L 166 Forslag til lov om ændring af lattergasloven og lov om produkter og markedsovervågning.

(Nye kontrolbestemmelser om påbud om fjernelse af indhold på sociale medier, blokering af onlinegrænseflader og anvendelse af fiktive profiler).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 2. beh./Direkte til 3. beh.

Betænkning

Afgivet: 08-05-2025

Afgivet: 08-05-2025

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2025

20241_l166_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2025

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 1 foreslåede § 4, nr. 7, ændres »præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video« til: »præsentationer med indhold i form af tegn, ord, skrift, lyd, billeder eller video«.

[Lovteknisk præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om lovteknisk præcisering, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget præciserer definitionen af en kommunikationsplatform, hvor den primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i form af tegn, ord, skrift, lyd, billeder eller video.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2025 og var til 1. behandling den 1. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 12. december 2024 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 94. Den 12. marts 2025 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) Kim Aas (S) Thomas Skriver Jensen (S) Per Husted (S) Hans Andersen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Louise Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Pernille Vermund (LA) Steffen W. Frølund (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA) Helle Bonnesen (KF) Dina Raabjerg (KF) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Claus Jørgensen (SF) Sigurd Agersnap (SF) Rosa Lund (EL) Katrine Robsøe (RV) Karin Liltorp (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)12
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)6
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)1
Naleraq (N)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5