Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 27. maj 2025
1. Ændringsforslag
Der stillet 7 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling lovforslaget. Socialistisk
Folkepartis og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, 6 og 7 om deling af
lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget. Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 3 og 4 til lovforslaget. Justitsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 5 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af N) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1, 6 og 7 om deling af lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (N) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling
til ændringsforslag nr. 1, 6 og 7 om deling af
lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, V, M, IA og SP) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de under
nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag og det under B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med det stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag til det under A
nævnte lovforslag.
Et mindretal i
udvalget (SF og RV) indstiller det under A nævnte lovforslag
til vedtagelse med de under nr. 3-6
stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (DD) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 2, 5 og 6 stillede ændringsforslag og det
under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag til det under B
nævnte lovforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (LA) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller det under A
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de under nr. 3-6
stillede ændringsforslag til det under A nævnte
lovforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (KF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 2, 5 og 6 stillede ændringsforslag og det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et sjette
mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de under nr. 2, 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under B
nævnte lovforslag ved 3. behandling.
Et syvende
mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin
stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3.
behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (SF
og DD), tiltrådt af et flertal
(det øvrige udvalg med undtagelse af N):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.
(Politiets fysiske inddragelse af pas)« omfattende
§§ 1, 3 og 4.
B. »Forslag
til lov om ændring af retsplejeloven (Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til
tv-overvågningsmateriale)« omfattende §§
2-4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(DD, LA og KF):
2)
Før nr. 1 indsættes:
»01. I §
2, stk. 1, nr. 6, ændres »forhold, eller«
til »forhold,«.
02. I
§ 2, stk. 1, nr. 7, ændres
»med pas« til »med pas, eller«.
03. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 8:
»8)
når den pågældende er mistænkt i en
straffesag for at have begået en strafbar handling, der kan
medføre frakendelse af
indfødsretten.««
[Udvidelse af
anvendelsesområdet for paslovens § 2, stk. 1]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(LA, EL, RV og ALT):
3) I
den under nr. 3 foreslåede § 2 d udgår i stk. 1 »uden retskendelse«.
[Krav om retskendelse ved politiets
indgreb efter den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2
d]
4) I
det under nr. 3 foreslåede § 2 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Politiets gennemførelse af indgreb efter stk. 1 og 2 sker
efter rettens kendelse. I rettens kendelse anføres de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for gennemførelse af
indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid
omgøres.«
[Krav om retskendelse ved politiets
indgreb efter den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2
d]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):
5) I
nr. 4 indsættes i den indledende tekst efter »stk.
1,«: »1. og 2. pkt.,«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
Af et mindretal (SF
og DD), tiltrådt af et flertal
(det øvrige udvalg med undtagelse af N):
6) §
4 affattes således:
»§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.«
[Konsekvensændring som
følge af opdelingen af lovforslaget]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte forslag
7) §
4 affattes således:
»§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.«
[Konsekvensændring som
følge af opdelingen af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles
op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes om
delen om politiets fysiske inddragelse af pas for sig og delen om
Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til
tvovervågningsmateriale for sig. Ændringsforslaget skal
ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6 og 7.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
det, at der i lovforslagets § 1 tilføjes en
ændring af paslovens § 2, stk. 1. Efter paslovens §
2, stk. 1, kan politiet i en række tilfælde nægte
at udstede pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede
udstedt pas.
Det foreslås at tilføje, at
politiet kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger
eller inddrage et allerede udstedt pas, når den
pågældende er mistænkt i en straffesag for at
have begået en strafbar handling, der kan medføre
frakendelse af indfødsretten.
Den foreslåede bestemmelse vil
betyde, at politiet kan nægte at udstede pas til en dansk
statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, såfremt
en dansk statsborger er mistænkt for at have begået en
strafbar handling, der vil kunne danne grundlag for, at
pågældende frakendes sin indfødsret efter
indfødsretslovens § 8 B.
Det fremgår af
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, som
dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale
interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret,
medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det fremgår af
indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist
en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale
interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan
fratages sin danske indfødsret, medmindre den
pågældende derved bliver statsløs.
Den foreslåede bestemmelse vil
også være omfattet af den foreslåede § 2 d,
stk. 1, i pasloven, som er beskrevet i lovforslagets § 1, nr.
3. Det vil betyde, at politiet, hvis det skønnes
nødvendigt for fysisk at inddrage et pas, når den
pågældende er mistænkt i en straffesag for at
have begået en strafbar handling, der kan medføre
frakendelse af indfødsretten, og politiet har grund til at
antage, at passet befinder sig dér, hvor de vil foretage et
indgreb, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse vil kunne få adgang til boliger, lokaliteter og
transportmidler, der anvendes af en person, som har fået
inddraget sit pas, og besigtige personens ydre, herunder foretage
visitation af personens tøj og genstande.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås
det, at »uden retskendelse« udgår fra det under
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 2 d, stk. 1.
Der lægges således op til, at »uden
retskendelse« udgår fra bestemmelsens stk. 1.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås
det at indsættes et nyt stk. 3 i det under lovforslagets
§ 1, nr. 3, foreslåede § 2 d. Der lægges
således op til, at der indsættes et nyt stk. 3 i
bestemmelsen, som fastsætter, at politiets
gennemførelse af indgreb efter stk. 1 og 2 sker efter
rettens kendelse. I rettens kendelse anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver
tid omgøres. Det foreslåede stk. 2 angiver de formelle
betingelser, som skal være opfyldt, før politiet kan
gennemføre et indgreb efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Det foreslås således, at gennemførelse af
indgrebet sker efter rettens kendelse. Retten skal i den
forbindelse vurdere, om betingelserne anført i stk. 1 og 2
er opfyldt. Det foreslås desuden, at retten i dennes kendelse
skal anføre de konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne for
gennemførelse af indgrebet er opfyldt.
Til nr. 5
Der er tale om en præcisering af
lovforslagets § 1, nr. 4, så det fremgår, at den
foreslåede ændring af paslovens § 4 a, stk. 1,
hvorefter »et gebyr« ændres til »en
afgift«, skal omfatte forekomsten i både 1. og 2. pkt.
Ændringen vil medføre, at betalingen for udstedelse af
pas efter § 4 a og betalingen for optagelse af digitalt
fingeraftryk efter § 4 b betegnes som en afgift.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle
ændringer.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring
af territorialbestemmelsen i lovforslagets § 4, som
følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås
at opdele lovforslaget.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring
af territorialbestemmelsen i lovforslagets § 4, som
følge af at det i ændringsforslag nr. 1 foreslås
at opdele lovforslaget.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april
2025 og var til 1. behandling den 9. maj 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 17. marts 2025 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 174. Den 1. maj 2025 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Karin
Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Fie
Hækkerup (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S)
Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E.
Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W.
Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA)
Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD)
Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille
Vermund (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel
Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia
Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |