Opgaver til film om Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen fungerer som udøvende magt

I filmen får du en indføring i, hvordan Europa-Kommissionen fungerer som en udøvende magt og er en slags regering for EU. Du ser, hvordan Europa-Kommissionen arbejder med at foreslå love, og som en udøvende magt, der sikrer, at EU's love og regler overholdes. I filmen bliver det forklaret, hvordan en Europa-Kommissær bliver udpeget, og hvad man kan få for en kommissærpost. Det giver en forståelse af, hvorfor posten er vigtig både for de enkelte medlemslande og for fællesskabet i EU. 

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For eller imod

Sagen er:

En EU-kommissær har foreslået et lovforslag om dyrevelfærd, som nu skal vedtages i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Med forslaget vil grise få bedre pladsforhold under transport mellem EU-landene. Grisene vil også få mere plads i landmændenes svinestalde og de skal spise bedre foder. Det er dejligt for svinene, som får bedre forhold, men det er ikke så godt for landmændene og de lande, som eksporterer mange svin og meget svinekød, for det gør produktion af svinekød dyrere, når man skal bruge mere plads på gården og bruge mere halm i svinebåsene, og det er dyrere at købe det nye foder, og endelig skal der også flere lastbiler til at transportere det samme antal svin.

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppe:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.

Argumenter for forslaget

Alle dyr skal have det så godt som muligt – også selv om de skal spises. De er levende væsener.

Glade svin kræver ikke så meget medicin, og bl.a. derfor er det sundere for befolkningen at spise kød fra dem. Kød fra stressede svin smager også dårligere.

Kvalitet koster. Det er godt, for det tvinger folk til at spise mere grønt – og mindre kød. Så vi skal spise mindre kød, men kød af ordentlig kvalitet og fra glade grise. 

Forslaget vil betyde færre svin på markedet, hvilket er bedre for klimaet. Kødproduktion belaster klimaet voldsomt. Derfor er det godt.

Danske landmænd skal i forvejen satse mere på grøntsager. Kødproduktion er slet ikke fremtiden.

 

Argumenter imod forslaget

Det er ikke så vigtigt, hvordan dyrene har det. Det er ikke kæledyr, men slagtesvin. Det er vigtigere for mig, at jeg kan få billigt svinekød. 

Det kommer til at blive voldsomt dyrt for Danmark, da man kan producere meget mindre svinekød, hvis grise skal have mere plads. Det kan være, vi mister arbejdspladser.  

Forslaget betyder, at flæskesteg og frikadeller bliver dyrere for forbrugerne. Det holder ikke. Det er i forvejen alt for dyrt at købe kød i supermarkederne. 

Folk holder ikke op med at spise svin, så nu skal der bare bygges flere stalde og bruges mere plads. Og der skal bruges flere lastbiler på at transportere det samme antal svin. Det er skidt for både klimaet og økonomien. 

Forslaget straffer danske landmænd økonomisk. I forvejen er det svært at være landmand. Det er forkert.

Opgave 3: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 2, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold. 

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller med rent faktaviden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet. 

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund, og derefter analysere på forskelligrettede kilder, og så kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man ville kunne gøre ved problemet. 

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejleding og hjælp hos din lærer.

Case:

Du har sikkert hørt om, hvad den danske regering laver. Det er noget med at styre landet, noget med ministre og noget med at foreslå nye love eller ændringer til love. Det kaldes også »den udøvende magt.« Men hvordan passer EU ind i det? Hvordan kan EU bestemme over Danmark? Og hvorfor er det sådan?

Problemstilling du skal undersøge og belyse:

  1. Dataspørgsmål: Hvad er Europa-Kommissionen, og hvordan arbejder den?
  2. Analysespørgsmål: Hvor meget magt har Europa-Kommissionen i forhold til de nationale regeringer? Og hvor meget bestemmer EU i den danske lovgivning? 
  3. Løsningsspørgsmål: Er der brug for, at vi har EU til at tage de store beslutninger om de svære spørgsmål? Og er der behov for, at Europa-Kommissionen holder os alle sammen i ørerne ved at sørge for, at de love og regler, vi er blevet enige om, også bliver overholdt?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

En regering – altså den udøvende magt – styrer et land. Alligevel er Europa-Kommissionen også en slags udøvende magt. Ligesom medlemslandenes regeringer sørger den også for at gennemføre lovene, når de er blevet vedtaget, og den sørger for, at alle overholder dem.

Regeringerne i EU’s medlemslande ledes af en præsident eller en statsminister, og der er flere ministre i en regering, som er ansvarlige for forskellige områder, som f.eks. sundhed, uddannelse, klima eller udenrigspolitik.

Ministeren er politisk leder af et ministerium, som består af mange mennesker, embedsmænd og specialister, som arbejder med det område, som ministeren leder.

EU’s »regering« ledes af en formand og hedder Europa-Kommissionen – eller i daglig tale bare Kommissionen. Nogle gange bliver den også kaldt for EU-Kommissionen. Men det er altså den samme institution.

Hvert EU-medlemsland har én EU-kommissær, som leder arbejdet på ét bestemt område i EU, hvilket betyder, at man godt kan kalde Europa-Kommissionen slags regering med 27 kommissærer. Kommissærerne kan godt betragtes som en slags EU-ministre.

Kommissærerne må ikke varetage nationale interesser, men skal arbejde for det, der tjener hele EU bedst. Så den danske kommissær må altså ikke kun varetage danske interesser, men skal arbejde for hele EU. 

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere Europa-Kommissionen i bogen »EU på kryds og tværs« side 41-46 og om hvor meget EU-lovgivningen påvirker dansk lovgivning på side 117-118:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Du kan også læse nogle af siderne på eu.dk: 

Europa-Kommissionen

Hvor meget påvirker EU den danske lovgivning?

På siden finder du også flere links til rapporter osv.

Du kan også søge på Kommissionens egen side: Europa-Kommissionen

Brug også ordlisten til filmen.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Landes regeringer er en udøvende magt.

Regeringen sørger for at gennemføre lovene og for, at alle overholder dem. Regeringen ledes af en præsident eller statsminister. Der er flere ministre i en regering, og de står for forskellige områder, f.eks. sundhed, uddannelse, klima eller udenrigspolitik.

I EU kalder man Europa-Kommissionen for en slags udøvende magt, fordi den foreslår lovgivning og gennemfører lovgivningen, når den er besluttet af Europa-Parlamentet og Ministerrådet – ligesom en regering. Europa-Kommissionen er ikke en rigtig regering, men altså alligevel en slags udøvende magt. Det er derfor en ret unik institution i verden. 

Et ministerium er en lille del af regeringen, som arbejder med et bestemt område, f.eks. sundhed, uddannelse eller transport. Det ledes af en minister, som er politisk ansvarlig for at lave og gennemføre regeringens love og politik.  

For den ekstra nørdede:
Og så arbejder der en masse embedsmænd i et ministerium, som er uddannede til at være specialister på området og er politisk neutrale. Den centrale administrative del af et ministerium hedder departementet og ledes administrativt af en departementschef, som også er politisk neutral.  

En EU-kommissær udpeges af regeringen i det enkelte medlemsland. EU-kommissæren er en del af Europa-Kommissionen, som fungerer lidt som en slags regering for EU. Hver EU-kommissær har ansvar for et bestemt område, f.eks. miljø eller handel. På den måde minder en EU-kommissær meget om en minister.

For den ekstra nørdede:

Det, vi i Danmark kalder et departement (se ovenfor), kalder man i EU et kabinet. Så en kabinetschef svarer nogenlunde til det, vi i Danmark kalder en departementschef. Og så alligevel ikke, for en kabinetschef er ikke politisk neutral, men er politisk udpeget af kommissæren.