Fremsat den 25. marts 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love

(Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

2. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«: »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.

3. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

4. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

5. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandidatuddannelse på«: »75 eller«.

6. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«.

7. I § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.

8. § 4 b, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse:

1) En kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.

2) En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering.

Stk. 2. En erhvervskandidatuddannelse efter stk. 1 kan udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.

10. I § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

11. I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »erhvervskandidatuddannelse« til: »erhvervskandidatuddannelser«, og »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.

12. I § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings- eller«.

13. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

14. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

15. I § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings- og«.

16. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

17. I § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.

18. I § 18, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »kandidatspecialet«: »og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.

19. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

20. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

21. I § 19, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4 b, stk. 4« til: »§ 4 b, stk. 3«.

22. I § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

23. I § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

§ 2

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.«

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem, der har gennemført en uddannelse, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Følgende uddannelser kan give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.

Stk. 3. En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. En uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

3. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

4. I § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måneder eller«, og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

5. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til: »universitetsloven«.

§ 4

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 3, ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

2. I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

3. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7 og 18«.

4. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk. 8-10«.

5. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

6. I § 9 i indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.«

Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4-19.

7. I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

8. I § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

9. I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »stk. 5, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt., der bliver stk. 9, 6. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres til: »stk. 6 eller 7«.

10. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« ændres til: »stk. 8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »Stk. 7, 2. pkt.« til: »Stk. 8, 2. pkt.«

11. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

12. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.

13. To steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.

15. I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.

16. I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

17. I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller 17« til: »stk. 1-3 eller 18«, og to steder ændres »stk. 17« til: »stk. 18«, og i stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., ændres: »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«.

18. I § 9 i, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »stk. 1-3, 6 eller 7«, og »stk. 3 eller 4« ændres til: »stk. 4 eller 5«.

19. I § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »stk. 17« til: »stk. 18«.

20. I § 9 m, stk. 6, ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

21. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

22. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«, og i stk. 4 ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 11« til: »§ 9 i, stk. 12«.

24. I § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7«.

25. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til: »§ 9 i, stk. 8 eller 9«.

26. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 9« til: »§ 9 i, stk. 10«.

27. I § 44 d ændres »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk.1-3, 6 eller 7«.

28. I § 44 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, »eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2« ændres til: », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« indsættes: »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

§ 5

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og § 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til: »§ 4 b, stk. 1, og § 5«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »heltidsundervisning,«: »jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.

3. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.«

4. I § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »stk. 3, nr. 6« til: »stk. 3, nr. 7«.

5. I § 24, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 3, nr. 4 og 6« til: »stk. 3, nr. 4 og 7«.

6. I § 24, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4,«

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2028.

Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, finder ikke anvendelse for studerende, der optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, anvendelse.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 6. § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Endvidere følger lovforslaget op på 1. forligstillæg af 24. august 2023, hvormed forligskredsen er enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der får til opgave at udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.

Formålet med aftalen af 27. juni 2023 er bl.a. at give kommende studerende på kandidatuddannelser flere veje og muligheder. Aftalen indebærer, at størstedelen af de kandidatstuderende fortsat skal læse på en kandidatuddannelse på to studieår, mens en del af de studerende skal optages på enten en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår eller en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder og uddanner sig parallelt.

Dette lovforslag følger op på centrale dele af aftalen og har til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en kandidatuddannelse med en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår) samt fleksible erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point.

I lighed med de kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som universiteterne kan udbyde i dag, vil kandidatuddannelser omfattet af dette lovforslag være forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, der afsluttes med en opgave.

Udover forskellen i normering vil kandidatuddannelser på 75 ECTS-point bl.a. adskille sig fra de nuværende kandidatuddannelser på 120 ECTS-point ved, at den afsluttende opgave har et mindre omfang end kandidatspecialet.

Herudover foreslås, at universiteterne får mulighed for at udbyde fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering.

Med den foreslåede fleksible erhvervskandidatuddannelse lægges der op til, at universiteterne selv skal fastsætte en tidsramme for, hvornår en erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet, således at uddannelsen kan tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse. I dag skal en erhvervskandidatuddannelse tilrettelægges, så den kan gennemføres inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs. fire år. Derudover vil erhvervskandidatuddannelse med forslaget kunne udbydes som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid.

Som opfølgning på 3. forligstillæg af 19. december 2024 lægges der med lovforslaget desuden op til, at universiteterne skal kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU. Lovforslaget indeholder på den baggrund også forslag til ændring af SU-loven, således at der vil være adgang til SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse.

Der lægges med aftalen af 27. juni 2023 op til sektordimensionering af universiteterne, hvilket indebærer, at der fastsættes samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser. På den baggrund foreslås det at foretage en mindre justering af to bestemmelser i universitetsloven om tilskudstildeling og -reducering med henblik på at understøtte denne og lignende former for dimensionering.

Som følge af forslaget om, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point, foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse fra den 1. januar 2027. Optagne studerende på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse vil dog herefter kunne færdiggøre uddannelsen i overensstemmelse med de nugældende regler.

Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig godkendelsesprocedure for de nye universitetsuddannelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning på universitetsreformen. Forslaget skal ses i lyset af, at det samlet set skønnes, at der skal udvikles og godkendes ca. 100-200 kandidatuddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den politiske aftale, og at det vurderes, at et så stort omfang ikke kan håndteres inden for de gældende regler.

Desuden foreslås det at ændre lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, opnår ret til dagpenge på samme måde som personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Der foreslås endvidere visse mindre, tekniske ændringer af loven.

Endelig foreslås det at ændre udlændingeloven med henblik på, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), ligesom andre uddannelsessøgende skal have adgang til en opholdstilladelse i Danmark med henblik på at tage en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, og som forudsætter sideløbende relevant beskæftigelse i gennemsnit 25 timer ugentligt (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september).

Formålet med forslaget er at indfri den politiske aftale indgået den 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Det fremgår således af aftalen, at der fremover skal udbydes bl.a. nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser, og at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på en erhvervskandidatuddannelse. Op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelsespladser skal optages af internationale studerende.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at der efter ansøgning kan meddeles studieopholdstilladelse til en udlænding, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid og har indgået aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant arbejde.

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

Universitetsuddannelser skal tilbyde fleksible uddannelsestilbud af høj kvalitet, der giver den enkelte studerende flere muligheder og kandidatveje. Endvidere skal universitetsuddannelserne knyttes tættere til den omverden, de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Blandt andet på baggrund af disse ambitioner blev der den 27. juni 2023 indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ambitiøs reform af universitetslandskabet i Danmark. Reformen skal både tilbyde de studerende nye veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring.

Det følger af aftalen, at partierne er enige om, at reformens succes afhænger af en implementering med stærkt medejerskab fra dem, der kender uddannelsessystemet bedst. Derfor vil reformen blive implementeret trinvist med løbende inddragelse af de erfaringer, der gøres undervejs, og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv m.fl.

Endvidere følger det af aftalen, at det er afgørende for forligspartierne, at den konkrete udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af universiteterne, de studerende og aftagerne.

På den baggrund blev forligskredsen enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der skal komme med forslag til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab.

Kandidatudvalget blev sammensat med repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, og udvalgets arbejde er nærmere beskrevet i et kommissorium.

Ifølge 1. forligstillæg af 24. august 2023 om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg blev forligskredsen således enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der har til opgave at udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.

Ifølge aftalen af 27. juni 2023 fremlægger uddannelses- og forskningsministeren udvalgets anbefalinger for forligspartierne på baggrund af kandidatudvalgets oplæg til et nyt kandidatlandskab. Herefter følger den videre implementering af reformen.

Der blev i juni 2024 offentliggjort en delafrapportering fra Kandidatudvalget, og Kandidatudvalgets endelige afrapportering blev offentliggjort den 20. november 2024.

Blandt andet på baggrund af Kandidatudvalgets anbefalinger har forligskredsen med 3. forligstillæg af 19. december 2024 været enige om, at der overordnet skal findes to typer af erhvervskandidatuddannelser, som skal bidrage til at realisere aftalens ambition om en tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked. Aftalepartierne er samtidig enige om, at kombinationsuddannelser, hvor første del af kandidatuddannelsen gennemføres som fuldtidsuddannelse, mens anden del gennemføres som deltidsuddannelse med sideløbende beskæftigelse, kan medvirke til, at flere studerende vælger en erhvervskandidatuddannelse.

Med lovforslaget lægges der op til at følge op på aftalens centrale elementer og fastlægge de overordnede retlige rammer for en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og nye, fleksible erhvervskandidatuddannelser, således at universiteternes muligheder for at udvikle de nye uddannelser understøttes mest muligt. Det forventes, at der efterfølgende skal gennemføres yderligere lovgivning, bl.a. med henblik på at implementere de resterende elementer i reformen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Der henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024.

Universitetet eller universitetets udbud af bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbaserede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er normeret til 120 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslovens § 4, stk. 3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Fastlæggelse af maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne betegnes oftest som dimensionering, og ordningen bliver aktuelt administreret efter to principper; ledighedsbaseret dimensionering og uddannelsesspecifik dimensionering.

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Efter § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser, jf. universitetslovens § 5, stk. 2.

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder bl.a. om adgang til og optagelse på uddannelse, herunder ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen).

Efter adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, forudsætter adgang til en kandidatuddannelse, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter § 28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Universitetet kan bestemme, at retskravet tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

Retskravet efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, modificeres af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Efter § 3, stk. 1, kan ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun optages på en ny uddannelse, hvis der er ledige pladser. Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 26, stk. 2.

Det følger af adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 4, at hvis retskravet retter sig imod både en kandidatuddannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, vælger ansøgeren, hvilken uddannelse pågældende vil ansøge om optagelse på.

Et universitet kan efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse bestemme, at retskravet alene retter sig imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav), hvis universitetet udbyder samme kandidatuddannelse i forskellige byer i Danmark. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 27.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, fastsætter universitetet ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, og offentliggør oplysning herom på sin hjemmeside.

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbaserede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til universitetslovens § 4, stk. 1 og 2, at bestemmelsen præciserer, at grundstrukturen med selvstændigt optag til tre-årige bacheloruddannelser, to-årige kandidatuddannelser og tre-årige forskeruddannelser fastholdes. Det fremgår samme sted, at en bacheloruddannelse afsluttes på tredje år med et bachelorprojekt, og at en kandidatuddannelse afsluttes med et kandidatspeciale. Der henvises til Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2819.

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn. Efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse. Endvidere har universitetet pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Der henvises til universitetslovens § 9, stk. 1-3.

Efter universitetslovens § 9, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om vejledning efter lovens § 9, stk. 1, og ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter § 9, stk. 2, og om omfanget heraf.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse.

Der er med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

I uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 fastlægges uddannelsernes overordnede formål. Efter bekendtgørelsens § 4 er formålet med kandidatuddannelserne at 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, opbygges bachelor- og kandidatuddannelserne af et antal moduler. Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, er et modul et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere regler om kandidatuddannelserne.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 28, at kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2, og bilag 1. Bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fastlægger nærmere forhold om formål og titel m.v. for visse kandidatuddannelser, og det følger endvidere heraf bl.a., hvilke kandidatuddannelser der er normeret til mere end 120 ECTS. Der er aktuelt tale om tre uddannelser, mens der for en enkelt kandidatuddannelse er tale om, at uddannelsen i visse tilfælde kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1, giver en kandidatuddannelse ret til at anvende betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master of Arts (MA)" eller "Master of Science (MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilaget.

Efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2, giver en kandidatuddannelse efter § 31, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter § 29, stk. 1, efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.

En kandidatuddannelse skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 2.

I studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse fastsætter universitetet konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. Derudover fastsættes valgfag på mindst 10 ECTS-point. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 3.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 4 og 5, at der er særlige regler for kandidatspecialet for kandidatuddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, veterinærmedicin og odontologi.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 6.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, opbygges kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser efter bekendtgørelsens § 20, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan en kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fagelementer, der afsluttes med en prøve.

Uddannelsesbekendtgørelsens §§ 41 og 42 omhandler universiteternes vejledningspligt over for studerende, herunder frafaldstruede studerende.

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder f.eks. bachelor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser er bacheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandidatuddannelser er indplaceret på niveau 7.

Med lov nr. 511 af 1. maj 2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fik universiteterne som noget nyt mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Den akademiske overbygningsuddannelse afsluttes med et akademisk overbygningsprojekt. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 4.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at aftalepartierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden får mulighed for flere forskellige veje til en kandidatgrad, så de i højere grad kan følge en uddannelsesvej, der passer til deres ønsker og behov.

Det følger endvidere af aftalen, at partierne er enige om, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Herudover følger det, at de nye kandidatuddannelser - ligesom de øvrige universitetsuddannelser - vil være forskningsbaserede.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 5, at der i universitetslovens 4, stk. 1, nr. 3, indsættes en tilføjelse, således at det vil følge af bestemmelsen, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75 eller 120 ECTS-point.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring og godkendelse henvises i øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.3.

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om adgang til og optagelse på den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point - i lighed med den nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point - vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Universitetslovens § 18 omhandler studienævn og studieleder. Det følger af universitetslovens § 18, stk. 5, 2. pkt., at studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at studielederen også skal godkende opgaveformulering og afleveringstidspunkt for den afsluttende opgave for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Derfor forslås det med dette lovforslags § 1, nr. 18, at der i universitetslovens § 18, stk. 5, 2. pkt., indsættes en tilføjelse, således at bestemmelsen fremover også vil henvise til den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

3.2. Nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse

Erhvervskandidatuddannelser kan udbydes af universiteterne efter universitetslovens § 4 b.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, hvor erhvervskandidatuddannelse blev indført som en forsøgsordning med henblik på at give bachelorer en ny valgmulighed og skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Den oprindelige forsøgsordning gav mulighed for godkendelse af op til 20 erhvervskandidatuddannelser. Med politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannelser af 6. december 2018 blev det besluttet at udvide ordningen fra 20 til 50 mulige kandidatuddannelser, og med den politiske aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelser er det besluttet, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Erhvervskandidatuddannelser udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.

Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 1, at universiteterne efter ministerens godkendelse kan udbyde en kandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse.

Universiteterne kan tillige udbyde den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, som akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 3.

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 4.

Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 5.

Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 6, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse m.v. i bekendtgørelse om akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Erhvervskandidatbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at uddannelsesinstitutionen kan udbyde en erhvervskandidatuddannelse, når institutionen er godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse, jf. dog bekendtgørelsens § 5. Udbud af en erhvervskandidatuddannelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen tillige udbyder og optager studerende på kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse.

Efter bekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 9 bestemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse skal bortfalde, hvis der er et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen, en høj grad af studieskift til heltidskandidatuddannelsen, et for lavt optag på erhvervskandidatuddannelsen eller alene beskæftigelse på studiejobniveau eller lignende. Der kan herefter ikke optages yderligere studerende på erhvervskandidatuddannelsen. De studerende har ret til at færdiggøre uddannelsen ved den pågældende uddannelsesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen.

3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

Det følger af erhvervskandidatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at adgang til en erhvervskandidatuddannelse forudsætter de samme faglige adgangskrav, som er fastsat for kandidatuddannelsen på heltid. Udover opfyldelse af de faglige adgangskrav forudsætter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse, at ansøgeren enten har en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), eller at ansøgeren er iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen og af at være i et reelt iværksætterforløb. I forbindelse med ansættelsen med en arbejdsgiver skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra minimumstimetallet i § 10, stk. 1, nr. 1, såfremt beskæftigelsen opfylder kravet om at være relevant, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 12 kan uddannelsesinstitutionen bestemme, at optagelse på en erhvervskandidatuddannelse skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den studerende efter optagelse på erhvervskandidatuddannelsen skal opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen skal mindst to gange om året indhente dokumentation herfor.

Hvis en studerende skifter arbejdsgiver eller overgår fra iværksættervirksomhed til anden relevant beskæftigelse, skal den studerende ansøge uddannelsesinstitutionen om fortsat at være indskrevet på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at den nye beskæftigelse ikke kan sidestilles med den oprindelige beskæftigelse, kan den studerende ikke fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal overflytte den studerende til kandidatuddannelsen på heltid så vidt muligt fra førstkommende semesterstart, dog senest inden udgangen af førstkommende semester, jf. bekendtgørelsens § 14.

Efter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse har den studerende efter ansøgning ret til at blive overflyttet til kandidatuddannelsen på heltid fra førstkommende semesterstart, jf. bekendtgørelsens § 15.

3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

En erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på 4 år for personer i sideløbende beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.

Der er fastsat regler om særlige krav til tilrettelæggelse af en erhvervskandidatuddannelse i erhvervskandidatbekendtgørelsens kapitel 4.

Efter bekendtgørelsens § 20 skal erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme i forhold til kandidatuddannelsen på heltid.

Bekendtgørelsens §§ 21 og 22 indeholder regler, der har til formål at understøtte de studerendes studiefremdrift. Det følger bl.a. heraf, at universitetet fastsætter interne regler for tilmelding til fag og prøver og kan fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.

Det følger af bekendtgørelsens § 23, at uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatuddannelsen kan fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven skal afholdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart.

Efter bekendtgørelsens § 24 kan uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatuddannelsen fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse inden udgangen af første studieår efter studiestart skal deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre uddannelsesinstitutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser

Det følger af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg af 24. august 2023, at der fremover skal udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Det følger derudover af den politiske aftale, at der ikke fremover skal stilles krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse.

Med 3. forligstillæg af 19. december 2024 lægges der desuden op til, at universiteterne skal kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU (såkaldte "1+2-erhvervskandidatuddannelser" og andre kombinationsmodeller).

Med henblik på at gøre erhvervskandidatordningen mere fleksibel foreslås det på den baggrund at ophæve det nuværende og at indsætte et nyt stk. 1 i § 4 b, således at det kommer til at fremgå, at universitetet kan udbyde en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse eller udbyde en erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

De foreslåede ændringer vil indebære, at universiteterne vil kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser på mere fleksible vilkår end i dag med en normering på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med anden normering.

Med forslaget vil universiteterne således som noget nyt kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende beskæftigelse. Det betyder, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionerne, for at kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på heltid.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt stk. 2 i § 4 b, hvorefter en erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 1, kan udbydes således, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point af uddannelsen tilrettelagt på heltid og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannelsen tilrettelægges som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3, således at udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke længere vil kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det følger af den politiske aftale, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Med det foreslåede vil en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid, kunne udbydes af universitetet uden forudgående prækvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes dog, at universitetet vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, nr. 2, og således ikke på grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede som udgangspunkt skulle prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden den kan udbydes. Det samme vil gælde for en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises i øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Med forslaget vil erhvervskandidatuddannelser også fremover blive udbudt med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling.

Dette vil indebære, at der fortsat ikke skal være deltagerbetaling for danske statsborgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske statsborgere. Universiteterne skal dog som hidtil opkræve fuld betaling for deltagelse i erhvervskandidatuddannelse for øvrige udenlandske borgere.

3.2.2.2. Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser

For så vidt angår adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse forventes det i vidt omfang, at de gældende regler i erhvervskandidatbekendtgørelsen videreføres. Der lægges herunder op til, at det fortsat vil være universiteterne, der skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Der lægges desuden op til at videreføre de gældende regler om, at ansøgere skal opfylde de samme faglige adgangskrav til en erhvervskandidatuddannelse, som er fastsat for den tilsvarende kandidatuddannelse på heltid.

Som en konsekvens af forslaget om, at det skal være muligt at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt uddannelsesforløb, uden at der er en tilsvarende godkendt kandidatuddannelse på heltid, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, forventes det dog fastsat, at universiteterne i sådanne tilfælde skal fastsætte særskilte adgangskrav til den konkrete erhvervskandidatuddannelse.

Det er hensigten at videreføre de gældende regler om, at selv om en ansøger opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, har ansøgeren ikke retskrav på at blive optaget på uddannelsen i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Den foreslåede ordning vil ikke ændre ved, at det fortsat vil være universitetet, der fastlægger, hvor mange studiepladser der udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimumsramme).

Det er endvidere hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende, der ikke bliver optaget på den ansøgte erhvervskandidatuddannelse, som hidtil vil kunne udnytte deres eventuelle retskrav på optagelse på den ordinære kandidatuddannelse, som den gennemførte bacheloruddannelse giver adgang til.

Med den foreslåede ændring af erhvervskandidatordningen lægges der desuden op til, at optagelse på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, også fremover vil forudsætte, at den studerende under hele uddannelsesforløbet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil kravet om relevant beskæftigelse dog kun gælde for den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid.

Erhvervskandidatstuderende på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil således også fremover skulle have en dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandidatstudier.

For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point, forventes der dog fastsat et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit, ved bekendtgørelse. Der forventes tilsvarende at kunne fastsættes et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen, såfremt erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges med en kortere varighed i måneder.

Det forudsættes, at den foreslåede mere fleksible erhvervskandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så den varierer mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, eksempelvis inden for en halv- eller helårsnorm, så længe det ovennævnte beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.

Som efter den gældende erhvervskandidatordning vil et almindeligt studiejob heller ikke fremover være tilstrækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse vil ligesom i dag kunne opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i både den private og den offentlige sektor. Det forventes fastsat, at universitetet fortsat vil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herunder at der på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil dokumentation af ansættelsesaftalen ikke skulle ske senest ved studiestart, men senest ved påbegyndelsen af den del af uddannelsesforløbet, der er tilrettelagt på deltid, inden for de nærmere rammer herfor, som universitetet har fastsat. Kravene til sideløbende relevant beskæftigelse vil i øvrigt være de samme som for erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter det foreslåede § 4 b, stk. 1.

Som noget nyt forventes det, at der inden for rammerne af ministerens bemyndigelse i universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, fastsættes et krav om, at den ansættende virksomhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den studerende bringes til ophør.

Det forventes at videreføre de gældende regler om, at erhvervskandidatstuderende vil kunne være iværksættere med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af universitetet vurderes til at være i reelt iværksætterforløb. Alene et CVR-nummer vil heller ikke fremover være tilstrækkeligt. Universitetet vil som hidtil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne om universitetets adgang til at dispensere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde, da det ikke kan udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder minimumstimetallet.

Det forventes i den forbindelse videreført, at dispensation kun vil kunne gives, hvis beskæftigelsen opfylder de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæftigelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således fortsat hensigten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansættelse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigelsen hos arbejdsgiveren, som kan begrunde en dispensation.

Det er endvidere hensigten, at det enkelte universitet som hidtil selv skal kunne fastsætte de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil f.eks. kunne beslutte, at muligheden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.

Det er derudover hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende på en erhvervskandidatuddannelse under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Der lægges i den forbindelse op til, at de studerendes krav på at blive overflyttet til heltidsuddannelsen lige som i dag vil gælde, uanset om årsagen til, at den studerendes beskæftigelse måtte ophøre, skyldes den studerendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på, f.eks. virksomhedens konkurs.

Som noget nyt forventes det fastsat på bekendtgørelsesniveau, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens studieordning, hvilken kandidatuddannelse på heltid på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have krav på at blive overflyttet til.

En erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil bl.a. kunne udbydes som en såkaldt "1+2-erhvervskandidatuddannelse", hvor det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier, og den resterende del (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse over to år. Studerende, som er optaget på en "1+2-erhvervskandidatuddannelse", vil have krav på at blive overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

Det forventes, at universitetets tilrettelæggelse af de studerendes adgang til en kandidatuddannelse på heltid på enten 75 eller 120 ECTS-point vil ske under hensyntagen til omlægningsandelen i den politiske aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Det forventes fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75 ECTS-point. Da det også fremover må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse, er det hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter universitetet på baggrund af en konkret ansøgning fra en studerende vil skulle tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Ligeledes forventes det videreført, at hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende fortsat opfylde betingelserne for at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed ikke vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende vil i så fald have krav på at blive overflyttet til en kandidatuddannelse på heltid så vidt muligt fra førstkommende semesterstart inden for de samme rammer om studerendes tilbagegangsret, der er beskrevet ovenfor.

Der vil som hidtil kunne foreligge særlige hensyn, der kan begrunde, at universitetet giver den studerende udsættelse med at skifte til en heltidsuddannelse fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Denne mulighed forventes videreført, men det skal dog fortsat ikke være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

3.2.2.3. Tilrettelæggelse af nye erhvervskandidatuddannelser

Aftalepartierne lægger med aftalen om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark vægt på, at det med en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning i højere grad skal være op til den enkelte studerende, universitetet og arbejdspladsen (offentlig eller privat), hvor lang en periode uddannelsen strækker sig over, og hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den passer til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse.

Derfor lægges der vægt på mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse. Der lægges op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse med en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Som noget nyt er det hensigten inden for bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, at fastsætte på bekendtgørelsesniveau, at det enkelte universitet selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det foreslås således, at det ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.

Universitetets fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det vil kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er hensigten, at universiteterne skal have de samme muligheder som i dag for at fastsætte interne regler for tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4, stk. 2.

Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt "1+2-erhvervskandidatuddannelse", hvor en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studerende overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæftigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit over to år.

Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen, der skal gennemføres på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.

Ud over ovenstående lægges der op til, at de retlige rammer for de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser skal svare til de gældende regler i forhold til tilrettelæggelse m.v. af erhvervskandidatuddannelse. Dette vil bl.a. indebære, at ministeren som i dag kan fastsætte nærmere regler om erhvervskandidatuddannelser efter de nugældende bemyndigelser i universitetsloven, dvs. generelle regler om uddannelse, herunder titler, eksaminer og censur m.v.

3.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier

3.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, at uddannelsessøgende kan få SU til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Det fremgår videre af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddannelsesaktiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven ikke berettiger til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universiteternes udbud af erhvervskandidatuddannelser, som derved ikke er SU-berettigende.

Det er en grundlæggende betingelse i SU-lovgivningen, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Det følger således af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet. Betingelserne skal være opfyldt under hele uddannelsesforløbet. Dette er baggrunden for, at de nuværende erhvervskandidatuddannelser ikke er SU-berettigende, da de gennemføres på deltid med sideløbende lønnet beskæftigelse.

Uddannelses- og forskningsministeren er i SU-lovens § 5, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at der dog kan gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under 3 måneders varighed og uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet. På den baggrund er der blandt andet fastsat regler i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) om, hvornår enkeltfagsundervisning har et sådant omfang, at det kan berettige til SU, jf. SU-bekendtgørelsens § 22, og i hvilke perioder der kan gives SU til en uddannelse, der indeholder perioder med lønnet praktik, jf. SU-bekendtgørelsens § 18.

3.2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med 3. forligstillæg af 19. december 2024, blev der bl.a. indgået aftale om, at universiteterne skal kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU. Se pkt. 3.2.2 for en uddybende beskrivelse af de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslås på den baggrund, at SU-loven ændres, så det fremgår, at erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt sådan, at den uddannelsessøgende kan gennemføre den første del af uddannelsen på heltid og den resterende del på deltid med sideløbende beskæftigelse, kan godkendes til SU, selv om ikke hele uddannelsen er på heltid.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier efter universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Med bemyndigelsen vil uddannelses- og forskningsministeren kunne fastsætte regler om, i hvilke måneder af den foreslåede uddannelse der kan gives SU, og i hvilke måneder der ikke kan gives SU, herunder om ferieperioder og orlovsperioder berettiger til SU. Anvendelsen af den foreslåede bemyndigelse forudsættes at indebære, at uddannelsessøgende kan modtage SU for den del af den foreslåede erhvervskandidatuddannelse, som gennemføres på heltid.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier skal være af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2 og 3.

