Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 27.03.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Solen skinner, og jeg synes på en eller anden måde, at det er symbolsk, for det lovforslag, vi behandler i dag, handler om et område, som i mange år har fortjent, at solen skulle skinne på det, nemlig psykiatrien. Og det her lovforslag er egentlig en del af et større politisk fokus, som psykiatriområdet nu får bredt set her fra Folketinget, og det glæder mig meget, for der er behov for, at vi får løftet den psykiatri, som i for mange år har været underprioriteret.

Så alle os, der er her i salen er i fuld gang med at forhandle en 10-årsplan for psykiatrien, og man kan sige, at det her lovforslag bare er et element, i forhold til hvordan vi sidestiller psykiatrien med hele det somatiske område. For det, som lovforslaget i dag handler om, er, at vi kommer til at oprette en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer, som kommer til at stå i stedet for den, vi har i dag. Man kan sige hvorfor så det? Det handler bl.a. om, at vi gerne vil sikre en bedre patientsikkerhed for dem, der går i psykologbehandling. Det er jo sådan, at man kan kalde sig psykolog også uden autorisationsordning, og det kan give noget forvirring. Der kan også være nogle problemer i forhold til muligheden for adgangen til klager, og samtidig får vi også synliggjort med den her praksisuddannelse, der også ligger i det, at man kan kalde sig klinisk psykolog, hvis man altså har gennemgået det. Så det giver en større klarhed både for patienter, men jo også for psykologerne som helhed. Fra Socialdemokratiets side synes vi, det er et godt forslag, og vi støtter det.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ingen, der har indtegnet sig for korte bemærkninger, så den næste i talerrækken er Venstres hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for ordet. Vi er i Venstre rigtig glade for, at vi er i gang med det her store løft og nødvendige løft af psykiatrien. Derfor skal vi jo hele vejen rundt for at komme i mål. Psykologer spiller nemlig en afgørende rolle, når det kommer til behandling af mentalt helbred. Psykologbehandling er for mange medvirkende til, at de ikke ender med et behov for mere ressourcekrævende forløb i behandlingspsykiatrien, og kan vi forebygge, at en hård og krævende livssituation for behandlingskrævende danskere bliver værre, så skal vi gøre det.

Det er vigtigt, at danskere til hver en tid kan vide sig sikre på, at sundhedsbehandlere – om det er sygeplejersker, psykiatere eller psykologer – er kvalificerede til at yde behandling i øverste klasse, og også, at det er så let som muligt at gennemskue, hvordan autorisationerne og klagesystemerne er skruet sammen. Da de psykologer, der arbejder i sundhedsvæsenet, jo også har et stort sundhedsansvar over for patienterne, synes vi, det er naturligt og helt oplagt, at vi får sidestillet psykologernes autorisationsordninger med andre sundhedspersoners. Når man søger hjælp hos en psykolog, er det grundet en alvorlig bekymring for ens mentale sundhed. Patienter skal trygt kunne stole på, at deres psykolog har kompetencerne til at hjælpe dem. Af den grund vil vi ligestille psykologer og andre sundhedspersoner. Det skylder vi danskerne, og det skylder vi også alle de unge, der går til psykolog i de her år.

Alt i alt har vi i for lang tid underprioriteret mental sundhed. Med det her tiltag, vi behandler i dag, tager vi endnu et af de initiativer, der skal til, for at vi får en ligestilling af mental sundhed og fysiske sygdomme i det danske sundhedsvæsen. Så med de ord kan jeg sige, at vi bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Næste i talerrækken er Danmarksdemokraternes hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det, formand. Som det allerede er sagt af et par stykker, er vi jo i en tid, hvor vi arbejder med sundhedsreform og sundhedsvæsen og skal have det styrket. Vi står foran nogle forhandlinger om psykiatrien, som også gerne skal løfte og styrke psykiatrien på alle planer. I den sammenhæng er det her helt almindelig sund fornuft at tænke, at de medarbejdere, der arbejder i sundhedsvæsenet, og der arbejder i psykiatrien, også skal ligestilles.

