Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 10. juni 2025

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at Tinget dispenserer fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lovforslaget kommer til 3. behandling.

2. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og N) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre

Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter forslaget om, at der kan gøres indhug i pensioner for dømte kriminelle fremadrettet. Man skal ikke kunne svindle og samtidig kunne indbetale på en pensionsordning, som ikke kan røres, mens skyldnere har lidt store tab. Derfor støtter partierne lovforslaget.

Men partierne bemærker, at det er demokratisk problematisk, at justitsministeren stiller et ændringsforslag i sidste øjeblik og uden for betænkningen, som ændrer indholdet af lovforslaget - uden høring og demokratisk debat. Det havde været mere fair, at en så markant ændring var indeholdt i hovedlovforslaget fra start, så der kunne hentes input fra relevante høringsparter og lovforslaget kunne have fået en ordentlig debat i både Folketingssalen og udvalgsarbejdet, især fordi forslaget indfører lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor der nu kan gøres indhug i pension i ældre sager, hvor der er en pensionsopsparing. Lovgivningen gælder dermed ikke kun for den meget omtalte Britta Nielsen-sag, men i princippet bagudrettet for alle ældre sager. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft, og partierne finder, at lovgivning bør være gennemsigtig og forudsigelig. Det lever ændringsforslaget ikke op til. Derfor har partierne stemt imod ændringsforslaget, men stemmer for lovforslaget.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget finder det yderst demokratisk betænkeligt, at justitsministeren kort før vedtagelsen fremsætter et ændringsforslag, som reelt ændrer indholdet af lovforslaget - uden at det har været en del af betænkningen og specielt uden forudgående høring og uden mulighed for grundig politisk debat. En så markant ændring burde have været en del af det oprindelige lovforslag, så der kunne indhentes input fra relevante høringsinstanser og sikres en ordentlig behandling i både Folketingssalen og udvalgsarbejdet. Det gælder ikke mindst, fordi ændringen indfører lovgivning med tilbagevirkende kraft. Lovgivningen rejser altså alvorlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Lovgivning bør være gennemsigtig og forudsigelig. Det lever ændringsforslaget ikke op til. Af den grund har ALT stemt imod ændringsforslaget og stemmer imod det samlede lovforslag.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):

1) Undertitlen affattes således:

»(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. som følge af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte, m.v.)«.

[Justering af lovforslagets undertitel]

Ny paragraf

2) Efter § 6 indsættes:

Ȥ 01

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 563 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, litra B, ændres »Afgifter pr. 1.000 kg« til: »Afgift pr. 100 kg«.«

[Korrektion af satsberegning i vægtafgiftsloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at justere lovforslagets undertitel, så denne også afspejler forslaget om at korrigere en åbenbar fejl i en afgiftssats i § 3, stk. 1, litra B, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven), jf. ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A-D, fastsætter bl.a. satserne for vægtafgift og udligningsafgift for de i bestemmelsen nævnte køretøjsgrupper. Afgiften beregnes på baggrund af bilens egenvægt, så afgiftens størrelse stiger i takt med egenvægten.

Afgiftssatserne for busser, turistbiler og lign. med højst to aksler, jf. § 15, stk. 1, nr. 6, fremgår af § 3, stk. 1, litra B. Indtil den 31. december 2024 fremgik det heraf, at der for de tungeste køretøjer - dvs. for dem med en egenvægt på over 9.000 kg - skulle betales vægtafgift og udligningsafgift på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. pr. 100 kg egenvægt. Dette svarer til samme satsberegning i litra A og C, hvorefter afgifterne ligeledes skal beregnes pr. 100 kg egenvægt.

Ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev afgiftssatserne i bl.a. § 3, stk. 1, litra A og D, indekseret til 2024-niveau med virkning fra og med den 1. januar 2025. Dette skete som led i gennemførelsen af dele af »Aftale om deludmøntning af Grøn Fond« af 15. april 2024 indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Af lovtekniske grunde blev ovennævnte ændringer i § 3, stk. 1, litra A og D, gennemført ved at nyaffatte § 3, stk. 1, litra A-D. Der var således herved alene tiltænkt ændringer i litra A og D og dermed ikke i litra B og C. På grund af en teknisk fejl opstod der dog i forbindelse med nyaffattelsen en ændring i litra B. Fejlen betyder, at det siden den 1. januar 2025 har fremgået af litra B, at der for de omfattede køretøjer med en egenvægt på over 9.000 kg skal betales vægtafgift og udligningsafgift på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. pr. 1.000 kg egenvægt - og dermed ikke pr. 100 kg som hidtil (og forudsat), og som det fortsat er tilfældet i litra A og C.

Der er tale om en åbenbar fejl, der indebærer, at vægtafgiften og udligningsafgiften ikke længere stiger i takt med køretøjets egenvægt, idet den i stedet falder markant, så snart køretøjet omfattes af den tungeste vægtkategori. Konsekvens af fejlen er således, at der for disse køretøjer er sket en utilsigtet reduktion af afgiftssatserne.

Det bemærkes, at fejlen er opstået efter den offentlige høring af lovforslag nr. L 23, folketingsåret 2024-25, der blev til lov nr. 1489 af 10. december 2024, men før fremsættelsen af L 23 den 2. oktober 2024.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, ændres, så vægtafgiften og udligningsafgiften på henholdsvis 50 kr. og 14 kr. beregnes pr. 100 kg egenvægt.

Ændringsforslaget har til formål at rette op på ovennævnte tekniske fejl, så vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, får samme indhold, som før ændringen heraf ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025.

Ændringsforslaget vil få virkning for vægtafgift og udligningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2025, jf. § 7, stk. 1, i det fremsatte lovforslag. I perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 er afgifterne ikke blevet opkrævet efter de fejlbehæftede (reducerede) enheder for satserne, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024. Skatteforvaltningen har således for denne periode opkrævet vægtafgift og udligningsafgift med udgangspunkt i de forudsatte enheder for satserne, dvs. dem, der var gældende før den 1. januar 2025. Da denne fejlbehæftede enhed for satserne medfører en lavere afgift end efter den enhed for satserne, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024 - og som med ændringsforslaget igen vil være gældende fra og med den 1. juli 2025 - vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage de relevante opkrævninger foretaget siden med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det er Skatteforvaltningens vurdering, at det drejer sig om ca. 400 køretøjer.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. april 2025 og var til 1. behandling den 14. maj 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj 2025. Lovforslaget var til 2. behandling den 4. juni 2025, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 2 bilag på lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Fie Hækkerup (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Ken Kristensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille Vermund (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.