Der ændres med den foreslåede ordning ikke på, hvilke uddannelsessøgende, herunder udenlandske statsborgere, der har ret til SU, jf. SU-lovens kapitel 1, ligesom SU til den foreslåede erhvervskandidatuddannelse i øvrigt vil følge SU-lovens regler om tildeling af SU til videregående og privat uddannelse (SU inden for klippekortet) i den del af uddannelsen, der berettiger til SU, jf. SU-lovens kapitel 5. Det betyder blandt andet, at den uddannelsessøgende, der bliver forælder under den SU-berettigende del af erhvervskandidatuddannelsen, kan få ret til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. SU-lovens § 19, stk. 3 og 4, og at den uddannelsessøgende får det laveste fribeløb i måneder, hvor de modtager SU, og det mellemste fribeløb i måneder, når de f.eks. fravælger SU, jf. SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

3.2.4. Højeste fribeløb under sideløbende lønnet beskæftigelse i erhvervskandidatuddannelse

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning. Den endelige tildeling sker efter udgangen af hvert støtteår i forbindelse med indkomstkontrollen. Her sammenholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23 i SU-loven, med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, jf. § 24 i SU-loven.

Overstiger egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte, jf. §§ 22, 22 a og 30 i SU-loven.

Det følger endvidere af SU-lovens § 23, stk. 2 og 3, at egenindkomsten består af enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, der beskattes efter personskatteloven. Heri fradrages kun SU-stipendium, godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag og renter af beløb, der den 31. december 1993 er opsparet på en uddannelsesopsparingskonto og ikke senere hævet.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, som egenindkomsten sammenholdes med, er sammensat af de månedlige fribeløb, der fremgår af SU-lovens § 24, stk. 1-3:

- Det laveste fribeløb på 19.799 kr. (2025-niveau), der gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager SU til videregående eller privat uddannelse (inden for klippekortet).

- Det mellemste fribeløb på 22.517 kr. (2025-niveau), der gælder i de måneder, hvor den uddannelsessøgende har fravalgt SU, har orlov fra uddannelsen, er erklæret studieinaktiv eller har været i lønnet praktik som en del af uddannelse.

- Det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau), der blandt andet gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse eller ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til SU.

3.2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En erhvervskandidatuddannelse efter gældende § 4 b i universitetsloven giver ikke ret til uddannelsesstøtte, jf. § 1, stk. 2, i SU-loven.

En erhvervskandidatuddannelse, der udbydes efter den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er tilrettelagt med både heltids- og deltidsstudier, og vil være en ny type SU-berettigende uddannelse. Gældende ret regulerer derfor ikke, hvilket fribeløb der skal gælde i den del af uddannelsen, der er på deltid med sideløbende lønnet beskæftigelse, og som ikke giver ret til SU. I den del af uddannelsen, der er på heltid, og dermed giver ret til SU, gælder dog det laveste fribeløb i måneder, hvor der udbetales SU, og det mellemste fribeløb, hvis den uddannelsessøgende f.eks. har fravalgt SU eller har orlov fra den del af uddannelsen.

Den uddannelsessøgendes lønindkomst i måneder under den sideløbende lønnede beskæftigelse i den del af uddannelsen, der er på deltid, vil potentielt overstige det mellemste fribeløb. Dette medfører en risiko for, at den uddannelsessøgende kan blive mødt af et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte på grund af for høj indkomst under deltidsstudierne, hvis ikke den uddannelsessøgende fravælger SU i en eller flere måneder af den SU-berettigende del af uddannelsen.

For at minimere denne risiko foreslås det, at det højeste fribeløb skal gælde i måneder med deltidsstudier og med sideløbende lønnet beskæftigelse. Herved forventes den uddannelsessøgendes indkomst at kunne rummes inden for årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, uden at den uddannelsessøgende må fravælge SU under heltidsstudiet.

Med en ændring af SU-lovens § 24, stk. 3, foreslås således, at det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau) skal gælde i de måneder, hvor den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatuddannelse gennemfører uddannelsen med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at det samme fribeløb anvendes i de måneder, hvor den uddannelsessøgende har orlov fra den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid, og hvor den uddannelsessøgende er i sideløbende beskæftigelse. Dette kunne f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende får orlov fra uddannelsen på grund af fødsel eller adoption og har krav på løn under barsel.

De uddannelsessøgendes egenindkomst forudsættes fortsat opgjort efter SU-lovens almindelige bestemmelser herom.

3.3. Justering af rammer for dimensionering af erhvervskandidatuddannelser samt for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

3.3.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universitetet udbyde bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, kandidatuddannelse på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.

Efter § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Dette betegnes ofte som dimensionering.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes en maksimal samlet pladsramme, eller at der kan fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse. Der henvises til Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2820.

Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). Endvidere kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Der henvises til § 4 b, stk. 1 og 2.

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Efter § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Der henvises således i § 19, stk. 2, 1. pkt., til lovens bestemmelser om universitetets udbud af bacheloruddannelse, akademisk overbygningsuddannelse, kandidatuddannelse, erhvervskandidatuddannelse samt deltidsuddannelse.

Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed. Der henvises til § 19, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Der anvendes i dag to former for dimensionering i forhold til universiteterne - den ledighedsbaserede dimensionering, hvor uddannelser med systematiske ledighedsproblemer blandt nyuddannede bliver dimensioneret, og den uddannelsesspecifikke dimensionering, som i dag anvendes til at sætte et loft over autorisationsuddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge og kiropraktor.

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at aftalepartierne er enige om, at der skal indføres sektordimensionering af universiteterne med henblik på at få en bedre balance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Sektordimensioneringen skal understøtte ønsket om en reduktion af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser over de kommende år, som indgår i aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Som det bl.a. fremgår af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg, ønsker partierne, at der ved anvendelsen af sektordimensionering bl.a. tages hensyn til uddannelsernes dimittendledighed, aftagernes efterspørgsel efter arbejdskraft, geografisk uddannelsesbalance, små fag (herunder sprogfag) og tilknyttede forskningsmiljøer samt potentialet for at øge søgningen til de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet mest muligt. Der kan endvidere henvises til 2. forligstillæg af 18. april 2024 om udmøntning af sektordimensionering på universiteterne.

Dimensionering vil i øvrigt kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagelsen på universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab (fordelt på uddannelsernes normering og mellem kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser).

Det er ministeriets vurdering, at det samlede regelsæt i universitetsloven om maksimumsrammer (dimensionering) bør understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering. Mens sektordimensionering og lignende former for dimensionering vurderes at kunne indføres inden for rammerne af lovens § 4, stk. 5, hvorefter ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, så lægges der op til at justere bestemmelserne om dimensionering af erhvervskandidatuddannelser og om tilskudstildeling samt om tilskudsreducering ved optag ud over en fastsat maksimumsramme.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 9, at der i § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, henvises til »erhvervskandidatuddannelser« i stedet for »erhvervskandidatuddannelsen«.

Med den foreslåede ændring vil det følge af § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, at ministeren vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som hidtil vil kunne fastsættes maksimumsrammer for en enkelt erhvervskandidatuddannelse.

Endvidere foreslås det med § 1, nr. 20 og 22, at ændre universitetslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., og stk. 7, således at der i bestemmelserne henvises til "uddannelserne" i stedet for "uddannelsen".

Med den foreslåede ændring vil det følge af § 19, stk. 2, 3. pkt., at tilskuddet til uddannelser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er fastlagt for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af de foreslåede ændringer vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

3.4.1. Gældende ret

Med en ændring af universitetsloven i 2019 fik universiteterne mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på 60 ECTS-point.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, fastsat en række nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den akademiske overbygningsuddannelse, herunder om adgang til og optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse og om tilrettelæggelse af uddannelsen.

Det følger herunder af § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid, at adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid, at formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Endvidere følger det af bestemmelsen, at formålet er at give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 4 b, stk. 6, og § 8, stk. 1, fastsat nærmere regler om den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse i bekendtgørelse om akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 som ændret af bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgik i overvejelserne om at give universiteterne mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse og erhvervsoverbygningsuddannelse, at en kandidatuddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse også fremover skulle være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at der skulle være flere valgmuligheder for de studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.

Med dette lovforslag foreslås det, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point. Disse uddannelsesudbud vurderes også at kunne henvende sig til de personer, som ellers ville have overvejet at søge optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt, at der på længere sigt både udbydes akademiske overbygningsuddannelser med en normering på 60 ECTS-point og kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point, hvor begge uddannelser bygger oven på en bacheloruddannelse.

På denne baggrund foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås at gennemføre dette ved at ophæve de bestemmelser, der blev indført ved lov nr. 511 af 1. maj 2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er med lovforslaget således hensigten, at universiteterne fra og med 1. januar 2027 ikke længere skal optage nye studerende på akademiske overbygningsuddannelser og akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser.

Det er ikke hensigten, at afviklingen af uddannelsen skal have betydning for studerende, der optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 6, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende, der er optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf, anvendelse, således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

3.5.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgørelse nr. 1228 af 9. oktober 2023 (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution opretter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Efter de gældende regler er det RUVU (Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser), der står for at foretage en vurdering af behov og relevans samt sammenhæng i uddannelsessystemet ved en prækvalifikation af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye uddannelser og uddannelsesudbud.

Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse for rettidig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger. RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendtgørelsens bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.

Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af RUVU's vurdering. Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, træffer ministeren på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse. Ministeren kan derudover meddele afslag på godkendelse.

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne skønnes det, at der vil skulle udvikles og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser i perioden 2025-2030. Det vurderes, at et så stort omfang ikke vil kunne håndteres inden for de gældende regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 a i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 8, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.

Der lægges vægt på, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkelte universitet er foretaget en ekstern kvalitetsvurdering med fokus på universitetets løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Proceduren forventes også at omfatte nye engelsksprogede uddannelser og eksisterende dansksprogede uddannelser, der omlægges til engelsk. Øvrige nye universitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling af universiteternes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at uddannelsesinstitutionerne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, jf. lovforslagets § 6, stk. 6, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

3.6.1. Gældende ret

Ifølge § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, kan en person opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. angives uddannelsernes normerede varighed i måneder, jf. ovenfor, mens uddannelsernes normering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er fastlagt i ECTS-point, således f.eks. i universitetsloven, jf. pkt. 3.1.1.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ret til dagpenge på dimittendvilkår således ikke opnås på baggrund af en kandidatuddannelse, der er normeret til mindre end 18 måneder.

En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kan hver for sig danne grundlag for ret til dagpenge på dimittendvilkår, for så vidt de hver især er af mindst 18 måneders varighed. Samlet kan der også være ret til dagpenge på dimittendvilkår, hvis uddannelserne tages i forlængelse af hinanden, og det samlede uddannelsesforløb er af mindst 18 måneders varighed.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af endvidere af lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, dog har ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

Det fremgår yderligere af lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter lovens § 54, herunder hvornår en uddannelse kan anses for at være normeret til mindst 18 måneder.

Det fremgår yderligere af lovens § 41, stk. 7, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af § 41, stk. 1 og 4.

Dette er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen med sine hidtidige rettigheder.

Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Dog fremgår det af lovens § 62 a, stk. 2, 1. pkt., at et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse under visse betingelser. Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse på bl.a. erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark er det bl.a. aftalt, at der skal udbydes nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point) og nye fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Med den nuværende lovgivning om arbejdsløshedsforsikring ville dimittender, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 8, ikke kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen. Det betyder, at de ville være ringere stillet end dimittender, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Dette har ikke været hensigten med reformen, og der lægges derfor op til at ændre reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., så dimittender, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, vil kunne opnå ret til dagpenge på samme vilkår som dimittender, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneders varighed.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at det i økonomien bag aftalen om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark er lagt til grund, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point tilrettelægges over to semestre efterfulgt af en afsluttende opgave, der skrives henover sommeren.

Det foreslås derfor at ændre § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at et medlem, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås samtidig hermed, at lovens § 54, stk. 1, revideres og sprogligt forenkles ved at opdele stk. 1 i tre nye stykker og ved at indsætte en punktopstilling i et nyt stk. 1. Dette har til formål at forenkle de gældende regler om ret til dagpenge på dimittendvilkår, så bestemmelsen bliver mere læsevenlig. Dette har ingen indholdsmæssig betydning, og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til gældende regler.

Der foreslås endvidere enkelte lovtekniske ændringer i § 54, stk. 2, der bliver stk. 4, samt i § 62 a, stk. 2. De foreslåede ændringer har alene til formål at opdatere sprogbrugen og har ingen indholdsmæssig betydning.

3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

3.7.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler forbundet med udstedelse af en studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, er reguleret i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2024 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studieopholdsbekendtgørelsen).

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Der kan ikke gives studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 (med henblik på at deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse), hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændingens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold mv. Dette følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den normerede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse, som udlændingen skal følge, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 6-9. En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende) kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 10.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1, 5 eller 6, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger samtidig af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen (jobsøgningsperioden).

En udlænding med opholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 eller 7, § 2 eller § 5, stk. 1-2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2, 6 eller 17, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 90 timer månedligt og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Dette følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om måneden og fuld tid i månederne juni, juli og august. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal have sammenhæng med den uddannelse, som udlændingen er optaget på.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter bl.a. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen ikke består de nødvendige eksaminer, eller hvis udlændingen er studieinaktiv i en længere periode på grund af sygdom.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, og at dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU-stipendium med udeboendesats i den periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt., at § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen.

Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og § 9 i, stk. 2, nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet, indberetter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter i den forbindelse bl.a. Statens Uddannelsesstøtte (SU) og dagpenge.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke længere er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser, herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie), finder § 26, stk. 1, anvendelse. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse dermed tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26, stk. 1. Dette er i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende som følge af udlændingens forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at søge beskæftigelse efter bl.a. afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, (som ph.d.-studerende) og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-4 eller 17, når hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n til en ægtefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2 eller stk. 3, nr. 2, stk. 4 eller 5, eller § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, stk. 3 og 4 (hovedpersonen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-6 og 17. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2-6 og 17, er pr. 1. januar 2025 fastsat til 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen mener, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), skal have mulighed for at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.

Efter gældende ret kan der kun gives studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, hvis der er tale om et fuldtidsstudie, ligesom udlændingen kun må arbejde i op til 90 timer om måneden og fuld tid i juni, juli og august. Der er derfor ikke i dag mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, som består af studie på deltid og relevant beskæftigelse på gennemsnitligt op til 112,5 timer om måneden og fuldtid i juni, juli og august.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt som et deltidsstudie. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nuværende praksis om meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, er en studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, bl.a. betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2 er det bl.a. en betingelse for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, at udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er således uddannelsesinstitutionen, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold til den erhvervskandidatuddannelse, som den studerende har søgt om optagelse på.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er opfyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlændingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er relevant for uddannelsen. En udlænding, der er iværksætter med relevant selvstændig virksomhed, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne juni, juli og august. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver. Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen ansøge om en ny arbejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde hos pågældende arbejdsgiver i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september), i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Der vil ikke skulle betales gebyr for at indgive ny ansøgning om arbejdstilladelse.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt, at myndighederne fører kontrol med, at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse i Danmark med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, løbende opfylder betingelserne. Det har bl.a. til formål at modvirke misbrug af ordningen, f.eks. at en udlænding reelt kun ønsker at anvende opholdet til at arbejde i Danmark.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil derfor som led i kontrolindsatsen på studieområdet kontrollere, om den studerende arbejder i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i arbejdstilladelsen, dvs. om det sideløbende arbejde har haft et større timeomfang end tilladt, og om det udføres hos den arbejdsgiver, som tilladelsen er stedfæstet til. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolindsats på området vil primært blive gennemført på baggrund af registersamkøring, hvor oplysninger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister og indkomstregistret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 10. Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 60, stk. 1, følger, at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter udlændingeloven, straffes med bøde eller under skærpede omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder. Desuden vil en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse, kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, jf. således udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det foreslås også, at opholdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen er studieaktiv, herunder i relevant beskæftigelse. Der henvises også til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 d.

Det foreslås endvidere, at formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, stk. 1, i relevant omfang skal finde anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark, jf. herved nærmere i pkt. 3.7.1 om gældende ret.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet, jf. herved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selvforsørgelseskravet. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. Dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser en ansættelseskontrakt med en månedlig indtægt, der svarer til den månedlige sats for SU-stipendium til udeboende i videregående uddannelse.

Det foreslås herudover, at hvis den erhvervskandidatstuderende modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil kommunen og Udbetaling Danmark indberette dette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. herved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Det svarer ligeledes til, hvad der i dag gælder for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse.

Hvis en udlænding ikke længere opfylder betingelserne for vedkommendes opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke længere er studieaktiv, herunder ikke længere er i relevant beskæftigelse, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og/eller nr. 3. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Er udlændingen blevet overflyttet til en kandidatuddannelse på heltid af uddannelsesinstitutionen, kan udlændingen søge om studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at ordningen skal indrettes på en måde, som sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark, efter at de har afsluttet deres uddannelse her i landet.

Det foreslås derfor, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en erhvervsakademiuddannelse eller en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Jobsøgningsopholdets længde på 6 måneder skal bl.a. ses i lyset af, at udlændingen allerede har en tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af det sideløbende arbejde. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 17. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås samtidig, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har afsluttet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Det svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Tilladelsen giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for at have en indtægt under jobsøgningsforløbet. Arbejdstilladelsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie. Der vil skulle betales et gebyr på 805 kr. (2025-niveau) for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. således udlændingelovens § 9 h, stk. 13. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.

Ligeledes foreslås det, at udenlandske erhvervskandidatstuderende skal omfattes af de samme regler om adgang til opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer som øvrige udenlandske studerende, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse. På den baggrund foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Medfølgende familie omfatter ægtefælle, registreret partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuelt medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske studerende, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, herunder om varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er hensigten, at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal meddeles for en periode, der svarer til den normerede længde af den uddannelse, som udlændingen er optaget på. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis udlændingen er forsinket i sin uddannelse, men fortsat er studieaktiv, forudsat at forsinkelsen maksimalt udgør 1 år ud over den normerede studietid for uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på at følge en videregående uddannelse. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for andre udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studie, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5.