Derfor er det selvfølgelig helt logisk, at psykologerne skal reguleres ligesom andre sundhedspersoner, så man får den samme tryghed som patient. Det er også helt logisk, at man ikke må kalde sig psykolog, hvis man ikke er det, og det kommer med her. Det er lidt, ligesom jeg heller ikke må kalde mig civilingeniør, hvis jeg ikke er det. Til gengæld må alle kalder sig ingeniør; det er sådan en lidt pudsig ting, men det er en helt anden sag.

Det her lovforslag er i hvert fald basal sund fornuft, og derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fra SF. Det er fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det, formand. I SF er vi utrolig glade for, at psykologer nu får mulighed for en sundhedsfaglig autorisation og dermed underlægges Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, fordi vi deler regeringens synspunkt, som de udfolder i begyndelsen af bemærkningerne til lovforslaget om, at det er »en afgørende del af et velfungerende sundhedsvæsen, at patienter kan henvende sig til en sundhedsperson i tillid til, at pågældende har de rette kvalifikationer og udfører sit arbejde ordentligt.«

Hertil kunne man så tilføje, at regeringen måske også burde overveje autorisation af social- og sundhedshjælpere, fodterapeuter og de socialpædagoger, der i dag arbejder inden for psykiatrien, men den tager vi en anden god gang.

Indførelsen af en sundhedsautorisation af psykologerne er også et udtryk for rettidig omhu. Psykologerne med en specialuddannelse kan i fremtiden i langt større omfang vil blive brugt både i den behandlende psykiatri og i forhold til de nye tilbud, regeringen har foreslået i forhold til borgerne, bl.a. ved autisme og adhd, men også i forhold til udbygning af de lettilgængelige tilbud, som i disse år rulles ud i kommunerne. For det er helt nødvendigt, at vi fremadrettet også satser på brugen af langt flere specialuddannede psykologer, både fordi vi ikke kan skaffe tilstrækkeligt med psykiatere, men faktisk også fordi psykologer kan være med til at udvikle både den behandlende psykiatri og de kommunale tilbud i socialpsykiatrien, måske i en mere terapeutisk retning, en mere ikkemedicinsk retning.

I en tid, hvor vi endelig kommer til at tilføre flere og flere midler til psykiatrien, er det derfor også vigtigt, at vi har fokus på modernisering og fornyelse til gavn og glæde for borgere i mental mistrivsel og med en psykisk lidelse.

SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren for SF. Fru Louise Brown, Liberal Alliance, er næste i talerrækken.

Tak, formand. Lovforslaget her, hvad vi jo nu har hørt nogle gange, handler om at overflytte psykologer til den generelle autorisationslovgivning for sundhedspersoner, og det giver rigtig god mening. I dag er der særregulering for psykologer, der betyder, at de ikke er omfattet af autorisationsloven, sådan som alle andre sundhedspersoner er det. Det skaber noget unødig kompleksitet og gør det svært at gennemskue rettigheder og pligter både for patienter, borgere og faktisk også for psykologerne selv.

Med det her lovforslag opnår vi en større klarhed, ligestilling og bedre beskyttelse for patienterne. Det er jo vigtigt, særlig fordi psykologer i dag spiller en stadig vigtigere rolle i sundhedsvæsenet og i fremtiden måske endnu mere gør det både i psykiatrien, almenpraksis og også som selvstændige aktører. Men når man som borger henvender sig til en psykolog, skal man jo også kunne regne med, at der føres tilsyn med den faglige praksis, og at der findes klagemuligheder og erstatningsadgang på samme måde som hos andre sundhedspersoner, og det får vi med den her lov.

