Opgaver til film om Europa-Parlamentet

I filmen får du en kort forklaret Europa-Parlamentet, som den anden del af EU's lovgivende magt. Du vil også få et indblik i, hvordan Europa-Parlamentet er sammensat og arbejder med lovgivning. 

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

Europa-Parlamentet er i gang med at behandle et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen, som betyder, at børn under 15 år ikke skal have adgang til sociale medieplatforme som Instagram, Facebook, TikTok osv. Der skal indføres aldersverificering til at oprette en konto, så der ikke kan snydes. Hvis det bliver til lov, vil det få store konsekvenser for techvirksomhederne og for børn i EU.

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninge
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget

Det er helt i orden. Børn skal hellere lege end sidde alene og scrolle på sociale medier.  

Børns mistrivsel hænger bl.a. sammen med deres brug af sociale medier, så det er godt at få sat nogle grænser for det. 

Sociale medier er designet til at gøre børn afhængige af deres telefoner – præcis som med alkohol og tobak, som vi jo også forbyder til børn. Derfor kan børnene ikke selv styre det. 

Der er alt for meget indhold på de sociale medier, som slet ikke er egnet for børn. Derfor må vi begrænse det. 

Techvirksomheder skal ikke tjene (så mange) penge på noget, som er skadeligt for børn.  

Argumenter imod forslaget

EU skal ikke bestemme, hvad danske børn skal bruge deres tid på. Det er en forældreopgave.  

Børn har hele deres sociale liv online. Det forstår de gamle mennesker i EU bare ikke, og det skal de slet ikke blande sig i. 

Sociale medier er fremtiden! Børn i EU vil få dårligere teknologiske kompetencer i forhold til børn i lande uden for EU, hvis de ikke lærer at scrolle feeds på Instagram.  

Mange voksne forstår slet ikke, at børn kan lære meget på sociale medier. De ser kun det negative. Man kan lære alt muligt på YouTube! 

Et forbud vil koste mange arbejdspladser i techindustrien. 

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 4, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold.

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Forestil dig, at elevrådet på din skole skal stemme om en vigtig beslutning med stor betydning for alle elever på skolen. Der er stor forskel på klassernes størrelse på lige netop din skole. Nogle klasser er meget store og har over 30 elever i klassen. Andre klasser er meget små og har helt ned til 5 elever i klassen.  

Hvad synes du så er mest fair: at hver klasserepræsentant i elevrådet har én stemme, eller at der gives lidt flere stemmer til klasserepræsentanterne for de største klasser, altså dem med rigtig mange elever?

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvordan fungerer Europa-Parlamentet, og hvordan er afstemningsreglerne?
  2. Analysespørgsmål: Hvilken indflydelse har medlemmerne fra de enkelte lande i forhold til lovgivning, der berører alle landene i EU?
  3. Løsningsspørgsmål: Er sammensætningen af Europa-Parlamentet retfærdig, eller synes du, man kan organisere Europa-Parlamentet på en mere retfærdig måde for henholdsvis de små lande og de store (og mellemstore) lande?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

Europa-Parlamentet er et folkevalgt parlament og fungerer derfor nogenlunde ligesom det danske Folketing – med folkevalgte medlemmer, som stemmer om lovforslag, der så vedtages eller forkastes ved flertalsafgørelse.

Men der er også ting, som gør Europa-Parlamentet lidt specielt. Europa-Parlamentet har i alt 720 medlemmer, som er direkte valgt af befolkningerne i de 27 medlemslande. Europa-Parlamentet er den eneste institution i EU, der består af folkevalgte medlemmer.  

Danmark, som har ca. 6 millioner borgere, har 15 medlemmer af Europa-Parlamentet, mens f.eks. Tyskland, som repræsenterer ca. 83 millioner mennesker, har 96 medlemmer af Europa-Parlamentet.  

I Danmark er der også forskel på, hvor mange medlemmer af Folketinget, der vælges i f.eks. København og Herning. København er opdelt i to storkredse, Københavns Storkreds (15 mandater) og Københavns Omegns Storkreds (12 mandater), så i alt 27 medlemmer af Folketinget er valgt i København/Københavns Omegn. Herning er en del af Vestjyllands Storkreds, som har 13 mandater. 

En hurtig hovedregning vil vise, at Danmark faktisk har ret mange medlemmer af Europa-Parlamentet per indbygger i forhold til f.eks. Tyskland, som er mange gange større. Tyskland har væsentlig flere medlemmer af Europa-Parlamentet end Danmark, men hvis man ser på, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet der repræsenterer dig som dansker, så er du bedre repræsenteret end en tysker. 

Alligevel kan man mene, at de store lande har større indflydelse end de små lande. Hvad mener du? 

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere Europa-Parlamentet i bogen »EU på kryds og tværs« side 47-59:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Du kan evt. søge på denne side efter information om afstemningsregler osv.:

Europa-Parlamentet

Og på Europa-Parlamentets egen side:

Europa-Parlamentet

Brug også ordlisten til filmen.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Den lovgivende magt i Danmark er Folketinget. Folketinget skal beslutte om de vil vedtage de love, som regeringen har foreslået. Den består af folkevalgte medlemmer, der diskuterer og stemmer om nye love. De stemmer også om ændringsforslag til eksisterende love.  

Den lovgivende magt vedtager love. Den lovgivende magt er et parlament (nationalt, regionalt eller lokalt/kommunalt) af folkevalgte medlemmer, som diskuterer og stemmer om nye love og lovændringer.  

I EU er der to lovgivende institutioner: Den ene er Europa-Parlamentet, som består af folkevalgte politikere. Den anden er Ministerrådet, som består af ministre fra landenes regeringer. Medlemmerne af Ministerrådet er ikke (direkte) folkevalgte.  

Det er meget særligt ved EU, at der er to lovgivende institutioner, altså to institutioner, som skal vedtage lovene. Det er også særligt, at den ene af dem ikke har direkte folkevalgte politikere.   

For den ekstra nørdede: 
I praksis fungerer Ministerrådet nogle gange en lille smule som et »andetkammer« til Europa-Parlamentet – som du måske har hørt om fra Storbritanniens Overhus og Underhus?  

I Storbritannien består »førstekammeret« af folkevalgte repræsentanter, mens »andetkammeret« består af medlemmer, som er udpeget af den britiske regering, biskopper og adelige, som har arvet deres sæde fra deres familie. Medlemmerne er altså ikke folkevalgte. Overhuset skal gennemgå og revidere lovgivning, som er vedtaget af Underhuset og kan forsinke eller ændre lovforslag, hvis de mener det er nødvendigt.  

Det foregår altså ikke ligesom Ministerrådet, som er en officiel del af EU’s beslutningsproces, men alligevel kan man godt sammenligne det lidt, fordi Ministerrådet også nogle gange kan virke lidt som en slags »konservativ bremse« på EU’s lovforslag. Hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet nogle gange kan have store planer og idéer og ofte gerne vil give EU mere magt, så kan Ministerrådet (landenes regeringer) godt være lidt mere konservativt/tilbageholdende. De vil gerne gå lidt langsommere frem, og de vil helst ikke overlade alt for meget magt til EU, for så får de jo selv mindre magt. 

De politiske grupper i Europa-Parlamentet består af medlemmer af Europa-Parlamentet (også kaldet mep’er), som deler politiske holdninger. Grupperne er ligesom politiske partier. Der er dog langt færre politiske grupper i Europa-Parlamentet, end der er politiske partier i medlemslandene.  

I Europa-Parlamentet sidder de danske socialdemokrater f.eks. i gruppe med socialdemokrater fra andre lande. Den liberale gruppe har danske medlemmer fra både Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne. De er alle sammen liberale partier, men i Danmark kan de sagtens være uenige om mange ting. Der er også politiske grupper i Europa-Parlamentet, som er enige om at være imod EU. 

Man kalder det forhandlinger, når politikere taler sammen for at finde en løsning, som alle kan acceptere. De diskuterer deres forskellige synspunkter og prøver at nå til enighed.  

Ofte foregår forhandlingerne, inden der laves et lovforslag, eller inden der skal stemmes om en ny lov. Man forhandler f.eks. også om, hvem der skal danne en regering, når der har været folketingsvalg. 

Tolkning er, når der oversættes fra et sprog til et andet, mens man taler.  

I Europa-Parlamentet er tolkning ret vildt. Man bruger simultantolkning. Det vil sige, at når f.eks. et dansk medlem sidder til møder, hvor et græsk medlem taler, så vil det blive oversat til dansk simultant, altså direkte ind i øret på det danske medlem få sekunder efter.  

Når der i EU er 24 officielle sprog, giver det faktisk hele 552 oversættelseskombinationer. 

Alle dokumenter skal også oversættes til alle EU’s officielle sprog. 

I det danske folketing har man flertal for et lovforslag, når man har mindst 90 medlemmer ud af de 179. Når et flertal er bredt, består det af væsentlig flere end halvdelen. Et bredt flertal betyder altså, at der er stor opbakning bag et forslag. Man har et (simpelt) flertal i Europa-Parlamentet, hvis 361 medlemmer ud af 720 stemmer for et forslag.  

Omvendt kan et lovforslag vedtages af et »smalt flertal«. Det betyder, at man kun lige har fået det flertal, der er nødvendigt for at vedtage en lov. Så har loven ikke så stor opbakning, men er altså alligevel blevet vedtaget.