Pr. 1. januar 2025 udgør gebyret for at indgive ansøgning om en studieopholdstilladelse og forlængelse af studieopholdstilladelse 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og arbejdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

For indgivelse af klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr på 995 kr. (2025-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvidere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, hvis det følger af EU-reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udmønter dele af aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Med aftalen lægges der op til, at der i det nye kandidatlandskab samlet kan optages studerende på de nye typer af kandidatuddannelser - kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og erhvervskandidatuddannelser, herunder fleksible erhvervskandidatuddannelser, "1+2-erhvervskandidatuddannelser" og øvrige kombinationsuddannelser - på hhv. 20 pct. (2028), 25 pct. (2030) og 30 pct. (2032) af uddannelsespladserne baseret på den forventede tilgang på kandidatuddannelserne i perioden (2018-2022). Med 3. forligstillæg af 19. december 2024 gives der en økonomisk ramme til, at "1+2-erhvervskandidatuddannelser" på 120 ECTS-point kan udgøre 5 pct. af kandidatuddannelsespladserne fra 2028. Såfremt tilgangen til "1+2- erhvervskandidatuddannelser" på 5 pct. ikke realiseres, vil der i stedet kunne oprettes et tilsvarende antal pladser som ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Dermed vil uddannelsespladserne på ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS-point kunne udgøre op til 85 pct. fra 2028, 80 pct. fra 2030 og 75 pct. fra 2032. Reformøkonomien er baseret herpå.

Dette ventes at medføre statslige mindreudgifter på 0,2 mia. kr. (2025-pl) i 2030, mens det i 2075 ventes at medføre statslige mindreudgifter på omkring 0,4 mia. kr. (2025-pl).

I forlængelse af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, tillægsaftaler samt Kandidatudvalgets arbejde ventes universiteterne - inden for de rammer, som følger af dette lovforslag - at skulle udvikle og udbyde et stort antal nye kandidatuddannelser og tilpasse eksisterende universitetsuddannelser, hvilket forventes at have negative implementeringsmæssige konsekvenser for universiteterne.

Der er med aftalen afsat midler til et kvalitetsløft af bacheloruddannelser, som fremover vil uddanne til nye kandidatuddannelser, samt 30-40 mio. kr. (2025-pl) årligt i årene 2025 til 2027 til at udvikle og implementere de nye kandidatuddannelser. Herudover afsættes ca. 25 mio. kr. (2025-pl) til styrket vejledningsindsats i 2027-2028 faldende til ca. 10 mio. kr. fra 2029 og frem samt 20 mio. kr. (2025-pl) i perioden 2028-2032 faldende til 10 mio. kr. (2025-pl) årligt fra 2033 og frem til udvikling og drift af tværgående optagelse til kandidatuddannelserne. Disse midler ventes udmøntet via finansloven.

Dimensionering vil kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagelsen på universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab. Som nævnt i dette lovforslags pkt. 3.3. lægges der med aftalen op til sektordimensionering af universiteterne, hvilket skal understøtte ønsket om en reduktion af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser over de kommende år.

Lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling af opholds- og arbejdstilladelser til erhvervskandidatstuderende samt eventuel medfølgende familie i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, svarende til 0,2 mio. kr. i 2025, 0,5 mio. kr. i 2026, 0,8 mio. kr. i 2027, 1,1 mio. kr. 2028 stigende til 2,1 mio. kr. i 2032, når ordningen er fuldt indfaset. Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.

Endvidere vurderes lovforslaget at medføre merudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration til øget sagsbehandling som følge af udstedelse af nye opholdskort, såfremt udenlandske studerende fra tredjelande skifter arbejdsgiver undervejs i uddannelsen. Der afsættes 0,1 mio. kr. i 2026 og 2027, 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2028-2030 og 0,3 mio. kr. årligt fra 2031 og fremover til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Midlerne udmøntes via finansloven.

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som kan håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har inden miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. august 2024 til den 13. september 2024 (28 dage) og en mindre del af lovforslaget fra den 31. januar 2025 til den 14. februar 2025 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Amnesty International, Arkitektskolen Aarhus, ASE, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, CFU, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (Dansk Blindesamfund), Danske HF & VUC, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Djøf, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkeskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, HK/Stat, GLS-A, Gymnasieskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, International Community, Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i København, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Københavns Byret, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Ledernes Hovedorganisation, Lif, Maritime uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut i Grønland, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, PROSA - Forbundet af it-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk forening, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors, SOS Racisme, SMVdanmark, Studievalg Danmark, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren. Der henvises til universitetslovens § 1.

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point og 3) kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens § 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse, 2) anden efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, jf. nedenfor, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, skal kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).

Det foreslås, at i § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 4

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akademiske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode, og at der derefter ikke vil kunne optages nye studerende på akademisk overbygningsuddannelse.

Det foreslås med dette lovforslags § 6, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anvendelse for studerende, der før den 1. januar 2027 optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse, således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 6, stk. 3, jf. nedenfor.

Til nr. 5

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. universitetslovens § 4, stk. 3.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, efter »Kandidatuddannelse på« at indsætte »75 eller«.

Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er normeret til 75 ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120 ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf. pkt. 3.1.1.

Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, adgangskrav, retskrav på optagelse, modulopbygning samt afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Disse bekendtgørelser forventes at være bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point - i lighed med den nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point - vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandidatuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidatuddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende betegnelsen "cand. " (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punkter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der efter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nærmere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne kan udbyde, herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til »stk. 1, nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, udgår », akademisk overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Således indebærer det foreslåede, at universiteterne derefter ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan universitetet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af kandidatuddannelse på 120 ECTS-point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godkendelse efter § 4 b, stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 4 b, stk. 1 og 2.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, vil universiteterne få ret til at udbyde en kandidatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver stk. 1, nr. 2, følger det af dette lovforslags § 1, nr. 5, at universiteterne tillige skal kunne udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil det foreslåede indebære, at universiteterne vil kunne udbyde allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS-point som erhvervskandidatuddannelser.

Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannelsesinstitutionen uden forudgående prækvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes dog, at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

Med det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 2, vil universiteterne som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på heltid.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, vil udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke længere kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der i medfør af ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11, vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at den enkelte uddannelsesinstitution selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det vil således ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.

Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddannelsen skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det forventes at kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er derudover hensigten, at det vil blive fastsat, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse som hidtil under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Det forventes fastsat, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens studieordning, hvilken kandidatuddannelse på heltid på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have krav på at blive overflyttet til.

Det forventes desuden fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point inden for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidatuddannelsen på 75 ECTS-point.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 2, kan en erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 1, udbydes sådan, at den studerende gennemfører op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter gennemfører den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres som heltidsstudier. Efter universitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesforløbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannelsen gennemføres som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for udbud af en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4 b, stk. 2.

Der vil bl.a. være mulighed for at udbyde en såkaldt "1+2-erhvervskandidatuddannelse", hvor en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point kan udbydes sådan, at det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studerende overgå til deltidsstudier (svarende til 60 ECTS-point), der kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæftigelseskrav på mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit over to år.

Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinationsmuligheder for udbud af erhvervskandidatuddannelse på henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-point gennemføres som heltidsstudier med adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannelsen som deltidsstudier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på baggrund af varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen tilrettelægges på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11.

Studerende, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point udbudt som en kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil have krav på at blive overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de f.eks. mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

For en nærmere beskrivelse af den forventede udmøntning af den foreslåede nye erhvervskandidatordning henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »erhvervskandidatuddannelsen« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« udgår.

Første led af det foreslåede indebærer, at ministeren vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelser, dvs. sådan at der kan fastlægges maksimumsrammer også for en flerhed af erhvervskandidatuddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at der som hidtil kan fastsættes maksimumsrammer for en enkelt erhvervskandidatuddannelse.

Andet led af det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at ministeren derefter kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Herudover henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 22, om fastsættelse af tilskuddenes størrelse og om reducering af tilskud ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, kan universitetet hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i § 4 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at universitetet hos told- og skatteforvaltningen kan indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

I § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, foreslås det at ændre »erhvervskandidatuddannelse« til »erhvervskandidatuddannelser«, og at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og »kriterier for godkendelse samt« udgår.

Det vil herefter følge af bestemmelsen, at ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelser, herunder om udbud og særlige vilkår for studerende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det bl.a. foreslås at ophæve § 4 b, stk. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) vil ophøre efter en overgangsperiode.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, hvorefter et universitets udbud af erhvervskandidatuddannelse ikke længere vil kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil på denne baggrund ikke længere være behov for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og om kriterier for godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse eller en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 b, stk. 5, fastsættes nærmere regler ved bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter § 4 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, herunder bl.a. om adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og om tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bemærkningerne til § 1, nr. 8, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 12

Universitetslovens § 5 omhandler universiteternes udbud af deltidsuddannelse.

Efter § 5, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 5 stk. 1, nr. 3, udgår »akademisk overbygnings- eller«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, den akademiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke længere vil kunne tildele den akademiske overbygningsgrad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 14

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke længere vil kunne fastsættes regler om universiteternes pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte akademiske overbygningsuddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastsætter ministeren regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår »akademisk overbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det foreslås, at i § 8, stk. 6, ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at i § 8, stk. 7, udgår », akademiske overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at der derefter ikke vil kunne fastsættes regler om, at akademiske overbygningsstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 18

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn, og efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave.

