Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 8. maj 2025
1. Ændringsforslag
Liberal Alliances medlemmer af udvalget har
stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V og M) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (SF, LA, DD, KF, EL, DF, RV og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Socialdemokratiets, Venstres og
Moderaternes medlemmer af udvalget ønsker, at der slås
hårdt ned på de tilfælde, hvor religiøse
institutioner misbruger deres økonomiske transaktioner til
terrorfinansiering eller til at udbrede fremmede magters interesser
og indblanding i Danmark.
Partierne bemærker i den
sammenhæng, at trossamfund ikke er undtaget fra
hvidvasklovens kontantforbud. Trossamfund er omfattet af
kontantforbuddet i hvidvaskloven på lige fod med virksomheder
og andre foreninger. Derfor gælder også de samme krav,
når et trossamfund udøver erhvervsaktiviteter og
sælger eller køber varer.
Partierne ønsker, at det i fremtiden
sikres, at intet trossamfund via kontante donationer kan være
med til at finansiere terror eller udøve påvirkning
på Danmark. Partierne bemærker dog, at reglerne for
donationer til anerkendte trossamfund ressortmæssigt
hører under By-, Land- og Kirkeministeriet gennem
trossamfundsloven.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(LA), tiltrådt af et mindretal
(SF, DD, KF, EL, DF, RV og ALT):
1)
Efter »underlægges« indsættes: »et
kontantforbud tilsvarende«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
2)
Ordene »som sikrer, at såvel anerkendte som
ikkeanerkendte trossamfund underlægges kontantforbuddet i
hvidvaskloven« ændres til: »under den relevante
minister, der forbyder organisationer - defineret som anerkendte
trossamfund, jf. trossamfundsloven (lov nr. 1533 af 19. december
2017), og aktiviteter under branchekode 949100 (religiøse
organisationer, herunder drift af trossamfund og menigheder) - at
modtage kontante bidrag over 14.999 kr.
Den konkrete beløbsgrænse
defineres i overensstemmelse med kontantreglen i hvidvaskloven
(lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024) og justeres
løbende svarende hertil. Forbuddet skal omfatte både
enkelte betalinger og flere betalinger, der er eller fremstår
indbyrdes forbundne.
Bidrag ydet i henhold til § 2, stk. 1,
nr. 3, i indsamlingsloven (lov nr. 511 af 26. maj 2014) skal
undtages«.
[Præcisering af
forslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslaget
præciseres det, at formålet med beslutningsforslaget er
at gennemføre de nødvendige ændringer i
relevante love i forhold til at indføre et kontantforbud for
trossamfund, der ligner det forbud, der gælder for
erhvervsdrivende, jf. hvidvasklovens § 5. Kontantforbuddet
skal dog gælde for kontanter af enhver art og ikke
afgrænse sig til erhvervsmæssige formål.
Det præciseres ligeledes, hvilken
målgruppe der berøres af forslaget.
Der lægges med
ændringsforslaget op til, at ændringerne ikke
nødvendigvis skal ske ved justeringer af hvidvaskloven. I
stedet pålægges regeringen at fremsætte et
lovforslag, hvormed intentionen med forslaget gennemføres
ved ændringer i relevante love og af den relevante
minister.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28.
januar 2025 og var til 1. behandling den 11. marts 2025.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S)
Karin Gaardsted (S) Kim Aas (S) Thomas Skriver Jensen (S) Per
Husted (S) Hans Andersen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Louise
Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V)
Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD)
Kim Edberg Andersen (DD) Pernille Vermund (LA) Steffen W.
Frølund (LA) nfmd.
Lars-Christian Brask (LA) Helle Bonnesen (KF) Dina Raabjerg (KF)
Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Claus Jørgensen
(SF) Sigurd Agersnap (SF) Rosa Lund (EL) Katrine Robsøe (RV)
Karin Liltorp (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |