Retlige og indre anliggender (RIA)

Retlige og indre anliggender (RIA) er betegnelsen for EU's samarbejde grænsekontrol, indvandring, asyl, civilret samt politimæssige- og strafferetlige forhold. Rets- og udlændingepolitikken blev indført ved Maastrichttraktaten som et mellemstatsligt samarbejde. Med Amsterdamtraktaten blev spørgsmål om asyl, indvandring, grænsekontrol og det civilretlige område flyttet fra det mellemstatslige samarbejde i søjle 3 til det overstatslige samarbejde i søjle 1. Hermed blev det danske retlige forbehold aktiveret på de nævnte områder.