Som en konsekvens heraf foreslås det i § 18, stk. 5, 2. pkt., efter »kandidatspecialet« at indsætte »og den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.

Det indebærer, at der i bestemmelsen vil blive henvist til både kandidatspecialet, der er den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, og til den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre studielederens godkendelseskompetence eller de opgaver, der knytter sig hertil, men er alene en konsekvens af, at titlen for den afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point forventes at ville adskille sig fra titlen kandidatspeciale, der fremgår af den nugældende bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 19

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universiteternes opgaver m.v., og efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 20

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Med det foreslåede vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannelser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er fastlagt for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudstildeling. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.

I § 19, stk. 2, 3. pkt., foreslås det at ændre »§ 4 b, stk. 4« til »§ 4 b, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at indsætte nye bestemmelser som stk. 1 og 2. § 4 b, stk. 4, vil herefter blive § 4 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1, og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af tilskud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Det foreslås, at i § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til »uddannelserne«.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudsreducering ved optag ud over en fastsat maksimumsramme. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimumsramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget justeringer i bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Universitetslovens § 26 omhandler deltagerbetaling til uddannelse, og efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Det foreslås, at i § 26, stk. 2, udgår »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Det foreslåede indebærer, at universitetet derefter ikke vil skulle opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Det foreslås, at der efter § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 18 a, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for prækvalifikation og godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Øvrige nye universitetsuddannelser vil således som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsesprocedure.

Det forventes, at det vil blive fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal behandle universiteternes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at universiteterne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har opnået en positiv institutionsakkreditering. Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnår personer ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes en ny formulering af bestemmelsen.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, der har gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, vil kunne opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Forslaget betyder, at en dimittend, der har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54, og som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen 1 måned efter, at uddannelsen er færdig. Det betyder, at den første måned efter uddannelsens afslutning er en karensperiode, hvor medlemmet ikke vil have ret til dagpenge. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Der er tale om en erhvervsmæssig uddannelse, hvis uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Dette omfatter også videregående uddannelser, herunder bacheloruddannelser og kandidatuddannelser samlet eller hver for sig.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 5, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Forslaget omfatter kun dimittender fra kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Forslaget ændrer ikke ved, at der forsat kun vil kunne opnås ret til dagpenge på baggrund af andre uddannelser - herunder bachelorgrader - hvis uddannelsen i øvrigt er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Forslaget betyder yderligere, at det ikke længere vil fremgå af loven, at der kan opnås ret til dagpenge på baggrund af uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, da lov om en erhvervsgrunduddannelse er ophævet pr. 1. august 2019 og derfor ikke er relevant.

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det følger af lovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at en person kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter afslutning af sin uddannelses afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen med sine hidtidige rettigheder.

Der foreslås en ny formulering i lovens § 54, stk. 2, så det fremgår, at det vil være en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning vil have modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.

Det betyder, at det fortsat vil være en betingelse for at kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en uddannelse - herunder forslaget til § 54, stk. 1, nr. 5, om kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser normeret til mindst 12 måneder - at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget ansøgning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen. Ved statusskift forstås, at et medlem giver a-kassen besked om, at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har valgt at blive nyoptaget i a-kassen som dimittend og dermed vil modtage dagpenge som dimittend i tilfælde af ledighed, fremfor at blive overført med hidtidige rettigheder.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 1, tidligst vil kunne anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 2. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 5, tidligst vil kunne anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 12 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget vil betyde, at reglerne for, hvor hurtigt der vil kunne opnås ret til dagpenge efter at have gennemført en af de nye kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser efter lovforslaget, vil svare til de gældende regler for erhvervsmæssige uddannelser normeret til mindst 18 måneders varighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter § 54, stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog § 54, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« ændres til »danskuddannelsesloven«, og at »stk. 3« ændres til »stk. 5«.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive ændret, så der henvises til populærtitlen.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 5, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Efter lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., har medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i § 54, stk. 2, ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 4, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Efter lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., efter »normeret til« indsættes »henholdsvis mindst 12 måneder eller« og at i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge efter lovens § 54 på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneder herunder, hvornår en uddannelse vil kunne anses for at være gennemført og normeret til mindst 12 måneder og om, hvornår en uddannelse vil kunne anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler svarende til de gældende regler om erhvervsuddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed herunder om hvornår, uddannelsen kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder.

Forslaget vil ikke ændre ved beskæftigelsesministerens mulighed for i øvrigt at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af lovens § 54.

Forslaget betyder videre, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 4 som en konsekvens af, at lovforslagets § 3, nr. 1, betyder, at lovens § 54, stk. 2-4, vil blive til stk. 4-6. Dette medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

I lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., henvises til lov om universiteter.

Det foreslås, at i § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om universiteter« til »universitetsloven«.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om universiteter ændres, så der henvises til populærtitlen. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4, nr. 3, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere eller 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

I § 4 c, stk. 4, nr. 3, foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3.

Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., giver blandt andet udlændinge, som har afsluttet visser typer af uddannelser i Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud, adgang til efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse.

I § 9 a, stk. 11, 4. pkt., foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (autorisationsophold for læger, tandlæger og sygeplejersker), stk. 4 (autorisationsophold for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning), stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).

I § 9 h, stk. 1, nr. 5, foreslås det at ændre »stk. 2-6 og 17« til »stk. 2-7 og 18«.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2. (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-6 og 17, er pr. 1. januar 2025 fastsat til 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse med henblik på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er i øvrigt en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-niveau).

Det foreslås at ændre »9 i, stk. 7-9« til »9 i, stk. 8-10« i § 9 h, stk. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter 9 i, stk. 7-9, bliver § 9 i, stk. 8-10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 17, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750 kr. (svarende til 805 kr. i 2025-niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18« i § 9 h, stk. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations gældende praksis om meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, bl.a. betinget af, at der er tale om et fuldtidsstudie.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 i, stk. 3, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt som deltidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger forudsætter adgang til en erhvervskandidatuddannelse, at udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Det er uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er uddannelsesinstitutionerne, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold til den erhvervskandidatuddannelse, som den udenlandske studerende har søgt om optagelse på.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på gennemførelse af en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal dokumentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er opfyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlændingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.

Det foreslås, at formodningsreglen i studieopholdsbekendtgørelsens § 9 skal finde anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændingens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold m.v. Studieopholdsbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det omfang arbejdet er relevant for uddannelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler i studieopholdsbekendtgørelsens § 16 om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne juni, juli og august. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver.

Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen sende en ny ansøgning om arbejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde hos pågældende arbejdsgiver i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september), i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7

Reglerne om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 6.

I § 9 i, stk. 6, der bliver stk. 7, foreslås det at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.

Til nr. 8

Reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i med henblik på uddannelse, er fastsat i udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Det følger bl.a. af § 9 i, stk. 7, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelse kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold.

Det foreslås i § 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 8, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Til nr. 9

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsesskift eller efter uddannelsestilknytningsordningen er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 8.

I § 9 i, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 5 og 6« til »stk. 6 og 7«, i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., at ændre »stk. 5, 1. pkt.« til »stk. 6, 1. pkt.«, i stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., at ændre »stk. 5, 2. pkt.« til »stk. 6, 2. pkt.«, i stk. 8, 4. pkt., der bliver stk. 9, 4. pkt., og to steder i stk. 8, 5. pkt., der bliver stk. 9, 5. pkt., at ændre »stk. 5« til »stk. 6«, og i stk. 8, 6. pkt., der bliver stk. 9, 6. pkt., at ændre »stk. 6« til »stk. 7«, og at ændre »stk. 5 eller 6« til »stk. 6 eller 7«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk. 6.

Til nr. 10

Reglerne om indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i er reguleret i § 9 i, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) og stk. 6 (uddannelsesskift) skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingens § 9 i, stk. 7, 1. pkt.

Det foreslås i § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at ændre »stk. 1-6 til »stk. 1-7« og »stk. 7, 1. pkt.« til »stk. 8, 1. pkt.«, og i stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., at ændre »Stk. 7, 2. pkt.« til »Stk. 8, 2. pkt.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, at udlændingen har lovligt ophold.

Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal indgive ansøgning om forlængelse, førend opholdstilladelsen udløber, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 8, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 9, bliver § 9 i, stk. 10.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Det foreslås i § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 11, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk. 4.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske og opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson, skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det foreslås i § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., at ændre »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 11. Hermed vil en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, blive betinget af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.

Med forslaget præciseres det således i udlændingeloven, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Forslaget indebærer ikke en materiel ændring. Det bemærkes, at det af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, endvidere fremgår, at opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til starthjælpssatsen i 2012.

Det foreslåede skal endelig ses i sammenhæng med udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, hvorefter kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studie) eller § 9 i, stk. 2, nr. 2 (ulønnede ph.d.-studerende), modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Der henvises til de foreslåede ændringer af § 44 e, stk. 1 og 2, og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 28.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 (med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) er betinget af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.

Det foreslås to steder i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 13, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk. 4.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-6, herunder at opholdstilladelse efter stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner) ikke kan forlænges medmindre særlige omstændigheder taler herfor og om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.

