Fremsat den 23. april 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 633 af 11. juni 2024, § 1 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 10, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovændringen foreslås for at sikre, at personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at de adopterede med forslaget vil kunne modtage kontanthjælp med de højere satser i lov om aktiv socialpolitik, og de vil ikke blive omfattet af arbejdspligt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats alene, fordi de er registreret som indrejst i Det Centrale Personregister (CPR).

Beskæftigelseskravet blev vedtaget af Folketinget i 2018 af Venstre, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti og fik virkning fra den 1. januar 2019 for alle indrejste, der er kommet til riget fra den 1. januar 2008 eller derefter, og som søger om kontanthjælp. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) mener ikke, at lovgivningen må så tvivl om internationalt adopteredes tilhørsforhold til det danske samfund. Derfor foreslås det at sikre disse adopterede samme ret til kontanthjælp og indsats som personer, der er født her i riget, selvom de står registreret som indrejste i CPR-registret. Forslaget ændrer ikke på reglerne om, at alle, herunder alle adopterede og personer født i riget, ved udrejse og efterfølgende indrejse kan blive omfattet af opholds- og beskæftigelseskravene.

Det har været hensigten med international adoption, at de pågældende børn skulle indgå i og fuldt ud være en del af en familie bosiddende her i riget. Regeringen finder det derfor rimeligt og anerkendelsesværdigt, at personer, der som mindreårige er adoptereret fra andre lande og dermed med det sigte, at de skal vokse op her i riget hos deres nye forældre, ligestilles med personer født her i riget og dermed undtages de objektive opholds- og beskæftigelseskrav, som gælder for alle andre indrejste.

2. Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene

2.1. Gældende ret

2.1.1. Lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv socialpolitik er ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, lov nr. 633 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1654 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1655 af 30. december 2024.

Med lov nr. 1000 af 30. august 2015 indførtes integrationsydelse, og retten til uddannelses- eller kontanthjælp blev betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de 8 seneste år. Hvis opholdskravet ikke var opfyldt, kunne personen modtage den lavere integrationsydelse. Opholdskravet fandt anvendelse for personer, der søgte om hjælp fra den 1. september 2015.

Med lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev opholdskravet forlænget og udvidet til et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Samtidig blev der indført et beskæftigelseskrav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage højere kontanthjælpsydelser i form af uddannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet omfatter alle, der er folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for alle, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Lov nr. 633 af 11. juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp udvider målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, til at omfatte alle, der er folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for alle, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Loven trådte i kraft den 1. juli 2024 og får virkning for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik fra den 1. juli 2025.

Med lov nr. 1654 af 30. december 2024 blev arbejdspligt indført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet. Loven trådte i kraft og fik virkning fra den 1. januar 2025 for personer, der modtog selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik fra ikrafttrædelsestidspunktet. Med lovændringen bliver personer omfattet af § 6, nr. 2-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, omfattet af en arbejdspligt efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, medmindre en konkret helbredsvurdering fører til et lavere ugentligt timetal. Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke omfattet af arbejdspligten.

Lov nr. 1655 af 30. december 2024 om en reform af kontanthjælpssystemet m.v., som bl.a. indfører nye kontanthjælpssatser i § 16 i lov om aktiv socialpolitik, trådte i kraft den 1. januar 2025, men loven får først virkning for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik fra den 1. juli 2025.

Det bemærkes, at nogle af reglerne beskrevet i det følgende først får virkning fra den 1. juli 2025.

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen fra den 1. juli 2025 hjælp i form af kontanthjælp efter lovens §§ 16-20.

Det er blandt andet en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det endvidere en betingelse for at modtage kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget.

Opholdskravet efter § 11, stk. 3, skal løbende være opfyldt for at bevare retten til kontanthjælp efter § 16, stk. 1.

Retten til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, er efter lovens § 11, stk. 8, 1. pkt., tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Beskæftigelseskravet efter lovens § 11, stk. 8, omfatter alle, der er folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og alle, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8, 1. pkt., kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager kontanthjælp eller genansøger herom, jf. § 11, stk. 8, 4. pkt.

Efter § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., og § 11, stk. 8, 3. pkt., ligestilles visse ophold i udlandet med ophold her i riget. Det gælder dels ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, og dels ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed. Disse ophold indgår således ikke i opgørelsen af, om personen har opholdt sig her i riget i 9 år inden for de seneste 10 år, eller om personen er indrejst efter mere end 12 på hinanden følgende måneder i udlandet.

I beregningen af opholdstiden her i riget indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Personer, der efter CPR-lovens § 24 er undtaget fra at registrere fraflytning til udlandet, betragtes i relation til opholds- og beskæftigelseskravene som havende bopæl her i riget.

Det følger af § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Det betyder bl.a., at EU-/EØS-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-/EØS-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 1, uden først at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en EU-/EØS-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling og vil dermed kunne modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 1, uden først at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået eller bevaret arbejdstagerstatus, har alligevel ret til kontanthjælp efter § 16, stk. 1, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå: 1) samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande, 2) beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark, 3) nære familiemedlemmer i Danmark, 4) taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark, 5) danskkundskaber og 6) sociale bånd til Danmark. De nævnte kriterier er vejledende. Der skal foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag, og det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte.

Af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Tidspunktet for folkeregistrering i riget har betydning for, om personen skal opfylde beskæftigelseskravet. Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 med senere ændringer, kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive registreret (bopælsregistreret) i Det Centrale Personregister (CPR), der blev etableret den 2. april 1968. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold her i landet, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-lovens § 24 regler for, hvornår en person skal registreres i CPR som udrejst. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i riget i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold på Færøerne, skal det undersøges, om ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Registrering i CPR af flygtninge og fordrevne fra Ukraine sker efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 550 af 3. maj 2022 om boligplacering af flygtninge.

Kommunen træffer afgørelse om retten til kontanthjælp efter §§ 16-20, jf. § 11, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Efter lovens § 11, stk. 11, 2. pkt., har personen pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kommunen er dog i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som er lovfæstet i § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet, og om personen skal opfylde beskæftigelseskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne oplysninger til kommunen. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR, som ligger mange år tilbage, kan være behæftet med usikkerhed som følge af fejl eller manglende ajourføring. Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse f.eks. skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, eller om beskæftigelseskravet skal opfyldes, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation. Det kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger, folkeregistrering på Færøerne og andet.

Når en person henvender sig til kommunen for at få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og kommunen herefter undersøger, hvilken hjælp borgeren er berettiget til, kan kommunen få behov for oplysninger fra ansøgeren selv. Myndigheden kan derfor bede borgeren om at medvirke i sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis en person i en konkret sag ikke ønsker at medvirke, skal dette ønske respekteres. Dette gælder også, selv om kommunen skønner, at det vil kunne være til personens fordel, at kommunen får de ønskede oplysninger. En kommune må således ikke - heller ikke i ansøgningssager - af egen drift forsøge at skaffe nødvendige oplysninger, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a eller § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Når borgerens ønske skal respekteres, skal myndigheden gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens den manglende medvirken kan få. Konsekvensen er, at sagen må afgøres på det grundlag, som foreligger, det vil sige ud fra de oplysninger, som nu er i sagen. Dette kaldes processuel skadevirkning og er lovfæstet i § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens anmodning om medvirken, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 1, udbetaler kommunen kontanthjælp med mindstesats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 11, stk. 11.

Personer, der er født i et land uden for riget, vil som følge af indrejse i Danmark skulle opfylde et krav om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år samt et krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år som betingelse for at opnå ret til kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Er disse krav ikke opfyldt, og undtages den pågældende ikke for at opfylde kravene grundet EU-retten m.m., vil personen ikke kunne modtage de højere kontanthjælpssatser men alene mindstesats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder, uanset om personen er indrejst som adopteret fra et land uden for riget eller er indrejst efter at være blevet født i et land uden for riget af danske forældre.

Det fremgår af kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontanthjælpsmodtagere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

2.1.2 Adoptionslovgivningen

Overordnet set inddeles adoptioner af børn, der ikke er fyldt 18 år, i fremmedadoption og familieadoption.

Ved fremmedadoption forstås en adoption, hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, fordi der ikke allerede er en tilknytning mellem adoptanten og barnet. Heroverfor står familie-adoption, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dennes forældre.

