Når man er et EU-land – eller et land, som ønsker at være med i EU-samarbejdet – er der nogle klare regler, som man skal følge. Disse regler blev formuleret under det danske EU-formandskab i 1993, og derfor hedder reglerne faktisk »Københavnskriterierne«. Der er meget, man skal leve op til ifølge disse kriterier. Lande i EU skal bl.a. have et stabilt demokrati, som respekterer menneskerettighederne og beskytter nationale mindretal.
Landene skal også have et retssystem, som er uafhængigt af politisk indflydelse. Der skal være lighed for loven, hvad enten man er rig eller fattig, og uanset om man sidder i regeringen eller ikke har en magtfuld post.
Landene i EU skal desuden have en velfungerende økonomi og skal kunne klare, at virksomhederne kan konkurrere med virksomhederne i de andre EU-lande.
Og endelig skal landene vedtage al den lovgivning osv., som de andre EU-lande allerede er blevet enige om, før det nye land blev medlem.
Så selv om reglerne kan lyde enkle, skal man faktisk leve op til en hel del for at kunne blive medlem.
Indimellem er der lande, som er blevet medlem af EU, men som ikke længere kan leve op til alle kravene. Det kan være, at de ikke har et helt så uafhængigt retssystem længere, eller at de ikke længere synes, at borgere og journalister skal have ytringsfrihed og dermed ret til at sige, hvad de vil – også når de er uenige med regeringen.
EU har faktisk ikke nogen proces for at smide lande ud, når de først er kommet med i fællesskabet. Men man kan fratage landet stemmeretten i Ministerrådet, hvis landet »groft og vedvarende overtræder EU’s grundlæggende værdier, f.eks. demokrati, retsstat og menneskerettigheder«, som det lyder i EU-traktatens artikel 7. Man kan også presse landet økonomisk ved at nægte at udbetale penge til det fra EU’s støtteordninger, f.eks. inden for landbrug eller forskning.
Når EU opdager, at et land ikke længere lever helt op til kravene, arbejder man derfor mere inden for rammerne af selve EU for at forsøge at påvirke landet tilbage i den rigtige retning igen.
Idéen er også, at det er bedre at påvirke landene inden for EU end at smide dem ud og så have nogle »sure naboer«, som måske får helt andre værdier end dem, vi tror på i EU. Det mener nogle er for blødsødent. De mener, at der er værdier, som EU ikke kan gå på kompromis med, og at de lande, som f.eks. ikke behandler mindretal ordentligt eller som sætter journalister i fængsel, bør smides helt ud af fællesskabet.