Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 27.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand, og kære kollegaer, på vegne af Socialdemokratiet vil jeg gerne kvittere for fremsættelsen af dette vigtige lovforslag. Lad mig starte et personligt sted: Jeg har selv prøvet at få oversvømmet min kælder. Det var en voldsom oplevelse, ikke bare fordi det skabte store praktiske problemer, men også fordi det satte sig i baghovedet på mig. Det var simpelt hen ikke en tryg oplevelse og følelse af bagefter. Derfor ved jeg sådan set godt, hvordan det føles, når vand pludselig ikke er der, hvor det burde være, og hvor det skal være. Og det er jo desværre ikke en enestående oplevelse, jeg har haft. Flere og flere danskere oplever, at vandet stiger, og det sker ikke kun ude ved kysterne. Det sker også nedefra med forhøjet grundvand, som fylder i kældre, beskadiger bygninger og ødelægger værdier. Lad os være ærlige: Det her er ikke noget, man kan løse alene. Forhøjet grundvand stopper ikke ved hækken, og det respekterer ikke matrikelgrænser. Derfor er det afgørende, at vi løfter denne udfordring i fællesskab som samfund.

Med dette lovforslag gør vi netop det. Vi løser problemerne sammen. Kommunerne får pligt til at planlægge indsatsen, og spildevandsforsyningsselskaberne får ansvar for at udføre grundvandssænkende foranstaltninger der, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Det er en kollektiv løsning på et fælles problem, og det er klart det stærkeste, vi kan gøre. Samtidig sikrer vi, at indsatsen kan takstfinansieres gennem vandsektoren, så kommuner og vandforsyninger reelt har mulighed for at handle. Og vi gør det på en måde, hvor vi også beskytter vores sårbare grundvandsressourcer og sikrer gennemsigtighed i beregninger og beslutninger.

Med »Klimatilpasningsplan 1« har regeringen lagt en ambitiøs retning for at sikre Danmark mod klimaforandringerne, og det her er en vigtig del af det arbejde. For os i Socialdemokratiet handler det om tryghed: Tryghed i eget hjem, tryghed for vores natur og tryghed i, at vi som samfund tager ansvar og rykker sammen, når det gælder. Derfor vil vi hele tiden se på eventuelle løsninger af de problemer, vi som borgere og samfund står med.

Socialdemokratiet bakker fuldt op om lovforslaget og ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Vi ser ind i en fremtid med risiko for stadig mere ustadigt vejr, mere regn, mere blæst og mere stigende grundvand, og det kan jo skabe problemer for mange danske boligejere, som vi også allerede er vidne til. Derfor skal vi også tænke langsigtet for at forberede vores byer på fremtidens klima og de her udfordringer. I Venstre er vi meget åbne over for også at lave relevante forbedringer på området. Alternativet ved ikke at gøre noget ved det er jo, at det bliver både dårligere og dyrere for den enkelte, som bliver berørt.

I Danmark har ca. 450.000 bygninger mindre end 1 m ned til grundvandet mere end 80 pct. af året, og dette lovforslag har til formål at gøre det muligt at lave nogle kollektive løsninger, som kan sænke det terrænnære grundvand i de byområder, hvor det er relevant. Hermed bliver det muligt at lave langsigtede løsninger de steder, hvor det også giver samfundsøkonomisk mening, og hvor det er hensigtsmæssigt. På denne måde kan man hjælpe folkene i de områder, der kæmper med vand i kælderen, som vi også allerede har hørt om, og skader på fundamenterne og mange andre ting.

Kort og godt kan man sige, at det er sund fornuft, og derfor støtter vi i Venstre også lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne synes vi faktisk rigtig meget, at det her er et rigtig godt forslag. Det er faktisk rigtig fornuftigt, lige indtil vi kommer til, hvem der skal betale, og hvordan vi fordeler regningen, for det er ikke i orden. Det kan gøres meget bedre, det burde man gøre meget bedre. For virkeligheden er jo med det her lovforslag, at hvis vi bor i et dobbelthus, enlige Kim i den ene side og en mor med fire teenagedøtre i den anden side, så skal den ene halvdel af huset betale det firedobbelte. Jeg har to søstre. Det drejser sig om det tidobbelte, der skal betales i vand, i forhold til ham, der bor i den anden side, og det er for egentlig at beskytte den samme værdi. Det er ikke i orden. Det er vildt, at det kommer fra Socialdemokratiet, for det er jo ikke ret solidarisk, det er ikke ret ordentligt for de mennesker, der har mindst. Derfor kommer vi ikke til at stemme for. Det her er noget makværk, det kunne have været gjort bedre.

Jeg kan huske, at statsministeren på et tidspunkt stod heroppe og sagde: Hakket oksekød skal ikke være dyrere. Når hun så gjorde vandet dyrere, tænkte jeg som nordjyde, at det da var godt, hvis ikke det var, fordi CO2-afgiften også havde gjort fløden dyrere. Uanset hvordan jeg kommer til at lave millionbørn hjemme ved mig, skal det bare være dyrere, når man er socialdemokrat, især for de mennesker, der har mindst. Det her er et supergodt forslag, det giver rigtig god mening, lige indtil man tog tænkehatten på og sagde, at danskerne jo skal betale efter det, de får beskyttet.

Hvis du har en vognmandsforretning og bruger 100 m³ vand, får du en lillebitte regning. Du kan have en kæmpe lagerhal, og har du et slagteri på den anden side eller en marmeladefabrik, der bruger 25.000 m³ vand, bliver det dyrt igen. Det giver ingen mening at sige, at vi vil beskytte grundvandet ved at sige, at grundvand og regnvand er det samme, grundvand og drikkevand er det samme. Det er en diskussion, vi kommer til at have gang på gang herinde, for det er ikke det samme. Noget vand kommer fra havet, noget kommer fra oven, noget kommer fra neden. Det har ikke noget med drikkevand at gøre, det har ikke noget med spildevand at gøre.

Faktisk er der en anden problematik, som vi nok skal kigge ind i. Ministeren får den jo helt sikkert på bordet. I masser af år har vi ude i teknik- og miljøforvaltningerne ude i kommunerne skullet kloakere. En masse år har vi fået at vide, at overfladevand skal kloakeres ud oven på græsplænen. Nu forpligter vi spildevandsselskaberne i at grave op endnu en gang, lægge en regnvandsledning ud, hvis der er en samfundsværdi, man skal dække. For selv om jeg ikke har været ude på arbejdsmarkedet så længe, har jeg alligevel været i en entreprenørforretning, der var specialiseret i kloakker, i mange år, og så vidt jeg husker, er drænvand ikke spildevand. Hvor skal de så gøre af det? Jeg faldt også over vores økonomi. Vi kan ikke finde ud af, hvor meget det her kommer til at koste, men vi kan godt sige, at det bliver skide godt for miljøet. Det kan vi godt beregne. Jeg synes da også, det er sympatisk, at man kan det. Jeg kunne godt se, at spildevandsselskaberne kommer til at spare, når vi kommer ud i rensningsanlægget. Det vil sige, at det her åbenbart er et forslag, der skal dræne, sådan at alle de utætte kloakker ikke får alt det her drænvand ind, og så slipper vi det ud i den anden ende.

Jeg synes, at vi skal gentænke det her, for Danmarksdemokraterne synes, det er et godt forslag. En masse af de ting, der er her, er vigtige ting. Grunden til, at vi kommer til at stemme nej den her gang, er simpelt hen, at det ikke er i orden, at nogle skal betale mere end andre, fordi de har teenagebørn. Børn er en værdi i sig selv, det er jeg klar over, men det skal man vel ikke beskattes af. Det er helt nyt selv for Socialdemokraterne. En ting er sikkert, det er ikke i orden, det er ikke fair, det kan gøres bedre. Så på med tænkehatten, find en løsning, hvor alle betaler for den værdi, de får dækket, og så kan det være, Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for det.

Tak for det. Inden jeg giver ordet til hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning, skal jeg sige, at der lige er et enkelt ord, vi ikke bruger her. Det vil jeg bede ordføreren huske.

Hr. Thomas Monberg, værsgo.

Tak for den belæring af, hvad det er at være socialdemokrat. Det er jeg rigtig glad for at ordføreren lige fortalte mig. Men nu kom ordføreren ind på nogle forskellige ting, bl.a. at der var bedre løsninger og sådan noget, og dem vil jeg da gerne høre lidt flere af fra ordføreren, når vi skal sætte os sammen – så er det da altid rart at vide, hvad vi skal gøre her.

Så vil jeg høre, om ordføreren har læst den del om samfundsøkonomien, for det skal jo også kunne hænge sammen. Det vil sige, at der også skal laves nogle vurderinger bagefter, for det giver jo ikke mening, hvis man individuelt kan gøre det billigere. Det er jo også det, der lagt ind i det her. Kan ordføreren komme lidt nærmere ind på nogle af de ting?

Ordføreren.

Nej, men det kan ordføreren for Socialdemokraterne heller ikke, for det er jo sådan lagt lidt op til forhandling. Det skal man først finde ud af senere. Det kommer som en betænkning. Så det kommer ministeren vel med nogle gode forslag til på et tidspunkt. Jeg har været inde at kigge i al den gamle lovgivning – det er fire eller fem lovgivninger, jeg har været inde at kigge i – og der står det faktisk heller ikke. Så jeg må gå ud fra, at i forhold til samfundsværdi er det drænvand, som ødelægger bygninger. Det er ikke regnvand, vi snakker om, for det har vi fået at vide i alle de gennemgange, vi har haft. Det er drænvand. Så kan det kun være bygningsdele, siger jeg som gammel entreprenør. Ja, så er det der, hvor der er flest af dem. Men så skal ordføreren for Socialdemokraterne bare være klar over, at der jo også er industriområder, hvor der kun er spildevandsføring, fordi vi har lært, at vi skal hælde det ud på markerne, så det kommer hurtigere ned. Hvis der bliver drænet derude, er der en kæmpe samfundsværdi, også mere end det koster at lægge en ny ledning. Så det er ikke gennemtænkt.

Hvis man nu lavede en skat og beskattede i forhold til de værdier, der blev dækket, så var høj og lav ens for loven. Det er man ikke her. Her er man åbenbart en paria, hvis man har mange børn.

Spørgeren.

Jamen så kan jeg jo lidt konkludere, at det, ordføreren kigger ind i, er en beskatning. Rammer en beskatning lige i det her samfund? Den synes jeg også plejer at ramme sådan lidt efter, hvad man tjener, og hvilke grunde man ejer.

Men tilbage til det her. Vil ordføreren lade de her grundejere, som vi prøver at hjælpe med det her lovforslag, i stikken, eller er der nogle løsninger, som ordførere kan komme frem med, som er bedre end det her, og hvor vi gør det sammen, gør det fælles? Vi anerkender, at hvis vi dræner ét område, løber vandet ind ved siden af, hvis der ikke er drænet. Men vi kunne gøre det sammen, altså så man ikke skal vurdere, hvad prisen er lige præcis til den enkelte, men så vi i fællesskab løser det, ligesom når vi er medlem af et forsikringsselskab.

Tak for det. Så er det ordførerens tur. Værsgo.

Forsikringerne løser det jo nu, så det kan man bare blive ved med. Men virkeligheden er jo sådan, at hvis man nu gør det efter omkostningerne, altså hvis man laver en dræning, skal man også kunne lave en beregning og et kort, der viser den her dræning, og så kan man finde ud af: Hvad har omkostningen været i det her område? Den har været x kr. Så kan man finde ud af: Hvem bor der, og hvor mange kvadratmeter har de på matriklen? Så dividerer man det, og så er det jo lige for alle. Og jeg ved godt, at det gør ondt, når det er en skat, men en afgift – bliver jeg nødt til at sige til Socialdemokraterne – rammer jo ens, uanset om man kalder den en skat eller en afgift. Lige nu laver man fra Socialdemokraternes side en afgift, der rammer børnefamilier hårdere end ham den enlige mand, der bor ved siden af, og de får beskyttet den samme værdi. Det giver ingen mening.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at det mere handler om finansieringsdelen af det. Vil det egentlig sige, at ordføreren sådan set er enig i selve grundidéen i lovforslaget?

Ordføreren.

Så skulle hr. Erling Bonnesen have hørt efter, for det var faktisk det, jeg startede med at sige. Jeg har lært herinde, at man skal sige det positive først, så jeg sagde faktisk, at det er et rigtig godt lovforslag, lige til vi kommer til håret i suppen, som er, at der er nogle, der skal betale meget mere for det end andre.

Det giver ingen mening, synes vi i Danmarksdemokraterne. Jeg skal faktisk også betale. Jeg har et nedsivningsanlæg. Jeg har faktisk ikke engang offentlig kloak, men jeg kommer også til at betale. Hvad med dem, der har en privat vandboring? De skal så betale en afgift i forhold til 170 m³ hvert eneste år. Der bliver aldrig drænet i de områder, så finansieringen er det eneste hår i suppen, jeg kan finde. Vi kan forhåbentlig godt nå at finde en bedre løsning på det.

Spørgeren.

Jeg hørte rent faktisk efter, og det er også derfor, jeg lige har et par opfølgende spørgsmål. Ordføreren har et enkelt eksempel, og her er det jo 450.000 ejendomme, vi sådan set tager hånd om, og det er jo fint; i et lovforslag vil der altid være et enkelt lille bitte hjørne, og sådan vil det altid være. Jeg må sådan set bare konkludere på den måde, og jeg har så også et spørgsmål: Kan ordføreren egentlig sige noget om, at det sådan set er godt, at vi kommer med det her lovforslag og hjælper i forhold til 450.000 ejendomme? Og så må vi kigge på de andre hår i suppen i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Hvis vi laver lovforslag for 8 pct. af befolkningen herinde, får vi rigtig mange lovforslag. Selvfølgelig giver det mening; der er nogle folk, der kommer i klemme her. Vi kan godt se idéen i det, men når man ser ned i økonomien, i forhold til hvem det her gavner, så gavner det spildevandsrensningsanlæggene. Det er dem, det gavner. Og jeg kan godt være bekymret for, at det er et fænomen, fordi man ikke har gidet at gøre kloakkerne tætte, og så får man en minister til at gøre noget nu. Jeg tror, at det indtil næste valg er socialdemokrater, der stadig sidder på de fire største byer. I de fire største byer er der nogle kloakmestre, som kommer til at få gavn af det. Jeg siger ikke, at Venstre er blevet socialdemokrater. Jeg siger bare, at det her er et lovforslag, der i hvert fald ikke gavner dem ude på landet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Klimaforandringerne kommer buldrende og kommer med store omkostninger både for den enkelte og for samfundet. Concito har vurderet, at op imod en tredjedel af Danmarks landmasse potentielt vil blive påvirket, og Cowi har i en analyse for Real Dania anslået, at uden manglende handling vil vi i Danmark om 100 år have udgifter på 43 mia. kr. om året til udbedring af skader på grund af oversvømmelse.

