Opgaver til film om, hvad EU (ikke) bestemmer

Hvad må EU egentligt lovgive om? Filmen giver en introduktion til de ting, som EU må - og ikke må - bestemme. Filmen introducerer også nærhedsprincippet. 

Opgave 1: Sandt eller falsk

Du vil blive præsenteret for en række udsagn, som enten er sande eller falske. Vælg det rigtige svar. Efterfølgende skal du skrive det rigtige svar til de udsagn som er falske.

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

EU har vedtaget en lov om biodiversitet, der betyder, at medlemslandene skal genoprette en stor del af landområderne til oprindelig natur. Forslaget blev vedtaget, men ikke med et stort flertal. Nogle mener, at det ifølge nærhedsprincippet bør være op til landene selv at bestemme over deres egne landområder. Andre mener, at kampen for mere biodiversitet kun kan ske på EU-niveau. Forslaget vil gå mest ud over lande med meget landbrug, f.eks. Danmark, og vil være nemmere for lande, som har store bjerg-/naturområder.

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninge
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget


Hvis ikke EU laver en lov, sker der ikke noget for biodiversiteten i de enkelte lande.  

Vi skal alligevel ikke leve af landbrug i fremtiden, men teknologi.  

Hvis Danmark genopretter bare 20 pct., når vi de klimamål, FN har sat.  

Træer laver ilt, som vi dyr og mennesker skal bruge for at trække vejret. Derfor er det vigtigt både for os og for klimaet. 

Hvis EU gør noget for biodiversiteten og klimaet, kan det være en inspiration for resten af verden. Man skal starte et sted.  

Argumenter imod forslaget


EU skal bestemme meget, men ikke, hvad vi i Danmark bruger vores landområder til.  

Danmark er et landbrugsland, så det vil være rigtig skidt for danske landmænd. 

Det vil blive utrolig dyrt at genskabe natur fra landbrugsjord.  

Kun 9 pct. af Danmark er dækket af natur. Det vil blive et helt andet land at se på end det, vi kender i dag med store marker og gårde.  

Danmark er så lille et land, at det ikke gør en forskel for biodiversiteten og klimaet, så længe de sviner i de store lande i verden.  

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 6, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold.

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Hjemme hos dig er der sikkert ting, som du selv må bestemme, mens andre ting bliver besluttet for dig, typisk af dine forældre. Det kan være, at du selv må bestemme, hvordan dit værelse skal indrettes, f.eks. hvilken farve du vil have på væggene, men at du derimod ikke må bestemme selv, hvilket værelse der skal være dit. Det kan være, at du og dine søskende engang kom op at skændes om, hvem der skulle have hvilket værelse, og derfor blev hele familien enige om, at jeres forældre skulle bestemme den del. Sådan er forholdet også lidt mellem det danske Folketing og EU.

Synes du, det er en god måde at tage beslutninger på, når nu det med værelsesfordelingen er noget, som påvirker jer alle sammen i dit hjem?

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvad bestemmer EU, og hvad bestemmer de enkelte medlemslande selv?
  2. Analysespørgsmål: Hvilke ting bestemmes bedst på et overstatsligt niveau, og hvad skal høre under nærhedsprincippet, altså bestemmes nationalt (i Folketinget) eller lokalt (f.eks. i min kommune)?
  3. Løsningsspørgsmål: Synes du, at flere af de områder, som EU bestemmer over nu, skal høre under nærhedsprincippet, altså bestemmes nationalt (i Folketinget) eller lokalt (f.eks. i min kommune)? I så fald hvilke? Er der modsat områder, som EU ikke bestemmer over nu, men som du synes EU bør bestemme over i fremtiden?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

EU bestemmer mange ting, som de 27 medlemslande skal rette sig efter. EU fungerer nemlig som et »overstatsligt samarbejde«. Det betyder, at landene har givet lov til, at EU kan vedtage love, som gælder for alle, uden at de nationale parlamenter (f.eks. Folketinget i Danmark) har direkte indflydelse på lovene. 

Hvilke områder, som EU kan bestemme over, står skrevet i EU’s traktater. Og det er politikområder, hvor landene er blevet enige om, at det er bedst at tage beslutninger på tværs af alle lande. Det kan f.eks. være regler for, hvordan lande inden for EU skal handle med hinanden, hvilke regler der skal gælde i forhold til miljø og klima, eller hvordan man bekæmper forbrydelser på tværs af landegrænser.

Men der er også områder, som mest vedrører de enkelte lande. Her træffes beslutningerne bedst af Folketinget, eller måske endda af dine lokale politikere i din kommune. Derfor har man vedtaget det, man kalder »nærhedsprincippet«. Det skal sikre, at EU ikke vedtager beslutninger, som ikke burde vedtages på EU-niveau. EU beslutter f.eks. ikke, hvilke fag du skal have i skolen, hvilken straf der skal gælde for at køre for stærkt på landevejen, eller om der skal bygges en ny skaterrampe i din by.

Det kan nogle gange være en stor fordel, at EU er overstatsligt og kan træffe beslutninger på vegne af alle landene, når det handler om områder som f.eks. klima, hvor vi alle ved, at vi skal gøre noget for at forbedre klimaet, men de færreste lande har lyst til at gøre mere, end de skal, fordi det både er dyrt og besværligt.

Men EU har f.eks. også bestemt, at begge forældre skal have mindst 9 ugers barselsorlov hver.  En del danskere mener, at vi selv burde bestemme den slags i Danmark. Det kan også være, at man mener, at vi i Danmark skal forbyde salg af benzin- og dieselbiler nu, fordi det vil hjælpe klimaet. Men EU har altså besluttet, at et forbud først træder i kraft i 2035.

Hvilke ting bestemmer EU, som du ikke synes EU skal bestemme?
Og hvilke ting bestemmer EU ikke, som du synes EU burde bestemme?

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere om, hvilke områder EU bestemmer på i bogen »EU på kryds og tværs« side 35-38. Og om nærhedsprincippet side 94-96:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Brug også ordlisten til filmen.

 

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Kort sagt betyder overstatsligt samarbejde, at EU kan bestemme noget, som gælder i Danmark, uden at Folketinget skal godkende det. Det sker dog kun på de områder, hvor Danmark og de andre medlemslande på forhånd har sagt ja til at samarbejde tæt og derfor givet EU magten til at gøre det. Det står i traktaterne, hvilke områder det er. 

Det overstatslige samarbejde gør det nemmere at lave fælles regler i hele EU på områder, hvor det ellers kan være svært, f.eks. klima, miljø, handel og forbrugerbeskyttelse.  

Det er lidt ligesom, hvis hele klassen bliver enige om, at læreren godt må bestemme nogle fælles regler, som gælder for alle i klassen, uden at alle eleverne er blevet enige hver eneste gang.  

Når det sker, kaldes det, at EU laver en forordning, dvs. en EU-lov, som automatisk gælder i alle lande. 

EU’s nærhedsprincip betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Der er områder, som besluttes bedst af landene selv. EU bestemmer f.eks. ikke, hvilke fag du skal have i skolen. Det mener man besluttes bedst i Danmark. Formålet med nærhedsprincippet er at beskytte medlemslandenes selvbestemmelse og sikre, at EU ikke blander sig mere, end det er nødvendigt. 

Nogle emner betyder kun noget for det enkelte land. Det kan være, hvor der skal være trafiklys, eller om der er behov for flere folkeskoler. Men der er også temaer, som går på tværs af landegrænser, og som løses bedst på tværs af lande. Det er f.eks. klima, miljø, forbrugerbeskyttelse og handel.