Både fremmedadoptioner og familieadoptioner kan være enten nationale, hvor barnet har bopæl her i riget, og hvor barnet ikke er ankommet hertil med henblik på adoption, eller internationale, hvor barnet har bopæl i et andet land og er ankommet hertil med henblik på adoption. Adoptioner mellem Danmark, Grønland og Færøerne er nationale.

Ved international fremmedadoption er der tale om adoption af et udenlandsk barn til adoptanter, der er blevet godkendt til at adoptere barnet. Adoptanterne har ingen forudgående kendskab til barnet, og adoptionen gennemføres på grundlag af det internationale adoptionssystem, der i dag er etableret ved Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, eller i overensstemmelse hermed. Adoptionsbevillingen udstedes efter adoptionslovgivningen efter barnets indrejse. Der kan dog også være tale om, at bevillingen udstedes i udlandet, hvorefter den efter adoptionslovgivningen godkendes efter barnets indrejse. I begge situationer er der tale om, at barnet adopteres fra et andet land og indrejser hertil med henblik på at vokse op hos adoptanter bosat her i riget og som en del af deres familie.

Ved national fremmedadoption er der tale om adoption af et barn bosat her i riget til herboende adoptanter, der er blevet godkendt til at adoptere. Adoptanterne har ingen forudgående kendskab til barnet, og barnet er ikke indrejst med henblik på adoption.

Ved familieadoption adopteres barnet af nære slægtninge, f.eks. fordi forældrene ikke kan tage sig af barnet. I de fleste situationer er adoptionen national, fordi alle parter er bosat i Danmark. En familieadoption kan dog være international, hvis barnet indrejser i forbindelse med adoptionen, uanset om adoptionen gennemføres før eller efter indrejsen. Der kan også forekomme situationer, hvor barnet i længere tid forud for familieadoptionen er indrejst for at bo hos de senere adoptanter. Det er i udgangspunktet uden betydning for adoptionen, om barnet på adoptionstidspunktet bor i udlandet eller her i riget, og det tillægges således normalt ikke betydning, om adoptionen er international, og barnet indrejser i forbindelse med adoptionen.

Det bemærkes, at der indtil 1976 ikke var den samme skelnen mellem fremmedadoption og familieadoption, idet der blev stillet samme krav til godkendelse som adoptant, uanset om adoptanterne havde forudgående tilknytning til barnet eller ej. Både fremmedadoption og familieadoption var således muligt før 1976, herunder også international fremmedadoption.

Med riget forstås her Danmark, Grønland og Færøerne. Det bemærkes, at adoptionslovgivningen er sat i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelige anordninger. Færøerne overtog dog i 2018 sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder adoptionslovgivningen.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Opholds- og beskæftigelseskravene som beskrevet i pkt. 2.1.1 gælder for alle, herunder adopterede og øvrige danske statsborgere, medmindre der er en særskilt undtagelse i den danske lovgivning, eller EU-retten fører til et andet resultat.

Regeringen ønsker at ligestille personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, med personer, der er født her i riget, hvis de får behov for hjælp til forsørgelse og ansøger om kontanthjælp.

Det foreslås derfor at indsætte en undtagelsesbestemmelse i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, for personer, der er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget. Med forslaget vil personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, blive ligestillet med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Forslaget vil først og fremmest omfatte børn, der er adopteret efter reglerne om international fremmedadoption.

Forslaget vil dog også omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med adoption. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om indrejse i forbindelse med adoption eller ej. Ved denne vurdering kan der blandt andet lægges vægt på, hvor lang tid der er gået fra indrejse til adoption bevilges. Det er kommunen, der i forbindelse med tildeling af kontanthjælp vil skulle foretage denne vurdering.

Den foreslåede undtagelse vil betyde, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, ikke ved ansøgning om hjælp i kontanthjælpssystemet skal betragtes som indrejst, men derimod som en person født i riget.

I forhold til opholdskravet betyder forslaget, at personens ophold i riget regnes fra personens fødselsdato og ikke fra tidspunktet for førstegangsindrejsen som adopteret. Hvis personen efter førstegangsindrejsen har været udrejst af riget i perioder, kan det føre til, at personen ikke længere opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Det skyldes, at opholdskravet løbende skal være opfyldt, hvilket der ikke ændres ved med forslaget.

