Bruxelles, 15. december 2016

EU's stats- og regeringschefer mødtes til EU-topmøde i Bruxelles og sluttede dagen af med en drøftelse af Brexit uden Storbritanniens premierminister Theresa May.

Møde i Det Europæiske Råd

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i samtale med EU's faste formand Donald Tusk. Foto: Rådet
Større
Statsminister Lars Løkke Rasmussen i snak med EU's faste formand, Donald Tusk. Foto: Rådet

Om mødet

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag i Bruxelles til et EU-topmøde med en tætpakket dagsorden. Topmødet vil bl.a. følge op på den såkaldte Bratislavakøreplan om migration og intern og ekstern sikkerhed. For Danmarks vedkommende benyttes turen til Bruxelles også til at opnå enighed med Kommissionen om forslaget til en operativ aftale om Danmarks tilknytning til Europol.

Migration

EU's stats- og regeringschefer vil gøre status over flygtningeaftalen med Tyrkiet fra marts 2016, der bl.a. betyder, at illegale migranter kan returneres til Tyrkiet. EU er på den anden side forpligtet til at modtage syriske flygtninge fra Tyrkiet svarende til antallet af illegale migranter. 

Stats- og regeringscheferne vil også drøfte mulige partnerskabsaftalen på migationsområdet med en række prioriterede afrikanske lande, som ofte er oprindelses- eller transitlande for illegale migranter. Det drejer sig i første omgang om Niger, Nigeria, Senegal, Mali og Etiopien. Partnerskaberne fungerer efter et såkaldt "noget for noget-princip", hvor landene modtager praktisk hjælp og økonomisk støtte mod at forhindre illegal migration og acceptere returneringen af flere illegale migranter.

Endelig vil reformen af det fælles europæiske asylsystem også blive behandlet af EU's stats- og regeringschefer, hvor fokus vil være på solidaritet og ansvarlighed mellem EU's medlemslande.

Sikkerhed

Topmødet vil også indeholde en diskussion af EU's interne og eksterne sikkerhed. Hvad angår den interne sikkerhed, så vil stats- og regeringscheferne følge op på tiltagene som følge af migrationskrisen og kampen mod terrorisme. Blandt forslagene er nye systemer til registrering og kontrol af alle, der krydser EU's ydre grænser herunder visumfrie borgere fra lande udenfor EU. 

Hvad angår den eksterne sikkerhed, så forventes stats- og regeringscheferne at bakke op om forslaget til en europæisk forsvarshandlingsplan samt opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag om etableringen af en europæisk forsvarsfond.

Økonomi

På økonomiområdet vil fokus være på gennemførelse af de forskellige strategier for det indre marked og energiunionen, herunder specielt det digitale indre marked. Stats. og regeringscheferne forventes også at bakke op om udvidelsen af den såkaldte europæiske fond for strategiske investeringer. Stats- og regeringscheferne vil også drøfte de forskellige tiltag til at fremme beskæftigelsen blandt unge. 

Endelig vil formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, give stats- og regeringscheferne en status på den økonomiske situation i EU.

Eksterne anliggender

Ukraine

Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine er ratificeret af alle EU's medlemslande med undtagelse af Nederlandene. Det skyldes udfaldet af en folkeafstemning den 6. april 2016, hvor et flertal stemte imod Nederlandenes godkendelse af aftalen med Ukraine. Stats- og regeringscheferne skal derfor forsøge at finde en løsning, der kan imødekomme de nederlandske bekymringer uden at ændre på indholdet af aftalen, så aftalen kan blive ratificeret af alle 28 medlemslande. 

Hvad angår den aktuelle situation i Ukraine, så vil den franske Præsident Hollande og den tyske kansler Merkel orienterer stats- og regeringscheferne om status på gennemførelsen af Minsk-aftalen.

Syrien

Stats- og regeringscehferne vil også drøfte den aktuelle situation i Syrien og specielt situationen i Aleppo, hvor det forventes, at stats- og regeringscheferne vil opfordre til, at de ansvarlige for brud på den internationale lovgivning skal holdes til regnskab. 

