Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2025

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, SF, LA, M, DF, RV og ALT) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Tilpasning til OECD's administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)« omfattende overskriften før § 1, §§ 1-6, overskriften før § 8 og § 8.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV)« omfattende overskriften før § 7, § 7 og § 8, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) Overskriften før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

3) I det under nr. 19 foreslåede § 34, stk. 3, indsættes som nr. 4:

»4) Koncernen har valgt, at koncernenhederne eller medlemmerne af en joint venture-koncern i jurisdiktionen ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat.«

[Koncerner, der har fravalgt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan ikke anvende safe harbour-bestemmelsen]

Til § 3

4) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 39, stk. 2, affattes nr. 4 således:

»4) Kontrollerede transaktioner med en juridisk persons deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F eller pensionsafkastbeskatningslovens § 14, når den skattepligtige er et underliggende datterselskab ejet af den juridiske person, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Tilsvarende gælder for en skattepligtig deltagers kontrollerede transaktioner med underliggende datterselskaber, når den skattepligtige deltager opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F.«

[Justering, som følge af at deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, ikke er dokumentationspligtige]

Til § 8

5) Overskriften før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

6) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:

»Har deltagerne ikke sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår den 1. juli 2025 eller senere.«

[Virkningsbestemmelse for ændringerne af selskabsskattelovens § 2 C, når der er flere deltagere i den transparente enhed og de ikke har sammenfaldende indkomstår]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

7) Overskriften før paragraffen udgår.

[Lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget]

8) Nr. 1 affattes således:

»1. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Håndhævelse, tilsyn og sanktioner m.v.««

[Lovteknisk rettelse]

9) I nr. 2 indsættes i den indledende tekst efter »indsættes«: »i kapitel 8«.

[Lovteknisk rettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to separate lovforslag.

Det ene lovforslag (A) vedrører tilpasning til OECD's administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.

Det andet lovforslag (B) vedrører delegation af tilskud‍sforvaltning til Copydan Verdens TV.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 3

Minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 48, fastsætter de kriterier, der skal være opfyldt, for at en regel om kvalificeret indenlandsk ekstraskat kan anses for at være anerkendt.

Det er efter minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 48, litra b, bl.a. en betingelse for, at en kvalificeret indenlandsk ekstraskat kan anses for anerkendt, at den er konsistent med OECD's modelregler. Den skal således indebære en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen og må kun fravige OECD's modelregler, hvor en sådan fravigelse enten er en betingelse for, at den kan anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, eller udtrykkeligt er tilladt efter bestemmelsen.

Der er i januar 2025 af OECD offentliggjort en liste over de jurisdiktioner, hvis regler om indenlandsk ekstraskat skal anses for kvalificerede og anerkendte. Listen er baseret på en foreløbig afgørelse om, at reglerne må anses for kvalificerede og anerkendte, og listen vil løbende blive opdateret. Der vil efterfølgende på basis af en mere tilbundsgående gennemgang af de nationale regler blive truffet afgørelse om, hvorvidt reglerne også fremadrettet vil kunne anses for kvalificerede og anerkendte.

Når en regel om kvalificeret indenlandsk ekstraskat er anerkendt, kan den multinationale koncern normalt ansætte ekstraskatten for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, til nul, jf. den såkaldte safe harbour-bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Når en koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der pålægger koncernenhederne i jurisdiktionen en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, er det således ikke nødvendigt at gennemføre særskilte beregninger med henblik på at opgøre, hvad ekstraskatten ville være ved en direkte anvendelse af minimumsbeskatningslovens regler på disse koncernenheder.

Ved lovforslagets § 1, nr. 19, er det foreslået, at der indsættes et nyt stykke efter minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, hvorefter den indberettende koncernenhed i tre tilfælde ikke kan træffe en beslutning om anvendelse af safe harbour-bestemmelsen i § 34, stk. 2. Det drejer sig om tilfælde, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat fraviger OECD's modelregler, og hvor de koncerner, der drager fordel af disse fravigelser, ikke bør kunne anvende safe harbour-bestemmelsen.

