Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 8. maj 2025
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne og Det
Konservative Folkeparti
Danmarksdemokraternes og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget
implementerer dele af EU's ændrede
energieffektivitetsdirektiv. Dette bakker DD og KF naturligvis op
om, da Danmark skal implementere EU-direktiverne i dansk lov. DD og
KF har imidlertid brug for at bemærke, at ministeren med
dette lovforslag er i gang med at undergrave det danske demokrati,
idet lovforslaget indeholder en alenlang række bemyndigelser,
hvor ministeriet beder om lov til selv at fastlægge indholdet
og politikken. Denne tendens fjerner Folketingets indflydelse
på regler og politik. Samtidig er der overhængende
risiko for, at de mange bemyndigelser øger et i forvejen
højt og stigende bureaukrati. DD og KF mener, at ministeren
bør forhandle de detaljerede regler med Folketingets
partier, inden de implementeres.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr.
15 affattes således:
»15. Overskriften før § 17 a, § 17 a, overskriften før § 17 b og § 17 b ophæves.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede nyaffattelse af §
1, nr. 15, er af lovteknisk karakter. Som følge af at §
17 b foreslås ophævet, vil overskriften før
§ 17 b også skulle ophæves.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar
2025 og var til 1. behandling den 20. marts 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 30. oktober 2024 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 53. Den 26. februar
2025 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
8 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S)
Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Malte Larsen (S) fmd. Bjarne
Laustsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis
Bach (V) Karin Liltorp (ALT) Henrik Frandsen (M) Mads Fuglede (DD)
Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen
Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim
Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Marianne Bigum (SF) Carl
Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |