Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 09.04.2025).

Forhandlinger et åbnet. Den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Asbest er jo et meget farligt materiale, som med god grund har været forbudt i rigtig mange år, men som stadig væk også findes rigtig mange steder i vores bygningsmasse. Derfor har vi skrappe regler for, hvordan man skal håndtere det. Vi har faktisk lige indført nye regler for det, så hvis man skal arbejde et sted, hvor der er asbest, skal man have uddannelse til det, og så skal man have autorisation. Man skal have styr på, hvad man laver, og selvfølgelig skal det også have konsekvenser for arbejdsgivere, hvis de ikke passer på deres medarbejdere, hvis de udfører asbestarbejde på en måde, som ikke er inden for reglerne.

Det her lovforslag handler om den situation, som jo kan opstå, hvis der er et firma, som bryder reglerne. Så ringer man til Arbejdstilsynet, og så kommer Arbejdstilsynet ud og kigger, men måske er arbejdet allerede færdigt, og så kan man jo ikke se, at der har været et problem måske dagen før eller ugen før. Der har vi faktisk oplevet i f.eks. Nordjylland, hvor ministeren kommer fra, at der har været en nabo, som har lavet optagelser og dokumenteret, at der blev arbejdet ulovligt med et asbesttag.

Men fordi Arbejdstilsynet har været underlagt en skærpet beskyttelse af dem, der anmelder det, så har Arbejdstilsynet ikke kunnet bruge materialet, og det er jo sådan set vigtigt nok, for hvis man kunne tage en mobiltelefon og optage en video, var man bange for, at medarbejderen måske ville blive fyret, blive udsat for chikane eller på anden måde ville blive udsat for repressalier. Derfor har Arbejdstilsynet haft sådan et særligt krav om selv at skulle dokumentere det, og de måtte ikke få oplysninger fra eksempelvis en ansat, men det betyder så også, at materialet fra den her nabo i Nordjylland heller ikke kunne bruges.

Det, vi gør i dag, er i virkeligheden bare det simple, men ret vigtige, at vi stadig væk passer på de medarbejdere, som gerne vil beskyttes, og som ikke ønsker, at arbejdsgiveren skal vide, at det er dem, der har sagt det, men hvis man selv som medarbejder eller nabo eller andet giver samtykke til, at man gerne vil have, at den dokumentation, man er kommet i besiddelse af, må Arbejdstilsynet bruge, så er det en mulighed. Det er rigtig vigtigt.

Det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at det jo ikke er sådan, at bare fordi Arbejdstilsynet får en video, skal de bruge den som den eneste dokumentation. De skal oplyse sagen fuldt og helt. Arbejdstilsynet har selvfølgelig en pligt til også efter bedste evne at vurdere, om materialet er ægte og alle de her ting, og arbejdsgiveren skal have lov til at svare på kritikken. Alle de der ting er, som de plejer, men nu kan man altså med samtykke og under information af, hvad det her kan betyde, hvis man giver samtykke, så kan man give samtykke, og så kan vi forhåbentlig få fanget nogle flere af de arbejdsgivere, der ikke følger reglerne, både af hensyn til de medarbejdere, som ikke skal blive syge om 20 år, men også af hensyn til alle de virksomheder, som faktisk følger reglerne og gør, som de skal.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører i talerrækken er fra Venstre, og det er hr. Kim Valentin.

Tak til formanden, og tak for ordet. Vi har i Danmark mange virksomheder, der tager arbejdsmiljøet alvorligt og lever op til deres ansvar som arbejdsgivere. Det skal anerkendes, og det skal der være respekt omkring. Jeg starter med det her, fordi der så også er nogen, der ikke gør det. Der er faktisk nogle eksempler, hvor det er ret alvorligt, at de ikke gør det, og hvor det både kan være livsfarligt og sundhedsskadeligt, som vi bl.a. ser det, når man arbejder med asbest ulovligt. Derfor tager vi med lovforslaget i dag et nødvendigt skridt for at styrke Arbejdstilsynets muligheder for at gribe ind over for virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøreglerne, også i de tilfælde, hvor grundlaget for en nærmere undersøgelse allerede foreligger, men hvor tavshedspligten hidtil har stået i vejen for, at man rent faktisk har kunnet gøre mere og eventuelt kunnet handle på det.