Vi ser det allerede udfolde sig; skaderne fra de seneste års stormfloder har været skræmmende. Vi ser også byområder, som har problemer med højtstående grundvand, og det er et problem, der kun vil blive større, i takt med at klimaforandringerne tager fat. Der er brug for handling, for med de tiltagende klimaforandringer er det desværre ikke sidste gang, vi kommer til at opleve omfattende skader med de stigende vandmængder, som kommer både fra oven, fra siden og nedefra.

Derfor vil jeg og SF gerne gentage vores kraftige opfordring til regeringen om at komme i gang med at få udarbejdet en samlet national klimatilpasningsplan, der skal indeholde konkrete løsninger og finansiering - det haster.

Vi behandler i dag et lovforslag, som er en udløber af en aftale, vi har indgået med regeringen, og som er en del af det nødvendige, der skal gøres, men altså ikke hele løsningen. Lovforslaget, vi behandler, vil give mulighed for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan investere milliarder i kollektive løsninger de steder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Konkret giver vi med det her lovforslag spildevandsforsyningselskaberne mulighed for at sikre hele byområder mod oversvømmelser fra terrænnært grundvand, fremfor at hver enkelt grundejer står alene med opgaven. Virkningen af aftalen vil i meget høj grad komme til at afhænge af udformningen af bekendtgørelsen som samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. For SF er det vigtigt, hvilke fordele og ulemper der kan indregnes, f.eks. naturværdier, og hvordan indregningen af fremtidige fordele sker, herunder hvilke prisstigninger der indregnes for de bygninger og andre aktiver, der beskyttes. Begge dele, men især det sidste, er afgørende for omfanget af indsatsen.

Endvidere mener SF, at der er grund til at tage denne bekymring om beregningernes kompleksitet, der kommer til udtryk i flere høringssvar, alvorligt. Det, vi hører, er, at kravet om detaljerede samfundsmæssige beregninger i praksis hæmmer indsatsen, når det gælder øvrig klimatilpasning, og at det er en medvirkende grund til den begrænsede indsats på området. Det kan der derfor være god grund til at se på om kan gøres mindre bureaukratisk.

Derfor er vi også glade for, at ministeren har givet tilsagn om, at vi i forligskredsen bag den her aftale kommer til at have en drøftelse om den kommende bekendtgørelse, inden den udsendes. Som sagt er den her aftale et skridt på vejen, men det er også tydeligt, at der skal mere til, og at der er brug for en national handlingsplan for klimatilpasning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Mange steder i landet er boligejere hårdt ramt af højtstående grundvand. Det handler ikke kun om en smule fugt i kælderen eller våde haver, men om ødelagte fundamenter, skader på ejendomme og store værditab, som rammer familier på tværs af Danmark, og det bliver kun værre, i takt med at klimaet ændrer sig. Indtil nu har det været op til den enkelste Husejere at finde dyre og ofte ineffektive løsninger. Sådan skal det ikke være længere.

Derfor står vi i Liberal Alliance sammen med et bredt flertal i Folketinget bag aftalen om terrænnært grundvand, der skal give kommuner og forsyningsselskaber mulighed for at tage fat om problemet. Med de nye regler kan der fremover laves store, fælles og målrettede indsatser, i stedet for at hver enkelt grundejer skal stå alene og betale for sin egen halvdyre lappeløsning – og nej, det er naturligvis ikke noget, der skal betales af alle skatteborgere. Forslaget er brugerfinansieret, og regningen lander kollektivt hos boligejerne i de områder, hvor indsatsen udføres. Det er sund fornuft, det er effektivt, og det er nødvendigt.

På landsplan taler vi om op mod 450.000 boliger, der er beliggende i områder med højt grundvandsspejl, og regningen for de samlede løsninger kan ende på op mod 60 mia. kr. over de kommende mange år. Men det er en investering i tryghed, i værdier og i at kunne sove roligt om natten.

I Liberal Alliance mener vi, at borgerne skal kunne tage ansvar, men vi skal også give dem værktøjerne til at gøre det. Med lovforslaget, som vi behandler i dag, kommer de værktøjer på plads, for med lovforslaget giver kommunerne pligt til at planlægge håndteringen af terrænnært grundvand i spildevandsplanerne, og spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at håndtere terrænnært grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Samtidig bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere regler for kommunernes planlægning samt regler for, hvordan den samfundsøkonomiske konsekvens skal vurderes af spildevandsforsyningsselskaberne.

Ændringerne i vandforsyningsloven skal give mulighed for at foretage de grundvandssænkende indsatser, og ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. skal gøre det muligt at takstfinansiere opgaven.

I Liberal Alliance bakker vi op om lovforslaget. Det er fornuftigt, at kommunerne får ansvaret for håndteringen af terrænnært grundvand, da de igennem deres planlægning er i stand til at identificere problemområderne. Vi ser frem til, at vi nu gør det lettere at klimasikre byområder, så de cirka 450.000 boliger i Danmark, der er truet af højtstående grundvand, er bedre rustet til at håndtere fremtidens udfordringer. Grundejerne skal ikke stå alene, og med dette lovforslag sikrer vi os, at det ikke bliver tilfældet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Klimaforandringerne er ikke længere et fremtidsscenarie. De er en del af vores hverdag, en virkelighed, hvor konsekvenserne ikke kun rammer i overskrifterne, men direkte påvirker danskernes hverdag og liv, både med oversvømmede kældre og gennem stigende pres på vores infrastruktur. Særlig i byområder er terrænnært grundvand blevet en alvorlig, men ofte usynlig udfordring, en stille trussel, der kalder på tydelig og langsigtet handling. Derfor er det positivt, at vi i dag førstebehandler dette lovforslag, som skal give både kommuner og spildevandsforsyningsselskaber de nødvendige redskaber til at tage fat om det store problem.

Ifølge analyser er op mod 450.000 bygninger i Danmark placeret med under 1 m til grundvandsspejlet i store dele af året. Det er ikke holdbart, hverken for de mennesker, der bor i husene, eller for samfundsøkonomien. Derfor skal vi væk fra dyre individuelle lappeløsninger og i stedet satse på fælles samfundsøkonomisk bæredygtige tiltag.

Med det her lovforslag sker der tre væsentlige ændringer. For det første får kommunerne ansvaret for at udpege de områder, hvor grundvandet udgør en risiko for bygninger og infrastruktur. For det andet forpligtes spildevandsforsyningsselskaberne til at gennemføre kollektive grundvandssænkende foranstaltninger i disse områder, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Og for det tredje kan indsatserne takstfinansieres, så regningen bæres solidarisk gennem spildevandstakster, præcis som vi kender det fra andre områder.

Lovforslaget, som vi behandler her, balancerer klogt mellem handlekraft og hensynet til både miljø, grundvandsressourcer og de borgere, der er direkte berørt. Samfundsøkonomisk klimatilpasning handler grundlæggende om, at det skal være billigere at forebygge end at lade stå til. Med det udgangspunkt sikrer vi, at investeringerne sker lige præcis der, hvor det giver mest værdi, og hvor det gavner de fleste borgere. Vi mener, at der er tale om en fornuftig og fremtidssikret model, en model, der giver mulighed for rettidig omhu og for at handle der, hvor behovet er størst.

