Betænkning og indstilling afgivet af
Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021
Betænkning og indstilling
om
ændring af forretningsorden for
Folketinget
(Ny ordning for undersøgelser med
særlig parlamentarisk forankring, herunder indførelse
af et granskningsudvalg)
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 21.
december 2020 beretning om etablering af en
undersøgelsesform med særlig parlamentarisk forankring
(beretning nr. 3).
Baggrunden herfor var, at Udvalget for
Forretningsordenen i november 2020 på baggrund af en
offentlig debat om regeringens ageren i sagen om aflivning af alle
mink i Danmark og et konkret ønske fra en række
partier om en undersøgelse heraf havde besluttet at
nedsætte et underudvalg med 1 medlem fra hvert parti
repræsenteret i udvalget til nærmere at overveje formen
for og indholdet af en sådan undersøgelse.
Efter en række drøftelser og
overvejelser, som er beskrevet nærmere i beretningen,
nåede underudvalget i december 2020 med tilslutning fra alle
partierne repræsenteret i underudvalget til en politisk
enighed om etablering af en ny undersøgelsesform og en ny
parlamentarisk ramme om iværksættelse af allerede
kendte former for undersøgelser. Denne politiske enighed
blev efter indstilling fra underudvalget udmøntet i
beretningen fra Udvalget for Forretningsordenen, idet det samtidig
blev forudsat, at dette ville skulle følges op af de
lovændringer og ændringer af Folketingets
forretningsorden, som er nødvendige for at gennemføre
den politiske enighed nærmere.
2. Den
foreslåede ordning
Udvalget for Forretningsordenen anførte
i beretningen af 21. december 2020 følgende om den nye
undersøgelsesform og den nye parlamentariske ramme om
beslutninger om at iværksætte undersøgelser,
herunder også undersøgelser under eksisterende
former:
»Der bør nedsættes et fast
granskningsudvalg i Folketinget med den
opgave at varetage undersøgelse af sager, der påkalder
sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i
Folketinget. Granskningsudvalget bør bestå af 1 medlem
fra hver folketingsgruppe. Under hensyn til bestemmelsen i
grundlovens § 52, hvorefter Folketingets valg af medlemmer til
kommissioner og hverv sker efter forholdstal, vil
granskningsudvalget kunne nedsættes som et underudvalg, det
vil sige, at udpegningen af dets medlemmer foretages af Udvalget
for Forretningsordenen, dog ikke nødvendigvis blandt
Udvalget for Forretningsordenens medlemmer. Granskningsudvalget
forudsættes nedsat ved eller kort efter hvert
folketingsårs og hver folketingssamlings begyndelse. Det
bør tilstræbes, at granskningsudvalget har en fast
medlemskreds, hvis sammensætning ikke påvirkes af de
konkrete sager, der er under behandling. Det kan f.eks. ske ved at
fastsætte nærmere bestemmelser for gransknings-
udvalget om, at udskiftning af medlemmer kun kan ske i forbindelse
med orlov fra Folketinget eller nedlæggelse af mandat.
Hvis medlemmer af granskningsudvalget, som
repræsenterer folketingsgrupper, der tilsammen udgør
mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, ønsker det,
skal der iværksættes en forundersøgelse, som foretages af
granskningsudvalget selv. Granskningsudvalgets virkemidler til
oplysning af sagen som led i forundersøgelsen er skriftlige
spørgsmål og samrådsspørgsmål til
ministrene. Spørgsmålene forudsættes at
følge forretningsordenens almindelige regler for skriftlige
udvalgsspørgsmål og
samrådsspørgsmål, dog således at
samråd konsekvent afholdes i lukket form. Samråd
afholdes i granskningsudvalget selv. Spørgsmålene
formuleres i videst muligt omfang af granskningsudvalget som
helhed.
Finder granskningsudvalget ud fra
forundersøgelsen tilstrækkeligt grundlag for at drage
politiske konklusioner, kan granskningsudvalget indstille til
Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget afgiver beretning
herom, og at behandlingen af sagen på det foreliggende
grundlag dermed afsluttes. Granskningsudvalget kan også
på ethvert trin af sagen beslutte at indstille
forundersøgelsen, hvis granskningsudvalget ikke finder
grundlag for videre behandling. Beslutning herom bør dog kun
kunne tages med tilslutning fra medlemmer af granskningsudvalget,
som repræsenterer folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst to tredjedele af Folketingets medlemmer.
Finder granskningsudvalget ud fra
forundersøgelsen, at yderligere undersøgelser er
påkrævet, kan udvalget indstille til Udvalget for
Forretningsordenen, at en egentlig
undersøgelse iværksættes, herunder
hvilken nærmere form for undersøgelse der skal tages i
anvendelse, jf. nedenfor. En sådan indstilling bør
gives, og Udvalget for Forretningsordenen bør efterkomme
den, hvis det ønskes af medlemmer af granskningsudvalget,
som repræsenterer folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer. Hvis
andre medlemmer af granskningsudvalget, som repræsenterer
folketingsgrupper, der også udgør mindst en tredjedel
af Folketingets medlemmer, modsætter sig ønsket om en
egentlig undersøgelse eller blot ønsker
spørgsmålet behandlet i Folketinget som helhed,
forudsættes, at Udvalget for Forretningsordenen foranlediger,
at substansen af granskningsudvalgets indstilling kommer til
forhandling i Folketingets plenum, hvorefter beslutning
træffes i Folketinget som helhed ved almindeligt flertal.
De former for undersøgelse, der
bør kunne iværksættes på grundlag af en
indstilling fra granskningsudvalget, er følgende:
En uvildig
advokatundersøgelse, der som hidtil vil kunne
iværksættes på et i hovedsagen ulovbestemt
grundlag, og som fortsat vil skulle gennemføres i alt
væsentligt på baggrund af skriftligt materiale. Det
forudsættes til forskel fra hidtidig praksis med hensyn til
advokatundersøgelser, at kommissoriet for
undersøgelsen vil skulle udarbejdes af granskningsudvalget,
at granskningsudvalget skal udvælge den eller de
undersøgende advokater, og at beretningen fra
undersøgelsen vil skulle afgives til
granskningsudvalget.
En faglig
ekspertudredning, som ligeledes fortsat vil kunne
iværksættes på ulovbestemt grundlag, og som
forudsættes også i det væsentligste at skulle
gennemføres på baggrund af skriftligt materiale. En
faglig ekspertudredning vil navnlig kunne være relevant, hvor
der er tale om at udrede forhold, som forudsætter en
særlig, overvejende ikkejuridisk ekspertviden. En faglig
ekspertudredning bør primært anvendes til at
opnå klarhed over institutionelle forhold i forbindelse med
hændelsesforløb frem for enkeltpersoners handlinger og
undladelser, og kommissoriet bør ikke indebære, at der
skal foretages ansvarsvurderinger.
En undersøgelseskommission efter de
gældende regler i lov om undersøgelseskommissioner.
Dette indebærer også, at de gældende regler i
lovens kapitel 1 om nedsættelse af en
undersøgelseskommission skal finde anvendelse. Heraf
følger bl.a., at det er justitsministeren, der
nedsætter en undersøgelseskommission, men at
ministeren har pligt til at nedsætte en kommission, hvis
Folketinget træffer beslutning om det, og at udformning af
kommissorium og udpegning af kommissionens medlemmer og
udspørger i det sidstnævnte tilfælde skal ske i
samråd med Udvalget for Forretningsordenen eller et
underudvalg nedsat af udvalget. I tilknytning hertil er det
antaget, at justitsministeren ikke selvstændigt kan beslutte
at nedlægge en undersøgelseskommission, som er nedsat
på grundlag af en folketingsbeslutning.
En granskningskommission, som vil udgøre
en ny undersøgelsesform. Hensigten med denne er - med
udgangspunkt i den grundlæggende struktur for
undersøgelseskommissioner - at etablere en
undersøgelsesform, som kan gennemføres hurtigere end
en kommissionsundersøgelse og med klarere fokus på
sagens centrale problemstillinger, og som er forankret i
Folketinget frem for i regeringen. Dette skal opnås, ved at
kommissoriet for undersøgelsen fastlægges af
granskningsudvalget i Folketinget, og at granskningsudvalget
forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset
kommissorium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for
højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen.
Granskningskommissionen vil kun med tilslutning fra
granskningsudvalget kunne overskride denne tidsfrist.
Forlængelsen bør i givet fald begrænses til det
kortest mulige og normalt ikke overstige nogle enkelte
måneder. Granskningskommissionen gives en vis adgang til
inden for de ydre rammer, som kommissoriet sætter, selv at
målrette sin undersøgelse til de forhold, som
forekommer centrale, undervejs i arbejdet. Ved
tvivlsspørgsmål skal kommissionen have adgang til at
rette henvendelse til granskningsudvalget, som herefter kan
præcisere opgaven. Det samme bør gælde, hvis
kommissionen undervejs i arbejdet konstaterer forhold, som ikke
formelt er omfattet af kommissoriet, men som har en sådan
nærhed til kommissoriet, at de forekommer nærliggende
at inddrage i undersøgelsen. Af hensyn til
undersøgelsens uafhængighed og ønsket om et
»armslængdeprincip« til undersøgelsen
bør drøftelser som nævnt mellem
granskningskommissionen og granskningsudvalget undervejs i arbejdet
finde sted på kommissionens initiativ. I øvrigt skal
bestemmelserne i lov om undersøgelseskommissioner
gælde tilsvarende for granskningskommissioner, dog
således at en granskningskommission altid bør
bestå af mindst 3 medlemmer med en dommer som formand. Heraf
følger også, at bestemmelserne i kapitel 5 og 7 i lov
om undersøgelseskommissioner om vidnepligt og anden
oplysningspligt ved en undersøgelse med dommer- deltagelse
og om de berørte personers retsstilling vil finde
tilsvarende anvendelse ved en granskningskommissions
undersøgelse. Medlemmerne af kommissionen og dennes
udspørger vil skulle udpeges af granskningsudvalget.
Kommissoriet for en granskningskommission forudsættes
primært fastlagt på grundlag af det fremkomne under
forundersøgelsen, jf. ovenfor. Herudover forudsættes,
at regeringen gives lejlighed til at fremkomme med sine
bemærkninger til et udkast til kommissorium, inden dette
endelig fastlægges og granskningskommissionen indleder sit
arbejde.
Det forudsættes, at granskningsudvalget
undervejs i granskningskommissionens undersøgelse
jævnligt orienteres om, hvordan arbejdet skrider frem. Det
bør som udgangspunkt ske, ved at der afholdes møder
f.eks. en gang i kvartalet, hvor kommissionens medlemmer og den
udspørger, som bistår kommissionen, orienterer
udvalget om undersøgelsens forløb, svarende til den
ordning, som i efteråret 2020 har været fulgt med
covid-19-udredningen. Orienteringen bør i almindelighed
holdes på et overordnet plan og normalt ikke komme ind
på indholdet af konkrete forklaringer, dokumenter m.v. eller
andre enkeltheder i undersøgelsen, herunder kommissionens
bevisvurderinger. Eventuel fortrolig eller klassificeret
information, som er kommet i kommissionens besiddelse, kan heller
ikke videregives til granskningsudvalget.
Det understreges, at granskningsudvalget
også bør have mulighed for at benytte de
ovennævnte undersøgelsesformer i kombination med
hinanden. Herunder forekommer det nærliggende, at en uvildig
advokatundersøgelse vil kunne følges op af
nedsættelse af en granskningskommission, hvis det f.eks.
konstateres, at der er forhold i sagen, som
advokatundersøgelsen ikke har kunnet afdække i
tilstrækkeligt omfang på grund af de
begrænsninger i mulighederne for sagsoplysning, som ligger i
advokatundersøgelsen som undersøgelsesform.
For granskningskommissioner forventes det, at
Folketinget bistår kommissionen med tilrettelæggelsen
af undersøgelsens praktiske aspekter, herunder
tilvejebringelse af uafhængig sekretariatsbistand, egnede
lokaler, it-løsninger m.v., svarende til den bistand, som
regeringen yder med hensyn til den praktiske betjening af
undersøgelseskommissioner. For uvildige
advokatundersøgelser og faglige ekspertudredninger
iværksat på grundlag af det ovenfor anførte kan
der fastsættes nærmere regler om sekretariatsbistand
m.v. konkret for den enkelte undersøgelse ved aftale mellem
granskningsudvalget og de personer, der skal gennemføre
undersøgelsen.
For granskningskommissioner samt
advokatundersøgelser og faglige ekspertudredninger
iværksat på grundlag af det ovenfor anførte
bør undersøgelsen afsluttes med en beretning til
granskningsudvalget, som danner grundlag for en indstilling fra
granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget
for Forretningsordenen vil herefter kunne afslutte sagen med
afgivelse af en beretning. For behandlingen af beretninger fra
undersøgelseskommissioner bør reglerne i
forretningsordenens kapitel XVIII fortsat gælde.«
3. Videre
proces
I forlængelse af ovenstående
noterede Udvalget for Forretningsordenen sig i beretningen af 21.
december 2020, at en gennemførelse af det nævnte
forudsætter lovgivning, formentlig mest nærliggende i
form af en ændring af lov om
undersøgelseskommissioner, og opfordrede regeringen til at
fremsætte lovforslag herom, således at en
granskningskommission til undersøgelse af sagen
vedrørende aflivning af mink ville kunne nedsættes og
påbegynde sit arbejde senest i april 2021. Udvalget
bemærkede endvidere, at der sideløbende hermed ville
skulle gennemføres en række ændringer af
Folketingets forretningsorden, som de beskrevne initiativer
vedrørende nye undersøgelsesformer ville kræve,
og forudsatte, at også disse ændringer ville være
gennemført, således at den nævnte
granskningskommission ville kunne nedsættes og
påbegynde sit arbejde senest i april 2021.
Bl.a. med henblik på at
gennemføre de lovændringer, som den nævnte
ordning vil kræve, har justitsministeren den 24. februar 2021
fremsat forslag til lov om ændring af lov om
undersøgelseskommissioner og retsplejeloven
(Indførelse af granskningskommissioner, Folketingets
samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner
m.v.) (lovforslag nr. L 172).
Lovforslaget indebærer navnlig, at der i
lov om undersøgelseskommissioner - hvis titel med
lovforslaget ændres til lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner -
indsættes et nyt kapitel 1 a om granskningskommissioner
bestående af §§ 1 a-1 c.
Med den foreslåede § 1 a bestemmes,
at Folketinget kan nedsætte en
granskningskommission til at gennemføre en
undersøgelse af afgrænset karakter af nærmere
bestemte forhold af almenvigtig betydning, at en granskningskommis?si?on består af
mindst 3 medlemmer, der udpeges af Folketinget, og at formanden for
en granskningskommission skal være dommer, at Folketinget udpeger en person, der som
udspørger i overensstemmelse med granskningskommissionens
bestemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i
granskningskommissionen, og at
Folketinget sørger for, at den fornødne
sekretariatsbetjening og anden praktisk bistand stilles til
rådighed for granskningskommissionen.
Med den foreslåede § 1 b bestemmes,
at § 3, kapitel 3 og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og
§§ 30 og 31 i lov om undersøgelseskommissioner med
de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for
granskningskommissioner. De pågældende bestemmelser
handler om uvildighed og uafhængighed hos en
undersøgelseskommissions medlemmer og udspørger, om
en undersøgelseskommissions opgaver, om
tilrettelæggelse af undersøgelsen m.v., om vidnepligt
og anden oplysningspligt ved en kommissionsundersøgelse med
dommerdeltagelse, herunder udlevering af materiale m.v. og
afgivelse af forklaring for en undersøgelseskommission, om
de berørte personers retsstilling, herunder bl.a.
beskikkelse af bisidder, om tavshedspligt, om en
undersøgelseskommissions beslutninger og
domstolsprøvelse heraf, om offentlighed ved
kommissionsundersøgelser og undtagelser herfra og om
aktindsigt i materiale, som indgår i en
kommissionsundersøgelse.
Med den foreslåede § 1 c bestemmes,
at en granskningskommission afgiver en beretning om resultatet af
sin undersøgelse, og at Folketinget offentliggør
beretningen, medmindre ganske særlige grunde taler imod
det.
Lovforslaget indeholder herudover visse
justeringer af reglerne for undersøgelseskommissioners
arbejde på grundlag af anbefalingerne fra Udvalget om
Undersøgelseskommissioner, jf. betænkning nr.
1571/2018 om undersøgelseskommissioner og parlamentariske
undersøgelsesformer. Det drejer sig om en styrkelse af
kommissionsformandens kompetence til at tilrettelægge
undersøgelsen, ændring af reglerne om
afgørelser om tilbagekaldelse eller nægtelse af
beskikkelse af bisidder og overførelse af kompetencen til at
fastsætte bisiddersalær fra justitsministeren til
undersøgelseskommissionen. De foreslåede
ændringer vil i kraft af henvisningen i den foreslåede
nye § 1 b også finde anvendelse for
granskningskommissioner.
Endelig indebærer lovforslaget på
baggrund af regeringens forståelsespapir af 25. juni 2019 med
visse andre partier, at der indføres en ny bestemmelse om,
at undersøgelseskommissioner - uanset om de er nedsat
på baggrund af en folketingsbeslutning eller ej - ikke skal
kunne nedlægges af justitsministeren uden Folketingets
samtykke.
4. Ændring af Folketingets forretningsorden og
den kommende granskningskommission om sagen om aflivning af
mink
Med det nedenstående beslutningsforslag
foreslås på baggrund af beretningen af 21. december
2020 og i tilknytning til justitsministerens lovforslag de
ændringer af Folketingets forretningsorden gennemført,
som den beskrevne ordning for undersøgelser med særlig
parlamentarisk forankring forudsætter.
Med hensyn til undersøgelsen af sagen
om aflivning af mink henvises til, at Udvalget for
Forretningsordenen i beretningen af 21. december 2020 noterede sig,
at der blandt de partier, der var nået til den politiske
enighed, ligeledes var enighed om at iværksætte en
undersøgelse af denne sag efter de nævnte principper
for en granskningskommission i overensstemmelse med det
kommissorium, som var optaget som bilag 1 til beretningen.
Indstilling
Herefter indstiller udvalget de i
nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte
ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsorden for
Folketinget
(Ny ordning for undersøgelser med
særlig parlamentarisk forankring, herunder indførelse
af et granskningsudvalg)
§ 1
I forretningsorden for Folketinget, som
vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 23.
februar 2021, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel XVIII indsættes:
»Kapitel XIX
Undersøgelser med særlig parlamentarisk
forankring
§ 61. Udvalget for
Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg,
Granskningsudvalget, til at varetage undersøgelse af sager,
der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden
eller i Folketinget.
Stk. 2.
Granskningsudvalget sammensættes af et medlem fra hver af de
folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udvalget for
Forretningsordenen, samt observatørerne i dette udvalg fra
Folketingets øvrige folketingsgrupper.
Stk. 3. Der kan
ikke ske ændringer af Granskningsudvalgets
sammensætning fra tidspunktet for dettes nedsættelse og
indtil udgangen af folketingssamlingen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Udtræder et medlem af Granskningsudvalget af Folketinget,
udpeger den folketingsgruppe, som udpegede vedkommende, et nyt
medlem i stedet for vedkommende. Udtræder et medlem af
Granskningsudvalget af sin folketingsgruppe, udtræder
vedkommende også af Granskningsudvalget, og den
pågældende folketingsgruppe udpeger et nyt medlem i
stedet for vedkommende. Meddeles et medlem af Granskningsudvalget
orlov efter reglerne i kapitel XV, kan den folketingsgruppe, som
har udpeget vedkommende, udpege et midlertidigt medlem i stedet for
vedkommende til at fungere, så længe orloven varer.
Stk. 5. Udvalget
for Forretningsordenen kan, hvor særlige forhold taler for
det, tillade fravigelse af stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Granskningsudvalgets møder foregår for lukkede
døre.
Stk. 7.
Granskningsudvalget vælger snarest efter sin
nedsættelse en formand og en næstformand. Ved valget
har hvert medlems stemme vægt svarende til antallet af
medlemmer af den folketingsgruppe, som vedkommende
repræsenterer. Bliver formands- eller
næstformandsposten ledig, vælger udvalget en ny formand
eller næstformand.
§ 62. Efter anmodning fra
medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller
flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en
tredjedel af Folketingets medlemmer, iværksætter
Granskningsudvalget en forunder???søgelse af en sag, der
påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden
eller i Folketinget. En forundersøgelse gennemføres
af Granskningsudvalget selv.
Stk. 2. Til
oplysning af en sag som led i en forundersøgelse kan
Granskningsudvalget stille spørgsmål til ministre til
skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse under et
samråd i et møde i Granskningsudvalget efter reglerne
i § 8, stk. 6.
Stk. 3.
Samråd i Granskningsudvalget afholdes for lukkede
døre.
Stk. 4.
Spørgsmål til ministre som led i en
forundersøgelse drøftes, inden de stilles, i
Granskningsudvalget. Ved uenighed om formen for eller udformningen
af spørgsmål træffes beslutningen ved
almindeligt flertal, således at hvert medlems stemme har
vægt svarende til antallet af medlemmer af den
folketingsgruppe, som vedkommende repræsenterer.
§ 63. Granskningsudvalget kan
på ethvert trin af forundersøgelsen bringe denne til
ophør, hvis Granskningsudvalget ikke finder grundlag for at
behandle sagen yderligere. Beslutning herom kan kun tages med
tilslutning fra medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst to tredjedele af Folketingets medlemmer.
Stk. 2.
Medmindre forundersøgelsen bringes til ophør efter
bestemmelsen i stk. 1, afslutter Granskningsudvalget denne med
afgivelse af en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen,
jf. § 64.
§ 64. Finder medlemmer af
Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere
folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel
af Folketingets medlemmer, efter forundersøgelsen, at
yderligere undersøgelser er påkrævet, indstiller
Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at der
iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen,
med angivelse af den ønskede undersøgelsesform, jf.
§ 65, stk. 1. Hvis andre medlemmer af Granskningsudvalget, som
også repræsenterer en eller flere folketingsgrupper,
der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets
medlemmer, modsætter sig, at en egentlig undersøgelse
iværksættes, eller hvis de pågældende
ønsker sagen forhandlet af Folketinget, indstiller
Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen
forhandles af Folketinget.
Stk. 2. Er der
ikke medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en
tredjedel af Folketingets medlemmer, som efter
forundersøgelsen finder, at yderligere undersøgelser
er påkrævet, redegør Granskningsudvalget i
indstillingen for, hvilke politiske konklusioner sagen bør
føre til.
§ 65. Udvalget for
Forretningsordenen tager på grundlag af en indstilling herom
fra Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 1. pkt., de
fornødne skridt til at iværksætte en egentlig
undersøgelse af sagen under følgende former:
1) En uvildig
advokatundersøgelse.
2) En faglig
ekspertudredning.
3) En
granskningskommission, jf. kapitel 1 a i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
4) En
undersøgelseskommission, jf. kapitel 1 i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Stk. 2. Udvalget
for Forretningsordenen tager på grundlag af en indstilling
herom fra Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 2. pkt., de
fornødne skridt til, at spørgsmålet om en
iværksættelse af en egentlig undersøgelse og
formen herfor forhandles af Folketinget.
§ 66. Granskningsudvalget
fastsætter den nærmere ramme for en uvildig
advokatundersøgelse eller en faglig ekspertudredning, jf.
§ 65, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder opdraget for
undersøgelsen eller udredningen og valget af den eller de
advokater eller den eller de eksperter, der skal gennemføre
undersøgelsen eller udredningen.
Stk. 2.
Granskningsudvalget fastsætter kommissoriet for en
granskningskommission, jf. § 65, stk. 1, nr. 3. Kommissoriet
fastsættes på en sådan måde, at
granskningskommissionens arbejde kan forventes afsluttet inden for
1 år fra nedsættelsen. Granskningsudvalget udpeger
granskningskommissionens medlemmer, herunder formanden, og dens
udspørger.
Stk. 3. Ved
Granskningsudvalgets beslutninger efter stk. 1 og 2 har hvert
medlems stemme vægt svarende til antallet af medlemmer af den
folketingsgruppe, som vedkommende repræsenterer.
§ 67. Granskningskommissionen
skal på dennes initiativ gives lejlighed til at drøfte
spørgsmål om undersøgelsens retning og
fremdrift med Granskningsudvalget.
§ 68. Udkommet af en uvildig
advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning eller en
granskningskommissions undersøgelse, jf. § 65, stk. 1,
nr. 1-3, behandles i Granskningsudvalget, jf. dog stk. 2.
Granskningsudvalget afgiver indstilling til Udvalget for
Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller tiltag udkommet
bør føre til.
Stk. 2.
Beretninger fra granskningskommissioner, der ??ved?rører
ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles
efter reglerne i kapitel XVIII.«
§ 2
Stk. 1.
Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter
vedtagelsen.
Stk. 2. Udvalget for
Forretningsordenen nedsætter snarest efter
folketingsbeslutningens ikrafttræden Granskningsudvalget for
den resterende del af den indeværende folketingssamling.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der i Folketingets
forretningsorden indsættes et nyt kapitel om
undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring
(kapitel XIX).
Til § 61
Med det foreslåede § 61, stk. 1, bestemmes, at Udvalget for
Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg
betegnet Granskningsudvalget. Granskningsudvalgets sagsområde
skal være at varetage sager, der påkalder sig kritisk
opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget.
Granskningsudvalget forudsættes nedsat ved en beslutning i
Udvalget for Forretningsordenen snarest efter hver
folketingssamlings begyndelse, dvs. ved folketingsårets
begyndelse og ved Folketingets sammentræden efter nyvalg.
Granskningsudvalget vil med den
foreslåede ordning være et særskilt permanent
underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen og dermed adskilt
fra det eksisterende permanente underudvalg under dette udvalg, som
varetager den forberedende behandling for udvalget af dettes
opgaver efter forretningsordenens kapitel XVIII om
spørgsmål vedrørende ministeransvar, jf.
forretningsordenens § 59.
Med beskrivelsen af underudvalgets
formål - at varetage undersøgelse af sager, der
påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden
eller Folketinget - tilsigtes ingen nærmere materiel
afgrænsning, og det er ikke muligt udtømmende at
angive, hvilke forhold underudvalget skal kunne beskæftige
sig med. Det er dog forventningen, at Granskningsudvalget som
hovedregel vil skulle beskæftige sig med forhold, som
Folketinget har behov for at få nærmere belyst, og som
har betydning for de opgaver, som regeringen eller Folketinget
udfører.
De foreslåede § 61, stk. 2-5, indeholder bestemmelser
om Granskningsudvalgets sammensætning.
Det foreslås i stk.
2, at Granskningsudvalget sammensættes af et medlem
fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i
Udvalget for Forretningsordenen, samt observatørerne i dette
udvalg fra Folketingets øvrige folketingsgrupper. Denne
sammensætning svarer til sammensætningen af det
permanente underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, jf.
forretningsordenens § 59, 2. pkt. Det vil ikke være et
krav, at medlemmerne af Granskningsudvalget for de
folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udvalget for
Forretningsordenen, selv skal være medlemmer af Udvalget for
Forretningsordenen. Der vil ikke tilkomme medlemmer af Udvalget for
Forretningsordenen, som ikke er medlem af en folketingsgruppe,
plads i Granskningsudvalget.
Det foreslås i stk.
3, at der ikke kan ske ændringer af
Granskningsudvalgets sammensætning fra tidspunktet for dettes
nedsættelse og indtil udgangen af folketingssamlingen, jf.
dog de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5. Formålet
hermed er - i overensstemmelse med hensigten i Udvalget for
Forretningsordenens beretning af 21. december 2020 om etablering af
en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring - at sikre, at Granskningsudvalget får en fast
medlemskreds mindst for en folketingssamling ad gangen.
Folketingsgrupperne vil således som det klare udgangspunkt
ikke have mulighed for at indskifte medlemmer i
Granskningsudvalget, hverken varigt eller midlertidigt.
Som en undtagelse fra hovedreglen om, at
Granskningsudvalget skal have en fast medlemskreds mindst for en
folketingssamling ad gangen, foreslås i stk. 4, 1. pkt., at hvis et medlem af
Granskningsudvalget udtræder af Folketinget, udpeger den
folketingsgruppe, som udpegede vedkommende, et nyt medlem i stedet
for vedkommende. Muligheden vil alene kunne anvendes ved det
pågældende medlems egentlige udtræden af
Folketinget, dvs. ved nedlæggelse af mandat, ved tab af
mandat på grund af tab af valgbarhed eller ved
dødsfald.
Som en yderligere undtagelse fra hovedreglen
om, at Granskningsudvalget skal have en fast medlemskreds mindst
for en folketingssamling ad gangen, foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvis et medlem af
Granskningsudvalget udtræder af den folketingsgruppe, som har
udpeget vedkommende, udtræder vedkommende også af
Granskningsudvalget, og den pågældende folketingsgruppe
udpeger et nyt medlem i stedet for vedkommende. Herved sikres, at
Granskningsudvalget vil vedblive at være sammensat af et
medlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret
i Udvalget for Forretningsordenen, samt observatørerne i
dette udvalg fra Folketingets øvrige folketingsgrupper.
Ydermere foreslås i stk. 4, 3. pkt., som en undtagelse fra
hovedreglen om, at Granskningsudvalget skal have en fast
medlemskreds mindst for en folketingssamling ad gangen, at hvis et
medlem af Granskningsudvalget meddeles orlov efter reglerne i
forretningsordenens kapitel XV, kan den folketingsgruppe, som har
udpeget vedkommende, udpege et midlertidigt medlem i stedet for
vedkommende til at fungere, så længe orloven varer.
Bestemmelsen vil omfatte alle former fra orlov fra Folketinget, jf.
reglerne i forretningsordenens kapitel XV. Udpegning af et
midlertidigt medlem til Granskningsudvalget foreslås af
hensyn til fleksibilitet for folketingsgrupperne ikke gjort
obligatorisk for den pågældende folketingsgruppe.
