Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 11. juni 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner og lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne
(Ændring af selvbudgetteringsordningen
og indførelse af øtilskud til Fanø
Kommune)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19.
januar 2021, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 679 af
3. juni 2023 og senest ved § 16 i lov nr. 562 af 27. maj 2025,
foretages følgende ændringer:
1. § 21,
stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. I
§ 21 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Til Fanø Kommune ydes et tilskud på 20 mio. kr.
Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2026 en gang
årligt med den forventede pris- og lønudvikling for
den kommunale sektor.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I
§ 21, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »stk. 2«: »eller
4«.
4. § 24,
stk. 4, nr. 1, 2. pkt., affattes således:
»For tilskudsårene fra og med
tilskudsåret 2026 beregnes kommunernes beskatningsgrundlag
på baggrund af det udskrivningsgrundlag, som kommunen har
lagt til grund for budgettet, og de grundværdier, som ligger
til grund for de udmeldte udligningsbeløb til afregning i
tilskudsåret efter stk. 2.«
5. § 24,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. I
året 2 år efter tilskudsåret foretages en
opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov
for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget
skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3.
Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem
tilskud og bidrag efter §§ 2, 3, 13, 14 og 22, der er
afregnet i tilskudsåret i henhold til stk. 4-6, og en endelig
beregning af tilskud og bidrag. Den endelige beregning af tilskud
og bidrag svarer til afregningen i tilskudsåret i henhold til
stk. 4-6, hvor der dog indgår følgende:
1) Den enkelte
selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag
til brug for beregning af tilskud eller bidrag efter §§ 2
og 13.
2) Den enkelte
selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal til brug
for den endelige beregning af tilskud eller bidrag efter
§§ 2, 3, 13, 14 og 22.
3) Den enkelte
selvbudgetterende kommunes endeligt opgjorte indbyggertal i
nærmere fastsatte aldersgrupper til genberegning af den
enkelte kommunes aldersbetingede udgiftsbehov efter § 4 til
brug for den endelige beregning af tilskud eller bidrag efter
§ 3.
4) Den enkelte
selvbudgetterende kommunes endelige udskrivningsprocent for
tilskudsåret til brug for den endelige beregning af tilskud
efter § 13.«
6. I
§ 24 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og
udligningsbeløb for tilskudsåret 2023 fastsættes
det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag på baggrund af de
afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord
og øvrige ejendomme, som indgik i den foreløbige
afregning, jf. stk. 3. Ved opgørelsen af efterreguleringen
af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene fra
og med 2024 fastsættes det endeligt opgjorte
beskatningsgrundlag på baggrund af de grundværdier for
henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme, som
lå til grund for de udmeldte udligningsbeløb til
afregning i tilskudsåret efter stk. 2.«
7. § 28,
stk. 2, ophæves.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og
senest ved § 8 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »det pågældende
kalenderår«: »og fratrukket eventuelt
korrektionsbeløb efter § 16 a«.
2.
Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. For kommuner,
der for det pågældende kalenderår har valgt at
budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
opgøres et beløb svarende til den kommunale
indkomstskat som opgjort efter § 16, stk. 1, tillagt tilskuds-
og udligningsbeløb til brug for efterreguleringen, jf.
§ 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, og fratrukket et beløb svarende til
indtægterne for den kommunale indkomstskat ved anvendelse af
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og udskrivningsprocenten
for det pågældende kalenderår samt
statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, jf. §
24, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
Stk. 2.
Overstiger beløbene opgjort efter stk. 1 sammenlagt en ramme
på 1,5 mia. kr., skal der ske nedskrivning med et
korrektionsbeløb svarende til forskellen mellem på den
ene side de opgjorte, sammenlagte beløb i stk. 1 og på
den anden side rammen. Rammen i 1. pkt. reguleres årligt med
udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
kommunal indkomstskat, dog maksimalt med 5 pct. årligt.
Regulering af rammen sker første gang for kalenderåret
2027 ved fastsættelse af det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for 2027.
Stk. 3.
Korrektionsbeløbet efter stk. 2 fordeles på de
kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn
over udskrivningsgrundlaget, og for hvem beløbet i stk. 1 er
positivt. Disse kommuners andel af korrektionsbeløbet
opgøres som en andel svarende til beløbet for den
enkelte kommune efter stk. 1 i forhold til de sammenlagte positive
beløb efter stk. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven har
virkning fra og med tilskudsåret 2026.