Moderaterne kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg har to spørgsmål, og jeg tror, at jeg deler dem, sådan at jeg tager et i hver bemærkning. Jeg bor i en kommune, og vi har ikke vores eget rensningsanlæg. Det vil sige, at vores spildevandsforsyning er afhængig af, hvad man sætter taksten til i henholdsvis Aalborg og Mariagerfjord. Hvor er det demokratiske i, at andre kommuner kan lave foranstaltninger i byer hos dem, som øger taksten hos mig? Hvad er det demokratiske i det? For man siger jo, at det kun er i byerne, at man ligesom får gavn af det. Nu er vi jo 40 km væk eller 50 km væk nogen gange, og så skal jeg stadig væk betale, og det mener Moderaterne er solidarisk og det, det går ud på – eller hvordan?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi med det her forslag kommer et vigtigt skridt videre i de byområder, hvor grundvandsspejlet står meget højt. Jeg sagde i min tale, at det drejede sig om 450.000 bygninger i Danmark – det er rigtig mange – hvor man laver kollektive løsninger. Jeg siger ikke, at vi når hele den klimasikringsindsats, vi har i det her samfund, både når det gælder terrænnært grundvand, når det gælder enkelthuse, og når det gælder huse, hvor der ikke er tilslutning til kloakering osv. Det er jo en kæmpe opgave, men her tager vi fat om en stor del af de steder, hvor der er problemer, og der gives rent faktisk mulighed for, at man kan løse opgaverne på en solidarisk måde. Det synes jeg søreme er godt.

Spørgeren.

Aalborg får grundvandssikring, og Rebild betaler. Tak for svaret.

Nu er ordføreren jo fra Sønderjylland. Sønderjylland har utrolig meget okker i deres grundvand – utrolig meget. Det har Vestjylland også. Det vil man have i regnvandsledningen og så ud i åen, eller skal det igennem rensningsanlægget? For det er jo nemt at stå og sige noget, når man gerne vil breakingbjælken. Nu er vi ude i fakta. Skal det renses? Og koster det også ekstra? Det er bare lige for dem, der bor i Sønderjylland og Vestjylland, hvor vi har utrolig meget okker. Der er faktisk så meget okker, at man normalt ikke må hælde det i åen. Så putter man det i spildevand. Er det korrekt?

Ordføreren.

Et vigtigt element i det lovforslag, vi behandler i dag, er, at det skal være samfundsøkonomisk bæredygtigt at lave investeringerne. Det scenarie, som ordføreren beskriver her, vil i hvert fald være noget, der i væsentlig grad fordyrer et projekt. Hvorvidt det alene kan gøre, at det ikke er samfundsmæssigt forsvarligt, skal jeg ikke kunne sige. Men igen vil jeg sige, at det her lovforslag giver rigtig mange svar på de udfordringer, vi har i forhold til terrænnært grundvand, og derfor synes jeg, at det er et fantastisk lovforslag, og derfor vil jeg stadig væk en gang til sige, at Moderaterne i den grad støtter op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten bakker vi også fuldt ud op om lovforslaget. Klimaforandringerne er ikke en fjern trussel; de er her her og nu og påvirker allerede danskerne i rigtig høj grad. Højtstående grundvand er et voksende problem, der rammer som vandskader i kældre og belaster vores infrastruktur.

Det er afgørende, at vi investerer i klimasikring af Danmark i fællesskab. Derfor er det her lovforslag et vigtigt løft. Det er et vigtigt løft, at vi nu giver spildevandsselskaber og kommuner mulighed for at håndtere udfordringer med terrænnært grundvand. Der er brug for kollektive løsninger, så den enkelte grundejer og den enkelte dansker ikke står med håret i postkassen og alene med regningen, når vandet kommer. Og så er det i øvrigt også billigere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten godt kunne have tænkt sig, at man havde haft et lidt anderledes greb, når det kom til finansiering. Og vi åbnede også op for, at vi syntes, at det var en god idé, at man f.eks. finansierede nogle af de her tiltag over skatten, så det ikke ramte unødig socialt skævt. Det vil vi gerne understrege.

Som andre også har været inde på, mener vi selvfølgelig heller ikke, at det her tiltag kan stå alene i forhold til at klimasikre Danmark. Vi har brug for en langsigtet og helhedsorienteret solidarisk plan for klimasikring af Danmark, både i byer og i kystnære områder, så vi ikke blot lapper hullerne, men sikrer vores samfund mod vandet, der desværre kommer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det er det der med, at jeg er bekymret for det, når Danmarksdemokraterne er det eneste parti, som har set, at det her jo rammer socialt skævt. Det rammer jo socialt skævt, og så vælger vi at sige, at så kommer vi til at stemme for de gode ting og ikke for de dårlige. Jeg hører, at Enhedslisten går med åbne øjne ind i det her og ved, at det rammer socialt skævt.

Jeg er ikke enig i det med skatten, men jeg er enig i, at dem, der ligesom får gavn af det, skulle betale, og det kunne løses på en anden måde, der i hvert fald var mere fair over for de her store familier frem for den enkelte, som jeg forsøgte at fremhæve. Er Enhedslisten ikke enig i, at håret i suppen er den måde, vi finansierer det på, altså over vandforbruget, fordi det jo rammer skævt?

Så kan vi jo være uenige, i forhold til at jeg ude på landet kommer til at betale for dem inde i byerne. Fred være med det; det er sådan mere en nichediskussion. Men den store bekymring er jo dybest set, at det her ved vi faktuelt kommer til at ramme socialt skævt, og derfor overrasker det mig også, at lige nøjagtig Enhedslisten bare går ind i det. For dengang jeg ikke ville være med i stemmeaftalen, eller Danmarksdemokraterne ikke ville, tænkte jeg næsten, at jeg var sikker på, at både SF og Enhedslisten var enige med mig. Men det var de ikke, så kan man ikke forklare, hvorfor man alligevel går med i det?

Ordføreren.

Jo, og tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at det også var en af de betænkeligheder, vi havde i forhandlingerne. Når vi så er gået med alligevel, er det, fordi vi synes, det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi får kollektive løsninger. Hvis vi ikke har en aftale som den her, hvor vi går ind og sikrer kollektive løsninger, også til folk, der ikke bor i store villaer og f.eks. bor i almene boligområder, så vil klimakrisen, når vandet kommer, ramme endnu mere socialt skævt. For så vil dem, der ikke har adgang til de her kollektive løsninger, jo for alvor stå med håret i postkassen, og det er dem, der har allermindst.

Men som ordføreren også påpeger, havde vi også gerne set, at vi havde set på alternative finansieringsmodeller. Når vi alligevel kan gå med, er det jo også, fordi det trods alt er relativt begrænsede stigninger, der vil være i taksterne.

Spørgeren.

Det er kun relativt begrænset, fordi man så får alle til det; alle skal jo simpelt hen betale til de få. Spildevandskonstruktionerne er nogle kæmpe konstruktioner, hvor det dybest set for spildevandsselskaberne er meget store oplandsområder, der kommer til at betale for helt sikkert vigtige ting inde i byen. Men ude på landet, hvor jeg kommer fra, og hvor der bor nogen i 15 huse, 20 huse, 30 huse, kommer der jo aldrig nogen sinde til at være en drænløsning, aldrig nogen sinde. Men vi kommer stadig væk til at betale for det inde i Aalborg, hvor der så er mange huse.

Så det er jo derfor, det bliver lidt for den enkelte, og er det ikke også rigtigt, som Enhedslisten godt ved, at vi ikke ved, hvor stor regningen bliver? For det begynder man først at regne på næste år.

Ordføreren.

Det er da rigtigt, og det er jo også derfor, vi efterlyser en bredere plan for klimasikring af Danmark. For vi kom jo også, hvis det stod til os, til at se på, hvordan vi lavede en national handlingsplan for at sikre f.eks. vores kystområder, og det kan jo være, at vi også skal til at lave ret store investeringer for at beskytte områder, der ikke er bynære, og hvor der bor relativt få mennesker.

Der kan man jo vende den om og sige: Okay, der er vi også – for at beskytte de folk, der bor i det område, og for at beskytte det område – villige til at investere, selv om det er relativt få mennesker, der ikke bor i de store byer, og som vil drage umiddelbar nytte af den kystsikring.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Super. Tak for det. Det kan vi jo få mange gode vinkler ud af. Nu læser jeg bare lige kort op her, og mit spørgsmål er, om ordføreren kan bekræfte det, for når man lige googler det, så står der: Hvem skal betale spildevandsafgiften? Der står, at vandafledningsafgift er en kommunal afgift, som alle ejendomsejere skal betale, såfremt deres ejendom er tilsluttet kloakker eller offentlige spildevandsanlæg, altså underforstået: ikke alle andre. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

I Hillerød, hvor jeg bor, havde vi for nogle år tilbage, da jeg sad i kommunalbestyrelsen, en ret voldsom debat faktisk om lige præcis noget af det, som vi taler om her. Vi drøftede nemlig separatkloakering på enkeltgrunde. Og fordi lovgivningen jo er, som den er i dag, var det ikke muligt at lave en kollektiv finansieringsløsning. Derfor kunne det resultere i, at enkelte grundejere kom til at stå med en regning på mellem 40.000 og 70.000 kr. for at separatkloakere på egen grund for netop at sikre, at vandet ikke løb andre steder hen. Det var der jo rigtig mange borgere som med rette var ret frustrerede over, for så skulle de eventuelt stå med en stor regning, for at der ikke blev oversvømmet i huset længere nede ad vejen. Det kan jeg sådan set godt forstå. Den her separatkloakering blev heldigvis bremset, inden det kom så vidt.

Det er jo en bunden opgave i de mange kommuner, hvor grundvandsspejlet står meget højt, ligesom det eksempelvis gør i Hillerød Kommune. Meget af Hillerød Kommune er eksempelvis gammel mose, så derfor står grundvandsspejlet bare meget højt, hvilket man også fandt ud af, da man skulle til at bygge Nordsjællands Hospital, altså det såkaldte supersygehus. Det havde man ikke lige taget ind i beregningerne, hvilket kunne undre nogle af os forholdsvis meget, da det er ret velkendt.

Men det, som jeg vil sige i forbindelse med lige præcis det her lovforslag, er, at jeg tror, at der sådan cirka er 95 pct. af det, som jeg synes er virkelig godt og tiltrængt og noget, vi har kæmpet for i rigtig, rigtig mange år; jeg har bare stadig væk spørgsmål i forhold til den måde, man vælger at finansiere det på. For jeg har sådan set den samme bekymring, som ordføreren fra Danmarksdemokraterne har, nemlig om det her kommer til at ramme skævt. Derfor kommer jeg til at stille en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen i forhold til det her lovforslag.

Jeg er fuldstændig enig i, at det skal være en kollektiv finansiering; jeg er bare ikke 100 pct. sikker på, at hverken den her løsning eller den løsning, som Danmarksdemokraternes ordfører fremfører, er den helt rigtige. Så det kunne jeg godt tænke mig at vi graver os mere ned i i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Det, der i hvert fald står fuldstændig klart, er, at vi i særdeleshed i områder i Danmark, hvor grundvandsspejlet står meget højt, ligesom det gør i min egen baghave, er nødt til at gøre noget. Og vi er også nødt til at finde en løsning, hvor det bliver mere kollektivt finansieret, for det er ikke rimeligt, at enkelte grundejere sidder med en kæmpe regning for et problem, som faktisk er vores alle sammens.

Så lad det være ordene herfra indtil videre. Som sagt kommer jeg til at bore meget mere ned i lige præcis den del af forslaget, i forhold til hvordan man pålægger den her udgift, og hvordan vi gør det smartest, i udvalgsbehandlingen, og så tager jeg endelig stilling derefter. Jeg synes helt som udgangspunkt, som jeg sagde før, at 95 pct. er rigtig godt; jeg har bare spørgsmål til de sidste 5 pct., altså om det måske kunne gøres smartere og klogere.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nej, det er ikke sikkert, at det, jeg kom med, var den gode løsning. Det siger jo heller ikke. Jeg ved bare, at jeg synes, at den løsning, der er kommet, i hvert fald er den dummeste af dem. Så kunne jeg høre Erling Bonnesen og ordføreren for Enhedslisten lige blev enige om at ville definere, hvad man skulle betale der, og så skulle der være et kloakrør. Det er ikke rigtigt. Skat.dk fortæller, at der betales afgift af spildevand, der nedsiver og udledes fra marker og lignende. Dét vil jeg gerne spørge Dansk Folkeparti om: Er det rimeligt, at dem, som ikke har noget kloaknet, altså ikke får nogen ydelser fra det her spildevandsselskab, samtidig skal betale for, at du kan få drænet inde i byen? Mener ordføreren ikke, at når nu vi kommer i gang med at kigge på det her, skal vi også gå i gang med at kigge på dem, som i hvert fald skal undlades, altså dem, der ikke bruger spildevandsselskabet til noget som helst andet, end at de får lov til at betale regningen til dem? Vil det ikke også være rimeligt.

Ordføreren.

Jeg var lige nødt til at gøre mig ekstra umage for at høre, hvad ordføreren spurgte om. Jo, jeg er sådan set enig med ordføreren i, der er nogle helt særskilte tilfælde, som jo ikke er en del af det almindelige spildevandsnet, og som, hvad skal man sige, har nogle andre løsninger. Det vil heller ikke, tænker jeg, umiddelbart være hensigtsmæssigt, at de ligesom blev bundet op på den regning. Så det er jeg sådan set enig med ordføreren i. Jeg synes, vi i fællesskab skal stille nogle spørgsmål til den del også, når vi nu kigger på det, for jeg synes, der skal kigges på det. For vi er jo ret bredt enige om, at det er et problem, der skal løses. Vi er faktisk også ret bredt enige om, det er noget, der mere eller mindre skal finansieres kollektivt, sådan at den enkelte grundejer ikke hænger på den her kæmperegning. Og så er det mere med at finde de der ting helt nede i petitessen, kan man sige, med hensyn til hvordan præcis vi gør det også særskilt i forhold til f.eks. de her landejendomme.

Spørgeren.

Tak. Det var egentlig bare det, som var min store bekymring, hvor jeg bliver nødt til at love, at jeg stemmer for de fornuftige ting og ikke de dårlige ting, for livet i byerne og livet på landet ikke det samme. Der er sådan en eller anden forståelse af, at betalingen for spildevand og drikkevand ligesom sker til den samme kasse. Der, hvor jeg kommer fra, kan man jo altså godt have sin egen vandboring, enten sin helt egen eller en fælles, og så tænker jeg bare, om den virksomhed så må dele sine oplysninger med spildevandsvirksomheden. Er der ikke noget GDPR og noget med personfølsomme oplysninger? Der er nogle juridiske spidsfindigheder. Ja, det er godt forslag, men det er bare ikke gjort ordentligt færdigt. Tak.