En indenlandsk ekstraskat, der kun pålægges koncernenhederne og medlemmerne af en joint venture-koncern i en jurisdiktion, hvis koncernen selv beslutter, at de skal være undergivet den indenlandske ekstraskat, er som udgangspunkt ikke konsistent med OECD's modelregler, og den kan som udgangspunkt derfor heller ikke anses for en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Det er dog i OECD-regi besluttet, at regler om indenlandsk ekstraskat, der er gennemført inden den 30. november 2024, foreløbig skal kunne anses for regler om en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, selv om den indenlandske ekstraskat kun pålægges koncernenhederne i jurisdiktionen, hvis koncernen selv beslutter, at de skal være undergivet den indenlandske ekstraskat.

Det er endvidere besluttet, at det er en betingelse for, at en sådan valgfri indenlandsk ekstraskat foreløbig skal kunne anses for en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, at de berørte koncerner ikke har mulighed for at fravælge skatten med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.

Muligheden for, at en valgfri indenlandsk ekstraskat i de nævnte tilfælde foreløbig kan anses for en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, tager hensyn til, at der kan være tilfælde, hvor en jurisdiktion har ønsket at gennemføre en kvalificeret indenlandsk ekstraskat med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, men hvor den fornødne lovgivning først har kunnet vedtages i 2024, men dog inden den 30. november 2024, og ikke har kunnet tillægges tilbagevirkende kraft.

Har de berørte koncerner i et sådant tilfælde mulighed for at tilvælge den indenlandske ekstraskat med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, har det været vurderingen, at de koncerner, der vælger dette, også skal have mulighed for at anvende safe harbour-bestemmelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det under lovforslagets § 1, nr. 19 foreslåede § 34, stk. 3, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter den indberettende koncernenhed ikke kan træffe en beslutning om anvendelse af safe harbour-bestemmelsen i § 34, stk. 2, hvis koncernen har valgt, at koncer‍nenhederne eller medlemmerne af en joint venture-koncern i jurisdiktionen ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat.

Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor der er mulighed for, at en valgfri indenlandsk ekstraskat i et begrænset tidsrum kan opnå status som en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Bestemmelsen vil sikre, at safe harbour-bestemmelsen ikke vil kunne anvendes af en koncern, hvis koncernen har valgt, at koncernenhederne eller medlemmerne af en joint venture-koncern i jurisdikti‍onen ikke skal være pålagt den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 38 skal skattepligtige med kontrollerede transaktioner i oplysningsskemaet give Skatteforvaltningen oplysninger om art og omfang af de pågældende transaktioner.

Oplysningspligten omfatter kun de skattepligtige, der skal indgive et oplysningsskema efter skattekontrollovens § 2, og dermed, for så vidt angår juridiske personer, kun de fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 og 2, og de fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Der er således ikke en oplysningspligt for juridiske personer, der er undtaget fra selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens § 3, som f.eks. pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber.

Efter skattekontrollovens § 39 skal de skattepligtige, der er omfattet af skattekontrollovens § 38, udarbejde en skriftlig transfer pricing-dokumentation, idet der dog ikke skal udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 4, er der foreslået en udbygning af reglen i skattekontrollovens § 39, stk. 2. Efter forslaget vil bl.a. skattepligtige, der opgør det skattepligtige afkast efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, ikke skulle udarbejde dokumentation for kontrollerede transaktioner med et underliggende datterselskab, der ejes af en juridisk person, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.

Reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 omfatter bl.a. pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber.

Det giver dog ikke umiddelbart mening at medtage en særlig undtagelse i skattekontrollovens § 39 fra kravet om udarbejdelse af skriftlig dokumentation specifikt rettet mod pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, i og med at de pågældende enheder generelt er undtaget fra kravet om udarbejdelse af skriftlig dokumentation, som følge af at de ikke er omfattet af kravet om indgivelse af oplysningsskemaet.

Det foreslås ved ændringsforslaget at nyaffatte den ved lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede regel i skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 4, således at den får følgende formulering: »Kontrollerede transaktioner med en juridisk persons deltagere, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F eller pensionsafkastbeskatningslovens § 14, når den skattepligtige er et underliggende datterselskab ejet af den juridiske person, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Tilsvarende gælder for en skattepligtig deltagers kontrollerede transaktioner med underliggende datterselskaber, når den skattepligtige deltager opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F.«

Ændringsforslaget indebærer, at 2. pkt. bliver til 1. pkt., og at 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres, så den deri indeholdte regel om kontrollerede transaktioner med et underliggende datterselskab ejet af en juridisk person, der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en transparent enhed, begrænses, så den kun skal finde anvendelse i forhold til skattepligtige, der opgør det skattepligtige afkast efter reglerne i selskabsskattelovens § 13 F, dvs. livforsikringsselskaber.

Livsforsikringsselskabet vil ligesom i det fremsatte lovforslag ikke skulle oplyse om kontrollerede transaktioner med de underliggende datterselskaber, der ejes via den transparente enhed, i den landespecifikke del af transfer pricing-dokumentationen, hvor den dokumentationspligtige virksomhed og de kontrollerede transaktioner, som virksomheden er involveret i, beskrives. Hvis livforsikringsselskabet som følge af andre kontrollerede transaktioner med koncernforbundne parter, f.eks. et helejet datterselskab, vil skulle udarbejde transfer pricing-dokumentation, vil livsforsikringsselskabet - når det alene har begrænset indsigt i den underliggende investering - i den anden del af transfer pricing-dokumentationen, dvs. fællesdokumentationen, hvor hele koncernen beskrives, kunne nøjes med at oplyse om investeringen i den transparente enhed. Skatteforvaltningen må herefter spørge ind til nærmere detaljer, hvis det måtte være nødvendigt.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 8, stk. 4, har ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 2-5, virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere. Lovforslagets § 2, nr. 2-5, indeholder ændringer af selskabsskattelovens § 2 C, der medfører, at danske enheder, der her i landet anses for skattemæssigt transparente, kan omkvalificeres til selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og selskabsskattelovens § 8 C om definitionen af tilknyttede personer i reglerne om hybride mismatch.

Virkningsbestemmelsen medfører, at ændringerne af selskabsskattelovens § 2 C som foreslået ved lovforslaget får virkning, når deltageren påbegynder et nyt indkomstår den 1. juli 2025 eller senere. Har enheden flere deltagere, der ikke har sammenfaldende indkomstår, er det ikke reguleret, hvornår ændringerne får virkning.

Med ændringsforslaget foreslås det, at hvis deltagerne ikke har sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår den 1. juli 2025 eller senere. Dette svarer til den virkningsbestemmelse, der gjaldt, da selskabsskattelovens § 2 C blev indført ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 (lovens § 8, stk. 2).

Til nr. 7

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af deling af lovforslaget.

Til nr. 8

Den foreslåede nyaffattelse af lovforslagets § 7, nr. 1, indebærer, at det udtrykkeligt fremgår, at der er tale om en ændret affattelse af overskriften til »Kapitel 8«. Ændringsforslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til formål at præcisere, at lovforslagets § 7, nr. 2, indsættes i kapitel 8 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Ændringsforslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2025 og var til 1. behandling den 30. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 3. april 2025 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 133. Den 9. april 2025 og den 10. april 2025 sendte skatteministeren og kulturministeren høringssvarene og høringsnotater til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-11. Udvalget forventer spørgsmål nr. 12 og 13 besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Per Husted (S) fmd. Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Ammar Ali (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Carl Valentin (SF) Karsten Filsø (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.