I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 14, foreslås det at ændre »stk. 1-6« til »stk. 1-7« og »stk. 4« til »stk. 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Der henvises til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 4, bliver § 9 i, stk. 5.

Til nr. 15

Udlændingelovens § 9 i, stk. 14, regulerer, hvornår Danmarks Evalueringsinstitut til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, afgiver en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af en række typer af uddannelser, der er oplistet i bestemmelsen.

I § 9 i, stk. 14, der bliver stk. 15, foreslås det at ændre »stk. 13« til »stk. 14«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 13, bliver § 9 i, stk. 14.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 15, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter udlændingelovens § 9 i, stk. 14, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.

I § 9 i, stk. 15, der bliver stk. 16, foreslås det at ændre »stk. 14« til »stk. 15«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 14, bliver § 9 i, stk. 15. Det bemærkes, at "Ministeren for børn, undervisning og ligestilling" i forbindelse med udstedelse af den næste bekendtgørelse af udlændingeloven vil blive ændret til "Børne- og undervisningsministeren".

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) eller 17 (opholdstilladelse med henblik på jobsøgningsophold), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 17.

I § 9 i, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1, 2 eller 17« til »stk. 1-3 eller 18«, og to steder at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 16, stk. 1.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som efter afslutning af en dansk erhvervskandidatuddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 17.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14 (på baggrund af beskæftigelse), må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.

I § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1« til »stk. 1 og 3«.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, og som har afsluttet en dansk erhvervskandidatuddannelse, samt indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Det svarer til, hvad der i dag gælder for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller stk. 6 (uddannelsesskift) samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) eller 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner).

I § 9 i, stk. 17, foreslås det at ændre »stk. 1, 2, 5 eller 6« til »stk. 1-3, 6 eller 7 og »stk. 3 eller 4« til »stk. 4 eller 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås endvidere, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har afsluttet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden begrænsning. Det svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Tilladelsen giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for at have en indtægt under jobsøgningsforløbet.

Arbejdstilladelsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver, og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie. Der vil skulle betales et gebyr på 805 kr. (2025-niveau) for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. således udlændingelovens § 9 h, stk. 13.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 3 eller 4, bliver § 9 i, stk. 4 eller 5.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

I § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, foreslås det at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 20

Udlændingelovens § 9 m, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager. Udlændingelovens § 9 m, stk. 6, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

I § 9 m, stk. 6, foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske), stk. 4 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som særlig efterspurgt sundhedsperson) eller stk. 17 (udlænding på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i § 9 n, stk. 1, at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 22

Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Udlændingelovens § 9 n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

I § 9 n, stk. 4, foreslås det to steder at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18« og at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »9 i, stk. 18«.

Forslaget medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 n, stk. 4. Hermed vil en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i stk. 3, som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Der vil, som det gælder i dag, ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover vil der kunne ske forlængelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 17, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvorefter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil indebære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 11, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 11« til »§ 9 i, stk. 12« i § 19, stk. 1, nr. 11.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 11, bliver § 9 i, stk. 12.

Til nr. 24

Reglerne om inddragelse af opholdstilladelser fremgår af udlændingelovens §§ 19-19 b.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7« i § 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5 og 6 og 17, bliver § 9 i, stk. 6 og 7 og 18.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 7 (udenlandske studerende) eller 8 (uddannelsestilknytningsordning og uddannelsesskift).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til »§ 9 i, stk. 8 eller 9« i § 33 a, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens § 9 i, stk. 9 (udenlandske studerende).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 9« til »§ 9 i, stk. 10« i § 33 b, stk. 1, nr. 4.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i.

Til nr. 27

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende), 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller 6 (uddannelsesskift), med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

I § 44 d foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 1-3, 6 eller 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv.

Det bemærkes samtidig, at der med lovforslaget vil blive fastsat et krav om, at den ansættende virksomhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den studerende bringes til ophør. Der henvises således til pkt. 3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer således, at hvis en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, ikke er studieaktiv, herunder er i relevant beskæftigelse, vil uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder, at hvis uddannelsesinstitutionen modtager besked fra den ansættende virksomhed om, at en erhvervskandidatstuderende (tredjelandsstatsborger) ikke længere er ansat, og på den baggrund ikke længere er studieaktiv i relation til den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, vil uddannelsesinstitutionen skulle give besked herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder også, at uddannelsesinstitutionen vil skulle give besked til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, overflyttes til en heltidsuddannelse, eksempelvis fordi uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den studerende ikke længere opfylder kravet om at være i relevant sideløbende beskæftigelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen, jf. herved § 14, stk. 2, i erhvervskandidatbekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som følge af forslaget om at udvide anvendelsesområdet for udlændingelovens § 44 d orientere den pågældende uddannelsesinstitution, når en udlænding meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, vil blive betinget af, at ansøgeren giver samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver oplysninger om meddelelse af opholdstilladelse til uddannelsesinstitutionen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 28

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1, at kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen under opholdet her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 2, at Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det foreslås i § 44 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, at ændre »eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2« til », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« at indsætte »eller § 9 i, stk. 4 eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås at ændre udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., hvorved en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, vil blive betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvorved det præciseres, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., og § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Med forslaget vil hhv. kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skulle indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der bliver meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, eller som er meddelt opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., eller § 9 i, stk. 4, 1. pkt., modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddannelsesaktiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, ikke berettiger til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universiteternes udbud af erhvervskandidatuddannelser, som derved ikke er SU-berettigende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i SU-lovens § 1, stk. 2, ændres »§§ 4 b og 5« til »§ 4 b, stk. 1, og § 5«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter uddannelsesaktiviteter (erhvervskandidatuddannelser på deltid) efter den nuværende § 4 b, stk. 1, i universitetsloven, fortsat ikke vil berettige til SU, mens de foreslåede nye fleksible erhvervskandidatuddannelser efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der indeholder både heltidsundervisning og deltidsundervisning, ikke nævnes i bestemmelsen, hvorfor SU til disse uddannelser dermed ikke udelukkes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, at en uddannelse for at give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsundervisning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 1, efter »heltidsundervisning,« indsættes »jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 4,«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil medføre, at erhvervskandidatuddannelsen, der er udbudt efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, vil kunne godkendes til SU uanset, at uddannelsen kun udbydes delvist på heltid.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier fortsat skal være af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse for at give ret til SU skal være tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Det fremgår af SU-lovens § 5, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at der uanset bestemmelsen i SU-lovens § 5, stk. 1, kan gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under 3 måneders varighed og uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 5, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorefter det vil fremgå, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives uddannelsesstøtte til erhvervskandidatuddannelse, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Den foreslåede ændring af SU-lovens § 5, stk. 2, vil medføre, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til erhvervskandidatuddannelse, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, vil desuden medføre, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, i hvilke måneder af erhvervskandidatuddannelsen, der er udbudt efter universitetsloven § 4 b, stk. 2, der kan gives SU, og i hvilke måneder, der ikke kan gives SU, herunder om ferieperioder og orlovsperioder berettiger til SU. Anvendelsen af den foreslåede udvidelse af uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse forudsættes at indebære, at uddannelsessøgende vil kunne modtage SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der skal gennemføres som heltidsstudier.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier skal være af minimum 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

SU-lovens § 24, stk. 2, fastsætter det mellemste månedlige fribeløb, og i hvilke situationer det anvendes, mens SU-lovens § 24, stk. 3, fastsætter det højeste fribeløb efter SU-loven, og hvornår det finder anvendelse.

Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 2 og 3, at »stk. 3, nr. 6« ændres til »stk. 3, nr. 7«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens § 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9 bliver nr. 6-10.

Til nr. 5

SU-lovens § 24, stk. 2, fastsætter det mellemste månedlige fribeløb, og i hvilke situationer det anvendes, mens SU-lovens § 24, stk. 3, fastsætter det højeste fribeløb efter SU-loven, og hvornår det finder anvendelse.

Det foreslås i SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 4, at »stk. 3, nr. 4 og 6« ændres til »stk. 3, nr. 4 og 7«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 5 i SU-lovens § 24, stk. 3, og hvormed de gældende § 24, stk. 3, nr. 5-9, bliver til nr. 6-10.

Til nr. 6

Det fremgår af SU-lovens § 24, stk. 3, at det højeste fribeløb (43.340 kr. i 2025-niveau) gælder for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende bl.a. er uden for uddannelse eller ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik, der ikke giver ret til SU.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-lovens § 24, stk. 3, indsættes et nyt nr. 5, hvorefter det højeste fribeløb vil udgøre 43.340 (2025-niveau) for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at det højeste fribeløb anvendes for hver måned i støtteåret eller uddannelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 4.

Den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, vil medføre, at uddannelsessøgende på erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 2, i universitetsloven vil have det højeste fribeløb i måneder, hvor de gennemfører uddannelsen med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse samt i eventuelle perioder med orlov fra denne del af uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 5 træder i kraft den 1. juli 2028.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, ikke finder anvendelse for studerende, der optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at studerende, der optages på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027, vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Det foreslås i stk. 6, at § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Til § 7

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt., der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelses 2. og 3. pkt. betyder, at lovens § 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i § 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og SU-loven, der foreslås ændret med den foreslåede lovs §§ 1-3 og 5, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer i lovens §§ 1-3 og 5 vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov