Hvad kan og vil vi med EU?

Lærervejledning til et tværfagligt undervisningsforløb om EU til samfundsfag og historie på de gymnasiale uddannelser.

Formål

Dette forløb skal først og fremmest fungere som et kortere introducerende forløb om EU før, nu og i fremtiden. Hensigten med forløbet er at give eleverne en grundlæggende viden om EU, der gør dem i stand til at forstå baggrunden for, indholdet i og potentielle muligheder og begrænsninger ved EU. Helt konkret er forløbet tænkt som optakt til en såkaldt EU-uge i uge 48, 2025, under det danske EU-formandskab.

Til undervisningen i netop den uge er der udviklet et(fysisk) rollespil, som eleverne med fordel kan spille for at få en praktisk fornemmelse af, hvad det vil sige at have formandskabet i EU, og prøve kræfter med selv at forhandle et kompromis igennem. Det er meningen, at mange skoleklasser i grundskolens udskoling, på ungdomsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser skal spille det samme rollespil i den samme uge.

Rollespillet er lavet på en måde, så det kan bruges på alle uddannelserne og spilles på flere forskellige niveaur, afhængigt af elevernes baggrundsviden. Der vil desuden være tre forskellige temaer at vælge imellem, så man kan vælge det rollespilstema, som giver mest synergi i forhold til elevernes andre fag eller interesseområder. Forløbet er et tværfagligt samarbejde mellem historie og samfundsfag.

Omfang

Forløbet er udarbejdet til 5-7 moduler à 90 minutters varighed.

Problemstillinger, som rejses i forløbet

Hvad er den historiske baggrund for EU? Hvad har karakteriseret det danske EU-medlemskab igennem tiden?
Hvilke institutioner er der i EU, hvilken rolle spiller de, og hvordan samarbejder de?
Hvordan foregår lovgivningen i EU?
Hvad vil det sige at have formandskabet, hvilke beslutninger er truffet under Danmarks formandskaber, og hvilke udfordringer skal Danmark adressere i denne omgang?

Forslag til et tværfagligt forløb i samfundsfag og historie

(5-7 moduler)

Modul 1 - Historisk fokus

Formål

Eleverne skal i dette modul lære om baggrunden for, hvorfor EU er oprettet, hvem der har oprettet EU, og hvordan udviklingen har været siden oprettelsen.

Indhold

1. Diskutér: Hvad ved du om EU, og hvilken betydning har EU for dig og din hverdag? (Skriv først ned for dig selv, og diskutér dernæst med din sidemand).

2. Se filmen »EU i din hverdag«. Hvilke nye oplysninger fik du, og var der noget, der overraskede dig?

3. Arbejd med lektien og de læseformåls- spørgsmål, I havde til lektien. Uddyb med sammen at gennemgå s. 30-33 i »EU på kryds og tværs« om de vigtigste traktater (hurtig gennemgang for at skabe overblik).

4. EU’s historie: Start med at se filmen »EU’s historie«. Hvilke nye oplysninger fik du, og var der noget, der overraskede dig?

5. Arbejd med tidslinjen for EU’s historie:
Tidslinje

Her er der forskellige historiske nedslag i Danmarks EU-historie. Del eleverne ud på 6-7 grupper, der skal arbejde med 2-3 punkter hver. Undersøg de vigtigste ting, I fandt ud af om disse år og begivenheder.

6. Fremlæg i matrixgrupper.

7. Opsamling til sidst: Hvad overraskede dig mest ved at arbejde med denne tidslinje?

8. Hvad ved vi nu om EU og den historiske baggrund for, at Danmark er medlem af EU (tidligere EF)?

Danmark i EU

Lektie

»EU på kryds og tværs«, s. 116-119 og 122-126.

Læseformål

Hvornår kom Danmark med i EF (nu EU)?
Hvorfor blev der afholdt en folkeafstemning i Danmark i 1972, før vi kunne blive medlem af EF?
Hvor meget påvirkes dansk lovgivning af EU- medlemskabet?
Hvad laver Folketingets Europaudvalg?

