Opgaver til film om EU's historie

Filmen forklarer, hvordan EU startede som et fredsprojekt efter afslutningen på anden verdenskrig. I filmen får du en gennemgang af, hvordan EU udvikler sig fra fra et handelssamarbejde til en union, og hvorfor det overhovedet kan være nødvendigt med et overstatsligt samarbejde.

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

EU startede som et fredsprojekt efter anden verdenskrig. Tanken var, at lande, som handler sammen, ikke vil gå i krig mod hinanden. For det bliver alt for dyrt og besværligt. Den strategi har virket i mange år, hvor flere lande har meldt sig ind i EU, og hvor vi har undgået krig mellem medlemslandene. Nu mener nogle, at verden er blevet så usikker, at EU skal styrke sikkerheden i Europa ved også at have sin egen hær. Andre mener derimod, at hvis man gjorde det, så ville EU gå fra at være et fredsprojekt til at blive et krigsprojekt, som faktisk kan true sikkerheden. Hvad mener du?

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninge
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget


Truslen mod EU udefra er stor, så selvfølgelig skal vi stå så stærkt som muligt. Også med en fælles EU-hær. Sammen er vi stærke og kan modstå det meste!  

Vi kan ikke længere være sikre på, at NATO/USA vil hjælpe os, hvis vi bliver angrebet. Vi har brug for en fælles og stærk EU-hær.  

Danmark kan ikke forsvare sig selv. Vi har virkelig brug for så meget hjælp fra vores naboer i EU, som vi kan få. 

Vores værdier i Europa er under pres. Vi må være parate til at kæmpe for at forsvare vores demokratiske værdier.  

Danmark har meget hav, og vi er gode til søfart, mens andre lande f.eks. har atomvåben. På den måde kan vi blive stærke sammen i EU, hvis vi alle sammen gør det, vi er gode til. 

Argumenter imod forslaget


EU skal ikke være en stor militærmagt. Det har vi NATO til. Og vi kan alligevel ikke konkurrere med USA, Rusland og Kina militært. 

Hvis vi opruster militært i EU, vil andre lande se det som en trussel (f.eks. Rusland og Kina). Og så vil de også opruste (endnu) mere. 

Hvis EU bliver en militærmagt, vil det betyde, at andre lande uden for EU ikke længere vil hjælpe os militært.  

Det gik ikke så godt, sidste gang Tyskland og Frankrig oprustede voldsomt. Det synes jeg ikke vi skal prøve igen. 

Det vil blive utrolig dyrt at få Danmarks militær op til en ordentlig standard. Det er bedre at bruge penge på velfærd end på krudt og kugler. Vi kan alligevel ikke forsvare os selv. 

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 7, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold.

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Ville du fortsætte med at spille i en fodboldklub, der egentlig fungerer godt, men som også har haft store problemer og kriser med flere hold og flere af spillerne? Synes du man skal forsøge at rykke tættere sammen og styrke holdet, måske tage et kursus i teambuilding, eller skal man hellere lave bare lukke klubben og starte en ny klub? I EU har der flere gange været store kriser, men alligevel består samarbejdet.

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvilke op- og nedture har der været igennem EU’s historie? Nævn et par stykker.
  2. Analysespørgsmål: Hvad var årsagerne til nogle af de kriser, som EU har oplevet? (Vælg selv én eller to kriser at analysere).
  3. Løsningsspørgsmål: Betyder EU’s kriser, at man skal ændre det europæiske samarbejde, eller viser det bare, at landene lærer at arbejde bedre sammen over tid? Og mener du, at der er brug for et stærkere eller svagere EU lige nu?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

EU’s historie er en spændende del af nyere europæisk historie. Samarbejdet startede efter anden verdenskrig som et handelssamarbejde om kul og stål mellem Tyskland og Frankrig. De to lande havde været i krig flere gange og kunne ikke udstå hinanden. Men den herskende tanke blev alligevel, efter at have bekriget hinanden i mange år, at hvis man har en gensidig afhængighed og begge kan blive rigere af at samarbejde, så går man sjældent i krig mod hinanden. Siden er mange flere lande kommet til, og man har i dag rigtig mange fælles love og et toldfrit område, man kalder det »det indre marked«, som gør alle landene rigere.

