Nærhedsprincippet
|
Se subsidiaritetsprincippet.
|
Nicetraktaten
|
Nicetraktaten blev færdigforhandlet på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000. Traktaten blev undertegnet i Nice den 22. februar 2001.
|
Nettomodtager
|
En nettomodtager er et medlemsland, der modtager flere midler fra EU, end det bidrager med.
|
Nettobidragsyder
|
En nettobidragsyder er et medlemsland, der bidrager med flere midler til EU, end det modtager.
|
Nationale kompromis
|
Efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992 blev syv af Folketingets partier i oktober samme år enige om det såkaldte nationale kompromis, kaldet Danmark i Europa. Det dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande, der førte til den såkaldte Edinburghafgørelse.
|
Notifikation
|
At notificere betyder at underrette. I nogle tilfælde skal EU's medlemslande underrette Kommissionen om vedtagelse af national lovgivning.
|