Ordføreren.

Selv tak. Nu ved jeg jo så, at ordføreren er noget, der er grænsende til at være kloakeringsekspert, fordi ordføreren har arbejdet med det. Derfor er det klart, at når ordføreren har sådan nogle gode pointer, lytter jeg bestemt også. Så tak for også at anføre det.

Jeg synes, der er mange ting i det her lovforslag – som jeg sagde: 95 pct. – som er super, super godt, og så er der lige nogle småting, vi skal have kigget på. Der stiller jeg i hvert fald en masse spørgsmål, jeg håber også, at ordføreren stiller en masse spørgsmål, sådan at vi alle sammen kan blive klogere på, hvordan vi gør det her forslag helt perfekt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Først og fremmest lad os så slå fuldstændig fast, at status quo, som det er i dag, i hvert fald ikke er en mulighed bare at fortsætte med. Vi står med enorme udfordringer i forhold til de klimaforandringer, der er, og den påvirkning, det har på vandmasserne, både det vand, der kommer nedefra, det vand, der kommer fra siderne, og det vand, der kommer fra oven. Derfor er vi også nødt til at sørge for at kigge meget anderledes på, hvordan vi løser de her udfordringer, end vi har gjort tidligere.

Bare at overlade den enkelte grundejer til selv at skulle finde løsninger hver for sig synes jeg heller ikke er den korrekte måde at gå frem på, og det synes jeg også vi indtil videre har ladet dem stå for meget alene med indtil nu. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi er med i den aftale og nu står med det her lovforslag, der rent faktisk gør os i stand til at finde samfundsøkonomisk ordentlige løsninger, der giver kollektiv mening for de store områder, som er påvirket. Det er jo ikke ganske få boligejere, der bliver påvirket af det stigende grundvand, det er enormt mange. 450.000 boliger bliver berørt af det her, og derfor er det, vi er nødt til at sørge for også at kigge samfundsmæssigt på det. I Radikale Venstre støtter vi derfor også lovforslaget og ser naturligvis frem til udvalgsbehandlingen og afklaringerne derunder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Men er det ikke korrekt, for jeg synes jo, det er godt lovforslag, at grunden til, at regningen bliver lille for de 450.000 – i stedet for, at de 65 mia. kr. bliver betalt af de 450.000, som får gavn af det, og det er en afgift, vi ikke rigtig ved hvor høj bliver, for det kan vi først få tal for næste år – er, at vi så deler den ret bredt ud? På den måde har vi lavet den nemme løsning, at vi siger, at alle folk ligesom får vand ind, og så bliver det et lillebitte beløb for alle. Men er det i orden med alle problemstillinger for Radikale? For så er det jo bare en skat. Så er man ovre i Enhedslistens teknik, ikke? Så kunne man jo lige så godt lægge det på som en skat. Den er i hvert fald mindre uretfærdig i mit hoved for den enlige mor med tre børn kontra for mig, der bor i den anden side, når man tager det på vandforbruget. For vandforbrug er jo sådan noget meget individuelt. Der kunne man måske tage det på en renere måde, kunne man ikke det?

Ordføreren.

Nu ved spørgeren jo også, at jeg selv har spurgt ind til nemlig lige præcis finansieringsmodellen, da vi diskuterede det her tidligere. Jeg vil også være åben over for at kigge på andre finansieringsmuligheder. Jeg har bare ikke set nogen bedre løsning på, hvordan vi faktisk kunne finde det her. Derfor synes jeg også, at det fortjener, at man rent faktisk forholder sig åbent over for det og ikke bare skyde det ned, heller ikke fra Danmarksdemokraternes side, altså hvordan vi finder en løsning her. Det her er et stort samfundsmæssigt problem, og det nytter heller ikke noget, at man bare siger, at alle de boligejere – sindssygt mange boligejere – der bliver berørt af det her, så bare skal stå individuelt og prøve at finde en eller anden løsning og så være afhængige af, at deres nabo heller ikke lige tager de samme beslutninger, som det er i dag, og derfor taber vi altså samlet på det på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Lad være med at skyde mig i skoene, at jeg ikke synes, det er en god løsning. Jeg tror, jeg har rost lovforslaget alt det, det skal være. Jeg kan sige, at de her 65 mia. kr. divideret med antallet af boliger er 144.000 kr. Kloakmesteren vil sige, at det cirka er det, det vil koste at få drænet omkring dit hus, hvis du det gør det privat. Så tricket her er jo, at man får nogle til at betale, der ikke får gavn af det. Så er det bare, jeg siger, at det er fair nok, at der kan være noget, som kollektivet ligesom tager – super, der er masser af gode ting i det her lovforslag. Men er det fair, at man bliver straffet, bare fordi man er fire personer i en husholdning? Det er den samme udgift, man får dækket, som hvis der kun var én person i husholdningen. Så man kunne jo gøre det på matrikelnummer, pr. kvadratmeter eller efter, om du har kælder. Det kunne gøres på nogle måder, der var meget mere solidariske. Kunne det ikke det?

Ordføreren.

Jeg vil bare gentage, at jeg jo selv spurgte ind til lige præcis finansieringsmodellen, da vi diskuterede det her tidligere, og derfor overrasker det jo nok ikke spørgeren, at vi også har interesseret os for det her. Jeg noterer mig, at det her er den løsning, der bliver præsenteret, og som kunne lade sig gøre og er en mulig vej frem, og at status quo i hvert fald på nuværende tidspunkt overhovedet ikke er en løsning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne tilkendegive, at vi agter at støtte lovforslaget. Vi synes, det er nogle interessante spørgsmål, der er dukket op undervejs, om betalingsmodeller, som vi også vil interessere os for i den videre behandling af lovforslaget. Men overordnet set er vi enige med regeringen i, at det er nødvendigt, at vi tager højde for de oversvømmelsesproblemer og alle mulige andre problemer, der opstår ved terrænnært grundvand, som mange steder er et problem, som er nødt til at blive håndteret, ved at man dræner det, og det er en opgave, som man ikke kan løse individuelt, og som bedre løses i fællesskab. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til miljøministeren.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er jo nødvendigt, fordi vi står i en ny virkelighed med ekstreme og ekstremt langvarige regnskyl, voldsomme stormfloder og også et stigende grundvandsspejl. Klimaforandringerne er her allerede, og alle de analyser og rapporter, vi ser, viser, at klimaforandringerne vil stige og påvirke vores samfund mere i årene fremover, og derfor skal vi ruste os til det. Når vi har perioder med meget regn kombineret med stigende grundvand, giver det problemer med vand i vores fundamenter og i kældrene, det presser vores infrastruktur, og det presser vores kloakledninger. Så lovforslaget her er et langsigtet skridt, hvor vi forbereder vores værdier for fremtidens klima, og det kan man ikke kun gøre ved at skrive nogle ord, men man er også nødt til at finde ud af, hvordan man skal få løftet de her meget store investeringer, det kræver, og jeg skal understrege, at det er investeringer, der betaler sig. For alternativet ved at lade være og ikke at gøre noget er samlet set langt dyrere.

