Opgaver til film om beslutningsprocessen

I filmen bliver du præsenteret for henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Du får en kort introduktion til, hvordan de tre institutioner arbejder sammen, og hvilke rolle de har i EU's lovgivningsproces.

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

Nogle mener, at EU’s beslutningsproces er for langsom, og at det er for svært at blive enige. Tænk bare på, hvor svært det er for din klasse at tage en fælles beslutning, som alle synes er god. Forestil dig så, at I også skal koordinere med parallelklassen og hele årgangen.  

Andre mener derimod, det er vigtigt, at beslutningsprocessen er meget grundig, fordi der jo skal laves lovgivning, som skal dække hele Europa og dermed mange forskellige kulturer, synspunkter, traditioner osv. Derfor er det vigtigt, at beslutningsprocessen giver mulighed for, at alle bliver hørt, før noget bliver til en ny lov. 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

 

Argumenter for EU's nuværende beslutningsproces 

Det er godt, at der er flere instanser i lovgivningen, som sikrer, at der tages velovervejede beslutninger, og at alle bliver hørt, før noget bliver vedtaget. 

Det er vigtigt, at beslutninger tager den tid, der er brug for. Når love påvirker 27 lande, skal man ikke tage for hurtige beslutninger. Der er mange, som skal høres i den proces. 

Det er godt, vi har Europa-Kommissionen til at kontrollere, at EU’s medlemslande gennemfører den lovgivning, landene er blevet enige om.  

Det er smart, at både Ministerrådet og Europa-Parlamentet først skal vedtage lovene hver især – og bagefter skal blive enige med hinanden. På den måde er befolkningen repræsenteret, men vi har også regeringerne med i beslutningerne, og det sikrer, at tingene rent faktisk bliver til noget.   

Det er ret fantastisk, at der i EU er et velfungerende europæisk demokrati for 450 millioner mennesker.  

Argumenter imod EU's nuværende beslutningsproces

Beslutninger i EU tager for lang tid. Det er svært at tage hurtige beslutninger, hvis der er behov for det.  

Der er for mange instanser i EU, som skal blive enige. Der er ikke brug for både Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.  

Europa-Kommissionen er en underlig institution. Den er jo ikke en rigtig regering. Den er ligegyldig.  

Hvis vi kun havde Europa-Parlamentet til at vedtage love, ville beslutningerne blive meget mere demokratiske. Og det ville være meget hurtigere at vedtage love i EU. Vi har ikke brug for Ministerrådet.  

Det er et problem, at folk ikke ved, hvad der foregår i EU. Det er alt for svært at forstå.  

Opgave 3: Case og problemstilling 

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 1, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold. 

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK:  Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer. 

Case:

Når du kigger på dit rødbedefarvede pas, lægger du måske mærke til, at der står »Den Europæiske Union« øverst på passet. Derunder er der et billede af det danske rigsvåbenskjold, og inde i passet er der et billede af Jellingstenen. Passet viser, at vi både er europæere og danskere. Men føler du dig rigtigt som europæer, eller er det der EU ikke bare lidt fjernt og bøvlet?

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvordan fungerer EU's tre vigtigste institutioner, og hvilken indflydelse har f.eks. Danmark på EU’s lovgivningsproces?  
  2. Analysespørgsmål: Hvordan har danskernes holdning til EU ændret sig de sidste 10 år? Er der noget, der har ændret sig?
  3. Løsningsspørgsmål: Hvad kan man gøre for at få danskerne til at være mere optagede af EU og føle sig mere som europæere?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller

En del danskere føler, at EU er langt væk fra deres liv og deres hverdag. De oplever ikke, at EU er »os alle sammen« og noget, som har betydning for dem selv, men mere noget, der foregår nede i Bruxelles.

Det er også en anelse bøvlet at sætte sig ind i, hvordan lovgivningsprocessen foregår for 27 medlemslande og for en befolkning på 450 millioner mennesker. Ord som Ministerrådet, Europaudvalget, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen kan virke meget fremmede og kan få en til at miste interessen og give op over for at sætte sig ind i det. Og der er to lovgivende institutioner – modsat i Danmark, hvor vi kun har én, nemlig Folketinget.

Stemmeprocenten ved det seneste valg til Europa-Parlamentet (2024) taler sit tydelige sprog: Kun 58,2 pct. valgte at stemme, mens 81,1 pct. stemte til det seneste danske folketingsvalg.

En undersøgelse viser, at 79 pct. af danskerne føler sig som EU-borgere, men at »kun« 40 pct. føler sig »meget tilknyttet«. 77 pct. af danskerne mener, at Danmark har det bedre inden for EU end uden for.

Danskerne har altså en positiv holdning til EU, men ikke nødvendigvis en følelsesmæssig tilknytning.

Det tyder også på, at danskerne godt ved, at EU beslutter meget vigtig lovgivning. Men hvorfor stemmer de så ikke til valget til Europa-Parlamentet? Eller sætter sig ind i, hvordan EU vedtager love, og hvad de egentlig lovgiver om (og hvad de ikke lovgiver om)?

Hvad skal der egentlig til for at få danskerne til at føle sig mere som en del af EU? Hvordan får danskerne øjnene op for, hvilken forskel EU gør i vores allesammens hverdag? 

Du kan læse mere om EU’s tre vigtigste institutioner i bogen »EU på kryds og tværs«.

EU på kryds og tværs (digital udgave)

»Eurobarometer« er en række meningsmålinger, som bliver lavet af Europa-Kommissionen for at finde ud af, hvad borgerne i EU-landene mener om forskellige emner.

Eurobarometer

Du kan læse den rapport, som nævnes i teksten, her:

Meningsmåling i EU (2023)

Find selv flere af Eurobarometers målinger om danskernes holdning til EU.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet. 

En beslutningsproces er den faste arbejdsmåde for, hvordan en lov bliver til virkelighed. Den starter først som en idé, derefter bliver den diskuteret, og til sidst stemmer man om, om det skal blive en gældende lov.

Beslutningsprocessen i Danmark er fastlagt i grundloven og i EU’s aftaler (også kaldet traktater).   

 

En regering er politikere fra politiske partier, der går sammen om at styre landet. Man siger, at en regering er den udøvende magt.

Når stemmerne er talt op efter et valg, skal partierne finde ud af, hvem der bedst kan samle et flertal bag sig og danne en regering.

I Danmark behøver man ikke nødvendigvis at have mindst 90 medlemmer af Folketinget, der bakker op om en regering (med 90 har man flertal blandt de 179 medlemmer). Det afgørende er, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Det betyder, at så længe der ikke er 90 eller flere medlemmer, som stemmer imod regeringen (i en afstemning om tillid til regeringen), kan regeringen fortsætte med at regere.

En lov er en regel, som alle i et land som udgangspunkt skal følge. Den er lavet af politikere for at sikre, at samfundet fungerer godt. EU kan også lave love, som gælder for alle EU’s medlemslande. EU’s love hedder normalt enten en forordning eller et direktiv.

EU-forordning: En EU-forordning er en lov, der gælder i alle EU-lande med det samme og uden ændringer.

EU-direktiv: Et EU-direktiv er en lov om, at hvert EU-land selv skal lave deres egne love for at leve op til EU’s ønsker. Et EU-direktiv skal i Danmark også vedtages af Folketinget, før det gælder for danske borgere. Et EU-direktiv fortæller altså, hvad man skal opnå, men det er (i høj grad) op til det enkelte land, hvordan det skal ske