Lovforslaget indebærer også en tydeligere opdeling af titler imellem psykolog, klinisk psykolog og specialpsykolog, og det er godt, at der bliver sat nogle klare rammer for videreuddannelse og specialisering, så patienterne også ved, hvad de kan forvente. Jeg hæfter mig specielt ved, at forslaget har fået bred opbakning i høringsrunden fra Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og mange flere.

Dog er der også behov for opmærksomhed på enkelte uklarheder, som bør følges tæt. Der er nogle høringsparter, bl.a. Kræftens Bekæmpelse og KL, der efterlyser en præcisering af, hvordan begreber som sundhedsfaglig virksomhed og behandlingssteder skal forstås, særlig i sammenhæng med rådgivning og støtte, der ydes uden for sundhedsvæsenet. Det gælder f.eks. i patientforeninger eller i kommunalt regi, men jeg ser jo også, at ministeriet anerkender behovet for at tydeliggøre de her afgrænsninger, og det forventer vi selvfølgelig bliver fulgt op med tydelighed og respekt for forskellige praksisformer.

Liberal Alliance støtter forslaget, og vi er glade for, at det bidrager til en større gennemskuelighed, styrket patientsikkerhed og en mere ensartet regulering af sundhedspersoner. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne er den næste i talerrækken.

Tak for det, formand. Psykologer arbejder i dag i vidt forskellige sammenhænge, fra terapi i klinisk praksis til rådgivning af ledere i organisationer, fra børn og unge i PPR til medarbejdertrivsel og rekruttering i hr-afdelinger – og ikke mindst i sundhedsvæsenet, hvor de i stigende grad er blevet en uundværlig faggruppe. Det ser vi tydeligt i psykiatrien. Der arbejder ca. 1.300 psykologer i psykiatrien, heraf 500 specialpsykologer, som spiller en helt central rolle i den psykiatriske udredning og behandling.

Det giver derfor god mening, at psykologer nu bliver autoriseret efter den samme model som den, der er for andre sundhedsfaglige grupper: læger, sygeplejersker og jordemødre. For når faggrupperne i hverdagen arbejder side om side, giver det også mening, at de er en del af det samme system, når det gælder autorisation, tilsyn og klageadgang. Det handler ikke kun om struktur; det handler også om patientsikkerhed og tillid. Når man som borger opsøger en psykolog, skal man vide, at der er styr på kvaliteten og klare rammer for ansvar, præcis som når man går til en læge. Det sikrer vi nu.

Det nuværende system er nemlig utidssvarende. Det blev skabt i en tid, hvor der var færre psykologer, og hvor den faglige uddannelse var mindre systematisk opbygget. Der har været og er alt for lange ventetider, både på at få tildelt sin autorisation og på behandling af tilsynssager. Et af formålene med den her lovgivning er at få løst det problem. Autorisation kommer til at blive givet i kraft af bestået kandidateksamen, og tilsynssager vil fremover blive behandlet i samme system som det, der er for de øvrige sundhedsfaglige, og med højere gennemsigtighed til følge. Det skaber tryghed, både for borgere og for fagpersoner.

Som psykolog ved jeg selv, hvor meget det betyder, at tilliden til vores fag står stærkt. Derfor er det et vigtigt fremskridt, at titlen psykolog fremover bliver forbeholdt autoriserede psykologer. I dag kan man nemlig miste sin autorisation og alligevel fortsætte med at bruge psykologtitlen. Det mener jeg ikke er rimeligt, hverken over for borgere eller over for psykologstanden, som risikerer at få sit omdømme plettet på grund af få enkeltpersoners fejltrin og uetiske praksis. Det skal vi ikke acceptere. Tilliden til psykologfaget skal bygges på klare rammer, høj faglighed og etisk praksis, som heldigvis også fylder meget både på uddannelsen og i faget generelt. Så med lovforslaget introduceres også en overbygningsuddannelse. Det er positivt og vigtigt, at vi får en model for kompetenceudvikling, som er relevant og attraktiv for psykologer i mange forskellige jobfunktioner, så vi skaber et klart incitament til faglig udvikling gennem hele arbejdslivet.