Så det her er en nødvendig investering, og det lovforslag, som vi konkret behandler, giver netop kommunernes spildevandsforsyningsselskaber de redskaber, der skal til, for at håndtere det, vi kalder det terrænnære grundvand, i byerne. Det er en del af regeringens klimatilpasningsplan I, der bygger på de resultater, vi har fra et pilotprojekt, som vi sammen med KL og Danva gennemførte for 4-5 år siden, for netop at kortlægge udfordringerne med det terrænnære grundvand, og det viste meget, meget tydeligt, at problemet er udbredt, og at det er reelt. Vi har kunnet kortlægge, at der i Danmark er 450.000 bygninger med boliger, som i mere end 9 måneder om året har mindre end 1 meter ned til grundvandsspejlet – og det er lidt teknisk – og det giver kæmpe udfordringer for den enkelte boligeejer og selvfølgelig også for kommunerne og forsyningsselskaberne. Man er jo fuldstændig prisgivet, når man står derude med vand i kælderen, og vi kan i dag også se, at den eneste rigtige mulighed, man som boligejer derude har, er at være nødsaget til at etablere nogle meget dyre individuelle løsninger, som klart, klart er dyrere, og som heller ikke er så gode som det, vi foreslår her. For det at lave fælles langsigtede løsninger, hvor det samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssigt, er klart, klart at foretrække, og det er jo også grunden til, at det her lovforslag er en del af en stemmeaftale, som er indgået mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet.

Så vi er enige om den overordnede model, som fremlægges her i lovforslaget, og det, vi i lovforslaget gør, er, at vi giver kommunerne ansvaret for at udpege de områder, hvor problemerne med det terrænære grundvand trænger sig på. Forslaget er, at man i kommunalbestyrelsens spildevandsplan fastlægger de områder, hvor det terrænnære grundvand medfører en fare for oversvømmelser af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg. Så er det så op til spildevandsforsyningsselskaberne at sætte ind med fælles grundvandssænkende foranstaltninger der, hvor det samfundsøkonomisk er hensigtsmæssigt, og det er selskaberne, der i forbindelse med de konkrete projekter beregner, om der er god samfundsøkonomi i at sænke grundvandet. I forbindelse med de konkrete regler i forhold til at beregne samfundsøkonomien er der i lovforslaget også et bemyndigelseselement.

Men det handler jo grundlæggende om, at det ikke kun er den kloge løsning, men at det også er den løsning, der samlet set er billigere for samfundet, og det understøtter vi med, at det er de rette investeringer, der bliver gennemført de rigtige steder, sådan at investeringerne gavner samfundet mest muligt.

Vi indfører også generelle krav om, at der skal søges tilladelse til at sænke grundvandsstanden, så vi sikrer, at vi bevarer grundvandsressourcerne og vi beskytter vores natur og miljø. Man kan altså ikke bare gøre det, og der skal leveres en tilladelse, men der er også en minimumsgrænse, sådan at størstedelen af de private husstande undtages kravet om en tilladelse.

Desuden er der et forslag om, at spildevandsforsyningsselskabernes arbejde med at sænke det terrænnære grundvand finansieres over de almindelige spildevandstakster, og det har der i forbindelse med behandlingen af lovforslaget været en del debat om. Det, vi har til hensigt, er at sikre, at de store investeringer til håndteringen af det terrænnære grundvand betales solidarisk af alle de forbrugere, der er i et selskabs forsyningsområde. Det er præcis ligesom det også er gældende i den øvrige klimatilpasning, som selskaberne håndterer, og det betyder jo så også, at selskaberne vil kunne løse flere problemer på én gang, og det er lige præcis også det, som vi ved praktisk giver mening. Men jeg vil jo her også fremhæve, at det er en del af stemmeaftalen, at vi får lavet en takstanalyse, og at vi for partierne bag stemmeaftalen også vil fremlægge bud på, hvordan vi kan løse de problemstillinger, som også er blevet nævnt af flere forskellige ordførere. Men det er stadig et nulsumsspil, det er en stor regning, som vi skal have betalt, og der er enighed om, at den skal betales på solidarisk vis. Så hvordan får vi gjort det, og regningen ligger så langt foran os, men jo hurtigere vi får lavet de rette incitamenter og de rette strukturer, jo bedre er det selvfølgelig. Så det ser jeg frem til at drøfte med aftalepartierne.

Lovforslaget her er kort sagt her til sidst helt nødvendigt i et land som Danmark, det er et vigtigt skridt i arbejdet for at klimasikre vores land. Der skal ske mere, og der er også andre områder, hvor vi er pressede, men det her et af de meget, meget vigtige områder, og det baner vejen for nogle milliardinvesteringer i klimasikring i de kommende årtier, der er helt nødvendige, og jeg ser både frem til behandlingen her i Folketinget og som sagt også drøftelserne med aftalepartierne. Tak, formand.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det drejer sig om to ting. Nu bliver man ved med at snakke om den her meter til grundvandsspejlet. Det er fra soklen på husene. Det er vi enige om. Eller er det fra gulvkoten? Det er sådan rimelig væsentligt, om det ligger 1 m under eller 2 m under, i forhold til om du får våde fødder inde i huset. Det er ikke for underspille det. Jeg siger det bare i forhold til retorikken.

Det andet er: Jeg synes, at ministeren sagde, at det her er til gavn for kloakkerne. Er lovgivningen ikke sådan, at kloakker skal være tætte? Det skal spildevandskloakker være, og det skal regnvandskloakker være. Så hvordan pokker har grundvandet, hvis man overholder loven, som den er i dag, noget som helst at gøre med slitagen på kloakkerne? Det forstår jeg simpelt hen ikke, så det må ministeren rigtig gerne forklare.

Ministeren.

Det er selvfølgelig nogle tekniske ting, men det hænger faktisk tæt sammen. Vi ved jo godt – og det ved hr. Kim Edberg Andersen også, som har fortalt om, at han tidligere har arbejdet i branchen – at selv om kloakrør skal være tætte, så er der læk, og der er også regnvand, der siver ind. I takt med at vi får forbedret og styrket kloaknettet – det er godt, og det er en vigtig investering – sikrer vi sådan set også, at regnvandet ikke siver ind i kloakledningerne og finder væk. Det er en konsekvens, og det er jo fint, men det kan også være med til at betyde, at så ligger grundvandsspejlet faktisk højere. Derfor hænger de to ting sammen, og derfor nævnte jeg, at det, der skal løse problemet, er det, der i forvejen er under jorden og håndterer vandet. Det kan være kloakvand, og det kan være regnvand og her altså også grundvandsspejlet. Det giver god mening, at man tænker løsningerne sammen.

Spørgeren.

Så vil jeg godt lige læse noget op, for så giver det jo mening, at der står i lovforslaget, at lovforslaget »vil medvirke til en bedre drift af spildevandsanlæg« og mindre forbrug af energi på spildevandsanlæg. Så det problem, det her lovforslag løser for ministeren, er, at de store byer ikke har sørget for at holde deres kloakker tætte, og nu giver man dem lov til at dræne grundvandet så langt ned, at nu får man ikke det vand ind i rensningsanlæggene. Er det ikke fuldstændig korrekt? Det mener jeg også er det, ministeren faktisk står og siger. Man ved, at de er utætte, og nu dræner man dem, sådan at der ikke kommer vand ind, og derved sparer man i rensningsanlæggene.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg kan genkende, at det skulle være hele formålet med lovforslaget. Jeg synes, at jeg har redegjort temmelig grundigt, ligesom mange ordførere også har – og det gjorde hr. Kim Edberg Andersen også selv – for hovedformålet med det her lovforslag. Men når der var et spørgsmål til, hvad der er sammenhængen med kloaknettet, så er der rent faktuelt den sammenhæng, som jeg nævnte her. Formålet er at hjælpe de hundredtusindvis af familier, der bor i huse, og som kæmper med, at de har vand i kælderen, og at vandet stiger op. De er prisgivet, hvis ikke de får noget fælles hjælp.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Der er jo ret mange problemer lokalt med oversvømmelser, terrænnært grundvand, stormflod og alt muligt andet. I min egen by, Roskilde, er det sådan, at der været flere episoder, hvor rensningsanlæggene simpelt hen ikke har kunnet følge med, fordi der kommer de her kraftige regnskyl, og så skyller der jo simpelt hen afføring, shampoo, industriaffald og det hele direkte ud i fjorden. Det er et af de store problemer i forhold til at få fjorden gjort ren. Det kræver nogle rimelig store investeringer. Det kan gøres på mange forskellige måder. Man kan grave et opsamlingsbassin. Man kan kloakere på en anden måde. Der er alle mulige ting, man kan gøre, men det kræver nogle ret store investeringer, og mit spørgsmål er simpelt hen: Er der nogle statslige midler, der kan hjælpe med til at løse den slags, eller er det alene op til kommuner og regioner at sørge for at løse de problemer?