Modul 2 - Historisk fokus

Formål

Eleverne skal i dette modul fokusere på Danmarks forhold til EU igennem tiden, herunder de danske EU- forbehold.

Indhold

1. Gennemgå lektien og læseformål med sidemanden, og lav opsamling i klassen.

2. Hør podcasten »Krags store projekt« sammen i klassen.
Hvis det skal forkortes, foreslås tidspunkterne:00.00-14.54 + 19.31-20.45 + 26.59-29.31+ 33.19-41.10.

3.Svar herefter på følgende spørgsmål:

Hvad får I mere at vide om, hvorfor Danmark blev medlem af EF (nu EU), og hvorfor vi skulle have en folkeafstemning om medlemskabet af EF i 1972?
Hvor mange gange tidligere havde Danmark forsøgt at blive medlem? Hvorfor blev Danmark ikke medlem tidligere?
Hvilke andre lande kom ind i EF samtidig med Danmark?
Hvilke argumenter var der i befolkningen og blandt politikerne for og imod at blive medlem af EF?
Hvilke strømninger var der mere generelt i samfundet dengang, og hvordan kan det ses afspejlet i diskussionen for og imod EF?
Hvad var i sidste ende afgørende for, at vi stemte ja i Danmark?
Hvilken rolle spillede statsminister J.O. Krag for, at Danmark stemte ja til at blive medlem af EF?
Kan man sige, at J.O. Krag var historieskabt eller historieskabende?

(Begreberne defineres sammen i klassen inden diskussionen)

4. Opsamling i klassen

5. Hold en pause

6. Efter pausen: Danmark, folkeafstemninger og EU- forbehold
Klassen deles op i seks hold, der undersøger de ni danske folkeafstemninger nærmere ved selv at søge på nettet efter ekstra oplysninger, herunder på eu.dk.
Kom i oplægget ind på følgende:

Baggrunden for folkeafstemningerne.
Udfaldet af folkeafstemningerne.
Var det en afstemning, der skulle finde sted, eller var det en vejledende afstemning?
(Se caseboksen i »EU på kryds og tværs«, s. 124)
Hvad var konsekvenserne for Danmark af disse udfald?

7. Resultatet fremlægges i klasse

8. Derefter gennemgås de danske EU-forbehold sammen i klassen af grupperne, sat op som PowerPoints. Fokus på baggrund og konsekvens i dag. Man kan også læse mere om de danske EU- folkeafstemninger og de danske EU-forbehold i »EU på kryds og tværs«, s. 126-129.

Eventuelt: Slut af med at se filmen »Nej til Maastrichttraktaten«.

10. Opsamling på (denne film og) arbejdet:

Er der stadig i dag lige så stor skepsis over for Danmarks medlemskab af EU, tror du?
Her kan du med fordel også vælge at bruge:
Elevopgaven med tilhørende case til film 1: »EU’s beslutningsproces«

11. Undersøgelses spørgsmål:

Hvor meget af befolkningens holdning til EU i dag har direkte med EU og EU’s udvikling at gøre? Og hvor meget skyldes andre strømninger i samfundet (f.eks. antiautoritære retninger i 1970’erne og generelle udviklinger)?
For at kunne give et (forsøg på et) svar på dette spørgsmål skal eleverne søge på nettet efter nye meningsmålinger om danskernes holdninger til de enkelte forbehold. Anvend eventuelt Eurostats hjemmeside
På baggrund af de oplysninger, eleverne har fundet, hvad er så sandsynligheden/ muligheden for, at de sidste forbehold vil blive afskaffet?
Diskussion i klassen til sidst: Hvad mener du selv om forbeholdene i dag? Ville det være en god idé at afskaffe de to sidste forbehold – eller eventuelt bare ét af dem?