Alt i alt får vi med det her lovforslag et mere tidssvarende og sammenhængende autorisationssystem, der styrker faglighed, fremmer patientsikkerhed og skaber mere gennemsigtighed. Så Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti er næste ordfører på talerstolen.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti har vi et stort ønske om, at alle sundhedsfaglige har en autorisation. Det giver netop tryghed for patienterne, at det er en autoriseret person, som skal stå på mål for det regelsæt, der nu er gældende. Som udgangspunkt er der jo også det, at hvis man har en autorisation, kan man også få den frataget, hvis det er sådan, at der er nogle uregelmæssigheder, så vedkommende ikke bliver ved med at leve op til de regler og etikker, der skal efterleves.

Så vi synes, at det er ganske glimrende, at man nu giver de sundhedsfaglige psykologer en autorisation. Man kan jo undre sig lidt over, at man ikke har fået øje på det for længe siden, for det synes jeg havde været hensigtsmæssigt. Jeg tror, at der er mange, der ikke er helt klar over, om psykologer har en autorisation eller ej. Jeg blev i hvert fald lige lidt overrasket, da jeg så, at de ikke har det. Det tror jeg måske også at mange borgere ikke ved. Det korte af det lange er, at vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten er den næste på talerstolen.

Tak for det, formand. Jeg vil også bare i lighed med nogle af de tidligere talere sige, at vi i Enhedslisten også kommer til at bakke op om det her forslag. Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi får kigget på det her, og at vi får sikret, at der bliver en autorisationsordning for psykologer. Lidt i modsætning til hvad hr. Per Larsen nævnte tidligere, er det jo faktisk en problemstilling, der har været opmærksomhed på tidligere – i forhold til den ulighed, der har været, når der opstod tvister eller tvivl om kvaliteten af behandlingen. Det har tidligere primært været reguleret igennem Psykolognævnet. Med autorisationsordningen får vi nu sikret, at de sager, der kan opstå, også bliver omfattet af tilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får en mere ensartet tilgang. Det synes jeg giver mere sikkerhed, både som psykolog og som behandler, men det øger sådan set også patientsikkerheden, i forhold til hvordan vi behandler klager.

Alt i alt synes jeg, at det her er et klart skridt i den rigtige retning. Jeg vil også gerne rose ministeriet. De fleste af de kritikpunkter, der har været i høringssvarene, om usikkerhed om behandlingssteder, og hvilke behandlingsformer der var tale om, synes jeg egentlig at ministeriet har tilkendegivet bliver afklaret i de endelige bemærkninger til lovforslaget. Så alt i alt synes jeg, at det er rigtig positivt, og Enhedslisten kommer til at bakke op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Næste i talerrækken er ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Peter Kofod.

Tak for det. Dansk Folkeparti kommer ligesom alle de andre partier før mig også til at støtte det her lovforslag. Det virker jo rigtig fornuftigt, at man sikrer, at folk, der kalder sig selv psykolog og vil autoriseres som psykolog, selvfølgelig også har bestået kandidateksamen. Det giver også rigtig god mening, at tilsynet og også autorisationen er noget, der kommer til at blive reguleret i autorisationsloven fremadrettet. Det er jo de store ting, der ligger i det her lovforslag. Det synes vi på alle måder er en god ting. Derfor kan vi selvfølgelig støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Radikale Venstres hr. Stinus Lindgreen er den næste i talerrækken.

Tak, formand, og jeg vil lægge mig i slipstrømmen af alle de positive kommentarer. For det er nemlig et godt og vigtigt lovforslag, vi behandler her i dag.