Forslaget vil ikke have betydning for beregningen af opholdskrav i andre sammenhænge end efter lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til beskæftigelseskravet betyder forslaget, at personen kun skal opfylde kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, hvis personen efter første indrejse som adopteret har opholdt sig i udlandet i mere end 12 sammenhængende måneder.

Førstegangsindrejse og efterfølgende indrejse efter udlandsophold vil fremgå af folkeregistreringen i Danmark og Grønland eller på Færøerne.

Det fremgår ikke af folkeregistreringen, om personen er indrejst som adopteret fra udlandet.

Kommunen vil derfor i forbindelse med behandling af en ansøgning om kontanthjælp, hvor personen er registreret som førstegangsindrejst fra et land uden for riget som mindreårig, skulle undersøge, om personen har en forælder, der på indrejsetidspunktet var bopælsregistreret i riget. Er det tilfældet, er personen muligvis indrejst som adopteret, hvilket kommunen vil skulle undersøge nærmere inden tilkendelse af kontanthjælp.

For så vidt angår indrejse den 2. april 1968 eller senere, regnes indrejse fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst i CPR og dermed også bopælsregistreret, jf. § 16, stk. 5, i CPR-loven. For så vidt angår ophold uden for riget, regnes indrejse fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering i CPR som indrejst, og udrejse regnes tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som udrejst, jf. § 24 i CPR-loven. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i riget i enten Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold på Færøerne, skal det undersøges, om ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning. Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 2.1.

Det foreslås, at undtagelsesbestemmelsen for adopterede træder i kraft den 1. juli 2025 samtidig med virkningstidspunktet for det nye kontanthjælpssystem og de skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Den foreslåede undtagelse vil betyde, at kommunerne i de sager, hvor de har kendskab til, at en person er internationalt adopteret og omfattet af den foreslåede undtagelse for adopterede fra lande uden for riget, skal vurdere sagen på ny. Kommunen skal undersøge, om den enkelte berørte er førstegangsindrejst i riget som mindreårig og adopteret af en adoptant her i riget. Oplysning om eventuel adoptionsbaggrund skal indhentes hos den berørte. Hvis personen ikke indsender dokumentation, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen bevilges hjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen dokumenterer, at indrejse som mindreårig er sket med henblik på adoption af en adoptant med lovligt ophold her i riget, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen bevilges hjælp efter § 16, stk. 1, medmindre personen efter indrejsen har været udrejst i et omfang, der betyder, at personen nu skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravene. Hvis personen har deltaget i arbejdspligt, ophører denne pligt fra den 1. juli 2025. Det følger af, at arbejdspligten omfatter personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er således tale om, at kommunerne skal foretage en gennemgang af de sager, som de har kendskab til, og hvor kommunerne allerede har vejledt konkret og individuelt om forventet indplacering i det nye kontanthjælpssystem. De berørte borgere har endvidere mulighed for selv at rette henvendelse til kommunen med oplysning om, at de er indrejst som følge af deres adoption.

Sager om personer, der fra den 1. juli 2025 modtager grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fordi de på dette tidspunkt har fået konstateret, at de opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, skal ikke vurderes på ny. Blandt denne målgruppe kan der være personer, der er førstegangsindrejst til riget som adopterede mindreårige, men idet de nu opfylder opholdskravet og har opfyldt beskæftigelseskravet, er det ikke relevant at undersøge yderligere.

Personer, der modtager hjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fordi de ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene i denne lovs § 11, skal deltage i arbejdspligt efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Med dette lovforslag foreslås det, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med personer født her i riget i forhold til opholds-og beskæftigelseskravene, hvis de ansøger om kontanthjælp. Det indebærer, at kommunerne skal behandle oplysninger om en persons eventuelle status som adopteret.

Der findes ikke registeroplysninger over adopterede i riget. Dokumentationen for, at en person er omfattet af målgruppen for lovforslaget, vil derfor skulle tilvejebringes af ansøgeren selv, når kommunen oplyser sagen. Der vil således ikke være tale om samkøring af registerdata, men manuel behandling af oplysninger om en persons status som adopteret og efterfølgende registrering i kommunernes sagsbehandlingssystem (Kommunernes Ydelsessystem - KY) på baggrund af personens egne oplysninger.

