Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 28. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 30. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 407, folketingsåret 2015-16. Den 5. oktober 2016 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, og den 15. november 2016 sendte justitsministeren en rettelse til høringsnotatet til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Indre Mission, Luthersk Mission og Grundtvigsk Forum samt Syvende Dags Adventistkirken.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Indre Mission, Luthersk Mission og Grundtvigsk Forum mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser lovforslaget velkommen. Lovforslaget er resultatet af en aftale indgået af en række partier - heriblandt Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti bemærker, at flere af de konkrete forslag i lovforslaget er ønsker, der er bragt ind i forhandlingerne af Dansk Folkeparti.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten står uden for den aftale, der ligger til grund for dette lovforslag.

Baggrunden for dette lovforslag er en serie programmer, der blev sendt på TV 2 i foråret 2016 med fællestitlen »Moskeerne bag sløret«. Programmerne førte til en række forhandlingsmøder med kultur- og kirkeministeren for bordenden. Møderne mundede ud i en aftale mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og en stemmeaftale med SF, der tilsluttede sig det meste i de fire partiers aftale.

Lovforslaget omhandler forslaget om »kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring«. Ligesom kulturministerens lovforslag om begrænsninger i adgangen til støtte efter folkeoplysningsloven (L 13) indeholder dette lovforslag en lang række afgrænsningsproblemer.

Man kan næsten høre det på den ikke særlig mundrette beskrivelse af lovforslagets indhold: »Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i en religiøs oplæring«.

Hvornår er der tale om »billigelse« - og ikke bare om gengivelse af indhold fra religiøse skrifter?

Hvornår er en billigelse »udtrykkelig« - og ikke underforstået eller indirekte?

Hvornår er der tale om »religiøs oplæring«, og hvornår er der »bare« tale om religionsundervisning?

I bemærkningerne til lovforslaget står, at ytringer fremsat som led i »religiøs oplæring«, i en kirke, et tempel eller en moske eller i »religiøse blade« kan være strafbare, mens debatindlæg i »almindelige massemedier« som hovedregel ikke vil være strafbare, fordi der jo er tale om »almindelig offentlig debat«.

Så det, sognepræsten siger fra prædikestolen om søndagen, kan være strafbart. Men hvis han får trykt sin prædiken som kronik i Jyllands-Posten om mandagen, så er det »almindelig offentlig debat«.

Når præsten står på prædikestolen, er det religiøs oplæring, javel. Men hvad med, når han efter gudstjenesten holder en lille tale ved kirkekaffen hjemme i præstegården? Eller når han i løbet af ugen mødes med menighedsrådet eller holder oplæg på et offentligt møde på det lokale bibliotek?

Som det ganske rigtig anføres i bemærkningerne til lovforslaget, så er ytringsfriheden ikke absolut i Danmark. Vi har en racismeparagraf, en blasfemiparagraf og en injurielovgivning.

Men som Advokatrådet rigtigt skriver i sit høringssvar, begiver regeringen og aftalepartierne sig med dette lovforslag ud på et nyt område. Man vil nemlig ikke bare - som i gældende ret - kriminalisere ytringer, der fremsættes med forsæt til udbredelse. Nej, det fremgår af bemærkningerne, at det også kan være strafbart at fremsætte en ytring i en fortrolig samtale med en person. Det er helt nyt og meget bemærkelsesværdigt - og nok en ændring, der fortjener grundigere gennemtygning - f.eks. i et sagkyndigt udvalg, som Advokatrådet da også foreslår.

Lovforslagets enorme afgrænsningsproblemer påpeges i en lang række vægtige høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, tænketanken Justitia og mange flere. Rigtig mange af høringssvarene opfordrer til ikke at vedtage lovforslaget eller til at nedsætte et udvalg, der kan overveje, hvordan man kan lave noget, der er bedre end det, aftalepartierne og Justitsministeriet præsenterer os for.

Det burde man naturligvis have gjort. Derefter kunne partierne på et solidt og nøgternt grundlag - og ikke på baggrund af en oppisket stemning efter en række tv-udsendelser - forholde sig til, om der var behov for lovgivning.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.