Vi er her i Folketinget både med sundhedsreformen og med de igangværende forhandlinger om næste etape af en 10-årsplan for psykiatrien ved at tage en række skridt, der skal forbedre og fremtidssikre vores sundhedsvæsen, og dette lovforslag er endnu et skridt i den retning. Det vil være til gavn for patienterne, da det er med til at sikre, at man får den fagligt kvalificerede hjælp, man med rette forventer, og det er også til gavn for psykologerne, da det sikrer, at denne vigtige faggruppe får en autorisation på linje med andre sundhedspersoner. Med den nye videreuddannelse kommer vi til at give et kompetenceløft af psykologerne. Det vil være med til at ruste dem til at indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet, men også på andre områder uden for sundhedsvæsenet. Det er alt sammen til gavn for patienterne og for klienterne, og det vil i det hele taget gavne sundhedsvæsenet og samfundet bredt set, hvor der er en stor efterspørgsel på psykologer.

Jeg er dog lidt usikker på økonomien i lovforslaget, og det kommer jeg til at forfølge i udvalgsarbejdet. Det er jo vigtigt, at de gode ambitioner bliver indfriet, både i indholdet i uddannelsen og i de midler, der bliver sat af. Vi må jo forvente, at interessen vil være i nogenlunde samme leje som hos de psykologer, der i dag påbegynder den nuværende autorisationsuddannelse, og givet behovet skal det antal i hvert fald opretholdes. I dag er det min forståelse, at langt hovedparten af offentligt ansatte psykologer får betalt hele deres autorisationsuddannelse af arbejdsgivere, og jeg formoder, at det også er planen, at den nye uddannelse her bliver offentligt finansieret i en eller anden form. Men det er uklart for mig, om økonomien hænger sammen, men det er jeg helt fortrøstningsfuld om at sundhedsministeren kan uddybe enten her i salen eller i det efterfølgende udvalgsarbejdet.

Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den sidste i ordførerrækken er fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. I Alternativet anerkender vi vigtigheden af kvalitetssikring og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, så vi ser også værdien i, at psykologer kan blive en del af en ensartet regulering sammen med andre sundhedspersoner. Men jeg vil gerne fremhæve nogle vigtige forbehold og bekymringer.

For det første må vi insistere på at skelne mellem at være patient og være et menneske med brug for hjælp eller sparring. Ikke al psykologhjælp er behandling i klassisk forstand, og mange mennesker går til psykolog for at få støtte, sparring eller hjælp til at håndtere livskriser, og de er ikke patienter, og de er ikke syge. Som det påpeges i høringssvaret fra Kræftens Bekæmpelse, er der behov for en præcis afgrænsning af begreber som »sundhedsfaglig virksomhed« og »patientbehandling«, især i forhold til, hvordan det påvirker de psykologer, der arbejder uden for det traditionelle sundhedsvæsen i f.eks. rådgivning, støtte eller gruppesamtaler.

Derfor skal vi være varsomme. Er vi i gang med at trække et net af reguleringer ned over alle former for psykologisk arbejde, også der, hvor det ikke er nødvendigt, hvor vi i stedet for at støtte menneskers selvudvikling og mestring risikerer at sygeliggøre dem ved at gøre al kontakt til en psykolog til et sundhedsfagligt anliggende?

Den vigtige samtale, vi i Alternativet også gerne vil starte i denne anledning – ja, jeg indrømmer, at jeg nu kommer lidt ud på et sidespor – er, hvordan vi italesætter den voksende mistrivsel, hvor en psykisk lidelse ofte bliver set som en klinisk sygdom, og det kan det udvikle sig til. Men det er ofte slet ikke der, det starter. For faktum er, at flere og flere mennesker mistrives i de strukturer, vi har bygget op, og i stedet for at sygeliggøre dem og underlægge dem et omfattende sundhedssystem burde vi spørge, hvorfor så mange har brug for psykologhjælp. Vi bør adressere årsagerne og ikke blot symptomerne. I den forbindelse vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på Alternativets glimrende idé om at sætte tiden fri, bl.a. ved at nedsætte arbejdstiden, så vi kan få mere ro på i hverdagen. Så har vi tid til hinanden, tid til vores børn, og har måske i mindre grad brug for psykologhjælp.

For at vende tilbage til lovforslaget er høringssvarene overordnet positive, men der er nogle bekymringspunkter. Lad os derfor med udgangspunkt i høringssvarene sikre, at dette lovforslag ikke utilsigtet skaber unødvendigt bureaukrati og spænder ben for den brede vifte af psykologisk støtte, der er, og som ikke altid passer ind i en klinisk sundhedslogik. Som Aarhus Universitet skriver i deres høringssvar, må vi undgå at presse alle psykologer ind i en snæver sundhedsfaglig kasse, særlig dem, der arbejder uden for sundhedsvæsenet. Det skal være muligt at bevare den psykologfaglige mangfoldighed.

Vi håber, at der bliver taget hånd om de bekymringer, der er i høringssvarene, i det videre lovarbejde, men vi støtter som udgangspunkt op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så vil jeg godt byde indenrigs- og sundhedsministeren op på talerstolen.

Tak for det, formand, og tak for talerne og man må sige de mange positive bemærkninger fra ordførerne til lovforslaget. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler jo om, at vi foreslår at oprette en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer, som skal erstatte den nuværende eksisterende regulering. Det handler om, at det vil styrke patientsikkerheden for personer, som modtager psykologbehandling, men også at gøre reguleringen af psykologer mere enkel og mere gennemsigtig. Det er i sig selv et vigtigt forslag og noget, der kommer til at gøre en forskel, og i øvrigt også et element i forhold til den samlede 10-årsplan for psykiatrien, som vi netop har lanceret, og vi går i gang med forhandlingerne med Folketingets partier, og hvor vi som den første regering nogen sinde vil levere pengene til et historisk og markant løft af psykiatrien.

Med lovforslaget her forenkler og forbedrer vi reguleringen af psykologer, vi ligestiller psykologer med andre sundhedspersoner og sikrer fortsat stærke kompetencer hos psykologer. Man kan sige, at psykologer i dag sådan set er underlagt en noget særegen en regulering, som adskiller sig fra reguleringen for andre sundhedspersoner – de er i dag underlagt psykologloven på det sociale område. Det er, selv om langt, langt de fleste mennesker, tror jeg, normalt vil betragte en psykolog som en integreret del af sundhedsvæsenet og derfor også som en sundhedsperson. Her vil jeg selvfølgelig også gerne understrege, at psykologerne er en faggruppe, der arbejder med en mangfoldighed af sager, som Moderaternes ordfører bl.a. også var inde på i sin tale, og derfor også udfører arbejde andre steder end sundhedsvæsenet. Det gælder f.eks., når psykologer på et generelt plan rådgiver om trivsel og gruppedynamikker i f.eks. skolerne. Det arbejde vil de jo fortsat kunne foretage under den foreslåede ordning. Den nuværende regulering af psykologerne har også gjort retsstillingen uklar for både psykologerne selv, men også for patienter og klienter. Eksempelvis er autorisation som psykolog valgfri, og man kan fortsat kalde sig psykolog, hvis man mister sin autorisation.

Herudover medfører den specielle regulering af psykologer nogle problemer i sundhedslovgivningen. Eksempelvis kan man kun indgive patientklager mod nogle psykologer, og man kan også kun for patienterstatning på baggrund af behandling udført af en autoriseret psykolog. Det er det, vi vil ændre på, så psykologer ligesom alle andre sundhedspersoner er underlagt nogle fornuftige og ensartede, men også gennemsigtige regler. Det gør vi, ved at vi med lovforslaget her kræver, at man fremover skal have autorisation for at kalde sig psykolog. Vi gør det også ved at underlægge psykologer de øvrige regler, der gælder for autoriserede sundhedspersoner. Det, at man beskæftiger sig med sindet gør ikke, at man er en sundhedsperson i mindre grad end andre. Ændringerne vil betyde, at det vil være mere gennemsigtigt og forudsigeligt for psykologer og deres klienter, hvornår det er, man er omfattet af sundhedslovgivningens regler om klage, tilsyn og erstatning. Psykologerne vil bl.a. blive underlagt det tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som vi kender i dag – et tilsyn, der har en bredere vifte af muligheder end det nuværende Psykolognævn.

