det danske samfund på, og derfor bør man selvfølgelig også have rettighederne til at kunne deltage i det. Tak for en god og interessant debat, og selvfølgelig tak til både Alternativet og Radikale Venstre for at være med til at fremsætte forslaget sammen med Enhedslisten. Også tak til SF for de positive tilkendegivelser i forhold til forslaget, og tak til resten af deltagerne for debatten.

Debatten er ikke helt slut endnu. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Morten Messerschmidt.

Det er kun for at forsikre ordføreren om, at det ikke var personligt ment; det var kun en sufflørbemærkning, da han nu havde stillet os de syv f'er i udsigt, og jeg syntes, han tøvede lidt efter det sjette. Så det var kun det.

Men jeg kan alligevel ikke kan lade være med at spørge til det her med, at ordføreren så også gerne vil udvide det til det ottende, altså de fremmede. Er der ikke en distinkt forskel, nemlig mellem at skulle acceptere folk, der er faldet til en side i samfundet, og som dog alligevel er en del af vores fællesskab, vores folk, vores historie, og så at gå så langt som dertil at sige, at man også skal tildele så udvidede privilegier til fremmede? Hvis man giver det til fremmede, ophæver man jo folket. Hvis man ikke kan se forskel på, hvem der er fjende og frænde, så er der jo ikke noget tilbage længere. Det er det samme som at sige, at min familie er alle. Jamen dermed har man jo ikke nogen familie.

Ordføreren.

Bare lige for at korrigere: De fremmede var faktisk ikke et ottende; det er faktisk et af de syv f'er. Men nej, jeg synes faktisk, at når man er født og opvokset her i landet, er man en del af den familie, som hr. Morten Messerschmidt ynder at kalde det. Man er i hvert fald en del af det danske samfund, for det er her, man er født og opvokset. Det er jo her, ens rod er. For hvor skulle det ellers være? Skulle ens rod så være betinget af, hvor ens forældre kom fra? Det synes jeg er en mærkelig tankegang. Og det kan sagtens være, at der er nogle af dem, der kan være både fjolser og fallenter og forbrydere, men det ændrer jo ikke på, at så må vi håndtere det i den danske retsstat; at så kan man blive stillet for en domstol og blive dømt og blive straffet efterfølgende. Men man er da en del af det her samfund. De er her, og de er en del af samfundet, og derfor bør de selvfølgelig også have de samme rettigheder som os andre.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, man kan forestille sig, man bliver dømt fjols eller dømt fruentimmer. Jeg tror også, det bare er noget, man ligesom er. Men er det, som ordføreren beskriver, ikke i virkeligheden et udtryk for, at det er ordføreren, der har været afvigelsen? For hvis vi tager 1849, grundlovens fødselsår, eller al tid forinden, har synspunktet om, at der må være et skel mellem frænde og fjende, fremmed og kendt, jo været veletableret. Og så er det rigtigt, at, skal vi sige, fra 1968 og indtil omkring 2010-2015 stykker, bliver verden sindssyg. Der køber den Enhedslistens og emancipationens antagelser, men nu er vi tilbage på sporet. Så er det ikke snarere hr. Peder Hvelplund og hans bevægelse, der i virkeligheden har været ude på et overdrev, og nu er vi tilbage?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg synes sådan set bare, at vi bekender os til den demokratiske tradition, som vi også ser i en lang række andre vesteuropæiske lande: at man bestræber sig på at udvide de demokratiske rettigheder og har gjort det, ja, faktisk siden den franske revolution, men også, at når man tildeler statsborgerskab, gør man det som en forvaltningsakt. Altså har man det princip, at vi her i Folketinget beslutter nogle objektive kriterier, og ud fra dem kan man så tildele statsborgerskab. Og så er det muligt, at der er fjender, lige så vel som der er frænder, der får statsborgerskab, men det må vi jo så håndtere i en retsstat.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Vi har jo før det her beslutningsforslag behandlet et lovforslag om frakendelse af statsborgerskabet for Fasar fra »Den sorte svane«, og under den debat talte vi i hvert fald om, hvorvidt Fasars statsborgerskab var blevet tildelt via erklæring. Det er jo lige præcis en lempeligere adgang end den, vi har i dag, ligesom erklæringsadgangen, som vi har for de nordiske statsborgere, er. Det er jo det, som Enhedslisten sammen med Alternativet og Radikale her foreslår, nemlig en meget lempeligere adgang, som er via erklæring og altså ikke via lovforslag. Så kom jeg til at tænke på, om det er sådan nogle mennesker, som Enhedslisten ønsker vi skal give statsborgerskab til, altså mennesker, vi skal give statsborgerskab til på lempeligere vilkår, hvor vi i princippet ingenting aner, og så kan vi om 10-20 år stå med en masse mennesker, der er dybt kriminelle, og hvor vi ikke kan frakende dem statsborgerskabet igen.

Ordføreren.

Noget af det, der i virkeligheden irriterer mig allermest ved den her debat, er, at når vi diskuterer det i offentligheden, kommer det til at handle om kriminalitet, massemordere, voldtægtsforbrydere og forbrydere i det hele taget. Til gengæld kan vi se, at de sager, vi sidder og behandler, jo primært handler om unge mennesker, som er velintegrerede og er i gang med at tage deres uddannelse og bare har et ønske om at få et statsborgerskab, og der har jeg ingen problemer med at kunne sige, at folk, der er født og opvokset her i landet, og som har gennemført grundskolen i den danske folkeskole, kan få adgang til at få statsborgerskab. Er det en garanti for, at ingen af dem kommer til at begå kriminalitet? Nej, det er det absolut ikke. Men kriminalitet skal vi jo håndtere, ved at vi laver kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, sådan at hvis folk begår kriminalitet, bliver de stillet for en domstol, og bliver de dømt, så bliver de efterfølgende straffet. Altså, det er jo den måde, vi håndterer det på. Det er et statsborgerskab jo hverken en vaccination eller et middel mod.

Spørgeren.

Jeg tror, i forhold til at ordføreren ikke forstår, hvorfor det er, at vi altid får debatten til at slå over i at handle om kriminalitet, at det er, fordi det lige præcis er sådan nogle mennesker, som vi i hvert fald i Liberal Alliance ikke har lyst til at give statsborgerskab. Det er også derfor, at vi på nuværende tidspunkt ikke ønsker at lempe kravene. Jeg vil gerne sikre, at dem, der får et dansk statsborgerskab, i hvert fald ikke er kriminelle, men at det er nogle, vi ønsker at invitere ind at være en del af vores fællesskab, og vi mener, det er vigtigt, at det også er det de rigtige mennesker. Er det slet ikke noget, der betyder noget for Enhedslisten?

Ordføreren.

Altså, det, der betyder noget for Enhedslisten, er kriminalitetsforebyggelse. Jeg ønsker et samfund med så lidt kriminalitet som muligt, hvor vi forebygger kriminalitet, og hvor vi straffer og fængsler dem, der begår kriminalitet. Jeg kan godt høre, at der er mange partier, især de borgerlige partier, men sådan set også Socialdemokratiet, som har en eller anden idé om, at statsborgerskab er sådan et effektivt straffemiddel i forhold til kriminalitet. Det tror jeg ikke på det er. Statsborgerskab kan betyde noget i forhold til kriminalitet, altså i forhold til hvornår man kan udvise borgere. Men i forhold til at forhindre kriminalitet, i forhold til at forebygge kriminalitet og i forhold til at straffe mennesker, der begår kriminalitet, betyder statsborgerskab altså meget, meget lidt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Det er en rigtig god fredag, og folk er debatlystne, og derfor har vi fået et ønske om en anden runde, og den er til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg beklager over for dem, der har afslutningsdebatten her på den her fredag. Jeg tager ordet igen, fordi jeg synes, vi under SF's indlæg manglede at få svar på, hvad SF's politik egentlig er i forhold til statsborgerskab. Hvad skal der egentlig til, for at man kan få dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave, som venstrefløjen ønsker, men som især SF satte ord på på talerstolen? Det synes jeg ikke vi fik ordentlige svar på.

SF sagde her oppe på talerstolen, at man skal være født her, man skal have gået i dansk skole og man skal, som jeg forstod det, men det var lidt usikkert, kunne tale flydende dansk. Det er ligesom udgangspunktet.

Okay. Vi har jo ikke skolepligt i Danmark; vi har undervisningspligt. Det vil sige, der er masser af mennesker, der er født her, hvis forældre f.eks. er kommet her til fra Mellemøsten og Nordafrika, og som har gået i en muslimsk friskole, eller som er blevet undervist derhjemme. Det behøver ikke at være ensbetydende med, at de kan tale flydende dansk eller har taget danske værdier til sig.

Der blev derudover sagt heroppe, at den eneste mulige årsag til, at man ikke skulle kunne få et dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave, var, ud over en PET-vurdering, hvis man havde begået alvorlig kriminalitet. Hvad med simpel kriminalitet? Hvad er »alvorlig kriminalitet« i den her sammenhæng? Er det mord? Er det voldtægt?

I vores indfødsretslovgivning er det i dag sådan, at ubetingede fængselsstraffe umuliggør, at man kan blive dansk statsborger. For mange andre typer straffesager er der karensperioder, men ubetingede fængselsstraffe gør det umuligt. Ubetinget fængsel er mord, er voldtægt, er narko og er grov økonomisk kriminalitet. Hvad er det for nogle ubetingede fængselsstraffe, der skal holde døren åben for, at man alligevel kan få et dansk statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave?

Ordføreren siger, at hvis man tisser op af en mur på Roskilde Festival, eller hvis man bliver taget i en trafikforseelse, skal man kunne få et dansk statsborgerskab, men trafikforseelser er jo ikke en gang omfattet af straffeloven, og jeg tror, alle kan blive enige om, at hvis man tisser op af en mur på Roskilde Festival, skal det ikke holde døren lukket for statsborgerskab til evig tid. Hvad er det, vi taler om, når det handler om simpel kriminalitet?

Jeg beklager, at jeg må tage en anden runde på det her, men det er jo, fordi vi kun må stille to spørgsmål og SF de få gange i løbet af et år, hvor vi diskuterer de her spørgsmål på venstrefløjens initiativ, aldrig rigtig vil uddybe for Folketinget, hvilke former for kriminalitet der skal give statsborgerskab i 18-årsfødselsdag, og hvad der egentlig skal til, for at man kan få et statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Morten Messerschmidt.

Tak for talen, og hr. Frederik Vad skal bestemt ikke undskylde noget; vi har hele aftenen til så centrale spørgsmål. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad der motiverer hr. Frederik Vad. Er det interesse, eller er det bekymring? Interessen kan vi jo dele. Jeg synes også, at det er spændende at dykke ned i venstrefløjens sådan mere bizarre underafdelinger og høre, hvad der rører sig af subtile tanker osv. Men så kan man måske godt sige, at så er der ingen grund til at bruge en fredag eftermiddag på det. Eller er han bekymret? For alt tyder på, at efter et folketingsvalg vil Socialdemokratiet kun kunne danne regering, hvad enten det er til midten eller til venstre, sammen med SF. Og hvis han er bekymret, må han gerne dele bekymringen med os, for hvad har han så tænkt sig at gøre?

Han får jo ikke et svar. Herregud, der er jo næppe et svar at give, og det er jo det, der er udfordringen. For vi er mange, der er glade for, Socialdemokratiet har bevæget sig væk fra det vanvid, som venstrefløjen i 50 år fik lov til at dominere med. Men hvordan har Socialdemokratiet tænkt sig at holde fast, hvis man er afhængig af det vanvid? Det burde virkelig bekymre, og derfor håber jeg, at hr. Frederik Vad vil tage mit spørgsmål i den gode ånd, som det er stillet i.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hr. Morten Messerschmidt altid vil mig det bedste, og det tager jeg også udgangspunkt i her. Det er hundrede procent en bekymring, og det er mere, fordi det i mange år har været sådan, at til venstre for midten har Socialdemokratiet været det eneste parti, som forstod betydningen af kultur i forhold til udlændingepolitikken. SF har så igennem noget tid sagt, at det forstår de sådan set også, og dermed adskiller de sig fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Problemet er bare, at når vi så kommer herned i Folketingssalen, oplever vi gang på gang, at på de her spørgsmål, hvor det bliver alvor, stiller SF sig et andet sted og vil helst ikke opdages i det, fordi man gerne vil stå lidt i ly af Socialdemokratiet til daglig på de her spørgsmål. Derfor vil jeg gerne have svar på det, for SF vil jo gerne i regering.

Socialdemokratiet havde en etpartiregering før, men SF vil jo gerne i regering, og forudsætningen for, at man kan komme i regering med Socialdemokratiet, er jo, at der ikke bliver rokket ved grundpillerne i udlændingepolitikken. Og det her er en grundpille i udlændingepolitikken! Det er derfor, jeg er bekymret.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for svaret. Kan man ikke sige, at det er noget, som regeringen og Socialdemokratiet i virkeligheden allerede smager, altså har den begyndende oplevelse af nu med et andet parti, som måske ikke nominelt er på venstrefløjen, men som jo er i regering, nemlig Moderaterne? Man kan sige, at SF hernede i salen putter med, hvad de vil, men der er ingen tvivl om, at hvis man ser deres landsråd og deres indlæg osv., er de helt ovre ved Enhedslisten, hvorimod Moderaterne sender flinke og pæne ordførere herned og siger nogle artige ting, men i regeringen forhindre de enhver form for udlændingestramning. Er det ikke et rigtigt billede?

Ordføreren.

