Hvad er trojkaen?
Ordet trojka blev tidligere brugt om de nuværende trioformandskaber i Rådet. I dag bruges ordet om den gruppe, der forhandler hjælpepakker til kriselande.
I EU-sammenhæng blev ordet tidligere brugt om en særlig form for samarbejde mellem tre lande: Det nuværende EU-formandskabsland, det foregående formandskabsland og det kommende formandskabsland. Derudover indgår Rådets generalsekretær og Kommissionen i samarbejdet. Formålet med trojka-samarbejdet var at sikre en vis sammenhæng i Rådets arbejde og undgå, at det blev påvirket for meget af, at formandskabet for Rådet skiftede hvert halve år. I dag kaldes alt dette for trioformandskaber.
Trojkaen for økonomiske og monetære anliggender
Når man taler om trojkaen i EU-sammenhænge, har det traditionelt været den ovenstående konstellation, man mente. I dag er trojkaen dog blevet betegnelsen for noget helt andet, nemlig en myndighed bestående af Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og IMF, som har til opgave at forhandle og overvåge hjælpepakker til kriseramte lande.
Find mere information
Europa-Parlamentet: Infografik om trojkaen
EU-Oplysningen: Formandskabet
EU-Oplysningen: Trioformandskab
Programmet for det nuværende trioformandskab (1. januar 2025 - 30. juni 2026)
Senest opdateret: [03.01.2025]
Sideansvarlig:
Tomas Heron