F.eks. kan det være nærliggende, at en folketingsgruppe
ikke vil ønske at udpege et midlertidigt medlem til
Granskningsudvalget, hvis det ordinære medlems orlov kun
ventes at være kortvarig og falder i en periode, hvor der kun
er beskeden aktivitet i Granskningsudvalget. Følgen af at
undlade at udpege et midlertidigt medlem vil naturligvis
være, at folketingsgruppen ikke vil være
repræsenteret i Granskningsudvalget under det ordinære
medlems orlov.
Endelig foreslås i § 62, stk. 5, generelt bestemt, at
Udvalget for Forretningsordenen, hvor særlige forhold taler
for det, skal kunne tillade fravigelse af stk. 3 og 4. Hensynet bag
den foreslåede mulighed for dispensation fra stk. 3 er
navnlig, at der også uden for de undtagelser, der
fremgår af stk. 4, kan tænkes at forekomme
tilfælde, hvor en folketingsgruppe - uanset udgangspunktet om
en fast medlemskreds - kan have et velbegrundet ønske om, at
gruppens medlem af Granskningsudvalget varigt eller midlertidigt
erstattes af et andet medlem. Sådanne tilfælde kan
være vanskelige at regulere udtømmende.
Når det foreslås, at
dispensationsmuligheden også skal omfatte stk. 4, sigtes
navnlig til den situation, at det bør være muligt at
tillade, at et midlertidigt medlem af Granskningsudvalget, som er
medlem af udvalget i anledning af et andet medlems orlov,
fortsætter i Granskningsudvalget i en vis periode efter det
ordinære medlems tilbagevenden, f.eks. indtil en sag, der er
under behandling i Granskningsudvalget, er afsluttet.
Det understreges, at det ikke vil være
muligt at tillade, at mere end ét folketingsmedlem for samme
folketingsgruppe samtidig er medlem af Granskningsudvalget, eller
at medlemmer af Folketinget uden for folketingsgrupperne er
medlemmer af Granskningsudvalget.
Det foreslås i § 61, stk. 6, generelt bestemt, at
Granskningsudvalgets møder skal foregå for lukkede
døre.
Særligt om andre folketingsmedlemmers
mulighed for at deltage i samråd i Granskningsudvalget som
led i forundersøgelser henvises til bemærkningerne til
§ 62, stk. 2, nedenfor.
Det foreslås i § 61, stk. 7, 1. pkt., at
Granskningsudvalget snarest efter sin nedsættelse
vælger en formand og en næstformand. Endvidere
foreslås i 2. pkt., at hvert
medlems stemme ved valget har vægt svarende til antallet af
medlemmer af den folketingsgruppe, som vedkommende
repræsenterer. Endelig foreslås i 3. pkt., at hvis formands- eller
næstformandsposten bliver ledig, vælger udvalget en ny
formand eller næstformand.
Da Granskningsudvalget vil være et
underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, vil det ikke
indgå i forholdstalsfordelingen af formands- og
næstformandsposter i Folketingets udvalg, jf.
forretningsordenens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., ligesom de
øvrige regler om fremgangsmåden for valg af
udvalgsformænd og -næstformænd i
forretningsordenens § 8, stk. 1 og 2, ikke vil finde
anvendelse.
Bestemmelsen i 2.
pkt. om, at medlemmerne ved valget af formand og
næstformand har stemmevægte svarende til antallet af
medlemmer af deres folketingsgrupper, skal ses i sammenhæng
med, at Granskningsudvalget ikke vil være
forholdsmæssigt sammensat i forhold til folketingsgruppernes
størrelsesforhold. Ved bestemmelsen om stemmevægte
undgås, at medlemmer for mindre folketingsgrupper får
en uforholdsmæssig stor indflydelse og medlemmer af
større folketingsgrupper en uforholdsmæssig lille
indflydelse på formands- og næstformandsvalget, som det
ville være tilfældet ved almindeligt flertalsvalg i
Granskningsudvalget.
Bestemmelsen i det foreslåede 3. pkt. sigter til den situation, at
formands- eller næstformandsposten bliver ledig i
løbet af en folketingssamling. Bestemmelsen indebærer,
at der i dette tilfælde foretages nyvalg til den ledige post.
Også ved dette valg vil Granskningsudvalgets medlemmer have
stemmevægte svarende til antallet af medlemmer af deres
folketingsgrupper.
Til § 62
Det foreslås i § 62, stk. 1, at Granskningsudvalget
efter anmodning fra medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer,
iværksætter en forundersøgelse af en sag, der
påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden
eller i Folketinget. Endvidere foreslås, at en
forundersøgelse gennemføres af Granskningsudvalget
selv.
For så vidt angår
afgrænsningen af sager, der påkalder sig kritisk
opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget, henvises
til bemærkningerne til § 61, stk. 1, ovenfor.
En forundersøgelse vil være det
første skridt i Granskningsudvalgets behandling af en sag.
Hensigten med forundersøgelsen er at skabe bedre overblik
over en sag og danne grundlag enten for selvstændige
politiske konklusioner eller for en kommende beslutning om en
egentlig undersøgelse i en anden form.
Det forudsættes, at Granskningsudvalget
orienterer Udvalget for Forretningsordenen og vedkommende fagudvalg
om beslutningen om at iværksætte en
forundersøgelse. Det samme gælder for beslutninger om
at bringe en forundersøgelse til ophør, jf. det
foreslåede § 63, stk. 1, og bemærkningerne
hertil.
Formålet med den nævnte
orientering vil alene være at gøre Udvalget for
Forretningsordenen og fagudvalget bekendt med, at der foregår
en forundersøgelse i Granskningsudvalgets regi. Det
forudsættes således ikke, at forundersøgelsen
eller orienteringen herom bevirker, at fagudvalget - eller
Folketingets udvalg og medlemmer i øvrigt - afskæres
fra at beskæftige sig med den pågældende sag,
herunder benytte almindelige parlamentariske virkemidler til at
søge den belyst. Af samme grund bør
forundersøgelsen ikke medføre, at regeringen i mindre
omfang eller på anden måde end ellers besvarer
spørgsmål om sagen fra Folketingets øvrige
udvalg og medlemmer.
Det er forventningen, at en
forundersøgelse vil være en dynamisk størrelse,
således forstået, at Granskningsudvalget løbende
vil kunne tilpasse forundersøgelsens sigte og midler,
efterhånden som forundersøgelsen skrider frem. Det
forventes af samme grund ikke, at der vil skulle udarbejdes et
formelt opdrag eller kommissorium eller en fast plan for
gennemførelsen, dog er det naturligvis ikke udelukket, at
Granskningsudvalget vil kunne sammenfatte en beskrivelse af
undersøgelsens genstand og en plan for gennemførelsen
som en form for arbejdsdokumenter til brug for arbejdet. Der
bør ske en form for skriftlig dokumentation for selve det,
som der er besluttet at iværksætte en
forunder?søgelse om, hvilket f.eks. vil kunne ske som en del
af et mødereferat.
I det foreslåede § 62, stk. 2, bestemmes, at
Granskningsudvalget til oplysning af en sag som led i en
forundersøgelse kan stille spørgsmål til
ministre til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse
under et samråd med Granskningsudvalget. Dette vil ske efter
forretningsordenens almindelige regler for
udvalgsspørgsmål til ministrene til skriftlig
besvarelse og samrådsspørgsmål, jf. dog stk. 3
og bemærkningerne hertil nedenfor. Forundersøgelsen
forudsættes at ske med udvalgsspørgsmål til
skriftlig besvarelse og samrådsspørgsmål som
eneste oplysningsmidler. Granskningsudvalgets medlemmer er dog
naturligvis ikke afskåret fra også at betjene sig af
offentligt tilgængelige kilder og offentligt
tilgængeligt materiale. Det samme gælder for
øvrigt materiale, som de måtte have fået indsigt
i som led i deres almindelige parlamentariske arbejde, idet
naturligvis gældende regler om fortrolighed skal
iagttages.
Uagtet at Granskningsudvalget som det klare
udgangspunkt har en fast medlemskreds, forudsættes det, at
Granskningsudvalgets medlemmer specifikt under samråd som led
i forundersøgelser vil have mulighed for at lade sig
bistå af 1 til 2 andre medlemmer af deres folketingsgrupper,
som f.eks. har en særlig indsigt i den sag, der er under
behandling. Det forventes, at det hensigtsmæssige omfang
heraf som udgangspunkt tilrettelægges ved drøftelse i
Granskningsudvalget, herunder på baggrund af de
løbende erfaringer. I fornødent omfang vil det
også være en mulighed at tage spørgsmål
herom op til drøftelse i Udvalget for
Forretningsordenen.
Det bemærkes, at ministrene ikke i
videre omfang, end det i øvrigt er tilfældet i
folketingsarbejdet, vil være forpligtet til at besvare
spørgsmål eller til at udlevere bestemte oplysninger
eller bestemt materiale i forbindelse med besvarelse af
spørgsmål.
Samråd som led i forundersøgelsen
vil skulle afholdes i Granskningsudvalget selv. I den forbindelse
foreslås bestemt i det foreslåede § 62, stk. 3, at samråd i
Granskningsudvalget afholdes for lukkede døre. Det vil
således ikke være en mulighed at afholde åbne
samråd som led i forundersøgelsen.
Det foreslås bestemt i § 62, stk. 4, at spørgsmål
til ministre som led i en forundersøgelse drøftes i
Granskningsudvalget, inden de stilles. Dette vil gælde
både for udvalgsspørgsmål til skriftlig
besvarelse og for samrådsspørgsmål. Med
bestemmelsen er det hensigten at sikre, at der i højere grad
end sædvanligt i folketingsudvalg - hvor
samrådsspørgsmål og
udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse som praktisk
hovedregel stilles uden nogen forudgående drøftelse i
udvalgene - så vidt muligt kan nås til brede
forståelser i Granskningsudvalget om genstanden for og
formuleringen af spørgsmål, der stilles som led i en
forundersøgelse. Drøftelsen vil eventuelt kunne finde
sted på skriftligt grundlag.
For det tilfælde, at der ikke ved
drøftelsen kan opnås enighed om formen -
samrådsspørgsmål til besvarelse i et lukket
samråd eller skriftligt udvalgsspørgsmål - for
et spørgsmål eller om den konkrete udformning heraf,
foreslås, at Granskningsudvalget træffer beslutning
herom ved simpelt flertal, således at hvert medlems stemme
har vægt svarende til antallet af medlemmer af vedkommendes
folketingsgruppe. Det forudsættes dog, at der generelt
udvises lydhørhed over for ønsker fra mindretal om at
stille spørgsmål, og at et simpelt flertal ikke reelt
blokerer for gennemførelsen af en forundersøgelse,
når en sådan er ønsket gennemført af et
mindretal af den størrelse, som kræves efter det
foreslåede stk. 1.
Til § 63
Det foreslås i § 63, stk. 1, 1. pkt., at
Granskningsudvalget på ethvert trin af
forundersøgelsen skal kunne bringe denne til ophør,
hvis Granskningsudvalget ikke finder grundlag for at behandle sagen
yderligere. I bestemmelsens 2. pkt.
foreslås, at beslutning om at bringe en
forundersøgelse til ophør kun skal kunne tages med
tilslutning fra medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst to tredjedele af Folketingets medlemmer.
Muligheden for at bringe en
forundersøgelse til ophør undervejs i arbejdet
afspejler den forholdsvis dynamiske karakter, som
forundersøgelser er tiltænkt. Det er hensigten med
bestemmelsen, at det på en forholdsvis formløs
måde skal kunne besluttes ikke at gå videre med
forundersøgelsen, hvis de oplysninger, der er opnået
indtil da, eller sagens udvikling i øvrigt indikerer, at
sagen ikke vil give grundlag for at foretage mere, herunder drage
politiske konklusioner eller tage skridt til at
iværksætte egentlige undersøgelser. Det
forudsættes, at der sker en form for skriftlig dokumentation
for selve Granskningsudvalgets beslutning om at bringe
forundersøgelsen til ophør, som det mindste som en
del af et mødereferat. Endvidere forudsættes, at
Udvalget for Forretningsordenen og vedkommende fagudvalg orienteres
om beslutningen.
Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i det foreslåede § 62, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter Granskningsudvalget iværksætter en
forundersøgelse af en sag efter anmodning fra medlemmer af
Granskningsudvalget, som repræsenterer folketingsgrupper, der
tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets
medlemmer. Denne mindretalsbeskyttelse ville kunne blive
illusorisk, hvis mindretallet nok kunne kræve en
forundersøgelse iværksat, men et almindeligt flertal i
princippet umiddelbart herefter kunne beslutte at bringe
forundersøgelsen til ophør.
I det foreslåede § 63, stk. 2, bestemmes, at
Granskningsudvalget, medmindre forundersøgelsen bringes til
ophør efter bestemmelsen i stk. 1, afslutter denne med
afgivelse af en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen.
Nærmere om denne indstilling fremgår af den
foreslåede § 64, jf. bemærkningerne hertil
nedenfor.
Til § 64
I det foreslåede § 64, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at
hvis medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en
tredjedel af Folketingets medlemmer, efter forundersøgelsen
finder, at yderligere undersøgelser er påkrævet,
indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen,
at der iværksættes en egentlig undersøgelse af
sagen, med angivelse af den ønskede
undersøgelsesform.
Der henses her og gennemgående i den
foreslåede § 64 til den situation, at
Granskningsudvalget har fuldendt sin forundersøgelse - og
altså ikke forinden har bragt den til ophør efter
reglerne i det foreslåede § 63, stk. 1 - og
således er nået til et stadium, hvor det ikke
længere vurderes, at der med de midler, der er til
rådighed for en forundersøgelse, kan opnås en
yderligere belysning af sagen, som vil bidrage til den politiske
bedømmelse heraf.
Mindretalsbeskyttelsen skal ses i
sammenhæng med bestemmelsen i det foreslåede § 62,
stk. 1, 1. pkt., jf. bemærkningerne ovenfor til det
foreslåede § 63, stk. 1, 2. pkt.
Granskningsudvalgets indstilling vil skulle
angive, hvilken nærmere undersøgelsesform der
ønskes, jf. de muligheder, der fremgår af det
foreslåede § 65, stk. 1. Det forudsættes, at de
pågældende medlemmer allerede over for
Granskningsudvalget fremkommer med et ønske til
undersøgelsesformen, men at dette drøftes i
Granskningsudvalget, inden indstillingen til Udvalget for
Forretningsordenen afgives.
Hvis medlemmer af Granskningsudvalget, som
repræsenterer folketingsgrupper, der tilsammen udgør
mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, ønsker en
egentlig undersøgelse af én form, mens mindst en
tilsvarende kreds af medlemmer af Granskningsudvalget også
ønsker en egentlig undersøgelse, men af en anden
form, forudsættes, at beslutningen om undersøgelsens
form træffes af Udvalget for Forretningsordenen, medmindre
spørgsmålet foranlediges forhandlet af Folketinget,
jf. det foreslåede 2. pkt.
I det foreslåede § 64, stk. 1, 2. pkt., bestemmes, at
hvis andre medlemmer af Granskningsudvalget, som også
repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen
udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer,
modsætter sig, at en egentlig undersøgelse
iværksættes, eller hvis de pågældende
ønsker sagen forhandlet af Folketinget, indstiller
Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen
forhandles af Folketinget.
Der sigtes til den situation, at der efter
forundersøgelsen foreligger et ønske fra medlemmer af
Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere
folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel
af Folketingets medlemmer, om en egentlig undersøgelse - men
at mindst en tilsvarende kreds af medlemmer af Granskningsudvalget
modsætter sig iværksættelsen af en egentlig
undersøgelse eller blot ønsker sagen forhandlet af
Folketinget som helhed. For denne situation foreskriver
bestemmelsen, at det indstilles til Udvalget for
Forretningsordenen, at sagen forhandles af Folketinget.
I det foreslåede § 64, stk. 2, bestemmes, at hvis der
ikke er medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer
en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst
en tredjedel af Folketingets medlemmer, som efter
forundersøgelsen finder, at yderligere undersøgelser
er påkrævet, redegør Granskningsudvalget i
indstillingen for, hvilke politiske konklusioner sagen bør
føre til. Det bemærkes, at der ikke vil være
noget til hinder for, at forskellige medlemmer af
Granskningsudvalget i indstillingen giver udtryk for forskellige
opfattelser.
Det er ikke fundet nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at foreskrive i forretningsordenen, hvilke
skridt Udvalget for Forretningsordenen kan eller bør tage
som opfølgning på en indstilling som nævnt. Det
vil være en nærliggende mulighed i de fleste
tilfælde, at udvalget giver de politiske konklusioner, som
sagen giver anledning til, udtryk i en beretning af almen art.
Beslutningen vil dog bero på politiske vurderinger i det
konkrete tilfælde.
Til § 65
Det foreslås i § 65, stk. 1, bestemt, at Udvalget for
Forretningsordenen på grundlag af en indstilling herom fra
Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 1. pkt., tager de
fornødne skridt til at iværksætte en egentlig
undersøgelse af sagen under en af fire former: en uvildig
advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning, en?
gran?sk?n?ings??kom????mis???sion,? jf. kapitel 1 a i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, og en
undersøgelseskommission, jf. kapitel 1 i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Om de nævnte undersøgelsesformer
henvises til det i betænkningen gengivne fra Udvalget for
Forretningsordenens beretning af 21. december 2020 om etablering af
en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring. Om granskningskommissioner henvises endvidere til det
af justitsministeren den 24. februar 2021 fremsatte forslag til lov
om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og
retsplejeloven (lovforslag nr. L 172).
Som det også fremgår af den
nævnte beretning, forudsættes, at Udvalget for
Forretningsordenen efterkommer en indstilling fra
Granskningsudvalget om at iværksætte en egentlig
undersøgelse. Den foreslåede bestemmelse
forudsætter på den baggrund ikke, at Udvalget for
Forretningsordenen foretager en selvstændig stillingtagen til
Granskningsudvalgets indstilling.
Særlig for det tilfælde, at der
måtte foreligge to konkurrerende ønsker fra kredse af
medlemmer af Granskningsudvalget, som begge repræsenterer en
eller flere folketingsgrupper, der udgør mindst en tredjedel
af Folketingets medlemmer, om egentlige undersøgelser, men i
forskellig form, forudsættes dog, at Udvalget for
Forretningsordenen ved almindeligt flertal i udvalget træffer
beslutningen om formen.
For så vidt angår
nedsættelse af undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, bemærkes, at Udvalget for
Forretningsordenen ikke selvstændigt vil kunne beslutte, at
disse skal nedsættes. En undersøgelseskommission
nedsættes af justitsministeren, som dog skal nedsætte
en undersøgelseskommission, hvis Folketinget vedtager en
beslutning herom, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
undersøgelseskommissioner. En granskningskommission vil
efter det førnævnte lovforslag kunne nedsættes
af Folketinget. Det forudsættes på den baggrund, at det
nærmere skridt, som Udvalget for Forretningsordenen vil
skulle tage på baggrund af en indstilling fra
Granskningsudvalget, vil være at udarbejde og lade
fremsætte beslutningsforslag om nedsættelsen.
Det forslås i § 65, stk. 2, bestemt, at Udvalget for
Forretningsordenen på grundlag af en indstilling herom fra
Granskningsudvalget, jf. § 64, stk. 1, 2. pkt., tager de
fornødne skridt til, at spørgsmålet om en
iværksættelse af en egentlig undersøgelse og
formen herfor forhandles af Folketinget.
Den mest nærliggende form, hvori sagen
kan bringes til forhandling i Folketinget, vil være et
beslutningsforslag, der fremkommer som indstilling fra Udvalget for
Forretningsordenen. Et sådant beslutningsforslag vil skulle
undergives to behandlinger i Folketinget efter tilsvarende regler,
som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling, jf.
forretningsordenens § 17, stk. 1, 5. pkt. Imellem de to
behandlinger vil sagen, hvis der konkret er ønske herom,
kunne undergives fornyet udvalgsbehandling, hvor der bl.a. vil
kunne stilles ændringsforslag.
Det forudsættes, at
spørgsmålet i givet fald endeligt afgøres af
Folketinget som helhed.
Til § 66
Det foreslås i § 66, stk. 1, bestemt, at
Granskningsudvalget fastsætter den nærmere ramme for en
uvildig advokatundersøgelse eller en faglig
ekspertudredning, jf. de foreslåede bestemmelser i § 65,
stk. 1, nr. 1 og 2, herunder opdraget for undersøgelsen
eller udredningen og valget af den eller de advokater eller den
eller de eksperter, der skal gennemføre undersøgelsen
eller udredningen.
Det er hensigten med bestemmelsen, at
Granskningsudvalget selvstændigt træffer de
nævnte beslutninger om uvildige advokatundersøgelser
og faglige ekspertudredninger.
Om uvildige advokatundersøgelser og
faglige ekspertudredninger generelt henvises til det i
betænkningen gengivne fra Udvalget for Forretningsordenens
beretning af 21. december 2020 om etablering af en
undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring.
I § 66, stk.
2, foreslås i 1. pkt.
bestemt, at Granskningsudvalget fastsætter kommissoriet for
en gransk?ningskom?mis???sion, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 65, stk. 1, nr. 3, mens det i 2.
pkt. foreslås bestemt, at kommissoriet skal
fastsættes på en sådan måde, at
granskningskommissionens arbejde kan forventes afsluttet inden for
1 år fra nedsættelsen, og i 3.
pkt. foreslås bestemt, at granskningsudvalget udpeger
granskningskommissionens medlemmer, herunder formanden, og dens
udspørger.
Med de foreslåede bestemmelser i 1. og
3. pkt. er det hensigten, at Granskningsudvalget selvstændigt
træffer de nævnte beslutninger om
granskningskommissioner. Der er således tale om, at
Folketinget ved bestemmelsen henlægger kompetencerne til at
fastsætte kommissorium for en granskningskommission og udpege
granskningskommissionens medlemmer og udspørger, jf. den ved
lovforslag nr. L 172 foreslåede § 1 a i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, til
Granskningsudvalget.
Beslutningerne vil naturligvis skulle
træffes med respekt for de lovbestemte regler om
granskningskommissioners sammensætning og udpegning.
Med hensyn til den foreslåede
bestemmelse i 2. pkt. om afgrænsning af kommissoriets omfang
forudsættes tidspunktet for nedsættelsen at være
det tidspunkt, hvor Granskningsudvalget både har besluttet et
endeligt kommissorium og udpeget granskningskommissionens medlemmer
og udspørger.
Kommissoriet for en granskningskommission
forudsættes primært fastlagt på grundlag af det
fremkomne under forundersøgelsen.
Herudover forudsættes, at regeringen
gives lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til et
udkast til kommissorium, inden dette endeligt fastlægges.
I § 66, stk.
3, foreslås bestemt, at ved Granskningsudvalgets
beslutninger efter stk. 1 og 2 har hvert medlems stemme vægt
svarende til antallet af medlemmer af den folketingsgruppe, som
vedkommende repræsenterer. Det bemærkes i den
forbindelse, at Granskningsudvalget ikke er forholdsmæssigt
sammensat i forhold til folketingsgruppernes
størrelsesforhold. Med den foreslåede bestemmelse
undgås, at medlemmer for mindre folketingsgrupper får
en uforholdsmæssig stor og medlemmer af større
folketingsgrupper en uforholdsmæssig lille indflydelse
på beslutningerne, som det ville være tilfældet
ved almindelige flertalsbeslutninger i Granskningsudvalget.
Undersøgelseskommissioner vil fortsat
skulle nedsættes efter de gældende regler i kapitel 1 i
lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner.
Til § 67
I § 67
foreslås bestemt, at granskningskommissionen på dennes
initiativ skal gives lejlighed til at drøfte
spørgsmål om undersøgelsens retning og
fremdrift med Granskningsudvalget.
Om hensigten hermed henvises til det i
betænkningen gengivne fra Udvalget for Forretningsordenens
beretning af 21. december 2020 om etablering af en
undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring.
Som det fremgår heraf, vil
granskningskommissionen kunne rette henvendelse til
Granskningsudvalget med henblik på en drøftelse af
eventuelle tvivlsspørgsmål med hensyn til
undersøgelsens retning og fremdrift, herunder hvis
kommissionen undervejs i arbejdet konstaterer forhold, som ikke
formelt er omfattet af kommissoriet, men som har en sådan
nærhed til kommissoriet, at de forekommer nærliggende
at inddrage i undersøgelsen, eller hvis kommissionen
vurderer, at der vil være behov for en vis kortere
forlængelse af tidsrammen for undersøgelsen.
Det understreges, at sådanne
drøftelser af hensyn til undersøgelsens
uafhængighed og ønsket om et
»armslængdeprincip« til undersøgelsen
alene bør finde sted på granskningskommissionens
initiativ.
Om samspillet mellem Granskningsudvalget og en
granskningskommission i løbet af kommissionens arbejde
henvises i øvrigt til punkt 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til det af justitsministeren fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner
og retsplejeloven (L 172).
Heraf fremgår bl.a., at
granskningskommissioner, ligesom undersøgelseskommissioner,
vil være selvstændige, uafhængige kollegiale
myndigheder, der selv tilrettelægger deres
undersøgelse. Det indebærer bl.a., at Folketinget -
som justitsministeren i forhold til
undersøgelseskommissioner - i kommissoriet vil kunne
opfordre granskningskommissionen til at afslutte sit arbejde inden
for en nærmere angiven tidsfrist, men at Folketinget ikke vil
kunne udstede retligt bindende instruktioner til kommissionen
herom. Granskningskommissionen kan således ikke tilpligtes at
afgive sin beretning, førend kommissionen vurderer, at dette
kan ske på fyldestgørende og
retssikkerhedsmæssigt betryggende vis.
I samme forbindelse fremgår endvidere
heraf, at Folketinget vil kunne anmode granskningskommissionen om
generelle orienteringer om undersøgelsens fremdrift.
Granskningskommissionens uafhængige stilling vil - for?uden
?tavs??hedspligt?en om det materiale, der indgår i
undersøgelsen - imidlertid indebære, at en
granskningskommission ikke forud for afgivelsen af beretning kan
forpligtes til f.eks. at redegøre for indholdet af indsamlet
materiale eller granskningskommissionens foreløbige
vurderinger m.v.
Til § 68
I § 68, stk.
1, foreslås bestemt, at udkommet af en uvildig
advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning eller en
granskningskommissions undersøgelse, jf. de foreslåede
bestemmelser i § 65, stk. 1, nr. 1-3, behandles i
Granskningsudvalget, og at Granskningsudvalget afgiver indstilling
til Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller
tiltag udkommet bør føre til.
Granskningsudvalgets indstilling til Udvalget
for Forretningsordenen vil - naturligvis afhængig af
undersøgelsens resultater - f.eks. kunne gå ud
på, at der afgives en beretning med politiske konklusioner om
sagen. Hvis resultatet af f.eks. en advokatundersøgelse
indikerer, at der kan være yderligere forhold at
undersøge, som ikke har kunnet afdækkes fuldt inden
for de rammer, der gælder for advokatundersøgelser,
vil det også være en mulighed at indstille til Udvalget
for Forretningsordenen, at der iværksættes en videre
undersøgelse i form af en granskningskommission eller en
undersøgelseskommission. Det forudsættes, at en
beslutning herom vil kunne træffes, uden at der skal
iværksættes en ny forundersøgelse efter reglerne
i de foreslåede §§ 62 og 63. Det understreges, at
det nævnte ikke er udtømmende for mulighederne, og at
indstillingens nærmere indhold vil afhænge af de
politiske overvejelser, som udkommet af den enkelte
undersøgelse måtte give anledning til.
Opfølgningen på en
undersøgelseskommissions beretning vil, forudsat at den
vedrører ministres forhold, fortsat skulle ske efter
reglerne i forretningsordenens kapitel XVIII. Det
forudsættes, at heller ikke opfølgningen på en
beretning fra en undersøgelseskommission, der ikke
måtte vedrøre ministres forhold, vil skulle ske efter
de foreslåede nye regler.
I § 68, stk.
2, foreslås bestemt, at beretninger fra
granskningskommissioner, der vedrører ministres, herunder
afgåede ministres, forhold, behandles efter reglerne i
forretningsordenens kapitel XVIII. Dermed vil sådanne
beretninger skulle behandles på samme måde som
beretninger fra undersøgelseskommissioner, der
vedrører ministres, herunder afgåede ministres,
forhold. Dette indebærer bl.a., at en række regler om
retssikkerhed for vedkommende minister eller ministre, som
fremgår af forretningsordenens §§ 56-58, vil finde
anvendelse. Det indebærer endvidere, at det vil være
det eksisterende faste Underudvalg under Udvalget for
Forretningsordenen, der skal varetage den videre behandling af
sagen, efter at granskningskommissionens beretning foreligger, jf.
forretningsordenens § 59.
Til § 2
Det foreslås i stk.
1, at folketingsbeslutningen træder i kraft dagen
efter vedtagelsen.
Det bemærkes, at det er forventningen,
at Udvalget for Forretningsordenen følger udviklingen i
anvendelsen af den nye ordning, og at erfaringerne hermed -
på Granskningsudvalgets eller andres foranledning - vil kunne
danne grundlag for overvejelser om eventuelle tilpasninger.
Det foreslås i stk.
2, at Udvalget for Forretningsordenen snarest efter
folketingsbeslutningen ikrafttræden nedsætter
Granskningsudvalget for den resterende del af den indeværende
folketingssamling. Der vil herefter ske ny nedsættelse af
Granskningsudvalget ved begyndelsen af den førstkommende nye
folketingssamling efter folketingsbeslutningens ikrafttræden,
dvs. ved begyndelsen af folketingsåret 2021-22 eller ved
Folketingets sammentræden efter et eventuelt folketingsvalg
forinden.
Henrik Dam Kristensen (S) fmd. Karen Ellemann (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Rasmus
Helveg Petersen (RV) Trine Torp (SF) Mogens Jensen (S) Annette Lind
(S) Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen
(S) Andreas Steenberg (RV) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL)
Susanne Zimmer (UFG) Sophie Løhde (V) Karsten Lauritzen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Peter Skaarup (DF) Mai Mercado (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 8 | |