I dag står EU stærkt og har nogle klare fælles værdier som demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Men EU’s historie er også en historie om kriser undervejs.

Én af kriserne opstod i Danmark, da den danske befolkning ved en folkeafstemning i 1992 stemte nej til den nye EU-traktat, som man kaldte »Maastricht-traktaten« (den var nemlig opkaldt efter den hollandske by Maastricht, hvor alle EU-landenes regeringer havde underskrevet aftalen). Efter at danskerne havde stemt nej, var der pludselig også andre lande, hvor befolkningerne begyndte at blive lidt kritiske overfor den nye traktat. Det var nemlig en vigtig traktat, som fundamentalt ændrede, hvordan EU fungerer. Faktisk var det med den traktat, hvor man gik fra at være et »Europæisk Fællesskab« (EF) til en »Europæisk Union« (EU), og den gav EU indflydelse på en masse nye områder, som EU ikke tidligere havde kunne bestemme over.

Der var nu store demonstrationer imod EU i flere europæiske byer, og modstanden kom som et chok for både danske og andre europæiske politikere, som slet ikke troede, at så mange europæere ville være negativt indstillede over for et meget tættere samarbejde. De havde jo også selv været med til at forhandle traktaten.

I dag er situationen lidt en anden, og et stort flertal af befolkningerne i EU’s medlemslande er glade for EU.

Andre kriser i de senere år har været Grækenlands gældskrise, som tvang EU til en økonomisk redningspakke, og der har f.eks. været også massiv uenighed mellem landene om, hvor mange flygtninge de enkelte lande skal tage.

Det blev også set som lidt af en krise, da et af de store EU-lande, Storbritannien, meldte sig ud af det europæiske samarbejde efter en folkeafstemning i landet.

Faktisk har det ofte været under og efter kriser, at EU-landene er begyndt at arbejde tættere sammen på et bestemt område, fordi man har fundet ud af, at der var et problem eller en udfordring lige netop der. Efter finanskrisen i 00’erne kom der f.eks. mere styr på kravene til bankernes gæld i EU-landene.

Der er nogle, som mener, at de mange kriser undervejs betyder, at der er noget helt galt i EU, og at man derfor bør tænke det europæiske samarbejde helt anderledes. Starte et nyt fællesskab. Andre mener derimod, at kriser er uundgåelige, og at det netop viser EU’s styrke, at samarbejdet kan overkomme kriserne. Og endda blive stærkere af det. I dag mener mange også, at der virkelig er brug for et stærkt og samlet EU - lige netop nu mere end nogensinde før. Hvad mener du? 

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere i bogen »EU på kryds og tværs« side 24-29 om EU’s historie, side 30-34 om EU’s traktater, side 16-17 om Brexit, eller side 126-129 om Maastricht-afstemningen og hvordan Danmark fik sine EU-forbehold:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Lyt eventuelt til Folketinget EU-Oplysnings podcast »Kompromiset i kopirummet« om Maastricht-afstemningen og hvordan Danmark fik sine EU-forbehold. Eller podcasten »Krags store projekt« om Danmarks EU-historie og især, hvorfor Danmark valgte at blive medlem af EF i 1973.

Søg selv på artikler om EU’s forskellige kriser, så du kan finde forskellige holdninger. Du kan f.eks. søge på søgeord som »Grækenlands gældskrise« eller »brexit konsekvenser for Storbritannien« 

Brug også ordlisten til filmen.

