Lærervejledning til EU-ugen

Formål

Folketinget ønsker sammen med Børne- og Undervisningsministeriet at engagere unge i demokrati og politik. I anledningen af, at Danmark i juli 2025 overtogager formandskabet i EU, har vi derfor produceret en række nye film og opgaver om EU.  

Dette forløb skal først og fremmest fungere som et kortere introducerende forløb om EU før, nu og i fremtiden. Hensigten med forløbet er at give eleverne en grundlæggende viden om EU, der gør dem i stand til at forstå baggrunden for, indholdet i og potentielle muligheder og begrænsninger ved EU.

Helt konkret er forløbet tænkt som optakt til en såkaldt EU-uge i uge 48, 2025, under det danske EU-formandskab. 

Materialer

EU-materialet er udviklet af Folketinget og består af:

  • 8 animerede film med dialog mellem teenagere (Oskar og Lili)
  • tilhørende opgaver i tre niveauer (videnstjek, holdningsarbejde, case/kildearbejde)
  • rollespil om Ministerrådet og EU-formandskabet
  • skolehæftet »Hvad er EU?«
  • ordbøger til hvert filmklip
 

Første film: Beslutningsprocessen i EU

Her bliver eleverne præsenteret for henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa- Parlamentet. Eleverne får en kort introduktion til, hvordan de tre institutioner arbejder sammen og hvilke roller de har i EU’s lovgivningsproces.

Anden film: Europa-Kommissionen

Eleverne får i denne film en indføring i, hvordan Europa-Kommissionen fungerer som udøvende magt og altså en slags regering for EU. Man ser, hvordan Europa-Kommissionen både arbejder med at foreslå love, og som en udøvende magt, der sikrer, at EU’s love og regler overholdes. I filmen forklares det, hvordan en EU-kommissær udpeges, og hvad man skal kunne for at få en kommissærpost. Eleverne får også en forståelse af, hvorfor posten er vigtig både for de enkelte medlemslande og for fællesskabe

Tredje film: Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt (og herunder EU-formandskabet)

Eleverne introduceres til Ministerrådet og til, hvordan Ministerrådet med formandskabet i spidsen, arbejder med at vedtage lovgivning. Eleverne får her en forståelse for, hvordan de enkelte landes forskellige fagministre deltager, alt efter hvilket lovgivningsområde der behandles. Vi ser også, hvordan ministre kan have forskellige nationale dagsordner, de skal tage hensyn til. Filmen behandler desuden afstemningsreglerne, der sikrer, at både små og større lande har lige meget indflydelse.

Fjerde film: Europa-Parlamentet – en del af EU’s lovgivende magt

I filmen får eleverne forklaret om Europa-Parlamentet, som den anden del af EU’s lovgivende magt, og får et indblik i vedtagelsen af love i EU. De lærer, hvordan medlemmerne er valgt direkte på samme måde, som når der er valg til Folketinget. Eleverne opnår en forståelse af, hvordan Europa-Parlamentet er sammensat af medlemmer, der svarer til de enkelte landes indbyggertal, og at de vedtager lovgivning ved simpelt flertal ligesom i Folketinget i Danmark.

Femte film: Den danske EU-beslutningsproces/ Folketingets Europaudvalg

Eleverne får i filmen en grundlæggende introduktion til forholdet mellem de nationale parlamenter og EU ift. lovgivningsprocessen. Man ser, hvordan EU’s arbejde er en vekselvirkning mellem det statslige (på nationalt plan) og overstatslige, og hvordan det danske Folketing løbende er med i beslutningsprocessen omkring lovgivningen i EU. Eksempelvis bliver det forklaret for eleverne, hvordan Folketingets Europaudvalg skal give en minister et forhandlingsmandat, når denne skal til forhandling i Ministerrådet.

Sjette film: Hvad bestemmer EU (ikke)?

Indholdet i denne film omhandler, hvad EU, rent lovgivningsmæssigt, er med til at bestemme i det enkelte medlemsland, og også hvad EU ikke bestemmer. Eleverne stifter også bekendtskab med nærhedsprincippet contra det overstatslige samarbejde i EU.

Syvende film: EU’s historie

Filmen forklarer eleverne om EU’s begyndelse som et fredsprojekt i efterdønningerne efter 2. verdenskrig. Eleverne får en gennemgang af tanken om samhandel som et modsvar til krig og konflikt, og om EU’s udvidelser gennem tiden. Eleverne får et overblik over, hvordan EU udvikler sig fra et handelssamarbejde til en union og hvorfor der overhovedet kan være brug for overstatslig lovgivning. Det slås ligeledes an, hvordan samarbejdet i EU ikke altid er let, når der opstår uenigheder mellem medlemslandene.

Ottende film: Hvem må være med i EU?

Indholdet i denne film centrerer sig om spørgsmålet om kriterier for medlemskab af EU. Hvad det kræver at blive medlemsland. Eleverne introduceres til Københavnskriterierne, og hvad disse indebærer ift. krav om at leve op til menneskerettigheder, stabile demokratiske institutioner, økonomiske markedskriterier og at vedtage al EU’s nuværende lovgivning. Filmen stiller eleverne spørgsmålet om, hvad man egentlig stiller op, hvis et medlemsland ikke længere overholder kriterierne. Kan man smide et land ud af EU, eller er der andre veje?