Brexit

De 27 stats- og regeringschefer vil efter den formelle del af EU-topmødet mødes, uden den britiske premierminister, Theresa May, til en uformel middag for at drøfte EU's organisering af forhandlingerne med Storbritannien om udtrædelse af EU. Storbritannien stemte som bekendt ja til at forlade EU ved en folkeafstemning den 23. juni 2016, men den formelle anmodning om udmeldelse af EU forventes først indgivet af den britsike regering til marts 2017. Herefter vil der som udgangspunkt være en tidsramme på to år til at forhandle den britiske udmeldelse fra EU på plads. Den britiske regeringen kommer til at stå overfor Europa-Kommissionens hovedforhandler, franskmanden Michel Barnier, der har meldt ud, at en aftale allerede bør være på plads til oktober 2018, hvis de forskellige formelle procedurer skal kunne nås.

Fra EU's side er tilgangen til forhandlingerne med Storbritannnien, at der ikke vil blive indledt forhandlinger med Storbritannien, før den formelle anmodning om udmeldelse af EU er modtaget. De 27 EU-lande støtter samtidig op om, at adgangen til det indre marked forudsætter accept af den frie bevægelighed for arbejdskraft. 

Det er forventningen, at de 27 stats- og regeringschefer vil vedtage en kort erklæring om organiseringen af brexit-forhandlingerne.

Danmarks tilknytning til Europol

Statsministeren mødtes torsdag morgen forud for EU-topmødet med EU's faste formand, Donald Tusk, og Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, for at søge at opnå enighed om modellen for Danmarks tilslutning til Europol efter den 1. maj 2017. Regeringen fik den 12. december opbakning fra alle Folketingets partier til Kommissionens udspil til en operativ aftale om Danmarks tilknytning til Europol.

I. MIGRATION

Den eksterne dimension

1. Det Europæiske Råd minder om sine konklusioner fra oktober om den østlige Middelhavsrute. Det gentager sin forpligtelse på erklæringen fra EU og Tyrkiet og understreger vigtigheden af en fuld og ikkediskriminerende gennemførelse af alle aspekter. Det gentager desuden sit tilsagn om fortsat støtte til landene langs Vestbalkanruten. Det godkender den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet, der er udarbejdet i samarbejde mellem Grækenland og Kommissionen og hilser det velkommen, at Grækenland allerede har taget de første skridt hen imod gennemførelsen heraf. Det Europæiske Råd opfordrer alle medlemsstater til at sikre hurtig gennemførelse af den fælles handlingsplan.

2. Den nye partnerskabsramme for samarbejde er et vigtigt værktøj til håndtering af ulovlig migration og de grundlæggende årsager hertil, navnlig for så vidt angår den centrale Middelhavsrute. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af pagterne med fem afrikanske oprindelses- eller transitlande og det voksende ejerskab i partnerlandene. På baggrund af disse erfaringer kan yderligere pagter eller andre former for samarbejde komme på tale, idet der tages hensyn til de tilgængelige ressourcer. Partnerskabsrammens mål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i juni, bør integreres i andre eksterne instrumenter og politikker i EU og dets medlemsstater. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte og intensivere deres engagement inden for partnerskabsrammen og vil nøje følge udviklingen med hensyn til at dæmme op for strømmene og forbedre tilbagesendelsesraterne.

3. For at styrke gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen og partnerskabsrammen bør den enighed, som Rådet har opnået om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og EIB's eksterne udlånsmandat, følges op af hurtig vedtagelse af den relevante lovgivning. I denne forbindelse glæder Det Europæiske Råd sig over, at EIB er begyndt at gennemføre sit resiliensinitiativ for Vestbalkan og de sydlige nabolande.

4. Det Europæiske Råd understreger behovet for at styrke støtten til den libyske kystvagt, herunder gennem EUNAVFOR MED operation SOPHIA, for at øge dens kapacitet til at forhindre tab af liv på havet og ødelægge smuglernes forretningsmodel. Det er samtidig nødvendigt at træffe foranstaltninger for at tilbyde migranter, der er strandet i Libyen, muligheder for støttet frivillig tilbagevenden og begrænse farlige rejser.

5. Det Europæiske Råd minder om betydningen af, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og den europæiske grænse- og kystvagt får stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Det ser med tilfredshed på, at EASO vil begynde at rekruttere specifikt personale for at sikre stabil og bæredygtig kapacitet. Det gentager desuden behovet for fortsat opmærksomhed med hensyn til andre ruter, herunder i det vestlige Middelhav, med henblik på at kunne reagere hurtigt på udviklingen.
Den interne dimension

6. En effektiv anvendelse af principperne om ansvarlighed og solidaritet er fortsat et fælles mål. De seneste måneders vedvarende indsats for at gennemgå det fælles europæiske asylsystem har vist nogle områder, hvor der er konvergens, mens andre områder kræver yderligere arbejde. Rådet opfordres på grundlag af dette arbejde til at fortsætte processen med sigte på at opnå konsensus om EU's asylpolitik under det kommende formandskab.

7. Medlemsstaterne bør yderligere intensivere deres bestræbelser på at fremskynde omfordeling, navnlig for så vidt angår uledsagede mindreårige, og de eksisterende genbosætningsordninger1.


II. SIKKERHED

Den indre sikkerhed

8. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit engagement i gennemførelsen af strategien for Den Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020. Den politiske aftale mellem medlovgiverne om direktivet om bekæmpelse af terrorisme er et vigtigt skridt og bør efterfølges af hurtig vedtagelse af forslagene om skydevåben og om bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt af gennemførelsen af ny lovgivning om passagerlister (PNR). Det Europæiske Råd opfordrer til effektivt samarbejde med udbydere af elektroniske tjenester etableret i og uden for EU.

9. Det Europæiske Råd hilser enigheden om den reviderede Schengengrænsekodeks, der styrker den systematiske kontrol af alle rejsende, som passerer EU's ydre grænser, velkommen og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den, idet der tages hensyn til nogle medlemsstaters særlige situation. Medlovgiverne bør senest i juni 2017 nå til enighed om et ind- og udrejsesystem og senest ved udgangen af 2017 om et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse for at sikre, at rejsende, der er fritaget for visumpligt, screenes systematisk. Det opfordrer også til fortsat at levere resultater med hensyn til informationssystemers og databasers interoperabilitet.

Den ydre sikkerhed og forsvaret

10. Europæerne skal tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. For at styrke Europas sikkerhed og forsvar i et udfordrende geopolitisk miljø og for at beskytte dets borgere bedre understreger Det Europæiske Råd, samtidig med at det bekræfter tidligere tilsagn i denne henseende, behovet for at gøre mere, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige ekstra ressourcer, idet der samtidig tages hensyn til nationale omstændigheder og retlige forpligtelser. For de medlemsstater, der også er medlemmer af NATO, er dette i overensstemmelse med NATO's retningslinjer for forsvarsudgifter. Det Europæiske Råd opfordrer ligeledes til, at samarbejdet om at udvikle de nødvendige kapabiliteter styrkes, og at der gives tilsagn om at stille disse kapabiliteter til rådighed, når det er nødvendigt. Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal være i stand til at bidrage afgørende til kollektive bestræbelser samt til at handle på egen hånd, når og hvor det er nødvendigt, og sammen med partnere, når det er muligt. Det Europæiske Råd ser frem til en omfattende gennemgang af Athenamekanismen senest ved udgangen af 2017.

11. Det Europæiske Råd tilslutter sig Rådets konklusioner af 14. november og 17. oktober 2016 om gennemførelse af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet, som fastsætter EU's ambitionsniveau. Det opfordrer til, at den højtstående repræsentant og medlemsstaterne på omfattende vis følger op på dem. Den højtstående repræsentant vil, i forlængelse af Rådets konklusioner, navnlig forelægge forslag i de kommende måneder med hensyn til udvikling af civile kapabiliteter, parametrene for en medlemsstatsdreven samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar, processen til udvikling af militære kapabiliteter under hensyntagen til forskning og teknologi (F&T) og industrielle aspekter, etablering af en permanent operativ planlægnings- og gennemførelseskapabilitet på strategisk niveau, styrkelse af relevansen, anvendeligheden og indsatsevnen for så vidt angår EU's værktøjskasse til hurtig reaktion, elementer og valgmuligheder i forbindelse med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der er baseret på en modulær tilgang og skitserer mulige projekter, og omfattelse af samtlige krav i forbindelse med kapacitetsopbygningen inden for sikkerhed og udvikling (CBSD). I denne sammenhæng opfordrer Det Europæiske Råd medlovgiverne til at arbejde hurtigt på Kommissionens forslag om CBSD med henblik på at opnå enighed i første halvår af 2017.

12. Det Europæiske Råd glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske forsvarshandlingsplan som dens bidrag til udvikling af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, idet det understreger betydningen af, at medlemsstaterne inddrages fuldt ud, og opfordrer alle relevante aktører til at arbejde videre hermed. Rådet opfordres til hurtigt at behandle de relaterede forslag fra Kommissionen. EIB opfordres til at undersøge skridt til at støtte investeringer i forskning på forsvarsområdet og udviklingsaktiviteter. Endvidere opfordres Kommissionen til i første halvår af 2017 at stille forslag om oprettelse af en europæisk forsvarsfond, herunder et vindue om fælles udvikling af kapabiliteter, som medlemsstaterne i fællesskab når til enighed om.

13. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende til, at der handles hurtigt for at følge op på Rådets konklusioner af 6. december 2016 ved at gennemføre den fælles erklæring, som EU's og NATO's ledere undertegnede i Warszawa, undgå overlapning og sikre komplementaritet mellem EU og NATO, hvad angår hybride trusler, maritime spørgsmål, cybersikkerhed, strategisk kommunikation, forsvarskapacitet, forsvarsindustri og forskning på forsvarsområdet, øvelser, og kapacitetsopbygning inden for forsvar og sikkerhed.

14. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der hurtigt arbejdes videre med den ydre sikkerhed og forsvaret, og anmoder Rådet om at aflægge rapport i marts, så Det Europæiske Råd kan gennemgå fremskridtene. Det vil give yderligere strategisk vejledning i juni.

15. Det Europæiske Råd vil bevare spørgsmålene om sikkerhed og forsvar på dagsordenen med henblik på regelmæssigt at vurdere fremskridt og på den baggrund træffe afgørelse om passende strategiske og politiske prioriteter.


III. ØKONOMISK OG SOCIAL UDVIKLING, UNGE

16. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den enighed, der er opnået i Rådet, om forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som medlovgiverne ventes at vedtage i første halvår af 2017. Det bemærker også, at Rådet nu er rede til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om modernisering af de defensive handelsinstrumenter.

17. Det gentager betydningen af de forskellige strategier for det indre marked og af energiunionen, som bør færdiggøres og gennemføres senest i 2018. Inden da skal visse centrale spørgsmål være løst2. Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der hidtil er opnået, og opfordrer alle institutioner til at bygge på dette momentum og hæve ambitionsniveauet endnu mere, navnlig på de vigtige områder for tjenesteydelser og det digitale indre marked, forud for Det Europæiske Råds møde i marts 2017. Det opfordrer til, at de resterende hindringer på det indre marked, herunder hindringerne for frie datastrømme, fjernes.

18. Det Europæiske Råd opfordrer til, at ungdomsgarantien videreføres, og hilser den øgede støtte til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet velkommen. Det opfordrer også til, at der arbejdes videre med Kommissionens seneste initiativer vedrørende unge, herunder dem om mobilitet, uddannelse, udvikling af kompetencer og det europæiske solidaritetskorps.

19. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at evaluere virkningen af at integrere industripolitik i EU's strategiske initiativer og til at overveje konkrete skridt til at styrke og modernisere det indre markeds industrigrundlag.

20. Det Europæiske Råd understreger behovet for at fuldføre bankunionen med hensyn til risikoreduktion og risikodeling i den finansielle sektor i den rette rækkefølge som fastsat i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan med henblik herpå. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til hurtigt at gennemgå Kommissionens nylige forslag til at øge modstandsdygtigheden i den finansielle sektor.

IV. CYPERN

21. Efter en orientering ved Republikken Cyperns præsident om forhandlingerne om en løsning på Cypernspørgsmålet gentog Det Europæiske Råd sin støtte til den igangværende proces om en genforening af Cypern. EU, som tager hensyn til, at Cypern er og vil forblive medlem af vores Union, når spørgsmålet er løst, er parat til at deltage i Genèvekonferencen om Cypern den 12. januar 2017.

V. EKSTERNE FORBINDELSER

Ukraine

22. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit engagement i folkeretten og Ukraines territoriale integritet samt indgåelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, herunder etableringen af et vidtgående og bredt frihandelsområde. Formålet med associeringsaftalerne er at støtte partnerlandene på deres vej til at blive stabile og velstående demokratier og at afspejle den strategiske og geopolitiske betydning, som Den Europæiske Union tillægger den regionale sammenhæng. Det er derfor fortsat et centralt mål for EU at afslutte ratificeringsprocessen.

23. Efter omhyggeligt at have noteret sig resultatet af den nederlandske folkeafstemning den 6. april 2016 om lovforslaget om godkendelse af associeringsaftalen og de betænkeligheder, som der blev givet udtryk for inden folkeafstemningen som tilkendegivet af den nederlandske premierminister, noterer Det Europæiske Råd sig en afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det Europæiske Råd (bilag), som imødekommer disse betænkeligheder i fuld overensstemmelse med associeringsaftalen og EU-traktaterne.

24. Det Europæiske Råd noterer sig, at afgørelsen i bilaget er retligt bindende for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater og kun kan ændres eller ophæves efter fælles overenskomst mellem deres stats- og regeringschefer. Den træder i kraft, når Kongeriget Nederlandene har ratificeret aftalen, og Unionen har indgået den. Skulle dette ikke ske, vil afgørelsen ophøre med at eksistere.

25. Det Europæiske Råd hilser resultatet af topmødet mellem EU og Ukraine den 24. november 2016 velkommen og understreger, at Unionen fortsat er fast besluttet på at uddybe og styrke sine forbindelser med Ukraine i lyset af de aktuelle udfordringer. Det anerkender Ukraines resultater med gennemførelsen af reformer for at opfylde europæiske standarder og den omstændighed, at landet har opfyldt betingelserne for en visumfri ordning med EU. Efter vedtagelsen af en solid suspensionsmekanisme opfordres medlovgiverne til at afslutte proceduren med henblik på ophævelse af visumpligten for Ukraine og Georgien.

Syrien

26. Det Europæiske Råd fordømmer på det kraftigste det syriske regimes og dets allieredes, navnlig Ruslands og Irans, fortsatte angreb på Aleppo, herunder de målrettede angreb på civile og hospitaler. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende regimet og Rusland samt alle parter i den syriske konflikt til omgående at gennemføre følgende fire nødforanstaltninger:

a) sikker og værdig evakuering af indbyggerne i det østlige Aleppo til et bestemmelsessted efter eget valg under FN's overvågning og koordinering. Medlemmerne af den civile beskyttelse og den civile administration bør også være omfattet af en uhindret evakuering under FN's overvågning. De mest alvorligt tilskadekomne personer skal evakueres først

b) øjeblikkelig og ubetinget støtte til og beskyttelse af alle indbyggerne i det østlige Aleppo uden forskelsbehandling og i henhold til den humanitære folkeret, idet der garanteres total og uhindret adgang for FN og dets partnere på stedet med henblik på at levere nødhjælpsvarer og yde medicinsk nødhjælp til hele Syrien i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2258

c) reel beskyttelse af alt lægepersonale og alle lægefaciliteter i hele landet i henhold til FN's sikkerhedsråds resolution 2286, navnlig hospitalerne ved grænserne i Atmeh, Darkouch, Bab Al-Hawa og Bab Al-Salameh

d) anvendelse af humanitær folkeret er nødvendig i det østlige Aleppo, men også i hele landet og navnlig i alle de områder, hvor civilbefolkningen er under belejring.
EU vil som den primære yder af humanitær støtte til den syriske befolkning fortsætte med at arbejde for at opnå disse mål.

27. Fjendtlighederne i Syrien skal indstilles omgående. EU vil i FN-regi samarbejde konstruktivt med alle partnere om en overgang i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254. Det Europæiske Råd opfordrer med henblik herpå den højtstående repræsentant til at fortsætte sin løbende direkte dialog med alle relevante partnere. De ansvarlige for brud på folkeretten, hvor der i nogle tilfælde kan være tale om krigsforbrydelser, skal drages til ansvar. EU overvejer alle til rådighed stående muligheder. EU vil først yde støtte til Syriens genopbygning, når en troværdig politisk overgang er godt i gang.

----------------------------------------------------------

1 Dette er med forbehold af Ungarns og Slovakiets stilling i den retssag, der er indledt vedrørende Rådets afgørelse (EU) 2015/1601, og af Polens stilling, idet Polen er interveneret til støtte for sagsøgerne.

2 For Polen betyder dette bl.a. frihed til at fastsætte sit energimiks og sikre energiforsyningssikkerheden.


BILAG

Afgørelse truffet af stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, forsamlet i Det Europæiske Råd, om associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side

Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, hvis regeringer er signatarer af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side ("aftalen"),

som noterer sig resultatet af den nederlandske folkeafstemning den 6. april 2016 om lovforslaget om godkendelse af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og de betænkeligheder, som der blev givet udtryk for inden folkeafstemningen som tilkendegivet af Kongeriget Nederlandenes premierminister,

som ønsker at imødekomme disse betænkeligheder i fuld overensstemmelse med associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og EU-traktaterne og i tråd med EU's mål om at uddybe forbindelserne med Ukraine,

som tager hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016,

har besluttet at vedtage følgende som en fælles forståelse, der skal træde i kraft, når Kongeriget Nederlandene har ratificeret aftalen, og Den Europæiske Union har indgået den:

A

Selv om målet er at knytte tætte og varige forbindelser mellem aftalens parter på grundlag af fælles værdier, giver aftalen ikke Ukraine status som kandidatland til tiltrædelse af Unionen og udgør heller ikke en forpligtelse til at give Ukraine en sådan status på et senere tidspunkt.

B

Aftalen bekræfter samarbejde med Ukraine på områderne sikkerhed, navnlig med hensyn til konfliktforebyggelse, krisestyring og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Den indeholder ikke en forpligtelse for Unionen eller dens medlemsstater til at yde kollektive sikkerhedsgarantier for eller anden militær bistand eller støtte til Ukraine.

C

Selv om aftalen fastsætter et mål om at forbedre borgernes mobilitet, giver den hverken henholdsvis ukrainske statsborgere eller unionsborgere ret til at opholde sig eller arbejde frit på en medlemsstats eller Ukraines område. Aftalen berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af ukrainske statsborgere, der kan indrejse på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

D

Aftalen gentager Unionens tilsagn om at støtte reformprocessen i Ukraine. Aftalen kræver ikke yderligere finansiel støtte fra medlemsstaterne til Ukraine, og den ændrer heller ikke den enkelte medlemsstats eneret til at fastsætte karakteren og størrelsen af sin bilaterale finansielle støtte.

E

Bekæmpelse af korruption er vigtig for at styrke forbindelserne mellem aftalens parter. I henhold til aftalen vil parterne arbejde sammen om at bekæmpe og forebygge korruption både i den private og den offentlige sektor. Samarbejde mellem parterne vedrørende retsstatsprincippet sigter navnlig på at styrke domstolene, forbedre deres effektivitet, sikre deres uafhængighed og upartiskhed og bekæmpe korruption.

F

Respekt for demokratiske principper, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for retsstatsprincippet, herunder som omhandlet i punkt E, er væsentlige elementer i denne aftale. Parterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, hvis gennemførelse og håndhævelse vil blive overvåget. I overensstemmelse med aftalens artikel 478 kan hver part træffe passende foranstaltninger i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser. Der skal fortrinsvis træffes passende foranstaltninger, som griber mindst muligt ind i denne aftales virkemåde. Disse foranstaltninger kan som sidste udvej omfatte suspension af rettigheder eller forpligtelser, som følger af bestemmelser i denne aftale.


Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne for 27 medlemsstater
samt formændene for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen
Bruxelles, den 15. december 2016


Vi, stats- og regeringscheferne for 27 medlemsstater samt formændene for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen, som er fast besluttet på at gøre Unionen til en succes, er rede til at indlede forhandlinger med UK, så snart UK har givet meddelelse efter artikel 50. Vi hilser det velkommen, at UK agter at gøre dette inden udgangen af marts 2017, så vi kan begynde at håndtere de usikkerhedsmomenter, der knytter sig til udsigten til UK's udtrædelse.

Vi står fast på vores erklæring af 29. juni 2016 i dens helhed og vil fortsat følge de principper, der er fastlagt i den. Vi gentager, at enhver aftale vil skulle bygge på en balance mellem rettigheder og pligter, og at adgang til det indre marked kræver accept af alle fire friheder.

Vi har til hensigt at føre forhandlingerne om udtrædelse i en ånd af indbyrdes tillid og enhed. Med henblik herpå godkender vi de proceduremæssige ordninger for forhandlingerne, der er fastlagt i bilaget.

BILAG

1. Det første skridt efter Det Forenede Kongeriges meddelelse bliver Det Europæiske Råds vedtagelse af retningslinjer, der udstikker rammerne for forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU og fastlægger de overordnede holdninger og principper, som EU vil forfølge under forhandlingerne. Det Europæiske Råd vil følge spørgsmålet løbende og efter behov ajourføre disse retningslinjer under forhandlingerne.

2. Efter vedtagelsen af retningslinjerne vil Det Europæiske Råd anmode Rådet for Almindelige Anliggender om hurtigt at vedtage afgørelsen om indledning af forhandlingerne på baggrund af en henstilling fra Europa-Kommissionen og håndtere de efterfølgende skridt i processen. Rådet vil også vedtage forhandlingsdirektiver om substansen og om de nærmere ordninger for forholdet mellem Rådet og dets forberedende organer på den ene side og Unionens forhandler på den anden side. Disse forhandlingsdirektiver kan ændres og suppleres efter behov under hele forhandlingsforløbet for at afspejle udviklingen i Det Europæiske Råds retningslinjer.

3. Rådet vil blive anmodet om at udpege Europa-Kommissionen som Unionens forhandler. Kommissionens udpegelse af Michel Barnier som chefforhandler hilses velkommen. For at sikre gennemsigtighed og opbygge tillid vil Unionens team af forhandlere være rede til at inddrage en repræsentant for det roterende formandskab for Rådet. Repræsentanter for formanden for Det Europæiske Råd vil i en støttefunktion være til stede og deltage i alle forhandlingsmøder sammen med repræsentanter for Europa-Kommissionen. Unionens forhandler vil systematisk aflægge rapport til Det Europæiske Råd, Rådet og dets forberedende organer.

4. Mellem møderne i Det Europæiske Råd vil Rådet og Coreper med bistand fra en særlig gruppe med en fast formand sikre, at forhandlingerne føres i overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer og Rådets forhandlingsdirektiver og udstikke retningslinjer for Unionens forhandler.

5. De medlemmer af Det Europæiske Råd, Rådet og dets forberedende organer, der repræsenterer Det Forenede Kongerige, vil ikke deltage i drøftelserne eller de afgørelser, der vedrører det.

6. Repræsentanterne for de 27 stats- og regeringschefer (sherpaer/faste repræsentanter) vil efter behov blive inddraget i forberedelserne af Det Europæiske Råd. Repræsentanterne for Europa-Parlamentet vil blive indbudt i forbindelse med sådanne forberedende møder.

7. Unionens forhandler vil blive anmodet om nøje og regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet orienteret under forhandlingsforløbet. Formandskabet for Rådet vil være rede til at orientere og udveksle synspunkter med Europa-Parlamentet før og efter hver samling i Rådet for Almindelige Anliggender. Formanden for Europa-Parlamentet vil blive indbudt til at blive hørt ved indledningen af møder i Det Europæiske Råd.