Opgaver til film om Folketinget og EU

I filmen får du en introduktion til, hvilken rolle Folketinget spiller i dansk europapolitik. Filmen forklarer blandt andet, hvordan danske ministrer skal forbi Europaudvalget for at få et forhandlingsmandat, før de kan forhandle i EU.

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

Ministrene i EU’s Ministerråd skal snart mødes for at forhandle om et nyt forslag fra Europa-Kommissionen, som foreslår, at antallet af ukrainske krigsflygtninge skal fordeles mere ligeligt mellem EU-landene. Nogle lande tager nemlig imod markant flere flygtninge, end andre gør. Danmarks udlændinge- og integrationsminister skal nu mødes med Folketingets Europaudvalg for at få et forhandlingsmandat fra udvalget.  

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har dog svært ved at blive enige. Nogle i udvalget er bange for, at Danmark så kommer til at tage imod flere flygtninge. Andre mener, at landene skal være solidariske med de andre EU-lande og løfte i flok, fordi det er en fælles udfordring.  

Hvad skal udvalgets forhandlingsmandat til ministeren være?

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninge
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget


Når man er med i EU, deler man selvfølgelig udfordringerne. Vi er »i samme båd«. 

Danmark er et rigt land, som sagtens kan tage imod flere flygtninge. Vi støtter jo Ukraine stærkt, så derfor skal vi også hjælpe med det.  

Vi har hjulpet Ukraine mod Rusland, så derfor kan vi også hjælpe mennesker fra Ukraine. Og Danmark er jo næsten nabo til Ukraine.  

Hvis Ukraine falder til Putin, skal de ukrainske flygtninge være velkomne i EU-landene, også Danmark.  

Det vil være en gave at få flere hænder til at udføre det arbejde, som danskerne alligevel ikke gider udføre. Vi mangler arbejdskraft i Danmark, f.eks. på plejehjem. 

Argumenter imod forslaget


Vi kan ikke fordele flygtningene ligeligt mellem landene, da der er stor forskel på, hvor store landene er, og hvor rige de er.  

Danmark har i forvejen (for) mange flygtninge og har ikke plads til flere – heller ikke midlertidige flygtninge fra Ukraine. 

Det er bedre, at lande tættere på Ukraine tager imod flygtningene, så de hurtigt kan vende hjem igen, når krigen er slut.  

Danmark er et rigtig dejligt land at være i, så de vender jo ikke hjem igen, når krigen er slut.  

Mange af flygtningene er traumatiserede af krig, så det vil være svært for dem at finde arbejde. Det bliver dyrt for os, fordi de så skal forsørges af staten.  

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 5, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold.

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Forestil dig, at din skole skal have en ny idrætshal. Det skal diskuteres i elevrådet, hvordan den skal se ud, og hvad man skal kunne bruge hallen til. Din klasserepræsentant i elevrådet vil gerne sikre sig, at alle klassekammeraternes holdninger når frem til elevrådet, så jeres idéer og meninger bliver hørt. Det er nemlig vigtigt for jer, at der er noget for alle, som gerne vil bruge sportshallen, og at hallen kan bruges til både alle mulige forskellige populære sportsaktiviteter, gallafester og forårskoncerten med skolens kor. Det er også vigtigt, at det er sikkert for alle at bruge hallen, så ingen f.eks. kommer til at hænge fast i basketballkurven eller sidde i klemme i gymnastikredskaberne.

Derfor sender jeres elevrådsrepræsentant jer 50 tætskrevne sider med modeller, tegninger og udregninger og indkalder hele klassen til et møde i morgen formiddag, hvor I skal diskutere alle dokumenterne og blive enige om, hvad I anbefaler. Hvad gør du?

Sådan kan det nogle gange føles at sidde i Folketingets Europaudvalg, inden de skal give de danske ministre et forhandlingsmandat.

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvad er Folketingets Europaudvalg, og hvordan fungerer det? Hvem sidder i det?
  2. Analysespørgsmål: Synes du, Folketingets Europaudvalg har nok indflydelse på den lovgivning, der diskuteres i Ministerrådet?
  3. Løsningsspørgsmål: Hvordan kan man få regeringen og Folketingets Europaudvalg til at arbejde endnu bedre sammen, så det bliver et endnu stærkere forhandlingsmandat?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

Det danske parlament, Folketinget, har indflydelse på, hvilken politik der føres i EU. I Folketinget sidder Folketingets Europaudvalg. Det er det udvalg, som primært arbejder med EU-sager i Folketinget. Deres rolle er især at sikre, at den holdning, som den danske regering arbejder for i bestemte sager i EU, repræsenterer Folketingets holdning. Når en dansk minister skal stemme om vigtige sager i EU’s Ministerråd, skal ministeren derfor først præsentere regeringens holdning for Folketingets Europaudvalg. Man kalder det, at udvalget skal give ministeren et forhandlingsmandat. Mandatet skal sørge for, at ministeren ikke kun følger sin egen – eller regeringens – holdning i Ministerrådet, men også repræsenterer den holdningen bredt i Folketinget.

I Folketingets Europaudvalg sidder folketingsmedlemmer fra forskellige politiske partier, så man sikrer, at der er opbakning til det mandat, ministeren får.

Det betyder også, at Danmarks EU-politik sjældent skifter ret meget – heller ikke efter et valg – for mange af Folketingets partier har jo været enige om at sætte retningen. Det er bl.a. en stor fordel, når Danmark skal forhandle med de andre lande i EU, at de andre lande kan regne med, hvad Danmarks holdning er, uanset om der kommer et valg eller ej.

Men de sager, der diskuteres i Ministerrådet, er ret komplicerede. Og udvalget behandler alle typer af EU-lovgivningssager, så det kan være inden for næsten alle sagsområder, fra økonomi og klima til sundhed og transport. Det stiller store krav til, at medlemmerne af Folketingets Europaudvalg kan sætte sig ind i et meget svært stof ret hurtigt. Netop det er ofte blevet nævnt som et problem for udvalget og derfor også for den demokratiske kontrol med regeringens EU-politik, som er udvalgets vigtigste opgave. 

Der diskuteres ofte mange sager i Ministerrådet samtidig, hvilket betyder, at der er flere danske ministre involveret på samme tid, så der er virkelig mange sager, som Folketingets Europaudvalg skal følge med i på samme tid. Så problemet kan være nogle gange være, at der simpelthen ikke er tid nok til at være grundige og dermed give et ordentligt forhandlingsmandat til de danske ministre.

Man forsøger at løse problemet ved at have medarbejdere i partierne, som ved en masse om EU, og som kan hjælpe medlemmerne med at læse det store materiale igennem og finde frem til, hvad der er det vigtigste for netop det parti at spørge ind til eller at argumentere for. Og i Folketingets Administration arbejder der upolitiske embedsmænd, som bl.a. arbejder med at forklare politikerne, hvad der er op og ned i EU-forslagene, og klæde medlemmerne af Folketingets Europaudvalg bedre på til at tage til møde og give ministerens forslag lidt kritik eller opklarende spørgsmål.

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere Folketingets Europaudvalg i bogen »EU på kryds og tværs« side 119-121:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Læs mere om Folketingets Europaudvalg på eu.dk:

Folketingets Europaudvalg

Du kan også læse om udvalget på Folketingets egen side:

Europaudvalget

Her kan du bl.a. også se TV fra et udvalgsmøde: TV fra Europaudvalgets møder så du selv kan se, hvordan et udvalgsmøde fungerer.

Du kan også læse denne artikel fra Altinget:

Få et overblik over Europaudvalgets ændrede arbejdsgange

Brug også ordlisten til filmen.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Folketingets Europaudvalg er en gruppe af folketingsmedlemmer fra de forskellige partier i Folketinget. Udvalget diskuterer og godkender regeringens EU-politik og giver de danske ministre et forhandlingsmandat til de sager, de skal forhandle om i Ministerrådet. Udvalget sikrer, at Folketinget har indflydelse på de beslutninger, der træffes i EU, og at regeringens EU-politik har opbakning fra medlemmerne af Folketinget.  

Det betyder også, at regeringens EU-politik ikke ændrer sig særlig meget efter et valg, fordi den er blevet vedtaget bredt af Folketinget. 

For den ekstra nørdede:
Ligesom i Folketinget generelt, handler det i Folketingets Europaudvalg ikke om at have et flertal for regeringen, men om ikke at have et flertal imod regeringen. Det kaldes »negativ parlamentarisme.« 

At Folketingets Europaudvalg giver regeringen et mandat, betyder, at udvalget giver tilladelse til de danske ministre, før de skal forhandle om sager i Ministerrådet. Mandatet sikrer, at ministeren respekterer Folketingets flertal, når der træffes beslutninger i EU (der må ikke været et flertal imod ministerens forslag). Altså kan ministeren ikke bare følge sine egne holdninger i Ministerrådet.  

Med regeringens EU-politik mener man den politiske retning, som Danmarks regering (de danske ministre) mener er den rigtige i EU. Det kan f.eks. være, at man synes, vi skal betale mindre til noget og mere til noget andet, eller at man mener, at man skal arbejde for en ambitiøs klimapolitik i EU.