Det vurderes, at oplysningen om, hvorvidt en person er adopteret, kan være en følsom personoplysning, da dokumentationen, som den adopterede indgiver til kommunen, kan indeholde oplysninger om personens etnicitet.

Den foreslåede behandling af følsomme personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen art. 9, stk. 2, litra f, da behandlingen er nødvendig af hensyn til at kunne gøre den registreredes ret efter lovforslaget gældende, hvorefter adopterede får samme rettigheder som andre, der er født i riget, når de søger om kontanthjælp. Behandlingen af følsomme personoplysninger er således nødvendig for at kunne indplacere adopterede på samme kontanthjælpssats som andre, der er født i riget, og for at undtage disse fra at være omfattet af arbejdspligten.

Endvidere er registreringen af en persons status som adopteret i kommunernes ydelsessystem nødvendig for at undgå, at en adopteret på ny skal dokumentere sin status som adopteret, såfremt personen afgår fra kontanthjælpssystemet for senere at indtræde igen. Behandlingen og registreringen er således til gunst for de adopterede og betyder, at de adopterede kan gøre deres rettigheder efter lov om aktiv socialpolitik gældende.

Det bemærkes, at kommunernes behandling af personoplysninger forventes at ske under iagttagelse af de grundlæggende principper i forordningens art. 5.

For nærmere om kommunens sagsbehandling af disse sager henvises til pkt. 4.2 om implementeringskonsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer, at borgere, der er førstegangsindrejste som adopterede fra lande uden for riget, i stedet for at modtage mindstesats vil være berettiget til grundsats eller forhøjet sats i kontanthjælpssystemet. Modtagere af grundsats og forhøjet sats er ikke omfattet af arbejdspligt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes således primært at bestå af merudgifter til forsørgelse. Mindreudgifter til aktivering mv. vurderes begrænset. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Samlet set skønnes staten at have merudgifter på i alt 0,1 mio. kr. i 2026 og frem, mens kommunerne skønnes at have merudgifter for 0,1 mio. kr. i 2025 og 0,2 mio. kr. i 2026 og frem. Varigt skønnes forslaget at indebære merudgifter på 0,3 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til 0,1 mio. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.

Merudgifterne på 0,1 mio. kr. efter skat og tilbageløb finansieres ved at nedskrive § 17.19.79.30. Reserver og budgetregulering, hvilket søges indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2025 og på Finansloven for 2026.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Udbetalingen af kontanthjælp administreres af kommunerne. Med forslaget skal kommunerne fremadrettet undersøge, om en ansøger om kontanthjælp er omfattet af den foreslåede bestemmelse, der ligestiller personer adopteret fra et land uden for riget med personer født her i riget efter lovforslagets § 1.

Hvis en person, der er adopteret fra et land uden for riget, ansøger om at få kontanthjælp, vil kommunen indledningsvis via opslag i CPR-registeret kunne se, at den pågældende person står registreret som "indrejst". Det fremgår ikke af CPR-registeret, om en person er indrejst som følge af adoption fra et land uden for riget. Der er således ikke registeroplysninger for gruppen af adopterede fra lande uden for riget, der kan anvendes af kommunen.

Kommunen vil derfor som led i den generelle oplysning af sagen skulle anmode en ansøger om at fremlægge dokumentation for sin adoption for, at ansøgeren vil kunne blive omfattet af undtagelsen efter indholdet af den foreslåede ændring af § 11, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Kommunerne vil herefter skulle behandle den indgivne dokumentation og træffe afgørelse på baggrund heraf.

Forslaget har således negative implementeringskonsekvenser i form af øget sagsbehandling i kommunerne, idet kommunerne vil skulle håndtere en ny sagsgang i forbindelse med at oplyse ansøgeren om muligheden for at blive omfattet af undtagelsen for adopterede, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Kommunen skal endvidere behandle den indgivne dokumentation. Den øgede administration forventes dog at være begrænset, da det er forventningen, at målgruppen omfattet af undtagelsen vil være begrænset.

Med lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) blev betingelserne for at opnå ret til kontanthjælp skærpet. Loven indebærer, at kommunerne fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 og frem mod lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 skal undersøge, om eksisterende modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp er omfattet af opholds- og beskæftigelseskravene, og i givet fald om de to krav er opfyldt. På baggrund heraf skal kommunerne indplacere borgerne på de nye satser i kontanthjælpssystemet.

Der er taget stilling til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, der kun i begrænset omfang er relevante for lovforslaget, da der ikke findes registeroplysninger for gruppen af adopterede fra lande uden for riget, der kan understøtte en digital administrationen af lovændringen som følger af lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget lever i begrænset omfang op til princip nr. 1 om enkle og klare regler, da den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, efter sit indhold indebærer en undtagelse til et allerede vedtaget regelsæt. Der er således tale om et forslag om at indføre en særregel i kontanthjælpssystemet, der øger kompleksiteten i lov om aktiv socialpolitik.

Det vurderes, at lovforslaget lever op til kravet om digital kommunikation i princip nr. 2 og princip nr. 6 om anvendelsen af offentlig infrastruktur, da kommunens henvendelser og afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik så vidt muligt sendes til borgerne med Digital Post, og kommunen vil benytte samme kommunikationskanaler, som anvendes i forbindelse med ansøgning, afgørelse og udbetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det skal dog bemærkes, at ikke alle i den målgruppe, som modtager hjælp i kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik, i fuld udstrækning kan forventes at anvende digital kommunikation og infrastruktur.

Princip 3 om mulighed for at anvende automatisk sagsbehandling og princip nr. 4 om genbrug af data vurderes kun i begrænset omfang relevant, da der ikke eksisterer registre over adopterede fra lande uden for riget, der kan understøtte kommunernes administration af sager, hvor adopterede fra lande uden for riget søger om kontanthjælp.

Det vurderes, at forslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, da kommunerne i forvejen foretager sikker databehandling om samme målgruppe i forbindelse med administrationen af reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl bemærkes det, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik om eventuel tilbagebetaling af hjælp, der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Da der ikke findes registeroplysninger over gruppen af adopterede fra lande uden for riget, vil den enkelte adopterede skulle fremkomme med dokumentation for sin adoption over for kommunen, hvis den pågældende ansøger om kontanthjælp. Der er derfor tale om et nyt krav om dokumentation, der evt. kan pålægges borgere. Lovforslaget har således negative administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. marts 2025 til den 4. april 2025 (7 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Adoption Samfund Ungdom, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Danish Korean Rights Group, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Det Centrale Handicapråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Velfærdschefer, Koreaklubben, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederne, Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, SIND, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

Høringen har været forkortet til 7 dage for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget i april 2025 med henblik på vedtagelse i Folketingsåret 2024-2025, således at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik vil personer, der er født i et land uden for riget, som følge af indrejse i Danmark skulle opfylde et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3, samt et krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11. stk. 8, som betingelse for at opnå ret til kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Er disse krav ikke opfyldt, og fritages den pågældende ikke for at opfylde kravene grundet EU-retten, vil personen ikke kunne modtage de højere kontanthjælpssatser men alene mindstesats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 2, i loven, og personen vil samtidig blive omfattet af arbejdspligt i 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette gælder, uanset om personen er indrejst som adopteret fra et land uden for riget eller er indrejst efter at være blevet født i et land uden for riget af danske forældre.

Om reglerne om adoption henvises også til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 11, stk. 10, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Med forslaget vil personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, blive ligestillet med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det vil være en betingelse, at personen er blevet adopteret som mindreårig, og at baggrunden for førstegangsindrejsen her til riget var adoptionen.

Ved mindreårig forstås, at en person ikke er fyldt 18 år.

Forslaget vil først og fremmest omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om international fremmedadoption.

Forslaget vil dog også omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med adoption. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om indrejse i forbindelse med adoption eller ej. Ved denne vurdering kan der blandt andet lægges vægt på, hvor lang tid der er gået fra indrejse til adoption bevilges. Det er kommunen, der i forbindelse med tildeling af kontanthjælp vil skulle foretage denne vurdering.

Med her i riget forstås her i Danmark, i Grønland og på Færøerne.

