Opgaver til film om Hvad bestemmer EU (ikke)?

Hvad må EU egentligt lovgive om? Filmen giver en introduktion til de ting, som EU må - og ikke må - bestemme. Filmen introducerer også nærhedsprincippet. 

Opgave 1: Sandt eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

EU har vedtaget en lov om biodiversitet, der betyder, at medlemslandene skal genoprette en stor del af landområderne til oprindelig natur. Forslaget blev vedtaget, men ikke med et stort flertal. Nogle mener, at det ifølge nærhedsprincippet bør være op til landene selv at bestemme over deres egne landområder. Andre mener, at kampen for mere biodiversitet kun kan ske på EU-niveau. Forslaget vil gå mest ud over lande med meget landbrug, f.eks. Danmark, og vil være nemmere for lande, som har store bjerg-/naturområder.

 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

Hvis ikke EU laver en lov, sker der ikke noget for biodiversiteten i de enkelte lande.

Vi skal alligevel ikke leve af landbrug i fremtiden, men teknologi.

Hvis Danmark genopretter bare 20 pct., når vi de klimamål, FN har sat.

Træer laver ilt, som vi dyr og mennesker skal bruge for at trække vejret. Derfor er det vigtigt både for os og for klimaet.

Hvis EU gør noget for biodiversiteten og klimaet, kan det være en inspiration for resten af verden. Man skal starte et sted.  

Argumenter imod

EU skal bestemme meget, men ikke, hvad vi i Danmark bruger vores landområder til.

Danmark er et landbrugsland, så det vil være rigtig skidt for danske landmænd.

Det vil blive utrolig dyrt at genskabe natur fra landbrugsjord.

Kun 9 pct. af Danmark er dækket af natur. Det vil blive et helt andet land at se på end det, vi kender i dag med store marker og gårde.

Danmark er så lille et land, at det ikke gør en forskel for biodiversiteten og klimaet, så længe de sviner i de store lande i verden.  

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet.

Kort sagt betyder overstatsligt samarbejde, at EU kan bestemme noget, som gælder i Danmark, uden at Folketinget skal godkende det. Det sker dog kun på de områder, hvor Danmark og de andre medlemslande på forhånd har sagt ja til at samarbejde tæt og derfor givet EU magten til at gøre det. Det står i traktaterne, hvilke områder det er. 

Det overstatslige samarbejde gør det nemmere at lave fælles regler i hele EU på områder, hvor det ellers kan være svært, f.eks. klima, miljø, handel og forbrugerbeskyttelse.  

Det er lidt ligesom, hvis hele klassen bliver enige om, at læreren godt må bestemme nogle fælles regler, som gælder for alle i klassen, uden at alle eleverne er blevet enige hver eneste gang.  

Når det sker, kaldes det, at EU laver en forordning, dvs. en EU-lov, som automatisk gælder i alle lande. 

EU’s nærhedsprincip betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Der er områder, som besluttes bedst af landene selv. EU bestemmer f.eks. ikke, hvilke fag du skal have i skolen. Det mener man besluttes bedst i Danmark. Formålet med nærhedsprincippet er at beskytte medlemslandenes selvbestemmelse og sikre, at EU ikke blander sig mere, end det er nødvendigt. 

Nogle emner betyder kun noget for det enkelte land. Det kan være, hvor der skal være trafiklys, eller om der er behov for flere folkeskoler. Men der er også temaer, som går på tværs af landegrænser, og som løses bedst på tværs af lande. Det er f.eks. klima, miljø, forbrugerbeskyttelse og handel.