Det er helt afgørende, at myndighederne kan reagere, når der er klare tegn på, at loven er blevet brudt, for hvis vi ignorerer de overtrædelser og lade dem passere, svigter vi altså ikke bare de ansatte, vi svigter også de mange virksomheder, der hver dag gør sig umage for at overholde reglerne og sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Derfor startede også med det. Men vi skal selvfølgelig gøre det på en måde, der ikke skaber nye problemer, for selv om vi ønsker konsekvens over for dem, der overtræder loven, må vi ikke skabe en situation, hvor ansatte, naboer og andre klagere afholder sig fra at gøre opmærksom på problemer, fordi de frygter repressalier eller utryghed. Derfor tager lovforslaget hensyn til begge sider. Vi synes simpelt hen i Venstre, at der er meget god balance i det her lovforslag. Vi styrker Arbejdstilsynets muligheder for at handle, samtidig med at klageren bevarer kontrol og selv vil kunne vælge, om man vil give samtykke til at ophæve tavshedspligten eller ej. Dermed får vi en velovervejet løsning, som tager hensyn til både det, man kalder handlekraft i Arbejdstilsynet, men også hensynet til den enkelte klager. For det skal være trygt at kunne sige fra, når noget er galt, og det skal være muligt for myndighederne at gribe ind, når reglerne overtrædes.

Venstre bakker op om lovforslaget, og jeg ser frem til det videre arbejde med lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Danmarksdemokraternes ordfører fru Charlotte Munch er den næste i talerrækken.

Tak. Lovforslaget her har til formål at give personer, der indgiver en arbejdsmiljøklage til Arbejdstilsynet, mulighed for at samtykke til, at den særlige tavshedspligt ophæves. Det vil gøre det muligt for Arbejdstilsynet at anvende oplysninger fra klagen, herunder foto og videooptagelser som led i dokumentation, og at følge op på overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Som det er nu, giver de gældende regler ikke den mulighed, fordi Arbejdstilsynet i dag ikke kan inddrage eller videregive indholdet af en klage til arbejdsgiveren eller de ansatte under et tilsynsbesøg. Det betyder også, at materialet ikke kan bruges som grundlag for en eventuel afgørelse, da det vil afsløre både klagen og dens indhold. Lovændringen skal skabe en mere hensigtsmæssig balance mellem hensynet til at beskytte klageren mod mulige repressalier og Arbejdstilsynets behov for at kunne reagere effektivt på overtrædelser af arbejdsmiljøloven, særlig i sager om alvorlige forhold.

Det er dog vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at lovforslaget balancerer hensynet til retssikkerheden for både klageren og virksomhederne. Lovforslaget kan medføre en risiko for, at kravene til Arbejdstilsynets dokumentation bliver slækket, hvis tilsynet i højere grad benytter materiale, de ikke selv har indhentet, og derfor vil vi gerne her under førstebehandlingen understrege vigtigheden af, at optagelser og video, som indgår i sagsbehandlingen, ikke er misvisende. Men vi anerkender dog, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt i visse tilfælde kan vanskeliggøre oplysningerne i en sag, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, hr. Karsten Hønge, er den næste på talerstolen.

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde, og blandt de mange materialer, som medarbejdere kan blive udsat for på arbejdspladserne, er der jo også asbest. Asbest slår stadig væk i dag, selv om materialet har været forbudt siden midt i 1980'erne, omkring 300 mennesker ihjel hvert år. Det er altså flere dødsfald ved asbest, end der dør i trafikken i Danmark.

Tusindvis af mennesker dør i hele Europa på grund af et materiale, som selvfølgelig sådan materialemæssigt har nogle egenskaber, men som er livsfarligt for mennesker at inhalere, fordi de ultratynde fibre kan ende i lungerne og forårsage lungehindekræft, altså asbestose. Selv om det så åbenlyst er farligt, oplever vi i forhold til asbest, som vi gør det ved en række arbejdsmæssige udfordringer, en form for legen katten efter musen på arbejdspladserne. Det er medarbejdere, der bliver eksponeret for forskellige stoffer, kemikalier eller materialer. Så har vi en arbejdsgiver, vi har måske en arbejdsleder, vi har Arbejdstilsynet, der kommer på besøg, og vi har fagforeningerne, der også spiller en rolle. De her parter oplever alt for ofte en, ja, kattens leg med musen.

Det er eksempelvis, og det har vi haft flere eksempler på i forhold til asbest, når de håndværkere, der har anmeldt, at de arbejder med asbest, gør det eneste naturlige, de mennesker kan gøre, som selvfølgelig er at flytte sig fra arbejdet og efterlade det, så de ikke udsætter sig og bliver eksponeret for ultratynde asbestfibre. Så kan Arbejdstilsynet bagefter komme og sige, at der jo ikke er nogen, der arbejder med det nu, og så falder sagen. Vi oplevede bl.a. en konkret sag, hvor to rørlæggere i Nordsjælland netop forlod arbejdet af gode grunde, fordi de ligesom gerne ville undgå at blive eksponeret for asbestfibre. Da Arbejdstilsynet kom, kunne de ikke konstatere, at der var nogen, der arbejdede med det, men man kunne jo se, at der var blevet arbejdet med det. Sagen blev anmeldt til politiet, og sagen faldt.

Så vi har haft en række eksempler, hvor der er billeder fra arbejdssituationer, og hvor der er videoer, der tydeligvis viser mennesker, der tager foringer af rørforbindelser, hvor der er asbest, eller tagnedrivninger, hvor man kan stå på gaden og se, at pladerne bliver smidt ned, eller at man tager anden form for asbestaffald i poser og smider det ud ad vinduerne. Det har vi jo set på tv, hvor der er optagelser af, i den her konkrete situation, nogle håndværkere på en stor byggeplads i Odense. Men bagefter viser det sig så, at man ikke kan bruge videoerne eller billederne af det.

Det er så der, det her lovforslag jo nu, synes jeg, gør det muligt, at man kan bruge troværdige billeder og troværdige optagelser af, hvad der er foregået, hvis der så ikke er den her indsigelse over for det. Selvfølgelig skal retssikkerheden da være på plads, og i de her tider med fake news og AI-animerede videoer skal de ting selvfølgelig være på plads, men når de er på plads, er det da, som vi ser det i SF, fuldstændig naturligt, at man skal kunne bruge det som et bevismateriale.

Altså, hvis man først laver en video med en kat, der jager en mus og til sidst slår den ihjel, og man kan se, at det er det, der foregår, så er det nok katten, der er den skyldige i den sammenhæng. På samme måde er det her nødvendigt, at vi giver Arbejdstilsynet nogle bedre redskaber, for det, vi konkret står over for her med asbest, er livsfarligt. Der er den her tro på, at det nok er ovre, fordi vi nu ikke bruger det mere, men der er fortsat så meget i den eksisterende boligmasse i Danmark, og der er så mange, der kommer ud for at renovere bygninger, og som, hvis de ikke passer på, bliver eksponeret for asbest. Der kan det her blive et blandt flere værktøjer, der skal til, for at man får mulighed for at gribe ind over for de firmaer og de kan få den straf, som de skal have. Så vi støtter i SF fuldstændig, at man får det her redskab til Arbejdstilsynet.

Tak til ordføreren fra SF. Jeg ser ikke ordføreren fra Liberal Alliance, så den næste i talerrækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Med lovforslaget her giver vi mulighed for, at alle over 18 år, som klager til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynet ikke skal overholde den udvidede tavshedspligt, som følger af arbejdsmiljøloven. Hermed sikrer vi flere værktøjer i værktøjskassen, når sager skal oplyses. Fremover vil Arbejdstilsynet med samtykke fra klageren eller klagerne kunne benytte indholdet i klagen som dokumentationsgrundlag.

Moderaterne bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Så fik vi ordføreren fra Liberal Alliance, fru Sólbjørg Jakobsen, i salen og også på talerstolen. Velkommen.

Mange tak. Jeg skal beklage, at jeg ikke nåede herind til at tage min egen plads i talerrækken. Vi har lige haft en 2½ timer lang debat om abort, og jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg blev lidt berørt af den debat.

Men det her er et forslag, vi i Liberal Alliance kan bakke varmt op om. Det giver da intet andet end god mening. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle sige, at jeg bare ville sige det samme som alle andre, der havde været heroppe. Jeg beklager, at jeg ikke en gang kan sige det, for alle kan jo se, at det er ganske fornuftigt, at hvis vedkommende, der har givet de her oplysninger, giver tilladelse til, at de kan bruges, så skal de selvfølgelig kunne bruges.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg beklager, at jeg var lidt sløv i optrækket her, men sådan er det, når der går lidt ged i talerrækken.

Det her forslag giver ansatte og andre mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynet må have lov til at bruge dokumentation, som de har indsamlet omkring problemer med arbejdsmiljø. Det er en ændring af lovgivningen, som vi støtter fra Konservatives side. Et eksempel på det her kunne være en nabo til en virksomhed eller et byggeri eller måske en ansat, som tager billeder af, at et arbejde på et tag ikke foregår på en måde, der er sikret efter reglerne. Når så Arbejdstilsynet kommer ud, ser alt godt ud den her dag. Der er ingen på taget, og så er det svært at gøre noget ved sagen. Hvis den ansatte eller naboen gerne vil give samtykke til, at materialet bliver brugt, giver vi nu en mulighed for det. Det er jo sådan, at uden dokumentation for, at der er noget, der er galt, kan det være svært for Arbejdstilsynet at gøre noget, selv ved meget alvorlige sager. Man kan være anonym, og samtidig har man altså mulighed for at dele materiale, hvilket man ikke har kunnet tidligere.

Vi har i Konservative selv interesseret os meget for den sag, der var i Viborg, om Viegård Stutteri, hvor mange er stået frem med beskrivelser af et forfærdeligt arbejdsmiljø. Men når Arbejdstilsynet er kommet derud, har der været lutter glade smileyer. Vi kan håbe, at den her lovændring kan gøre det nemmere at gøre noget også i den type af sager. Men det er vigtigt at holde fast i, at sådan et samtykke altid skal være frivilligt, og det skal være meget tydeligt indskærpet, at Arbejdstilsynet aldrig nogen sinde må presse bare det mindste på for, at folk giver et samtykke. Det skal være folks eget frie valg uden nogen form for forventninger.

Lovforslaget har fået støtte i høringsfasen fra bl.a. DA og Lederne. De mener, at den her lovændring styrker gennemsigtigheden og giver virksomhederne en bedre mulighed for at forstå og reagere på sager. Der har også været noget kritik i høringen. Det har særlig været fagforeningerne, som har været bekymrede for, om nogen ansatte følte sig presset. Derfor er det vigtigt, at dokumentationen aldrig må stå alene, og at ingen bliver presset, og at dokumentation kommer til at indgå i en helhed omkring en sag.

Men alt i alt mener vi, at vi med det her lovforslag får bedre muligheder for at handle, når noget er galt, og samtidig respekterer lovforslaget den enkeltes ret til at være anonym. Så derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige, at Enhedslisten klart støtter det her lovforslag. Det burde være en selvfølge, at Arbejdstilsynet kan gribe ind, når mennesker udsættes for farlige og ulovlige forhold på jobbet. Desværre er virkeligheden en anden. Vi ser alt for mange eksempler på, at ansatte arbejder under forhold, der ikke bare er ulovlige, men livsfarlige. Det kan være arbejdere, der er udsat for asbest. Det kan være folk på stilladser, som ikke lever op til sikkerhedsreglerne. Det kan være sager, hvor der foreligger tydelig dokumentation som videooptagelser, men hvor tavshedspligt har spændt ben for handlinger, uagtet at der har ligget samtykke.

Det er ikke godt nok. Derfor skal Arbejdstilsynet have bedre muligheder for at handle, hvilket vi i Enhedslisten jo altid står vagt om og kæmper for, og det skal de især også, når det handler om, at der er blevet givet grønt lys. Derfor er vi glade for, at det her bliver ændret. Det er noget, vi sammen med andre i Folketinget har rejst, og derfor er det også dejligt, at regeringen har lyttet, og at ændringen kan blive gennemført.

Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet fremover bruge konkret dokumentation, når der gives samtykke fra den, der har klaget. Nogle kan måske synes, at det er en lille justering på papiret, men det får en stor betydning i virkeligheden. For det handler ikke om papirarbejde. Det handler om mennesker. Det handler om arbejdere, der fortjener respekt, og at vi passer på dem. Det handler om mennesker, der bliver syge, får en skade, bliver nedslidte eller i værste fald risikerer at miste livet, fordi reglerne ikke er blevet overholdt.

Med den her lov giver vi dem, det går ud over, en stemme, og vi giver Arbejdstilsynet mulighed for at handle hurtigere og mere effektivt, og det er derfor, at vi bakker op. Det handler om tryghed. Det handler om sikkerhed. Det handler om mennesker. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Ordføreren for Dansk Folkeparti er hr. Nick Zimmermann og er den næste på talerstolen.

Tak for det. Det er klart, at det burde være en selvfølge i Danmark, at man kan gå trygt på arbejde og komme sikkert hjem igen. Men sådan er det jo ikke altid. Der findes stadig rigtig mange arbejdspladser, hvor forholdene absolut ikke er i orden, og hvor medarbejdere dagligt udsættes for både farlige ting, nedslidning og et dybt urimeligt pres, og når det sker, skal samfundet selvfølgelig ikke vende blikket væk. Tværtimod skal der handles rigtig hurtigt. Netop her spiller Arbejdstilsynet jo en afgørende rolle. Det er vores værn mod nedslidning, og det er vores værktøj til at sikre, at loven bliver overholdt, og det er den myndighed, der træder til, når medarbejdere står alene med problemer, som arbejdsgiveren ikke vil anerkende.

Men Arbejdstilsynet skal også have mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt, og hvis tilsynet ikke har adgang til dokumentationen selv, når den er givet frivilligt og med samtykke, står de jo praktisk talt med hænderne bundet på ryggen. Vi mener i Dansk Folkeparti, at arbejdstagerne fortjener langt bedre. Derfor er det afgørende, at Arbejdstilsynet får mulighed for at bruge materiale, som folk selv indsender i forbindelse med en klage.

Hvis vi ønsker et arbejdsmarked, hvor det skal være trygt at sige fra, hvor man ikke skal frygte repressalier for at fortælle om dårlige forhold, og hvor loven rent faktisk håndhæves, er det her altså et skridt i den rigtige retning. Det handler jo om gennemsigtighed og retfærdighed. Vi ved, at arbejde skal foregå under ordentlige og værdige forhold, og derfor støtter vi, at Arbejdstilsynet får mulighed for at dokumentere og gribe ind, når reglerne brydes. Tak.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke ordførere fra Radikale Venstre eller Alternativet, så næste i talerrækken er beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand, og tak til de ordførere, der indtil videre har været på, for opbakningen til det her, som jeg synes er en virkelig vigtig ændring.

Det er jo rigtigt, som ordføreren for Enhedslisten sagde, at det kan virke som en mindre ting, men jeg tror, at vi alle, også beskæftigelsesordførere, grundlæggende er drevet af at sørge for, at når folk går på arbejde, skal det være sikkert og trygt. Der er ingen i Danmark, der bør blive syge eller komme til skade af at gå på arbejde. Det sker alligevel, og derfor er vores indsats for et godt arbejdsmiljø fuldstændig afgørende.

Det er også derfor, at Arbejdstilsynets indsats betyder meget, i forhold til de virksomheder der overtræder arbejdsmiljøreglerne. Rigtig mange mennesker oplever heldigvis, at der er styr på tingene der, hvor de går på arbejde hver eneste dag, og at man ønsker at passe på sine medarbejdere. Men der er også nogle steder, hvor det ikke står så godt til, og de skal selvfølgelig mærke, at det har konsekvenser. Når jeg synes, det her lovforslag er vigtigt, så er det, fordi det gør det nemmere for os som samfund at fokusere på de steder, hvor problemerne er, og at vi også lader det have en konsekvens, når man bryder arbejdsmiljøloven,

Der er for mange sager i dag, hvor Arbejdstilsynet med de nuværende regler ikke har mulighed for at bevise, at loven er overtrådt, også selv om der ligger bevismateriale, som tydeligt giver en klar indikation af, at der er sket en alvorlig lovovertrædelse. Tidligere har den socialdemokratiske ordfører nævnt en sag fra Nordjylland, hvor en privat borger filmede en virksomhed, der så ud til at udføre ulovligt asbestarbejde på naboens tag.

Den video blev afleveret til Arbejdstilsynet, men de måtte ikke bruge den, fordi der var en særlig tavshedspligt om arbejdsmiljøklager. I den historie er der jo et klart eksempel på, hvorfor den her beskyttelse er der. Men det kan altså ikke være rigtigt, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at forfølge sådan en sag, når klagen kan være med til at bevise, at her er der lovbrud, at her er der ikke er styr på tingene, og at her passer man hverken på sine medarbejdere eller folk omkring sådan en arbejdsplads, og især når vi ved, hvor farligt asbest kan være, ikke bare for dem, der arbejder med det, men også for omgivelserne.

Derfor mener vi i regeringen, at vi skal finde en bedre balance imellem Arbejdstilsynets muligheder for at gribe ind, men selvfølgelig også hele tiden med det hensyn, der også er i den nuværende lovgivning, i forhold til at den ansatte ikke risikerer repressalier fra arbejdsgiveren. Vi mener, at den balance er fundet med det lovforslag, vi står med i dag.

Det, vi vedtager med den her lov, vil være, at klageren fremover selv vil kunne vælge, om man vil give samtykke til at ophæve tavshedspligten eller ej, selvfølgelig på et informeret grundlag. Det er helt afgørende, at man kan gennemskue, hvad det er, man giver tilladelse til, og selvfølgelig skal det også, som den konservative ordfører var inde på, være uden pres. Det vil sige, at det skal være en reel mulighed at prøve at passe på sig selv, hvis man er på en arbejdsplads, hvor man frygter hvad konsekvenserne kan være.

Men det her vil give en åbning for, at Arbejdstilsynet bedre vil have mulighed for at undersøge og bevise dårligt arbejdsmiljø. Og det er jo grundlæggende det, det kommer ned til, altså at vi kan gå sikkert og sundt på arbejde, både når det handler om det psykiske arbejdsmiljø, som der var en ordfører, der var inde på, men især jo også i forhold til at kunne gribe ind over for ulovligt asbestarbejde, som det her lovforslag udspringer af. Det arbejde foregår ofte i det skjulte og ofte i byggeriet, hvor ting kan være afsluttet, før Arbejdstilsynet overhovedet når at komme ud og reagere på en klage og selv indsamle de her beviser.

Selvfølgelig skal det, som Danmarksdemokraternes ordfører rigtigt nok var inde omkring og spørger til, ske uden at svække kravene til, at Arbejdstilsynet skal oplyse sagen og dokumentere rigtigt, præcis som i dag.

Det er den balance, der er fundet her. Det er jeg glad for. Jeg mener, det her er et rigtig vigtigt skridt, og jeg ser frem til en god videre behandling af det her lovforslag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betrager jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.