Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 20. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-7.

2. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af KF og DF stillede ændringsforslag og det af EL stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren og det af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af KF og DF stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren og det af KF og DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af EL stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DD og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren og det af KF og DF stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod det af EL stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (N) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene.

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men har sammen med Dansk Folkeparti stillet ændringsforslag til den del af lovforslaget, der omhandler »Udvidelse af persongruppen, der omfattes af bestemmelserne om fortsat ophold til voldsramte og ved ægtefællens død samt lempelse af kravet om årsagssammenhæng.« Det Konservative Folkeparti havde gerne set ændringsforslaget imødekommet, idet KF mener, at det er en rimelig forudsætning og et rimeligt krav, at volden anmeldes til de rette myndigheder, hvis den skal danne grundlag for videre ophold i Danmark.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at ændringsforslaget ikke er et udtryk for, at Dansk Folkeparti støtter loven, som den er i dag, da Dansk Folkeparti mener, at lovgivningen vedrørende familiesammenføring og opholdstilladelser for ægtefæller er for lempelig, og at eventuelle ægtefæller bør have et selvstændigt opholdsgrundlag, hvis de kommer fra tredjelande. Ændringsforslaget er et forslag til at forbedre nærværende lovgivning, så ministeriet eller en anden dansk myndighed ikke kan sidde anklager om vold mod børn overhørig.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (KF og DF), tiltrådt af et mindretal (DD og LA):

1) Nr. 26 affattes således:

»26. I § 19, stk. 7, 1. pkt., ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, »udsat for overgreb« ændres til: »udsat for politianmeldt overgreb«, og »anden overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.«

[Forslag om, at volden skal være politianmeldt]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og ALT):

2) Nr. 26 affattes således:

»26. I § 19, stk. 7, 1. pkt., ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, »der skyldes,« ændres til: »der skyldes oplysning om,«, og »anden overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.«

[Forslag om at lempe kravet om godtgørelse af volden]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):

3) Efter nr. 36 indsættes:

»01. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5 og 10« til: »stk. 2-5 og 11«.«

[Konsekvensændring]

4) Nr. 42 affattes således:

»42. I § 58 d indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om politiets adgang til og anvendelse af det fælles identitetsregister i overensstemmelse med interoperabilitetsforordningerne.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om gennemførelse af API-forordningen.««

[Lovteknisk begrundet ændring]

5) I det under nr. 43 foreslåede § 60, stk. 4, ændres »§ 58 d, stk. 3« til: »§ 58 d, stk. 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 5

6) I nr. 1 indsættes efter »§ 1, nr. 1-3«: »og 15«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

7) I nr. 2 ændres »§ 1, nr. 13-15« til: »§ 1, nr. 13 og 14«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med § 1, nr. 26, foreslås det at udvide persongruppen, der omfattes af udlændingelovens voldsbestemmelse, og at præcisere, at negativ social kontrol er del af voldsbestemmelsens anvendelsesområde.

Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at volden skal være politianmeldt. Forslaget om at indsætte en henvisning til, at der skal være tale om politianmeldt overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. indebærer, at udlændingen kun vil kunne bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, hvis volden m.v. er politianmeldt. En politianmeldelse vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til at godtgøre volden. Der vil være tale om en konkret og individuel vurdering. Hvis ægtefællen eksempelvis er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form af negativ social kontrol, jf. herved straffelovens §§ 243-245, eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens barn, vil det umiddelbart kunne lægges til grund, at betingelsen om voldsudøvelse m.v. er opfyldt. Det er imidlertid ikke et krav, at der foreligger en domfældelse. Er volden politianmeldt, vil yderligere godtgørelse eksempelvis kunne ske ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v. Ud over dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., vil kopi af SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklaringen om vold m.v., kunne indgå i vurderingen af, om volden kan anses for godtgjort. Da det ikke i dag er et krav, at den voldsramte har politianmeldt volden, vil det være en skærpelse af, hvad der i dag gælder for udlændinge, der er ægtefællesammenført efter de almindelige regler herom. Der henvises til punkt 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med § 1, nr. 26, foreslås det at udvide persongruppen, der omfattes af udlændingelovens voldsbestemmelse, og at præcisere, at negativ social kontrol er en del af voldsbestemmelsens anvendelsesområde.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det at lempe kravet om, at udlændingen skal godtgøre volden, således at den voldsramtes forklaring fremadrettet som det altovervejende udgangspunkt vil skulle lægges til grund, medmindre forklaringen efter en konkret og individuel vurdering fremstår utroværdig.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at det med det fremsatte lovforslags § 1, nr. 39, foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i udlændingelovens § 46, hvorefter § 46, stk. 10, bliver § 46, stk. 11.

Til nr. 4

Den foreslåede nyaffattelse er lovteknisk begrundet, da det fremsatte lovforslags § 1, nr. 42, ikke tager højde for, at udlændingelovens § 58 d, stk. 3, allerede eksisterer.

Udlændingelovens § 58 d, stk. 3, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører justitsministerens mulighed for at fastsætte regler om politiets adgang til det fælles identitetsregister (CIR) i overensstemmelse med interoperabilitetsforordningerne.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke et fælles identitetsregister vedrørende de eksisterende og kommende EU-informationssystemer på området for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning.

Det bemærkes, at der således alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), hvorved § 58 d, stk. 3, blev indsat i udlændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3. Der er i det følgende således tale om en gengivelse af bemærkningerne til § 1, nr. 15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023.

Det foreslås, at der i § 58 d indsættes som stk. 3: »Justitsministeren kan fastsætte regler om politiets adgang til det fælles identitetsregister i overensstemmelse med interoperabilitetsforordningerne.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiet ved justitsministerens regler herom vil kunne få adgang til bl.a. at foretage forespørgsler i det fælles identitetsregister, som oprettes efter interoperabilitetsforordningerne.

Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter politiet dels får beføjelse til at foretage forespørgsler i det fælles identitetsregister med henblik på identifikation af en person ud fra den pågældende persons biometriske oplysninger, som er udtaget på stedet ved identitetskontrol, forudsat at proceduren blev indledt under tilstedeværelse af den pågældende person, dels får beføjelse til at foretage forespørgsel i det fælles identitetsregister med biometriske oplysninger i tilfælde af en naturkatastrofe, en ulykke eller et terrorangreb og alene med henblik på at identificere ukendte personer, som er ude af stand til at legitimere sig, eller uidentificerede menneskelige rester.

Det er endvidere forventningen, at der i bekendtgørelsen vil blive fastlagt procedurer, betingelser og kriterier for politiets anvendelse af det fælles identitetsregister.

Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling.

Det foreslås, at der i § 58 d indsættes som stk. 4: »Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om gennemførelse af API-forordningen.«

Ændringsforslaget medfører ikke ændringer af indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 1, nr. 43, ændres, således at henvisningen til § 58 d, stk. 3, ændres til § 58 d, stk. 4.

Den foreslåede ændring er lovteknisk begrundet og skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4, da det fremsatte lovforslags § 1, nr. 42, ikke tager højde for, at udlændingelovens § 58 d, stk. 3, allerede eksisterer.

Til nr. 6

Det følger af § 1, nr. 15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), at der indsættes et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 58 d, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om politiets adgang til og anvendelse af det fælles identitetsregister i overensstemmelse med interoperabilitetsforordningerne.

Det foreslås, at § 1, nr. 15, i ændringsloven ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4, hvorefter bestemmelsen foreslås indsat på ny i udlændingelovens § 58 d, stk. 3.

Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3.

Til nr. 7

Det følger af § 6, stk. 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1-3 og 13-15, og § 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås, at § 6, stk. 3, i ændringsloven ændres, således at henvisningen til § 1, nr. 15, udgår.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 4 og 6. Efter ændringsforslag nr. 6 ophæves ændringslovens § 1, nr. 15. Ophævelsen af § 1, nr. 15, skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 58 d, stk. 3, foreslås indsat på ny i dette ændringsforslag nr. 4.

Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. april 2025 og var til 1. behandling den 24. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 20. januar 2025 og den 17. marts 2025 sendte udlændinge- og integrationsministeren en del af udkastet til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 47 og bilag 74, og den 12. marts sendte justitsministeren en del af udkastet til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 73.

Den 7. april 2025 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den 16. april 2025 sendte udlændinge- og integrationsministeren et opdateret høringssvar og høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Thomas Skriver Jensen (S) Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Gunvor Wibroe (S) Malte Larsen (S) Anders Kronborg (S) fmd. Thomas Jensen (S) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mikkel Bjørn (DF) nfmd. Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.