Ministeren.

Det er et meget velkendt problem, der nævnes her af hr. Rasmus Jarlov, nemlig problemet med overløb. Når man ser på kvælstofprocenten, er overløb ikke det største problem i forhold til kvælstofudledningerne. Men jeg er selv medlem af en badeklub, og når der er rødt flag, fordi der har været overløb et sted, er det jo for at sige det, som det er, hamrende ulækkert, at kloakvand føres direkte ud i badevandet og ud i vores fjorde.

Det er også korrekt, at i takt med at der kommer mere nedbør, stiger risikoen for overløb, og der er ikke andet for end at investere i det. Der er ikke umiddelbart nogen statslige midler. Tværtimod er staten i gang med at forberede, at der skal betales en afgift fra spildevandsselskaberne, når de vælger at lave overløb, for det er en dårlig, kortsigtet løsning. Man er nødt til at investere langsigtet, sådan at ens anlæg også er klar til de kommende scenarier. Så desværre er det lidt kedelige svar fra mig, at der skal investeres i det, men at det altså ikke er staten, der kommer til at tage den regning.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg ved ikke helt, om det er noget, man vælger. Når det strømmer ud med millioner af liter vand, kan man ikke gøre andet end bare at lade det flyde ud. Det er jo ikke rigtig noget, man kan gøre noget ved, når man står i situationen. Men er regeringen ikke enig i, at det er noget, som vi også bliver nødt til at kigge på på landsplan? For det er jo nogle problemer, der rammer rigtig bredt. Altså, med hensyn til Roskilde fjord, er det ikke kun Roskilde Kommune, det går ud over. Det går også ud over alle de andre kommuner, der ligger langs fjorden. Roskilde, Frederikssund og andre byer, der ligger ud til fjorden, har de her enormt store overløb. Så er det ikke noget, regeringen vil være villig til at hjælpe med at få løst?

Ministeren.

Jeg er enig i problemets omfang, og det er vores intention at opnå en kraftig nedbringelse af antallet af overløb. Der er for mange, og det er, mener jeg, helt uacceptabelt. Det er jo rigtigt, som der bliver sagt, at i situationen kan man ikke bare vælge, men man kan på lang sigt vælge, hvad ens anlæg skal kunne rumme af vandmængder, og der har man altså valgt, fordi det er billigt, at vælge at lave overløb en gang imellem. Man har valgt ikke at investere tilstrækkeligt, og man bliver så straffet økonomisk fremover for at tage det valg.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak, og tak for talen til ministeren. Vi er jo fuldstændig enige om, at det her er en bunden opgave. Som jeg også sagde i min ordførertale, synes jeg sådan set, at det her er et virkelig, virkelig godt forslag, fordi vi jo netop i mange kommuner står med den udfordring, at grundvandsspejlet står meget, meget højt, og derfor skaber det naturligt ret voldsomme oversvømmelser, når vi så har de meget voldsomme regnskyl osv. Det er jo noget, der rammer boligejerne, særlig dem med kælder, men også meget generelt.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren om noget, og det er i forhold til nogle af de bekymringer, jeg nævnte i min ordførertale. Ministeren nævner selv det her med, at man skal have kigget på en takstmodel osv., og i forhold til når man går i gang med det, bliver de takstmodeller, som man finder ud af, så også sendt ud til os andre, så man få dem som information, f.eks. når man stiller spørgsmål om det i udvalget? Det kunne jeg ret godt tænke mig at vide, i forhold til hvordan vi ender med at tage stilling til det her forslag. Det var en af de bekymringer, der gjorde, at vi ikke er en del af den aftale, altså fordi jeg simpelt hen skulle grave mig længere ned i det her.

Ministeren.

Det vil jeg godt tilkendegive; jeg har selvfølgelig kun interesse i at dele de oplysninger, så lad os få lavet et katalog over modeller og en analyse af, hvordan taksterne er, og i forhold til hvordan de store investeringer, der er foran os, vil slå igennem i forskellige scenarier, man vil kunne sætte op.

Som jeg også hørte ordføreren nævne i sin tale, er det her et nulsumsspil, så det er ikke sådan, at man kunne hive milliarder ud et eller andet sted; det sted findes ikke. Der er kun os alle sammen til at betale, for det er en fælles opgave, så hvordan får vi sikret, at vi gør det klogest muligt, men også så retfærdigt som muligt, sådan så det giver konkret mening?

Vores mål er, at vi lægger os tæt ind på de eksisterende modeller, når vi betaler for sit spildevand, i forhold til at man betaler solidarisk for sin kloakledning, og nogle skal jo bruge mange meters ledning, andre skal bruge ganske få, når man bor tæt osv. Men vi betaler nogenlunde solidarisk, og de samme elementer bør også kunne lade sig gøre her.

Fru Mette Thiesen.

Tak for den tilkendegivelse. Det er jeg rigtig glad for, og jeg er fuldstændig enig i det, ministeren siger. Det var netop en af de ting, som jeg nævnte i min tale i forhold til f.eks. separatkloakering, altså at nogle dem, der f.eks. havde en meget, meget lang indkørsel, blev ramt proportionalt virkelig, virkelig hårdt, set i forhold til dem der måske havde en kortere indkørsel. Og det her med, at enkelte husstande skulle betale for et problem, som grundlæggende er hele kommunens, var jo også ret uretfærdigt. Så det er jeg superglad for at høre, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse det.

Jeg har allerede sendt nogle spørgsmål afsted til ministeren på det her område i forhold til den her model. Jeg glæder mig også til at høre fra ministeren, hvad man foreslår osv., og jeg glæder mig bare til at følge sagen i udvalgsbehandlingen, fordi vi heldigvis alle sammen er enige om, at det er en bunden opgave, at det her bliver solidarisk løst.

Miljøministeren.

Jeg vil også glæde mig over, at det her er et alvorligt problem, som vi i Danmark nok har været for langsomme til at tage ordentligt fat i. Nu er der en enighed, og jeg har noteret de nuancer og de spørgsmål, der er stillet, og lad os se, om vi kan svare på dem alle sammen. Det er så også sådan, at vi skal i gang med de investeringer her. Det kan være, at man skal justere undervejs, og det må jeg også appellere til. Vi må tage ansvar for, at vi kommer i gang med det her, og hvis der er noget, som det viser sig at man ikke havde forudset, så lad os justere undervejs.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger foreløbig tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.