Fremsat 23-04-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 08-05-2025
Betænkning afgivet 28-05-2025
2. behandlet/henvist til udvalg 03-06-2025
Betænkning afgivet 10-06-2025
Tillægsbetænkning afgivet 10-06-2025
3. behandlet, vedtaget 11-06-2025
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selvom de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption.
Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.
Vedtaget
For stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG))
imod stemte 0
hverken for eller imod stemte 0