Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 17. marts 2011
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2011 og var til 1.
behandling den 4. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den
22. december 2010 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del -
bilag 162. Den 26. januar 2011, den 3. februar 2011 og den 28.
februar 2011 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV,
EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget anerkender, at udviklingen i en tiltagende organiseret
kriminalitet betyder, at nogle vidner ikke kan stå frem uden
alvorlige repressalier, og at det derfor kan være
nødvendigt at beskytte disse via muligheden for at afgive
anonyme vidneudsagn.
S og SF kan støtte forslaget, men mener, at man af
retssikkerhedsmæssige årsager bør være
tilbageholdende med brugen af anonyme vidner. Det er derfor
tilfredsstillende, at justitsministeren i et svar til Retsudvalget
angiver, at anvendelsen kun forventes at ske i meget få sager
årligt.
S og SF noterer sig, at holdningen til brugen af anonyme
vidner i høringssvarene er delte i forhold til lovforslaget,
og at særlig gruppen af advokater er kritiske over for
forslaget. S og SF er opmærksom på, at anonyme vidner
ikke skal anvendes, hvor det er af betydning for tiltaltes forsvar,
og at retssikkerheden derfor burde være tilgodeset. På
baggrund af høringssvarene finder S og SF dog, at der
bør afgives en årlig beretning om brugen til
Retsudvalget, ligesom der bør laves en grundig evaluering af
lovforslaget efter 3 år, således at Retsudvalget kan
tage stilling til lovforslagets virkning og eventuelle
retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Der stilles derfor
ændringsforslag herom.
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og LA):
1)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 856
indsættes som ny paragraf:
Ȥ 856
a. Justitsministeren afgiver årligt til Folketinget en
beretning om brugen af anonyme vidner.««
[Årlig beretning til
Folketinget om brugen af anonyme vidner samt indsættelse af
en bestemmelse vedrørende revision af reglerne om anonyme
vidner]
Ny paragraf
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(S, RV, EL og LA):
2)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Justitsministeren
fremsætter i folketingsåret 2015-16 forslag om revision
af retsplejelovens § 856, stk. 3 og 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4«
[Årlig beretning til
Folketinget om brugen af anonyme vidner samt indsættelse af
en bestemmelse vedrørende revision af reglerne om anonyme
vidner]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene vil medføre, at
justitsministeren skal afgive en årlig beretning til
Folketinget om brugen af anonyme vidner. Det forudsættes, at
beretningen både vedrører brugen af anonyme vidner
generelt og brugen af anonyme vidner i forhold til den udvidelse,
som følger af lovforslaget.
Med ændringsforslagene foreslås der endvidere
indsat en revisionsbestemmelse i loven, der indebærer, at
justitsministeren, 3 år efter at loven er trådt i
kraft, dvs. i folketingsåret 2015-16, skal fremsætte
forslag om revision af loven for Folketinget. Det forudsættes
i den forbindelse, at justitsministeren inddrager en bredere kreds
af interessenter, herunder dommere og advokater.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S)
Mogens Jensen (S) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd.
Manu Sareen (RV) Line Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 124
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Supplerende høringssvar, fra
justitsministeren |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Supplerende høringssvar, fra
justitsministeren |
6 | 1. udkast til betænkning |
7 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 124
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til høringssvaret
fra Amnesty International, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om, hvilke planer ministeren har for
at sikre, at landets retsbygninger er indrettet på en
måde, der sikrer, at retterne kan benytte sig af anonymitet
for vidner i de sager, hvor det skønnes nødvendigt,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren mener, det er en
mulighed at benytte videotransmission i de bygninger, som i dag af
bygningsmæssige årsager ikke egner sig til sager, hvor
vidnet skal anonymiseres, og hvor vidnet i stedet kan afgive
forklaring fra et andet sted end i rettens bygninger, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at der afgives en
årlig beretning om brugen af anonyme vidner generelt og i
forhold til udvidelsen, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvor stort et antal sager med
brug af anonyme vidner udvidelsen forventes at medføre
årligt, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om kommentar til høringssvar
fra Vestre Landsret, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålet og justitsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 2:
Den Danske Dommerforening peger i deres høringssvar
på, at der ved flere retter ikke kan forventes
fuldstændig anonymitet pga. retternes bygningsmæssige
forhold. Hvilke planer har ministeren for at sikre, at landets
retsbygninger er indrettet på en måde, der sikrer, at
retterne kan benytte sig af anonymitet for vidner i de sager, hvor
det skønnes nødvendigt?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra
Domstolsstyrelsen, hvortil der henvises:
»Det fremgår af den Danske Dommerforenings
høringssvar, at det ved de to landsretter og
Københavns Byret på grund af de bygningsmæssige
forhold ikke med sikkerhed kan forventes, at fuldstændig
anonymitet vil kunne gennemføres.
Domstolsstyrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen er
enig med Dommerforeningen i, at ikke alle retssale ved de
nævnte embeder er egnet til behandling af sager, hvori der
skal gennemføres afhøring af anonyme vidner.
Præsidenten for Københavns Byret har over for
Domstolsstyrelsen oplyst, at retten råder over flere
retssale, hvortil vidner kan føres, uden at vidnernes
identitet afsløres. Retten har dermed mulighed for fysisk at
sikre beskyttelsen af anonyme vidners identitet i forbindelse med
rettens behandling af sagen.
Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at det
er rigtigt, at det ikke i alle landsrettens retssale er muligt at
beskytte anonyme vidners identitet fuldt ud. Præsidenten har
dog samtidig oplyst, at retten i de konkrete sager, hvor der skal
føres anonyme vidner, vil sørge for at
gennemføre afhøring af anonyme vidner i retssale,
hvor dele af bygningens offentligt tilgængelige arealer
midlertidigt kan afspærres, og hvor vidnerne eventuelt kan
opholde sig i baglokaler til retssalen og føres ind via
dommernes indgang til retssalen. Retten har dermed konkret - og
uanset rettens generelle bygningsmæssige forhold - mulighed
for fysisk at sikre beskyttelsen af anonyme vidners identitet i
forbindelse med rettens behandling af sagen.
Præsidenten for Vestre Landsret har oplyst, at
tilsvarende forhold gør sig gældende i Vestre
Landsret. Retten har endvidere oplyst, at landsretten vil
søge at gennemføre afhøringer af anonyme
vidner i retssale, hvortil vidnerne eventuelt kan vente i og
føres ind fra konkret afspærrede områder af
retsbygningen. Retten har dermed konkret - og uanset rettens
generelle bygningsmæssige forhold - mulighed for fysisk at
sikre beskyttelsen af anonyme vidners identitet i forbindelse med
transport i retsbygningen til og fra rettens behandling af sagen,
idet det vil være muligt konkret at finde løsninger,
der kan sikre, at vidnet kan føres til og fra retssalen uden
i retsbygningen at komme i kontakt med uvedkommende.
Præsidenten har i øvrigt henvist til sine
bemærkninger om de øvrige forhold, der kan have
betydning for mulighederne for at sikre beskyttelsen af anonyme
vidners identitet, jf. landsrettens høringssvar over
lovforslaget.
Domstolsstyrelsen kan om Vestre Landsret supplerende oplyse,
at der som led i aftalen om finansloven for 2010 skal
opføres en ny retsbygning til Vestre Landsret. I forbindelse
med opførelsen af en ny retsbygning vil det naturligvis
blive sikret, at det også fremadrettet vil være muligt
at beskytte anonyme vidners identitet. I overensstemmelse med
finanslovsaftalen forventes bygningen at stå færdig i
2013.
Domstolsstyrelsen kan i øvrigt mere generelt oplyse, at
spørgsmålet om vidners sikkerhed mv. løbende
inddrages ved ombygning og nybygning af retslokaler. Det
bemærkes i øvrigt, at hvis retten i en konkret sag
ikke har mulighed for at gennemføre vidneafhøringen i
en retssal, hvor det anonyme vidnes identitet kan beskyttes,
så vil retten efter aftale have mulighed for at benytte
retssale hos andre embeder.
Domstolsstyrelsen vurderer i øvrigt, at det er muligt
at benytte videotransmission til afhøring af anonyme vidner.
Domstolsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis det findes
hensigtsmæssigt og forsvarligt, jf. retsplejelovens §
174, stk. 2. I særlige tilfælde kan afgivelse af
vidneforklaring også ske ved anvendelse af telekommunikation
uden billede, jf. § 174, stk. 3. På nuværende
tidspunkt er der kun et meget begrænset antal retter, der
råder over det nødvendige udstyr til at kunne anvende
videotransmission. Domstolsstyrelsen forventer dog at kunne
implementere videoudstyr i alle retskredse, når de
bevillingsmæssige spørgsmål er
afklaret.«