Hvad er EU?

Udgivet i februar 2024

Gennem konkrete eksempler fra hverdagen og i et jordnært sprog, giver undervisningshæftet en grundig introduktion til EU. 

Hæftet er lavet til i udskolingen, men er også velegnet til undervisning af eleverne på FGU og EUD.

Læs i den digitale udgave Bestil et eller flere ekstra trykte eksemplarer

EU på kryds og tværs

Udgivet i marts 2025

Bogen behandler EU ”på kryds og tværs” og gennemgår på en lettilgængelig måde alle de vigtigste emner for at forstå, hvad EU er for en størrelse.

 


Læs den digitale version Bestil et eller flere ekstra trykte eksemplarer

Forslag til struktur for EU-ugen (5 dage)

  • Mål: Grundlæggende forståelse for, hvorfor EU blev skabt, og hvilken betydning EU har i hverdagen.
  • Aktiviteter: Brainstorm, filmvisning, rigtigt/forkert-opgaver, diskussion, egne EU-eksempler.
 
  • Mål: Forstå magtfordelingen, og hvordan beslutninger bliver til i EU.
  • Aktiviteter: Gruppearbejde og fremlæggelser, opgaver, modeltegning af beslutningsproces.
  • Mål: Forstå, hvordan Danmark påvirker og påvirkes af EU.
  • Aktiviteter: Case-analyse, diskussion, undersøgelse af konkret EU-afgørelse.
  • Rollespil: Ministerrådets forhandlinger.
  • Mål: Erfaring med EU’s forhandlinger og forskellige perspektiver.
  • Aktiviteter: Rolletildeling, forhandling, afstemning og opsamling.
  • Mål: Refleksion over EU’s udfordringer og demokratisk deltagelse.
  • Aktiviteter: Gruppearbejde, Pecha Kucha-præsentationer, diskussion og opsamling.

Opgavesæt til filmene

Til hver af de otte film har vi lavet et digitalt opgavesæt, som består af to elevopgaver og en ordliste med de vigtigste begreber. 

Eleverne kan arbejde selvstændigt med opgavesættene, eller de kan gennemgås i fællesskab fra tavlen. 

Elevopgave 1

Film 1 - Beslutningsprocessen i EU

Gå til opgaven

Elevopgave 2

Film 2 - Europa-Kommissionen

Gå til opgaven

Elevopgave 3

Film 3 - Ministerrådet - en del af EU's lovgivende magt

Gå til opgaven

Elevopgave 4

Film 4 - Europa-Parlamentet - en del af EU's lovgivende magt

Gå til opgaven

Elevopgave 5

Film 5 - Den danske EU-beslutningsproces/Folketingets Europaudvalg

Gå til opgaven

Elevopgave 6

Film 6 - Hvad bestemmer EU (ikke)?

Gå til opgaven

Elevopgave 7

Film 7 - EU's historie

Gå til opgaven

Elevopgave 8

Film 8 - Hvem må være med i EU?

Gå til opgaven
Større

Evaluering og dokumentation

  • Opgaveløsning og fremlæggelser kan dokumenteres og samles i portfolio.
  • Mundtlige præsentationer træner samfundsfaglig formidling.
  • Ordliste og cases kan bruges som opsamling eller evaluering.
  • Slutprodukt: Tre ting, eleverne har lært, og én ting, de undrer sig over.

Differentiering og didaktiske greb

  • Film og opgaver i tre niveauer muliggør differentiering.
  • Visuelle, mundtlige og skriftlige aktiviteter tilgodeser forskellige læringsstile.
  • Begrebsordbog og elevproduktioner understøtter refleksion og forståelse.

Forløbet relaterer sig ud over det didaktiske princip om dannelse til følgende mål fra lærerplanen i samfundsfag på FGU:

De 15 didaktiske principper på FGU kendetegner undervisningen i almene fag og faglige temaer og de øvrige aktiviteter på FGU.

For dette forløb er særligt princippet om dannelse relevant, hvormed en fælles helhedsorienteret uge kan kobles op på:

»Det er gennem undervisningen, læringen og relationerne mellem underviseren og eleven – og eleverne imellem - at de unge dannes til borgere og deltagere i fællesskaber i samfundet. Uddannelsen skal således åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. Den skal understøtte, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder, der kan hjælpe eleven til at forholde sig ansvarligt til verden og indgå aktivt i forskellige fælleskaber.«

  • (G-niveau) Eleverne kan indgå i dialog og samarbejde i samfundsfaglige aktiviteter.
  • (G-niveau) Eleverne kan tage stilling til og formidle holdninger til samfundsmæssige spørgsmål.
  • (G/E-niveau) Eleverne kan anvende samfundsfaglig viden og begreber i hverdagsnære problemstillinger.
  • (G/E-niveau) Eleverne kan søge information og skelne mellem fakta og holdninger.
  • (E/D-niveau) Eleverne kan identificere og reflektere over sociale og politiske forhold.

Der er mulighed for et tværfagligt samarbejde med fagene dansk og DSA, særligt i opgaver, der omhandler argumentation, mundtlig fremstilling og skriftlig refleksion.