L 47 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel.

(Bødeforhøjelser og arbejdstid for selvstændige vognmænd).

Af: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-11-2011

Skriftlig fremsættelse (30. november 2011)

20111_l47_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. november 2011)

Transportministeren (Henrik Dam Kristensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Bøde-forhøjelser og arbejdstid for selvstændige vognmænd)

(Lovforslag nr. L 47)

Lovforslagets formål er dels en øget trafiksikkerhed ved at forhøje det generelle bødeniveau dels at skabe en hjemmel for transportministeren til at fastsætte regler, der gennemfører arbejdstidsdirektivet (direktiv 2002/15/EF), i relation til selvstændige vognmænd.


Med lovforslaget foreslås det, at bødeniveauet for overtrædelser af bus- og godskørselslovene forhøjes, idet niveauet ikke er blevet reguleret siden begyndelsen af 1980'erne. Herved vil der blandt andet være en forhøjet bødestraf for de virksomheder, der overtræder cabotagereglerne.


Det foreslås endvidere at skabe en hjemmel til, at transportministeren kan udstede regler i forbindelse med implementering af arbejdstidsdirektivet, for så vidt angår selvstændige vognmænd.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.