Opgave til film om hvem der må være med i EU

I filmen bliver du klogere på spørgsmålet om, hvem der egentligt må være med i EU - og på, hvad det kræver at blive et medlemsland. Filmen stiller også spørgsmål om, hvad der sker, hvis et medlemsland ikke længere overholder kriterierne?

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

Københavnskriterierne er de regler, som lande skal leve op til for at blive medlemmer af EU. Dog er der lande, som i dag allerede er med i EU, men som ikke lever op til disse kriterier (længere). Der er lande med store økonomiske problemer, lande, der har problemer med menneskerettighederne, og lande, hvor der ikke længere er rigtig pressefrihed eller lighed for loven. Alligevel er ingen af disse lande blevet smidt ud af EU. EU har nemlig ikke en proces for, hvordan man smider lande ud af EU igen. Kun hvordan man optager nye medlemslande.

Nogle mener, at landene skal ud af EU. Andre mener, at det er bedre at påvirke landene indefra og hjælpe dem med at ændre sig. Hvad mener I? Skal man smide ud eller samarbejde?

I skal tage stilling til et forslag om, at EU skal vedtage nogle regler om, at EU-lande som ikke lever helt op til københavnskriterierne skal smides ud af EU.

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninge
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget


EU skal være streng i forhold til de regler og principper, vi selv har vedtaget. Hvis regler er ligegyldige, giver de ingen mening.  

Menneskerettigheder er et bærende princip. Hvis man ikke går ind for dem, så må man ud!   

EU går i opløsning, hvis vi ikke står fast på de basale demokratiske værdier. EU er jo et demokrati.  

EU skal altid gå allerforrest i kampen for ligestilling og rettigheder for minoriteter. Det skal alle lande være fælles om.   

Der er simpelthen nogle ting, som man ikke kan gå på kompromis med. Hvor slutter det ellers?

Argumenter imod forslaget


Hvis man uden videre kan smide lande ud af EU, bliver det alt for svært. Ingen ved længere, hvilke lande der er med hvornår. Når der kommer en ny regering i et land, kan tingene jo ændre sig. 

Man smider heller ikke elever ud af skolen, hvis de har nogle (midlertidige) udfordringer. Man hjælper dem med at få styr på udfordringerne. Der er jo også folk i de lande, som kæmper imod regeringen og vil tilbage til f.eks. at beskytte menneskerettighederne.  

EU står stærkest med flere lande, frem for med få lande, som altid lever hundrede procent op til reglerne. Det vigtigste er, at vi alle sammen arbejder på at få landene til igen at leve op til reglerne. Og de love som EU vedtager lever jo op til de fælles værdier. 

Hvem skal egentlig bestemme, hvad der er rigtigt og forkert? Hvis regeringen i landet er demokratisk valgt, er det jo folket, der har bestemt retningen for landets love. 

Man kan stadig handle sammen og lave fælles regler uden at være enige om alt. Det er de overordnede ting, der gælder. 

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 8, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold.

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Forestil dig, at du selv overholder alle de fælles regler, I har i klassen. Det kan være om at række hånden op før man siger noget, at bede om lov til at gå på toilettet midt i timen eller at aflevere dine opgaver inden for tidsfristen. Og så har du en klassekammerat, som flere gange bryder de samme regler, uden at det får konsekvenser. 

Hvordan synes du I bedst løser problemet i klassen? Er det bedst, at din uvorne klassekammerat bare smides ud af klassen? Eller skal han eller hun udelukkes fra klassefesten? Eller skal I hellere hjælpe ham eller hende til at lære at følge reglerne og forstå, hvorfor det er vigtigt for jer alle sammen at følge de regler? 

Den diskussion kan godt minde lidt om den, der er i EU om visse medlemslande.

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvilke regler skal man leve op til, hvis man vil være med i EU, og hvilke af de nuværende medlemslande har problemer med at lave op til dem?  
  2. Analysespørgsmål: Hvad gør EU med de lande, som på nuværende tidspunkt ikke følger reglerne?
  3. Løsningsspørgsmål: Bør EU indføre nogle skrappere regler, så man kan smide lande ud, som ikke længere følger de værdier, som EU bygger på? Eller er det bedst at undgå, at lande forlader EU og bliver »sure naboer« med nogle meget anderledes værdier end resten af Europa?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

Når man er et EU-land – eller et land, som ønsker at være med i EU-samarbejdet – er der nogle klare regler, som man skal følge. Disse regler blev formuleret under det danske EU-formandskab i 1993, og derfor hedder reglerne faktisk »Københavnskriterierne«. Der er meget, man skal leve op til ifølge disse kriterier. Lande i EU skal bl.a. have et stabilt demokrati, som respekterer menneskerettighederne og beskytter nationale mindretal. 

Landene skal også have et retssystem, som er uafhængigt af politisk indflydelse. Der skal være lighed for loven, hvad enten man er rig eller fattig, og uanset om man sidder i regeringen eller ikke har en magtfuld post. 

Landene i EU skal desuden have en velfungerende økonomi og skal kunne klare, at virksomhederne kan konkurrere med virksomhederne i de andre EU-lande. 

Og endelig skal landene vedtage al den lovgivning osv., som de andre EU-lande allerede er blevet enige om, før det nye land blev medlem.

Så selv om reglerne kan lyde enkle, skal man faktisk leve op til en hel del for at kunne blive medlem.

Indimellem er der lande, som er blevet medlem af EU, men som ikke længere kan leve op til alle kravene. Det kan være, at de ikke har et helt så uafhængigt retssystem længere, eller at de ikke længere synes, at borgere og journalister skal have ytringsfrihed og dermed ret til at sige, hvad de vil – også når de er uenige med regeringen.

EU har faktisk ikke nogen proces for at smide lande ud, når de først er kommet med i fællesskabet. Men man kan fratage landet stemmeretten i Ministerrådet, hvis landet »groft og vedvarende overtræder EU’s grundlæggende værdier, f.eks. demokrati, retsstat og menneskerettigheder«, som det lyder i EU-traktatens artikel 7. Man kan også presse landet økonomisk ved at nægte at udbetale penge til det fra EU’s støtteordninger, f.eks. inden for landbrug eller forskning. 

Når EU opdager, at et land ikke længere lever helt op til kravene, arbejder man derfor mere inden for rammerne af selve EU for at forsøge at påvirke landet tilbage i den rigtige retning igen. 

Idéen er også, at det er bedre at påvirke landene inden for EU end at smide dem ud og så have nogle »sure naboer«, som måske får helt andre værdier end dem, vi tror på i EU. Det mener nogle er for blødsødent. De mener, at der er værdier, som EU ikke kan gå på kompromis med, og at de lande, som f.eks. ikke behandler mindretal ordentligt eller som sætter journalister i fængsel, bør smides helt ud af fællesskabet.  

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere i bogen »EU på kryds og tværs« side 12 om »Københavnskriterierne«:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Læs følgende side på eu.dk:

Retsstatsprincippet

Lyt eventuelt til Folketinget EU-Oplysnings podcast »Da Danmark samlede Europa« 

Du kan også læse denne artikel på Udenrigsministeriets hjemmeside:

Københavnskriterierne fylder 30 år: De er stadig lige relevante

Brug også ordlisten til filmen.

Søg selv på artikler for at finde forskellige holdninger.

Obs! Podcasten kan du også finde på din egen app til podcast, f.eks. Spotify, Podimo, Apple Podcast, Google Podcast osv. hvis du søger på »Danmark og Europa«. Der er tre afsnit.  

 

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Europa er en verdensdel, som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst, og fra Middelhavet i syd til Det Arktiske Hav i nord. Det er i øvrigt den næstmindste verdensdel (efter Oceanien), men den tættest befolkede.

EU er ikke det samme som Europa. Der er europæiske lande, som ikke er medlem af EU. EU er forkortelsen for Den Europæiske Union, som er et politisk og handelsmæssigt samarbejde mellem 27 europæiske lande. Befolkningsmæssigt overgås EU, som politisk enhed, kun af Kina og Indien.
Københavnskriterierne blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 1993. Det er regler om, hvordan et land kan blive medlem af EU. Ud over at være et europæisk land skal landet  

1. have et stabilt demokrati med en retsstat, som respekterer menneskerettighederne og beskytter nationale mindretal,  
2. have en fungerende økonomi, som kan klare at konkurrere med de andre EU-lande, og  
3. være parat til at vedtage al den lovgivning osv., som de andre EU-lande allerede er blevet enige om.  
En retsstat er et land, hvor love og regler beskytter borgernes rettigheder og friheder. Det betyder, at alle – også landets regering – skal følge loven. Man siger, at der er lighed for loven. Domstolene i en retsstat er uafhængige og kan ikke kontrolleres af politikerne. 
Menneskerettigheder er rettigheder og friheder, som alle mennesker har, uanset hvem de er, eller hvor de bor. Rettighederne inkluderer retten til liv, frihed, uddannelse og ytringsfrihed. Menneskerettighederne er formuleret af FN. De beskytter også mennesker mod diskrimination og betyder, at borgere behandles retfærdigt og med respekt. 
Beskyttelse af nationale mindretal betyder, at et land skal beskytte rettigheder og friheder for grupper af mennesker, som er mindre end flertallet af borgere i et land. Mindretallet kan f.eks. have en anden etnisk, kulturel, sproglig eller religiøs baggrund end flertallet i landet.