Obs! Podcasten kan du også finde på din egen app til podcast, f.eks. Spotify, Podimo, Apple Podcast, Google Podcast osv. hvis du søger på »Danmark og Europa«. Der er tre afsnit.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Kort sagt betyder overstatsligt samarbejde, at EU kan bestemme noget, som gælder i Danmark, uden at Folketinget skal godkende det. Det sker dog kun på de områder, hvor Danmark og de andre medlemslande på forhånd har sagt ja til at samarbejde tæt og derfor givet EU magten til at gøre det. Det står i traktaterne, hvilke områder det er. 

Det overstatslige samarbejde gør det nemmere at lave fælles regler i hele EU på områder, hvor det ellers kan være svært, f.eks. klima, miljø, handel og forbrugerbeskyttelse.  

Det er lidt ligesom, hvis hele klassen bliver enige om, at læreren godt må bestemme nogle fælles regler, som gælder for alle i klassen, uden at alle eleverne er blevet enige hver eneste gang.  

Når det sker, kaldes det, at EU laver en forordning, dvs. en EU-lov, som automatisk gælder i alle lande. 

En velfærdsstat er et land, hvor staten sørger for borgernes grundlæggende behov som sundhed, uddannelse og social sikkerhed. I disse lande betaler borgerne typisk mere i skat.

I nogle typer velfærdsstater er ydelserne meget små og kun for de allersvageste borgere. I andre lande, som i Danmark, kan en stor del af befolkningen modtage ydelser, fordi borgerne betaler meget i skat.

I flere europæiske lande er man sundhedsforsikret igennem sit arbejde, og man forventes også at hjælpe sine familiemedlemmer, hvis de f.eks. mister deres job. Til gengæld betaler man så mindre i skat. 

Told er en slags ekstra betaling (en afgift), som man betaler, når man køber (importerer) eller sælger (eksporterer) varer mellem lande.

Told kan hjælpe med at beskytte et lands lokale producenter og virksomheder (hvis de importerede varer bliver dyrere, vil folk nok købe flere varer produceret i hjemlandet). Told er til gengæld også med til at gøre varerne dyrere for forbrugerne, fordi producenterne ikke selv vil betale for den ekstra udgift. Derfor bliver det forbrugerne, som skal betale for tolden på de varer, som landet importerer.

I EU har man frihandel uden told på det indre marked (det indre marked består af EU-landene og Norge, Island og Liechtenstein). Det giver billigere og bedre varer til forbrugerne, hjælper virksomhederne med at eksportere mere og skaber flere job. Det gør alle landene i EU rigere, at de kan handle frit med hinanden.  

Det indre marked består af EU-landene og Norge, Island og Liechtenstein og er et frihandelsområde, hvor der ikke er told og afgifter på de varer, som købes og sælges mellem landene. Det betyder også, at der er nogle fælles standarder for produkterne på det indre marked, så det er nemmere at sælge varerne på tværs af grænserne.

EU ønsker at skabe fælles standarder for produkter, så alle borgere i EU ved, at de varer, de køber, lever op til de samme standarder, uanset hvilket EU-land man køber dem i.

Det betyder dog ikke, at alle produkter er ens, men at de lever op til de samme standarder inden for f.eks. sundhed og sikkerhed.  

Man bruger f.eks. også de samme stik til elektroniske enheder og de samme tøj- og skostørrelser.  

Det er smart for borgerne, når de køber varer, og for virksomhederne, når de skal sælge deres varer til hele EU. Og det gør det billigere for producenterne, fordi de f.eks. kun skal producere én slags stik, selv om de sælger lamper til mange lande i EU. 

En gældskrise i et land opstår, hvis landet har lånt så mange penge i udlandet, at det ikke længere kan betale sine lån tilbage. Det kan f.eks. ske, hvis landet bruger flere penge, end det tjener. Det kan betyde stor arbejdsløshed og økonomiske problemer for borgerne. 

Den græske gældskrise i 00’erne påvirkede f.eks. hele Europa både økonomisk og politisk. EU måtte træde til og hjælpe Grækenland. Nu har man i EU lavet regler for, hvor meget gæld et EU-land må have, og man stiller større krav til, hvor meget bankerne må låne ud til kunderne.