Der vil være tale om adoption efter reglerne i adoptionsloven, idet en adoptant, der har bopæl her i riget, kun kan adoptere efter de danske adoptionsregler, som er sat i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelige anordninger.

Idet adoptionsbevillingen i nogle tilfælde gives efter indrejsen, vil det ikke være et krav, at adoptivbarnet er indrejst som adopteret, men alene at indrejsen er en følge af adoptionen.

I forhold til opholdskravet betyder forslaget, at personens ophold i riget regnes fra personens fødselsdato og ikke fra tidspunktet for førstegangsindrejsen som adopteret. Hvis personen efter førstegangsindrejsen har været udrejst af riget i perioder, kan det føre til, at personen ikke længere opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Det skyldes, at opholdskravet løbende skal være opfyldt, hvilket der ikke ændres ved med forslaget.

Forslaget vil ikke have betydning for beregningen af opholdskrav i andre sammenhænge end efter lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til beskæftigelseskravet betyder forslaget, at personen kun skal opfylde kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, hvis personen efter første indrejse som adopteret har opholdt sig i udlandet i mere end 12 sammenhængende måneder.

Forslaget betyder samlet set, at de omfattede adopterede ikke får kontanthjælp i form af mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, og ikke bliver omfattet af arbejdspligten efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget indebærer eksempelvis, at et mindreårigt barn, der er registreret som indrejst her i riget fra Korea sammen med sine adoptivforældre/adoptanter, der har lovligt ophold her i riget, ikke vil blive betragtet som indrejst, men som født her i riget. I forhold til opholdskravet indebærer forslaget i dette eksempel, at det alene er eventuelle efterfølgende udrejser fra riget, der tæller med ved opgørelsen af opholdskravet og altså ikke den periode, som barnet har opholdt sig i Korea inden indrejsen her til riget. I forhold til beskæftigelseskravet indebærer forslaget i dette eksempel, at personen kun skal opfylde dette krav, hvis personen efter den første indrejse som adopteret har opholdt sig i udlandet i mere end 12 sammenhængende måneder.

Forslaget vil omfatte såvel de adopterede, som modtager kontanthjælp på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden den 1. juli 2025, som de fremtidige kontanthjælpsansøgere, der er adopterede, hvis de adopterede i øvrigt opfylder de betingelser, der fremgår af forslaget til et nyt 2. punktum i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Det vil betyde, at de adopterede, der bliver omfattet af forslaget, men som i første halvår af 2025 har modtaget eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse som følge af indrejse her i riget efter den 1. januar 2008, og som følge deraf har været eller er omfattet af arbejdspligten efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden 1. januar - juni 2025, fra den 1. juli 2025 vil blive undtaget fra at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene som følge af første indrejse her til riget.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Forslaget træder dermed i kraft og får virkning samtidig med fremrykningen af beskæftigelseskravet som følge af lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) og indførelsen af den nye satsstruktur i kontanthjælpssystemet som følge af lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Reform af kontanthjælpssystemet m.v.).

Det vil betyde, at fra den 1. juli 2025 vil personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, ved ansøgning om hjælp i kontanthjælpssystemet ikke skulle betragtes som indrejst, men derimod som om personen er født her i riget.

Med forslaget vil kommunerne i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp for juli måned 2025 og herefter for alle personer skulle påse, om de er omfattet af den foreslåede undtagelse for opholds- og beskæftigelseskravene for personer, der er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, når der tages stilling til bevilling af kontanthjælp.

Der er personer, der allerede har modtaget konkret og individuel vejledning om, at de som indrejste skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravene, og at de ikke opfylder disse, og at de derfor er omfattet arbejdspligten. Kommunerne vil i de sager, hvor de har kendskab til, at en person er internationalt adopteret og omfattet af den foreslåede undtagelse for adopterede fra lande uden for riget, skulle vurdere sagen på ny. Der er således tale om, at kommunerne skal foretage en gennemgang af de sager, som de har kendskab til, og hvor kommunerne allerede har vejledt konkret og individuelt om forventet indplacering i det nye kontanthjælpssystem fra den 1. juli 2025. De berørte borgere har endvidere mulighed for selv at rette henvendelse til kommunen med oplysning om, at de er indrejst som følge af deres adoption.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om aktiv socialpolitik ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov