Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 15. Socialistisk Folkepartis, Enhedlistens og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-14 og 16.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, KF, M og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, ALT, EL og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL stemmer for lovforslaget, da det indebærer en nødvendig undtagelse fra arbejdspligten for internationalt adopterede. Det er en væsentlig rettelse, der anerkender den urimelige behandling, som denne gruppe hidtil har været udsat for.

EL finder det imidlertid problematisk, at arbejdspligten som princip opretholdes. Ordningen er udtryk for en rigid og generaliserende tilgang, hvor systemets krav prioriteres over hensynet til den enkelte borgers livssituation, helbred og arbejdsevne. Der ses i praksis alvorlige konsekvenser for mennesker med fysiske eller psykiske lidelser, som risikerer forværring af deres tilstand ved deltagelse i nytteaktivering.

EL stemmer for alle ændringsforslag, der er stillet, da de sigter mod at undtage flere fra arbejdspligten.

Det er godt, at flere bliver undtaget fra arbejdspligten, men lovforslaget illustrerer samtidig behovet for en grundlæggende ændring af beskæftigelsessystemet, så det i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 1 udgår.

[Nummeret udgår, idet det materielle indhold indgår i forslaget til et nyt § 11, stk. 12, jf. ændringsforslag nr. 2, nr. 05]

2) Efter nr. 1 indsættes:

»01. I § 11, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »resultat«: », jf. dog stk. 11 og 12«.

02. § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves.

03. I § 11, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »måneder«: », jf. dog stk. 11 og 12«.

04. § 11, stk. 8, 3. pkt., ophæves.

05. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nye stykker:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet regnes ikke som ophold uden for riget efter stk. 3 og 8:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.

2) Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, der er

a) udsendt af Danmark, Grønland eller Færøerne,

b) sekunderet til EU og internationale organisationer eller

c) ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

3) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.

Stk. 12. Følgende personer ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år:

1) Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget.

2) Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 13.«

[Yderligere undtagelser til opholds- og beskæftigelseskravene og konsekvensændringer heraf]

Af et mindretal (SF, EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT):

3) Efter nr. 1 indsættes:

»06. I § 11, stk. 10, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder endvidere ikke for syge og sårbare med lav eller ingen arbejdsevne.««

[Syge og sårbare med lav eller ingen arbejdsevne undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

4) Efter nr. 1 indsættes:

»07. I § 11, stk. 10, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder endvidere ikke for personer med invaliderende handicap, væsentlig funktionsnedsættelse eller særlige behov, som umuliggør arbejde.««

[Personer med invaliderende handicap, væsentlig funktionsnedsættelse eller særlige behov, som umuliggør arbejde, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

5) Efter nr. 1 indsættes:

»08. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende personer ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år:

1) Personer, der er medlem af det danske mindretal i Sydslesvig.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[Medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

6) Efter nr. 1 indsættes:

»09. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet for en dansk ngo.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[Personer, som har arbejdet for en dansk ngo i udlandet, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

7) Efter nr. 1 indsættes:

»010. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor børn under 18 år har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet, hvor en af forældrene har arbejdet for en dansk ngo.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, der som mindreårig haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under en forælders samtidige arbejde for en dansk ngo i udlandet, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

8) Efter nr. 1 indsættes:

»011. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet i udlandet som en del af sin ansættelse for en privat dansk virksomhed.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[Personer, der har arbejdet i udlandet som en del af deres ansættelse for en privat dansk virksomhed, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

9) Efter nr. 1 indsættes:

»012. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor børn under 18 år har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet, hvor en eller begge forældre som en del af deres ansættelse har arbejdet for en privat dansk virksomhed.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, der som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under en eller begge forældres samtidige arbejde for en privat dansk virksomhed, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

10) Efter nr. 1 indsættes:

»013. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet eller studeret i udlandet som en del af ansættelsen eller studiet ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[Personer, som har arbejdet eller studeret i udlandet som en del af ansættelse eller studie ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

11) Efter nr. 1 indsættes:

»014. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold sammen med en eller begge forældres under forældrenes samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse eller studie ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, der som mindreårig haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under en eller begge forælders samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse eller studie ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

12) Efter nr. 1 indsættes:

»015. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet i udlandet som en del af sin ansættelse ved en dansk offentlig myndighed eller institution.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, som har arbejdet i udlandet som en del af sin ansættelse ved en dansk offentlig myndighed eller institution, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

13) Efter nr. 1 indsættes:

»016. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse ved en dansk offentlig myndighed eller institution.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, der som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under en eller begge forældres samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse ved en dansk offentlig myndighed eller institution, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

14) Efter nr. 1 indsættes:

»017. I § 11 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11. Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har haft ophold i udlandet som mindreårig sammen med en eller begge forældre, når en af forældrene er danske, og hvor personen er indrejst i riget som mindreårig.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.«

[En person, som har haft ophold i udlandet som mindreårig sammen med en eller begge danske forældre, og som er indrejst i riget som mindreårig, undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

15) Efter nr. 1 indsættes:

»018. § 86, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen yder et reduceret fritidstillæg svarende til en fjerdedel af beløbet efter stk. 2 pr. måned pr. barn til personer,

1) som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger,

2) som forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller

3) hvor kommunen vurderer, at det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen har ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.««

[Sikring af, at personer, der modtager forhøjet sats og er reelt enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillæg med en fjerdedel]

Ny paragraf

Af et mindretal (SF, EL og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT):

16) Efter § 1 indsættes:

Ȥ 01

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1654 af 30. december 2024 og senest ved § 12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 105 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Ukraine,«: »eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.«

[Personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, udgår.

Ændringsforslaget er en følge af, at det materielle indhold af den i lovforslaget foreslåede regel indgår i forslaget til et nyt stk. 12, nr. 1, i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. ændringsforslag nr. 2, nr. 05.

Med forslaget til et nyt stk. 12 samles de forhold, der - i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik - skal føre til ligestilling mellem personer, der er født her i riget, og personer, der er adopteret fra udlandet, personer født i udlandet på grundlag af en surrogataftale og personer født i udlandet under kortvarige ophold m.v.

Dermed fremgår ligestillingen af internationalt adopterede ikke længere af en særskilt undtagelsesbestemmelse som i lovforslagets § 1, nr. 1, som det foreslås udgår, men indgår i stedet samlet med de øvrige undtagelser med forslaget til et nyt stk. 12.

Til nr. 2

Til nr. 01-04

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af forslaget om indsættelse af stk. 11 og 12 i § 11.

Det foreslås således i nr. 01, at der i § 11, stk. 3, 2. pkt., efter »resultat« indsættes », jf. dog stk. 11 og 12«.

Det foreslås videre i nr. 02, at § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves. Det materielle indhold af de gældende 4. og 5. pkt. indgår i forslaget til et nyt § 11, stk. 11, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. ændringsforslagets nr. 05.

Det foreslås i nr. 03, at der som følge af de foreslåede ændringer i nr. 02 og 05, i § 11, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »måneder« », jf. dog stk. 11 og 12«.

Det foreslås i nr. 04, at § 11, stk. 8, 3. pkt., ophæves. Ophævelsen er en følge af forslaget om, at § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt. ophæves, og det materielle forhold indgår i § 11, stk. 11, nr. 2, jf. ændringsforslagets nr. 02 og 05.

Til nr. 05

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og de øvrige aftalepartier bag »Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp« af oktober 2023 (Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og »Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne« af oktober 2023 (Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti) er enige om, at der er en række yderligere målgrupper, som skal undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet.

Partierne er enige om, at de foreslåede ændringer er nødvendige justeringer af reglerne om opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Netop opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik er indført for at beskytte det danske velfærdssamfund mod, at personer, der indrejser eller genindrejser efter en længere periode i udlandet, kan få direkte adgang til de højere satser i det danske kontanthjælpssystem.

Det er ikke intentionen med opholds- og beskæftigelseskravene, at personer, der er udsendt i særlig dansk interesse, og deres medfølgende familie skal fortabe rettigheder i forhold til adgang til de højere kontanthjælpssatser som følge af udsendelsen. Det er heller ikke intentionen, at børn, der er født i udlandet til familier bosiddende her i riget på fødselstidspunktet, skal behandles som udefrakommende eller indrejste personer. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om, at perioder, hvor personer grundet ekstraordinære omstændigheder uforskyldt bliver forhindret i at hjemrejse, ikke skal indgå i opgørelsen af ophold i udlandet.

Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer kan gennemføres inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder artikel 14 (forbuddet mod diskrimination). Det er i lyset af indrejsekravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som udgangspunkt centralt for vurderingen, om man kan sidestille de grupper, der er undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene, med personer, der ikke er »indrejst« i riget, dvs. i hele deres liv har haft bopæl i riget.

Det er vurderingen, at internationalt adopterede, børn født af surrogatmødre i udlandet og personer, der er født i udlandet (f.eks. under en ferie) og har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen, kan sidestilles med personer, der ikke er indrejst, dvs. personer som i hele deres liv har haft bopæl i riget. Det er endvidere vurderingen, for så vidt angår statsudsendte, deres ægtefælle eller samlever og børn, at de i denne henseende kan sidestilles med personer, som er beordret til tjeneste uden for riget, og som efter de gældende regler i lov om Det Centrale Personregisters § 24, stk. 5 og 6, ikke registreres som udrejst.

Med forslaget til et nyt stk. 11 i § 11 i lov om aktiv socialpolitik sidestilles en række ophold i udlandet med ophold her i riget. Det betyder, at en persons indrejse efter et sådant ophold i udlandet ikke får nogen betydning i relation til opholds- og beskæftigelseskravene, idet personen med forslaget til stk. 11 ikke anses for at have opholdt sig i udlandet eller at være indrejst i relation til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget til et nyt stk. 12 i § 11 i lov om aktiv socialpolitik vil de omfattede personers indrejse som mindreårige ikke få betydning i forhold til opholds- eller beskæftigelseskravene, da de ligestilles med personer født i Danmark. Dermed omfattes de ikke af arbejdspligten som følge af indrejsen, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til stk. 11

I relation til det foreslåede nye § 11, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik bemærkes, at opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, gælder for alle, herunder danske statsborgere, medmindre der er en særskilt undtagelse i den danske lovgivning eller EU-retten fører til et andet resultat.

Det foreslås i nr. 05, at der indsættes nye stk. 11 og 12 i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter en række ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget, når kommunen skal vurdere, om en kontanthjælpsansøger opfylder opholdskravet, og om ansøgeren skal opfylde beskæftigelseskravet.

Det foreslås således fastsat i stk. 11, at følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:

1) Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.

2) Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer,

a) der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne,

b) der er sekunderet til EU og internationale organisationer, eller

c) der er ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Grønland eller Færøerne bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

3) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.

Forslaget til § 11, stk. 11, nr. 1, omfatter personer, der forhindres i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder, som er af helt ekstraordinær karakter. Undtagelsen omfatter personer, der er bopælsregistreret her i riget før udrejse, og som i forbindelse med et udlandsophold bliver fysisk forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt. Med forslaget vil den periode, som udlandsopholdet er blevet forlænget grundet udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter, blive sidestillet med ophold her i riget. Perioden opgøres i hele dage.

Et udlandsophold planlagt til 9 måneder, som eksempelvis grundet pandemi og rejseforbud bliver forlænget med 4 måneder, vil i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene indgå som et udlandsophold på 9 måneder. Det kan få betydning for opholdskravet om sammenlagt 9 års lovligt ophold i riget inden for de seneste 10 år, hvis personen i eksemplet inden eller efter det aktuelle udlandsophold har haft eller får udlandsophold på mere end 3 måneder og dermed samlet har været udrejst i mere end 1 år inden for de seneste 10 år. Udlandsopholdet i eksemplet får derimod ikke betydning for beskæftigelseskravet, idet personen med forslaget har været udrejst i 9 måneder og dermed ikke i mindst 12 på hinanden følgende måneder, som er en betingelse for, at personen skal opfylde beskæftigelseskravet.

Det gælder personer, der på grund af egen sygdom, egne børns sygdom, strejker i transportsektoren, uretmæssig fængsling eller tilbageholdelse i udlandet, tvungne genopdragelsesrejser eller andre hjemrejsehindringer ikke når at rejse hjem til riget som oprindelig planlagt.

For så vidt angår sygdom, skal det særligt bemærkes, at lettere sygdom som f.eks. en forkølelse eller influenza hos et barn eller voksen ikke vil være omfattet. Det skal være helt ekstraordinære forhold vedrørende helbredet, som fysisk hindrer de pågældende i at rejse hjem, f.eks. hospitalsindlæggelse, krav om karantæne, afvisning fra luftfartsselskabets side på grund af smitterisiko m.v.

Dette gælder også børn, som førstegangsindrejser i riget senere end 6 måneder efter fødselstidspunktet på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder. Dermed er børn, der fødes på baggrund af en surrogataftale, som ikke indrejser inden 6 måneder efter fødslen på grund af eksempelvis helbredsmæssige komplikationer i forbindelse med fødslen, også undtaget, jf. forslaget til § 11, stk. 12, nr. 2, jf. § 11, stk. 11, nr. 1.

Forslaget til § 11, stk. 11, nr. 2, omfatter statsudsendte og eventuelt medrejsende ægtefælle eller samlever. Statsudsendte er personer, der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne, sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

Undtagelsen omfatter personer, der udsendes til udlandet på den danske stats, Grønlands eller Færøernes vegne for at varetage en stilling af særlig interesse for riget, og deres eventuelle medfølgende ægtefælle eller samlever. Det drejer sig bl.a. om

1) ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i udlandet, herunder politisk udnævnte ambassadører,

2) personer, der udsendes via Udenrigsministeriets specialattachéordning (herunder udsendte fra Grønland og Færøerne),

3) Danida-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten,

4) statsansatte, der har fået en sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt med det ministerium, som de er ansat i, og

5) sekunderede og ansatte i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.

Fælles for målgruppen er, at der skal være tale om personer, som er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne eller på anden måde varetager en stilling af særlig interesse på vegne af den danske stat, Grønland eller Færøerne. Det angår således stillinger af særlig interesse for Danmark, Grønland og Færøerne, hvor riget har en forpligtelse til at finansiere stillingen, og for så vidt angår de internationale organisationer, hvor det tillige er forudsat, at riget i kraft af sit medlemskab eksplicit eller forudsætningsvis har påtaget sig at bidrage med økonomi og personel i form af et passende antal statsborgere.

Undtagelsen omfatter den udsendte og eventuelt medfølgende ægtefælle eller samlever.

Forslaget til § 11, stk. 11, nr. 3, omfatter børn af statsudsendte og eventuelt medfølgende ægtefælle eller samlever, jf. forslaget til § 11, stk. 11, nr. 2. Derved er en ægtefælles eller samlevers særbørn også omfattet. Det betyder, at en person som mindreårig skal have haft ophold i udlandet sammen med en eller begge sine forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som statsudsendte efter forslaget til § 11, stk. 11, nr. 2, for at blive omfattet. At være mindreårig vil sige, at en person ikke er fyldt 18 år.

Undtagelsen betinges af, at barnet har haft ophold med forælderen eller forældrene under udsendelsen. Hvis barnet eksempelvis indrejser her i riget på et senere tidspunkt end forælderen eller forældrene, som følge af at et skoleår skal færdiggøres eller barnet ønsker at holde ferie med kammerater, vil kommunen ikke skulle se bort fra den periode, der går mellem forælderens indrejse og barnets indrejse.

Til stk. 12

I relation til det foreslåede nye § 11, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik bemærkes, at opholds- og beskæftigelseskravene i lovens § 11, stk. 3 og 8, gælder for alle, herunder adopterede og øvrige danske statsborgere, medmindre der er en særskilt undtagelse i den danske lovgivning eller EU-retten fører til et andet resultat.

Af lovtekniske årsager foreslås det ved ændringsforslag nr. 1, at lovforslagets § 1, nr. 1, om personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, udgår som konsekvens af, at det materielle indhold af den foreslåede regel om disse adopterede personer videreføres uden indholdsmæssige ændringer i forslaget til et nyt § 11, stk. 12, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. ændringsforslagets nr. 05.

Forslaget til § 11, stk. 12, nr. 2, vil med udvidelsen af personer, der skal ligestilles med børn født her i riget, også omfatte følgende personer:

1) Personer, der er født under ferie eller ophold i udlandet og har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen, og

2) personer, der er født i udlandet på grundlag af en surrogataftale, og som har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen.

De foreslåede undtagelser vil betyde, at de omfattede personer ikke ved ansøgning om hjælp i kontanthjælpssystemet skal betragtes som indrejste, men derimod ligestilles med en person født i riget. I forhold til opholdskravet betyder forslaget, at personens ophold i riget regnes fra personens fødselsdato og ikke fra tidspunktet for førstegangsindrejsen som adopteret.

Ligestillingen af børn født i udlandet på grundlag af en surrogataftale og børn født under korte udlandsophold med børn født her i riget foreslås samlet i en fælles bestemmelse i § 11, stk. 12, nr. 2. Bestemmelsen vil omfatte alle børn, der er registreret indrejst her i riget senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, såfremt mindst én af barnets forældre havde været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 måneder på fødselstidspunktet.

Den tidsmæssige afgrænsning på 6 måneder har baggrund i CPR-lovens gældende regler, hvorefter ophold i udlandet over 6 måneder skal anmeldes som fraflytning til udlandet, jf. CPR-lovens § 24, stk. 1, 3. pkt.

Undtagelsen omfatter børn, som fødes under ferie eller ophold i udlandet og er registreret indrejst her i landet senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, og hvor mindst en forælder har været bopælsregistreret her i landet i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet. Disse børn har en høj grad af tilknytning til riget og ligestilles med børn født i riget.

Undtagelsen omfatter børn født i udlandet på grundlag af en surrogataftale, når barnet er registreret indrejst her i landet senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, og hvor en forælder var bopælsregistreret her i landet på fødselstidspunktet og havde været det i minimum 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet. Disse børn har en høj grad af tilknytning til riget og ligestilles med børn født i riget.

Med forslaget ændres der ikke ved, at opholdskravet løbende skal være opfyldt. Når en person efter førstegangsindrejsen senere har været udrejst af riget i perioder, kan det føre til, at personen ikke længere opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Når en person har opholdt sig i udlandet i sammenlagt mere end 12 måneder inden for de seneste 10 år og dermed ikke længere opfylder opholdskravet, bliver både opholdskravet og beskæftigelseskravet således aktuelt for personen. I forhold til beskæftigelseskravet betyder det, at personen skal opfylde kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, medmindre beskæftigelseskravet allerede er opfyldt, idet beskæftigelseskravet alene skal opfyldes en gang.

Forslaget vil ikke have betydning for beregningen af opholdskrav i andre sammenhænge end efter lov om aktiv socialpolitik.

Førstegangsindrejse og efterfølgende indrejse efter udlandsophold vil fremgå af folkeregistreringen i Danmark og Grønland eller på Færøerne. Det fremgår ikke af folkeregistreringen, om personen er indrejst med henblik på adoption eller som adopteret fra udlandet, eller om personen er født i udlandet som følge af en surrogataftale. Kommunen vil derfor i forbindelse med behandling af en ansøgning om kontanthjælp, hvor personen er registreret som førstegangsindrejst fra et land uden for riget som mindreårig, skulle undersøge, om personen har en forælder, der på indrejsetidspunktet var bopælsregistreret i riget. Er det tilfældet, er personen muligvis indrejst som adopteret eller født i udlandet af en surrogatmor m.v., hvilket kommunen vil skulle undersøge nærmere inden tilkendelse af kontanthjælp.

I kommunens vurdering vil der bl.a. kunne indgå dokumenter fra en adoptionssag, indrejsepapirer og -tilladelser og andre dokumenter til støtte herfor.

For så vidt angår indrejse den 2. april 1968 eller senere, regnes indrejse fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst og dermed også bopælsregistreret i CPR, jf. § 16, stk. 5, i CPR-loven. For så vidt angår ophold uden for riget, regnes indrejse fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering i CPR som indrejst, og udrejse regnes tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som udrejst, jf. § 24 i CPR-loven. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i riget i enten Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold på Færøerne, skal det undersøges, om ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning. Der henvises til bemærkningerne herom i punkt 2.1. i det fremsatte lovforslag.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025 samtidig med virkningstidspunktet for det nye kontanthjælpssystem og de skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer, at borgere, der er omfattet af undtagelserne, vil være berettiget til grundsats eller forhøjet sats frem for mindstesats i kontanthjælpssystemet. Modtagere af grundsats og forhøjet sats er ikke omfattet af arbejdspligt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes primært at bestå af merudgifter til forsørgelse. Der skønnes desuden at være mindreudgifter til beskæftigelsesindsats og administration, som følge af at de berørte borgerne ikke længere vil blive omfattet af arbejdspligt. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Samlet set skønnes staten at have merudgifter på i alt 1,2 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. i 2026 og frem, mens kommunerne skønnes at have merudgifter for 3,2 mio. kr. i 2025 og 5,6 mio. kr. i 2026 og frem. Varigt skønnes forslaget at indebære merudgifter på 8,0 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til 3,4 mio. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at undtagelsen af internationalt adopterede skønnes at indebære merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb, mens de øvrige undtagelser skønnes at indebære merudgifter på 3,3 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Finansiering af undtagelsen af internationalt adopterede vil ske ved nedskrivning af § 17.19.79.30. Reserver og budgetregulering, hvilket søges indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2025 og på finansloven for 2026.

Finansieringen af de øvrige undtagelser sker dels inden for Beskæftigelsesministeriets eksisterende rammer og dels fra centralt hold. Beskæftigelsesministeriets eksisterende rammer vil finansiere 1,5 mio. kr. årligt, mens de resterende merudgifter finansieres fra centralt hold.

Til nr. 3

Det foreslås, at kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for syge og sårbare med lav eller ingen arbejdsevne.

Det betyder, at personer, der er syge eller sårbare med lav eller ingen arbejdsevne, får samme retsstilling efter lov om aktiv socialpolitik som personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene. Disse personer vil således kunne modtage kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats. De vil endvidere ikke blive omfattet af arbejdspligt efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille de nødvendige konsekvensændringsforslag.

Til nr. 4

Det foreslås, at kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for personer med invaliderende handicap, væsentlig funktionsnedsættelse eller særlige behov, som umuliggør arbejde.

Det betyder, at personer med invaliderende handicap, væsentlig funktionsnedsættelse eller særlige behov, som umuliggør arbejde, får samme retsstilling efter lov om aktiv socialpolitik som personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravene. Disse personer vil således kunne modtage kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats. De vil endvidere ikke blive omfattet af arbejdspligt efter § 105a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5

Det foreslås, at personer, der er medlem af det danske mindretal i Sydslesvig, ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det betyder, at personer, der er medlem af det danske mindretal i Sydslesvig, og som indrejser her til landet fra Sydslesvig, får samme retsstilling som personer født her i riget, der ikke har været udrejst.

Til nr. 6

Det foreslås, at ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet i udlandet for en dansk ngo som f.eks. Danske Sømands- og Udlandskirker, Røde Kors el. lign. sidestilles med ophold her i riget.

Det betyder, at personer, der har arbejdet i udlandet for en dansk ngo får samme retsstilling, som hvis de havde opholdt sig og arbejdet for en dansk ngo her i riget.

Til nr. 7

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget for personer, der som mindreårige har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet, hvor forælderen har arbejdet for en dansk ngo som f.eks. Danske Sømands- og Udlandskirker, Røde Kors el. lign.

Det betyder, at børns ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre sidestilles med ophold her i riget, når udlandsopholdet er en følge af en af forældrenes arbejde for en dansk ngo. Indrejse efter disse ophold i udlandet får dermed ikke betydning for opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 8

Det foreslås, at ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet i udlandet som en del af sin ansættelse for en privat dansk virksomhed, sidestilles med ophold her i riget.

Det betyder, at personer, der som følge af ansættelse i udlandet ved en privat dansk virksomhed, får samme retsstilling efter lov om aktiv socialpolitik, som hvis de havde opholdt sig her i riget.

Det er op til forslagsstillerne at motivere ændringsforslaget yderligere. Der er ikke foretaget økonomiske beregninger af forslaget.

Til nr. 9

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget for personer, der som mindreårige har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet, når forældrene som del af deres ansættelse har arbejdet for en privat dansk virksomhed.

Det betyder, at børns ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre sidestilles med ophold her i riget, når udlandsopholdet er en følge af en af forældrenes ansættelse for en privat dansk virksomhed.

Indrejse efter disse ophold i udlandet får dermed ikke betydning for opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 10

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget, når en person har arbejdet eller studeret i udlandet som en del af ansættelsen eller studiet ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution som f.eks. universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Det betyder, at personer, der som en del af ansættelsen eller studiet ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution som f.eks. universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier opholder sig uden for riget, får samme retsstilling efter lov om aktiv socialpolitik, som hvis de havde opholdt sig her i riget.

Til nr. 11

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget for personer, der som mindreårige har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse eller studie ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution som f.eks. universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Det betyder, at børns ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre sidestilles med ophold her i riget, når udlandsopholdet er en følge af en af forældrenes ansættelse eller studie ved en offentlig dansk uddannelsesinstitution som f.eks. universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Indrejse efter disse ophold i udlandet får dermed ikke betydning for opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 12

Det foreslås, at ophold i udlandet, hvor en person har arbejdet i udlandet som en del af sin ansættelse ved en dansk offentlig myndighed eller institution som f.eks. kommuner, regioner og hospitaler, sidestilles med ophold her i riget.

Det betyder, at personer, der som en del af ansættelsen ved en dansk offentlig myndighed eller institution opholder sig uden for riget, får samme retsstilling efter lov om aktiv socialpolitik, som hvis de havde opholdt sig her i riget.

Til nr. 13

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget for personer, der som mindreårige har haft ophold sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som følge af deres ansættelse ved danske offentlige myndigheder eller institutioner som f.eks. kommuner, regioner og hospitaler.

Det betyder, at børns ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre sidestilles med ophold her i riget, når udlandsopholdet er en følge af en af forældrenes ansættelse ved danske offentlige myndigheder eller institutioner som f.eks. kommuner, regioner og hospitaler. Indrejse efter disse ophold i udlandet får dermed ikke betydning for opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 14

Det foreslås, at ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget for personer, der som mindreårige har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre, når en af forældrene er danske og personen er indrejst i riget som mindreårig.

Det betyder, at børns ophold i udlandet som mindreårige sammen med en eller begge danske forældre sidestilles med ophold her i riget, når de indrejser i riget som mindreårige; dvs., inden de fylder 18 år. Indrejse i disse situationer får dermed ikke betydning for opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 15

Der er behov for at gennemføre en rettelse af lovforslag nr. L 13 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.) (folketingsåret 2024-25). Lovforslaget udmøntede den politiske aftale »Aftale om nyt kontanthjælpssystem - flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ved en fejl var der ikke blevet taget højde for, at personer, der modtager forhøjet sats og er enlige forsørgere og dermed har ret til børnetilskud, har ret til et reduceret fritidstillæg på 113 kr. pr. barn pr. måned for op til maks. tre børn. Rettelsen sikrer, at aftalen udmøntes i henhold til den politiske aftale.

Med den gældende § 86 i lov om aktiv socialpolitik indføres der den 1. juli 2025 et fritidstillæg på 450 kr. pr. måned til forældre med børn under 18 år, hvis forældrene modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. § 86 i lov om aktiv socialpolitik fremgår af den vedtagne lov nr. 1655 af 30. december 2024 om et nyt kontanthjælpssystem. Lov nr. 1655 af 30. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025, men har først virkning fra den 1. juli 2025.

Efter § 86, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik vil kommunerne skulle yde et reduceret fritidstillæg til personer, som får ret til et tillæg som enlig forsørger, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at få ret til fritidstillægget. Tillæg til enlige forsørgere vil blive givet til personer, der modtager kontanthjælp på grund- eller mindstesats, jf. § 18, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Enlige forsørgere, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats efter lovens § 16, stk. 1, nr. 2, modtager ikke tillæg som enlig forsørger efter § 18 og vil derfor ikke få fritidstillægget reduceret efter § 86, stk. 3. De vil i stedet modtage et fuldt fritidstillæg, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for at få fritidstillæg.

Der fremgår følgende af aftalen om det nye kontanthjælpssystem (»Aftale om Nyt kontanthjælpssystem - flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst«): »Enlige forsørgere har allerede i dag mulighed for at modtage børnetilskud, som kan dække nogen af de samme udgifter som fritidstillægget. Fritidstillægget til enlige forsørgere vil derfor ligge på 113 kr. pr. barn pr. måned til maks. tre børn pr. familie.«

Alle enlige forsørgere, der vil modtage kontanthjælp, skulle dermed rettelig efter aftalens indhold modtage et reduceret fritidstillæg, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for at få fritidstillæg.

Enlige forsørgere på forhøjet sats har ligesom enlige forsørgere på mindstesats og grundsats mulighed for at modtage børnetilskud efter børnetilskudsloven, hvis de opfylder betingelserne herfor, og børnetilskuddet kan dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget. Baggrunden for at reducere fritidstillægget for enlige forsørgere er således den samme, uanset om den enlige forsørger modtager forhøjet sats eller modtager mindste- eller grundsats.

Det foreslås derfor, at enlige forsørgere, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats, og som vil opfylde betingelserne for at få ret til fritidstillægget, omfattes af målgruppen for et reduceret fritidstillæg i overensstemmelse med kontanthjælpsaftalens intention.

Det foreslås endvidere, at enlige forsørgere på forhøjet sats afgrænses på samme måde, som enlige forsørgere afgrænses efter den gældende regel i § 86, stk. 3, om et reduceret fritidstillæg til enlige forsørgere på mindste- og grundsats. Afgrænsningen følger principperne for retten til børnetilskud som reelt enlig, jf. børnetilskudsloven. Vurderingen af, om en person betragtes som reelt enlig forsørger, afhænger således ikke kun af, om en person modtager en egentlig udbetaling af det ekstra børnetilskud.

Der kan være personer, der opfylder betingelserne for at blive betragtet som enlige forsørgere, men som ikke får udbetalt ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Der kan f.eks. være personer, der endnu ikke har ansøgt om eller modtager (et ekstra) børnetilskud, eller som ikke opfylder kravene om bopæl her i landet m.v. for at få ret til et ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Det foreslås, at disse også vil få udbetalt et reduceret fritidstillæg.

Med nyaffattelsen af § 86, stk. 3, sikres det, at personer, der modtager forhøjet sats og er reelt enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillæg til en fjerdedel. Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunen skal yde et reduceret fritidstillægget svarende til en fjerdedel af beløbet efter § 86, stk. 2, pr. måned pr. barn til personer,

1) som forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger,

2) som forsørger eget barn i hjemmet og ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger, såfremt personen opfyldte betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, og § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, eller

3) hvor kommunen vurderer, at det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen har ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Personer, der ville have erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvis deres barn ikke havde været anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, er ikke omfattet af retten til et fritidstillæg, da disse personer ikke forsørger eget barn i hjemmet. Disse personer er derfor heller ikke omfattet af reglen om et reduceret fritidstillæg.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såfremt Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, skal kommunen lægge denne afgørelse til grund for udbetaling af tillæg efter § 86, stk. 3. Kommunen vil med forslaget skulle udbetale et reduceret fritidstillæg til personer på forhøjet sats, der allerede modtager ekstra børnetilskud som enlig forsørger, og til de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal.

Det foreslåede indebærer videre, at når Udbetaling Danmark ikke forinden har truffet afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven, træffer kommunen afgørelse om udbetaling af et reduceret fritidstillæg efter § 86, stk. 3, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at personen kan anses for enlig forsørger efter børnetilskudsloven i denne situation. I denne situation udbetales et reduceret tillæg efter stk. 3 med forbehold for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark.

Kommunen skal senest ved udbetalingen af tillæg oplyse modtageren om, at det udbetalte tillæg er foreløbigt reduceret og med forbehold for efterbetaling fra kommunens side. Eventuel efterbetaling er betinget af, at Udbetaling Danmark ikke efterfølgende træffer afgørelse om ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger efter børnetilskudsloven

Kommunens afgørelse vil, uanset om Udbetaling Danmarks afgørelse er lagt til grund, kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 16

Det foreslås, at personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., skal undtages fra arbejdspligten på lige fod med personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille de nødvendige konsekvensændringsforslag, herunder til lovforslagets titel.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. april 2025 og var til 1. behandling den 8. maj 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 31. marts 2025 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 175. Den 23. april 2025 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som beskæftigelsesministeren forventes at besvare i et åbent samråd med udvalget inden 3. behandling.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 31 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen (S) Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) fmd. Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V) Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (ALT) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF) Dennis Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.