EU bliver til

Lektie

»EU på kryds og tværs«, s. 23-28.

Læseformål

Hvornår og hvorfor opstod EU?
Hvilke lande var med til at starte EU?
Hvad samarbejdede medlemslandene om i første omgang?
Hvad hed EU’s første traktat?

Modul 3 - Samfundsfagligt fokus

Formål

Overordnet skal modulet sikre viden om de vigtigste institutioner og gøre eleverne i stand til at diskutere, hvorvidt EU’s beslutningsprocedurer, og institutionernes måde at samarbejde på, kan være en fordel eller ulempe i henholdsvis krisesituationer og »fredstid«.

Indhold

1. Eleverne inddeles i seks grupper, der fordeles på de fem institutioner og Folketingets Europaudvalg.

Se korte film om de forskellige institutioner eller læs mere i EU på kryds og tværs.

Gruppe 1: Europa-Kommissionen: »EU på kryds og tværs«, s. 41-46.

Gruppe 2: Ministerrådet: »EU på kryds og tværs«, s. 60-67.

Gruppe 3: Det Europæiske Råd: »EU på kryds og tværs«, s. 68-70.

Gruppe 4: Europa-Parlamentet: »EU på kryds og tværs«, s. 47-55.

Gruppe 5: EU-Domstolen: »EU på kryds og tværs«, s. 75-80.

Gruppe 6: Folketingets Europaudvalg: »EU på kryds og tværs«, s. 119-121.

2. Gruppearbejde med udfyldning af fælles googledoc.

3. Pause.

4. Fremlæg for hinanden i matrixgrupper.

5. Fælles afslutning:

Overvej, hvorfor der er så mange institutioner til EU’s politiske system. Her kan man eventuelt diskutere andre systemer, f.eks. tokammersystemet i Storbritannien, hvor Overhuset/House of Lords (som i EU’s tilfælde måske godt kan sammenlignes med Ministerrådet) ofte kommer til at fungere som en slags »konservativ bremse« på et mere reformivrigt Underhus/House of Commons (Europa- Parlamentet)? Herunder en diskussion af, at den konstruktion måske både kan have fordele og ulemper.
Hvilke årsager kan der være til de mange institutioner og den komplekse beslutningsprocedure? Og er det en god idé med den opdeling?

Her kan det også være en god idé at bruge:

Elevopgaven med caseeksempel fra film 3: »Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt«

EU’s institutioner, Folketingets Europaudvalg samt de nationale parlamenters indflydelse på EU- lovgivningen

Lektie

»EU på kryds og tværs«, s. 40-42, 47, 60-62, 68 og 119-121.

Læseformål

Hvad laver Folketingets Europaudvalg?
Hvad kendetegner arbejdet i henholdsvis Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Det Europæiske Råd?
Hvordan er institutionerne opbygget?

Alternativt kan lektien opdeles, så klassen inddeles i grupper, inden hver gruppe vælger en institution.

Modul 4 - Samfundsfagligt fokus

Formål

Overordnet skal eleverne have indblik i, hvordan EU lovgiver, og hvad det betyder konkret for medlemslandene. I den forbindelse skal eleverne lære om, hvordan der i lovgivningen opereres på et mellemstatsligt og overstatsligt niveau.

Indhold

1. Opsamling på læseformål til dagens lektie.

Forslag til gennemgang af læseformål:

Læreren inddeler klassen i grupper. Efterfølgende gennemgås et læseformål ad gangen, og hver elev skal bidrage med en sætning, der leverer et svar. Runden stopper, når gruppen ikke har mere at sige.

2. Klassen ser i fællesskab de fire meget korte film:

EU’s beslutningsproces

Europa-Kommissionen

Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt

Europa-Parlamentet – en del af EU’s lovgivende magt

Grupperne udvælges til at svare på læseformål 1 og 2.

Læreren stiller nu spørgsmålet: Hvor i lovgivningsprocessen er der størst udfordringer med at opnå enighed?

3. Undersøg på baggrund af lektien og eventuelt temasiden om EU’s lovgivningsproces, hvor i lovgivningsprocessen I kan identificere de vigtigste forskelle mellem dansk lovgivningsprocedure og EU’s lovgivningsprocedure.

4. Læs materialet om mellemstatsligt og overstatsligt niveau på eu.dk:

Hvad er forskellen mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde?

Tegn nu en model, der kan illustrere samarbejdet. I modellen skal der indgå viden om forskellen mellem direktiver og forordninger (»EU på kryds og tværs«, s. 101-104), og I skal inddrage de nationale parlamenters mulighed for indflydelse på lovgivningen (»EU på kryds og tværs«, s. 94-96).

Brug gerne pile i modellen til at beskrive processen.

5. Grupperne sender repræsentanter ud i andre grupper, hvor de viser og forklarer deres model.

6. Klassen ser i fællesskab film 6: »Hvad bestemmer EU (ikke)?«.

7. Fælles: Hvilken ny viden bidrager denne film med?
Diskutér i grupperne: Hvilke demokratiske styrker og svagheder har EU’s beslutningsproces?
(Nøgleord i diskussionen: repræsentativt demokrati, folkestyre, manglende fælles offentlighed, lav valgdeltagelse, lobbyisme, folkeafstemninger, nærhedsprincippet).

Brug eventuelt elevopgaverne med cases:

Elevopgaver med case til film 2

Elevopgaver med case til film 3

Elevopgaver med case til film 4

Brug desuden ordlisterne (som forklarer centrale begreber) til film 1, 2, 3 og 4, eventuelt også film 5

EU’s beslutningsproces og lovgivning

Lektie

»EU på kryds og tværs«, s. 90-96 og 101-104.

Læseformål

Beskriv den typiske lovgivningsproces
Hvad kendetegner stemmereglerne i henholdsvis Europa-Parlamentet og
Ministerrådet?
Hvad karakteriserer henholdsvis en forordning, et direktiv og en afgørelse?

Modul 5 - Samfundsfagligt fokus

Formål

Eleverne skal i dette modul have indblik i, hvad der foregår, når medlemslande har formandskabet for EU, og hvad det indebærer for Danmark når vi har formandskabet.

Indhold

1. Fælles opsamling på læseformål.
2. Se film 8 »Hvem må være med i EU?«.
3. Eleverne kan finde Københavnskriterierne i oversigtsform på s. 12 i »EU på kryds og tværs«.

Hvornår og hvorfor blev man enige om Københavnskriterierne?
Hvilke konsekvenser har det for EU-samarbejdet og de nye EU-lande?

Fælles for spørgsmål 2 og 3: Hvilke nye lande er på vej ind i EU, og hvad kræver det af dem? Svaret slås derefter op i »EU på kryds og tværs«, s. 15.

4. Lyt til podcasten »Da Danmark samlede Europa«
Hvis det skal forkortes, foreslås tidspunkterne: 00.00-2.00, 5.16-9.13 og 15.40-45.34.

Lyt, og besvar følgende spørgsmål:

Hvad bliver du klogere på om formandskabets rolle, når der skal træffes beslutninger i Ministerrådet?
Hvilke vigtige beslutninger blev truffet ved mødet i 2012?
Hvilke problematikker var der?
Hvordan blev problemerne løst?

EU-formandskabet, EU’s aktuelle udfordringer og EU i fremtiden

Lektie

»EU på kryds og tværs«, s. 71-74.

Læseformål

Hvad er formålet med et formandskab i EU?
Hvad betyder rotationsprincippet?
Hvor ofte skifter formandskabet?
Hvilke særlige udfordringer har der været i de perioder, hvor Danmark har haft formandskabet? (Herunder: Hvornår har Danmark haft det tidligere?). Læs eventuelt i »EU på kryds og tværs«, s. 12-13.
Hvilke udfordringer er der for det danske formandskab her i 2025?

Modul 6 - Rollespil: »EU på spil - hvordan bliver vi enige«

Formål

Eleverne spiller forhandlingsrollespillet om EU- formandskabet og forsøger selv at indgå et kompromis ved komplicerede spørgsmål med mange holdninger og tilgange.

Indhold

Eleverne spiller rollespillet ”EU på spil,” som simulerer en forhandlingssituation for et EU-formandskab. Eleverne skal forsøge at opnå enighed om et stykke lovgivning og indgå kompromiser og forhandle med flere forskellige holdninger og tilgange.

(Det er et fysisk rollespil i brætspilskvalitet, som kan bestilles separat eller som en del af ”EU-uge pakken.”)

Modul 7 - Samfundsfagligt fokus

Formål

I dette modul kan eleverne dykke ned i de problematikker, de har arbejdet med i rollespillet, og arbejde med mulige løsninger på udfordringerne.

Indhold

Inddel eleverne i grupper, der hver især undersøger følgende emner:

Asyl og migration
(se eventuelt »EU på kryds og tværs«, s. 155-163).

Klima
(se eventuelt »EU på kryds og tværs”, s. 171-176).

Forsvar
(se eventuelt »EU på kryds og tværs«, s. 140-147).

Konkurrenceevne
(f.eks. Letta og Draghi-rapporterne)

Tysklands nye rolle i EU
(Søg eventuelt på litteratur online.)

Er der en demokratikrise i EU?
(Søg på online litteratur, som belyser begge påstande dvs. både, at der er en demokratikrise i EU og at der ikke er).

Ekstrem højredrejning i EU, både i landenes regeringer og i Europa-Parlamentet efter 2024-valget med flere partier i det ekstreme højre, som er meget EU-kritiske: Hvad betyder det for EU’s globale styrke og evne til at handle f.eks. i krisesituationer (eksempelvis krigen i Ukraine, når et land som f.eks. Ungarn er meget kritisk overfor sanktioner imod Rusland) og den generelle udvikling i EU.

(Søg eventuelt på litteratur online)

Grupperne laver en fremstilling som en såkaldt Pecha Kucha.

I fremlæggelsen skal der være krav om, at grupperne skal komme ind på

status på det tildelte emne
udfordringer
bud på løsninger på udfordringerne.

Fremlæggelser i klassen.

Om Pecha Kucha

Pecha Kucha går helt enkelt ud på, at du må bruge 20 elementer – det kunne f.eks. være powerpointslides, lydklip eller billeder. Du må snakke om hvert element i 20 sekunder for at formidle dit stof. Det vil sige, at du har 6 minutter og 40 sekunder i alt. Så indholdet skal tænkes igennem, før du går på.

Det er ikke tanken, at du skal bruge lang tid på formen eller fancy slides. Pecha Kucha betyder sniksnak, og tanken er at have en uformel og lettilgængelig facon, som tilhørerne kan forholde sig til uden den store forhåndsviden. Der vil være tid til spørgsmål efter oplægget.

Forslag til ekstra moduler og aktiviteter

Hvilke udfordringer står EU over for i dag, og hvilke krav stiller det til et fremtidigt samarbejde?

Kilder:

»EU på kryds og tværs« gennemgår mange af emnerne på forskellig vis.
Søg på eu.dk hvor der både er temasider og faktasider om emnerne.
Søg også på institutionernes egne hjemmesider (Europa-Kommission, Ministerrådet og Europa- Parlamentet, som har fyldige temasider om emnerne). Eleverne lærer selv at finde relevant litteratur og sortere i det.

Man kan eventuelt stille faktuelle spørgsmål til Folketingets EU-Oplysnings svartjeneste (telefon, chat og formular/e-mail via hjemmesiden eu.dk).

Migration og grænsekontrol
Geopolitik og sikkerhed
Klimakrise og grøn omstilling
Demokratiske værdier og retsstatsprincipper
Skal EU bestemme mere på færre områder?
Letta-rapporten (kodeord: Styrkelse og modernisering af det indre marked. Indførelse af en ”5. frihed:” fri bevægelighed for uddannelse, forskning og innovation. Etablering af fælleseuropæisk eksamensbevis. Vidensøkonomi og innovation som drivkraft for vækst.
Draghirapporten : (Kodeord : Styrket konkurrenceevne. Massiv investering i infrastruktur, digitalisering, energi og uddannelse.
Reform af uddannelsessystemet: tættere kobling mellem arbejdsmarkedets behov og undervisningens indhold).
EU sætter fart på afbureaukratisering og forenkling af regler – men bliver det på bekostning af det grønne?
Underminerer hastelovgivning den demokratiske proces? Eller er det et nødvendigt onde, hvis vi skal »overleve« og gøre EU konkurrencedygtigt?
Konkurrenceevne ift. nye teknologier som kunstig intelligens osv.

Forslag til didaktisering

Gruppearbejde
Hvad karakteriserer problemstillingen?

Innovationsvinkel
Hvad kan der gøres ved det? Og er det den rigtige vej EU vælger at gå med f.eks. Draghi-rapporten og Letta-rapporten?

Første film: Beslutningsprocessen i EU

Her bliver eleverne præsenteret for henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa- Parlamentet. Eleverne får en kort introduktion til, hvordan de tre institutioner arbejder sammen og hvilke roller de har i EU’s lovgivningsproces.

Åben videoen i en ny fane

Anden film: Europa-Kommissionen

Eleverne får i denne film en indføring i, hvordan Europa-Kommissionen fungerer som udøvende magt og altså en slags regering for EU. Man ser, hvordan Europa-Kommissionen både arbejder med at foreslå love, og som en udøvende magt, der sikrer, at EU’s love og regler overholdes. I filmen forklares det, hvordan en EU-kommissær udpeges, og hvad man skal kunne for at få en kommissærpost. Eleverne får også en forståelse af, hvorfor posten er vigtig både for de enkelte medlemslande og for fællesskabe

Åben videoen i en ny fane

Tredje film: Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt (og herunder EU-formandskabet)

Eleverne introduceres til Ministerrådet og til, hvordan Ministerrådet med formandskabet i spidsen, arbejder med at vedtage lovgivning. Eleverne får her en forståelse for, hvordan de enkelte landes forskellige fagministre deltager, alt efter hvilket lovgivningsområde der behandles. Vi ser også, hvordan ministre kan have forskellige nationale dagsordner, de skal tage hensyn til. Filmen behandler desuden afstemningsreglerne, der sikrer, at både små og større lande har lige meget indflydelse.

Åben videoen i en ny fane

Fjerde film: Europa-Parlamentet – en del af EU’s lovgivende magt

I filmen får eleverne forklaret om Europa-Parlamentet, som den anden del af EU’s lovgivende magt, og får et indblik i vedtagelsen af love i EU. De lærer, hvordan medlemmerne er valgt direkte på samme måde, som når der er valg til Folketinget. Eleverne opnår en forståelse af, hvordan Europa-Parlamentet er sammensat af medlemmer, der svarer til de enkelte landes indbyggertal, og at de vedtager lovgivning ved simpelt flertal ligesom i Folketinget i Danmark.

Åben videoen i en ny fane

Femte film: Den danske EU-beslutningsproces/ Folketingets Europaudvalg

Eleverne får i filmen en grundlæggende introduktion til forholdet mellem de nationale parlamenter og EU ift. lovgivningsprocessen. Man ser, hvordan EU’s arbejde er en vekselvirkning mellem det statslige (på nationalt plan) og overstatslige, og hvordan det danske Folketing løbende er med i beslutningsprocessen omkring lovgivningen i EU. Eksempelvis bliver det forklaret for eleverne, hvordan Folketingets Europaudvalg skal give en minister et forhandlingsmandat, når denne skal til forhandling i Ministerrådet.

Åben videoen i en ny fane

Sjette film: Hvad bestemmer EU (ikke)?

Indholdet i denne film omhandler, hvad EU, rent lovgivningsmæssigt, er med til at bestemme i det enkelte medlemsland, og også hvad EU ikke bestemmer. Eleverne stifter også bekendtskab med nærhedsprincippet contra det overstatslige samarbejde i EU.

Åben videoen i en ny fane

Syvende film: EU’s historie

Filmen forklarer eleverne om EU’s begyndelse som et fredsprojekt i efterdønningerne efter 2. verdenskrig. Eleverne får en gennemgang af tanken om samhandel som et modsvar til krig og konflikt, og om EU’s udvidelser gennem tiden. Eleverne får et overblik over, hvordan EU udvikler sig fra et handelssamarbejde til en union og hvorfor der overhovedet kan være brug for overstatslig lovgivning. Det slås ligeledes an, hvordan samarbejdet i EU ikke altid er let, når der opstår uenigheder mellem medlemslandene.

Åben videoen i en ny fane

Ottende film: Hvem må være med i EU?

Indholdet i denne film centrerer sig om spørgsmålet om kriterier for medlemskab af EU. Hvad det kræver at blive medlemsland. Eleverne introduceres til Københavnskriterierne, og hvad disse indebærer ift. krav om at leve op til menneskerettigheder, stabile demokratiske institutioner, økonomiske markedskriterier og at vedtage al EU’s nuværende lovgivning. Filmen stiller eleverne spørgsmålet om, hvad man egentlig stiller op, hvis et medlemsland ikke længere overholder kriterierne. Kan man smide et land ud af EU, eller er der andre veje?

Åben videoen i en ny fane

EU på kryds og tværs

Grundbog om EU, der kan bruges som lærergrundbog eller til eleverne på ungdomsuddannelser.

Bogen behandler EU ”på kryds og tværs” og gennemgår på en lettilgængelig måde alle de vigtigste emner for at forstå, hvad EU er for en størrelse, f.eks.: Medlemslande, EU’s historie, traktater, lovgivning, de danske forbehold, udvalgte politikområder og meget mere. Undervejs er der konkrete cases, som bruges til at eksemplificerer det beskrevede.

3. udgave af EU på kryds og tværs blev udgivet i marts 2025

Digital udgave Bestil et eller flere ekstra trykte eksemplarer

Større

Danmark i EU - en podcastserie i tre afsnit

Danmark har været medlem af EU i 50 år. I podcasten dykker vi ned i tre udvalgte tidslommer, som beskriver Danmarks forhold til EU gennem tiden. Vært Anne Sofie Allarp taler med en perlerække af centrale aktører om, hvad der skete dengang, hvad der drev dem til det, de gjorde, og hvilken betydning det fik.

Læs mere om podcasten

Krags store projekt: Danmark som del af Europa

At Danmark blev en del af Det Europæiske Fællesskab var J.O. Krags måske største politiske sejr. Men det skete ikke uden modstand. Heller ikke fra egne rækker, for Socialdemokratiet var dybt splittet i spørgsmålet.

Hør episoden i en ny fane

Kompromisset i kopirummet: Historien om de danske forbehold

Det var breaking news, da danskerne i 1992 stemte nej til Maastrichttraktaten, som vores politikere selv havde været med til at forhandle hjem. Knap et år senere stemte danskerne ja til samme traktat, men med fire forbehold. Hvordan kom vi fra et nej til et ja?

Hør episoden i en ny fane

Da Danmark samlede Europa

Da Anders Fogh Rasmussen den 13. december 2002 præsenterede den nye europæiske familie i Bellacentret i København, var det kulminationen af en udvikling, som startede med Berlinmurens fald i 1989.

Hør episoden i en ny fane