En anden og for psykologerne også meget vigtig forbedring er sagsbehandlingstiderne for at blive autoriseret. Når sagsbehandling kommer til at overgå fra Psykolognævnet til Styrelsen for Patientsikkerhed, er det også min klare forventning, at vi vil se en reduktion i forhold til sagsbehandlingstiden. Det er nogle klare forbedringer, vi ser ind i med den her ordning, og nogle forbedringer, som også retter op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er ved den nuværende ordning, og som flere her i salen måske også kan huske at vi har drøftet flere gange igennem årene.

Med en sundhedsfaglig autorisationsordning følger også de rettigheder og pligter, som autoriserede sundhedspersoner har. Psykologer vil eksempelvis skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde og omhu og uhildethed, når de udarbejder erklæringer. Nogle af de pligter svarer til dem, som autoriserede psykologer allerede i dag er underlagt, og andre er nye. Pligterne vil gælde, når psykologer udføre sundhedsfaglig psykologbehandling i bred forstand. Det vil f.eks. være, når psykologer udfører samtaleterapi med en patient, der har en psykisk lidelse, eller som befinder sig i en krisesituation eller har personlige vanskeligheder.

Det kan også være, når en psykolog ved brug af sine psykologfaglige kompetencer udfører psykologiske undersøgelser i forbindelse med børnefaglige undersøgelser eller forældrekompetenceundersøgelser. Og det er desuden helt afgørende for kvaliteten af behandlingen, at vi bevarer det incitament, der også findes i den gældende lovgivning, til at psykologer også kontinuerligt opkvalificerer sig. Derfor foreslås det også, at psykologer skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse, der giver ret til titlerne psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Praksisuddannelsen skal ruste psykologerne til at indgå som en endnu mere integreret del af vores sundhedsvæsen, men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde inden for andre områder.

Lovforslaget viderefører også de eksisterende specialpsykologuddannelser i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, og specialpsykologerne er i øvrigt nogle af dem, nævnt som gruppe, i regeringens psykiatriudspil, hvis kompetencer vi også mener vi kan bringe endnu mere og bedre i spil. Derfor er jeg også tilfreds med, at specialpsykologuddannelsen bliver tydeliggjort som en del af psykologernes mulighed for videreuddannelse.

Med de ord vil jeg sige tak for Folketingets opmærksomhed og ikke mindst tak for den også meget brede opbakning til regeringens lovforslag.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak for talen, og tak for lovforslaget, som ministeren jo også siger fra talerstolen at der er bred opbakning til. Jeg vil bare gentage mit spørgsmål – jeg forventer ikke, at ministeren kan svare her, så jeg tager det bare med videre i udvalget – om økonomien her, for det er stadig lidt uklart for mig, hvordan man forventer at økonomien i selve uddannelsen er skruet sammen. Er det meningen, at der skal være egenbetaling? Bliver midlerne videreoverført? Er det arbejdsgiver, dvs. det offentlige, der i vidt omfang skal betale denne uddannelse? Kan ministeren gøre os lidt klogere på det?

Ministeren.

Jamen det tænker jeg er en af de ting, vi også kan tage fat på i den videre udvalgsbehandling, hvor jeg naturligvis også gerne bistår i forhold til yderligere at få kvalificeret de relevante spørgsmål, som ordføreren har.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.