Nej, det er ikke helt rigtigt. Vi har jo bare det sidste år gennemført nogle okay-stramninger af udlændingepolitikken. Vi har lige afskaffet de sidste trin på trappestigemodellen, og jeg mener, at det er i næste uge – det kan være, jeg tager fejl – at vi skal ned og førstebehandle et lovforslag om at gøre det nemmere at straksudsende kriminelle udlændinge, hæve grænsen for en ubetinget fængselsstraf fra 4 måneder til 1 år. Vi kommer også til at stramme på opholdsreglerne i udlandet for folk, der har asylophold i Danmark, så de mister deres asylgrundlag.

Så jeg synes ikke, at det er en hel rigtig udlægning af den her regerings politik.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på, om hr. Frederik Vad, når nu han er så optaget af SF's holdning til indfødsretsspørgsmålet, egentlig selv er opmærksom på, hvor mange statsborgerskaber hr. Frederik Vad har været med til at tildele, siden han blev valgt i Folketinget i november 2022.

Ordføreren.

Det er meget sjældent, at jeg er optaget af det, men det er, fordi det er så sjældent, vi diskuterer det her med venstrefløjen på deres initiativ. Det er derfor, jeg har taget ordet til anden runde, og derfor håber jeg også at få et svar fra SF på det her spørgsmål. Jeg synes, det er vigtigt, også i forhold til at kunne få en rød regering i fremtiden, hvis det er det, der er ønsket fra SF's side.

Men ordføreren har jo lavet et tweet, hvor han har lavet en eller anden udregning. Jeg ved ikke, hvor mange det er, men ordføreren har jo selv skrevet det på Twitter her for et par timer siden, så jeg forstår ikke helt spørgsmålet.

Spørgeren.

Jeg ville bare gøre Socialdemokratiets ordfører opmærksom på, at det er 11.684 statsborgerskaber, som Socialdemokratiet og hr. Frederik Vad har været med til at tildele siden folketingsvalget. Så siger hr. Frederik Vad på talerstolen, at folk, der har en ubetinget fængselsdom, er helt og aldeles udelukket fra at få statsborgerskab i dag. Det er ikke korrekt. Der er adskillige undtagelser i forhold til at kunne få statsborgerskab, selv om man er dømt for kriminalitet. Det kan eksempelvis være, hvis du er nordisk statsborger; det kan være, hvis du er statsløs. Der er adskillige konventionsundtagelser, som gør, at vi har set en perlerække af eksempler siden folketingsvalget i 2022, hvor kriminelle, selv dybt kriminelle mennesker, er blevet tildelt et dansk statsborgerskab, og hvor hr. Frederik Vad sammen med resten af Socialdemokratiet har været nede at trykke på den grønne knap.

Det er bare der, hvor vi i Dansk Folkeparti er lidt nysgerrige på, om det er i overensstemmelse med den bekymring, som hr. Frederik Vad selv ytrer over for SF.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, der er noget forklaringsproblem her. Hvis man går ind og kigger på fordelingen af de statsborgerskaber, ordføreren taler om, kan man jo se, at i modsætning til dengang, Dansk Folkeparti havde ansvaret, er det primært, hvis man kigger på topfem og topti, amerikanere, briter, polakker og andre i den dur, der får statsborgerskab i dag. Og folk fra Mellemøsten og Nordafrika er røget ret langt ned ad listen. Det synes jeg er positivt.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare lige ikke have det siddende på mig og mit parti, at vi ikke har anerkendt, at kultur spiller en rolle. Jeg oplever faktisk, at vi i mange år har snakket meget om alle mulige integrationsprojekter, hvor man kommer ind i familien, ind i lokalsamfundene, baba og Bydelsmøder osv. osv., og så bliver vi beskyldt for at være sådan blødsødne, at vi er sådan, åh, rundkredspædagogik, en halalhippieagtig ting, for det eneste, der virkelig tæller, er hårde udlændingeregler. Sandheden er jo nok, at det er en kombination at begge ting. Derfor vil jeg bare ikke have det siddende på mig, at vi aldrig har taget kultur med ind i ligningen. Jeg tror tværtimod, vi måske i mange år blev beskyldt for kun at have øje for kultur og integration og ikke de hårdere udlændingeregler. Jeg tror jo sådan set på, at det er en kombination er begge dele, der skal til.

Ordføreren.

Jeg anerkender også, at Radikale Venstre har flyttet sig over det sidste par årtier. Jeg tror bare, min bemærkning hang sammen med, at på nogle af de store sådan udlændingepolitiske spørgsmål, både i offentligheden og hernede i salen, har SF haft en tendens til at ligge lidt i ly af Socialdemokratiet, samtidig med at man har sagt, at man gerne vil erstatte den nuværende regering med en rød regering. Det er så sjældent, at det er på venstrefløjens initiativ, vi diskuterer udlændingepolitik hernede; det er stort set kun på regeringens initiativ eller på Dansk Folkepartis, Liberal Alliances, Danmarksdemokraternes osv.s initiativ. Derfor kunne jeg bare håbe, at vi kunne få et uddybende svar. Jeg kunne selvfølgelig også have taget ti socialdemokratiske mf'er med mig, og så var jeg sluppet for stå her nu. Men jeg synes måske, vi har brug for et svar på det spørgsmål.

Spørgeren.

Ja, og det er et mellemværende mellem SF og Socialdemokratiet. Men jeg kunne bare godt tænke mig alligevel at sige noget om det her med kultur. Jeg tror, noget af det, som måske skiller os – jeg ved ikke, om det konkret skiller vores partier ad – i den her snak, vi tit har om overrepræsentation, som ofte bliver brugt til at kategorisere en hel gruppe og dermed, kan man sige, afsige en dom over, om integration af en bestemt gruppe er muligt, er, at vi nogle gange bliver stødt over det, fordi vi jo grundlæggende mener, at folk skal behandles som mennesker og individer. Man kan ikke komme og sige, at fordi du har pakistanske forældre, kan du aldrig nogen sinde bliver integreret, for det kan vi jo konstant se at man godt kan. Hver dag er der jo tusindvis af danskere med fremmede rødder eller familiebaggrund, der beviser, at det er muligt. Det er det, vi vender os imod; det er dér, hvor det bliver deterministisk og kollektivistisk.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at Radikale Venstre og Socialdemokratiet har en velkendt uenighed på det spørgsmål. Jeg tror, dér, hvor en af de mange tiører virkelig fald for mig, var i slutningen af november, da jeg tilbragte 3 timer ude på Københavns Universitet en aften for at diskutere nogle af de her spørgsmål med 300 muslimske studerende, der er ved at tage de længste uddannelser, man overhovedet kan i Danmark. De talte flydende dansk, havde styr på det hele, og jeg var virkelig overrasket over, hvor lille betydning det havde haft, at man havde gået 25-30 år i et dansk uddannelsessystem. Jeg tror slet ikke, vi er klar over, hvad vi er oppe imod dér værdimæssigt, og jeg er heller ikke selv helt sikker på, hvad vi skal gøre, men vi har virkelig nogle udfordringer dér.

Hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu har hr. Frederik Vad flere gange også spurgt det – med en række socialdemokrater i ryggen. Jeg synes egentlig, jeg har svaret masser af gange på det spørgsmål.

Men der er noget, der sådan provokerer mig lidt i det, og det er det der med, at SF altid ligger i ly af Socialdemokratiet. Altså, det var da i den her uge, vi behandlede et forslag om at give udsatte kvinder bedre ret til at forlade deres mand, hvis han slår dem, uden at miste deres opholdstilladelse. Det er noget, vi i SF har kæmpet for i lang tid. Vi var imod koranloven, vi var imod, at man fjernede fordelingen af gymnasieelever, som nu kommer til at forværre situation med parallelsamfund. Vi har lavet udspil om imamer, vi har lavet udspil om tvangsægteskaber. Vi har markeret os rigtig meget på det her og også fået presset regeringen til her i Folketingssalen at få lavet nogle lovændringer sammen med andre gode venstrefløjspartier. Måler hr. Frederik Vad kun interesse i udlændingepolitikken efter, hvilke beslutningsforslag man fremsætter her i salen, eller hvordan skal jeg forstå den bemærkning, at vi ligger i ly af Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Man ligger i ly af Socialdemokratiet, fordi man ikke i det, der vedrører udlændingepolitikkens grundsøjler, vil forklare, hvorfor der skal ske nogle ret markante lempelser. Det er ikke rigtigt, at vi har fået svar på det. SF vil gerne give statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave, bortset fra hvis folk har begået alvorlig kriminalitet. Hvad er alvorlig kriminalitet – hvad er alvorlig kriminalitet? Hvad er det for nogle ubetingede fængselsstraffe, der ikke skal forhindre, at man kan få et rødbedefarvet pas pr. automatik, når man fylder 18 år? Man skal kunne tisse op ad en mur på Roskilde Festival, men hvad er det for nogle ubetingede fængselsstraffe, der ikke skal forhindre en automatisk adgang til statsborgerskab, når man fylder 18 år? Det har vi brug for et svar på.

Spørgeren.

Jeg har ikke noget at tilføje.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad.

Er der flere, der ønsker ordet?

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.