Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 04.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Når en industrivirksomhed, et teknisk anlæg eller en anden virksomhed har varme, der kan anvendes som en del af den lokale varmeforsyning, kan der slås flere fluer med samme smæk. Vi får brugt noget energi til noget nyttigt, i stedet for at den går ud til gråspurvene. Virksomhederne kan måske få noget værdi ud af, hvad der ellers er spildvarme, og de lokale fjernvarmeselskaber og deres kunder kan få et godt supplement ind i kilderne til opvarmning.

Det er ca. 3 pct. af varmeforsyningen, der i dag stammer fra overskudsvarme. Socialdemokratiet ser gerne, at vi nyttiggør meget mere af overskudsvarmen. Derfor var jeg også rigtig glad for den aftale, vi indgik tilbage i januar med et meget bredt flertal i Folketinget, der skal forbedre vilkårene for, at det kan ske endnu mere rundtomkring, hvor fjernvarmeselskaber og lokale virksomheder eller anlæg kan forenes i en sektorkobling og have gavn af hinanden. Den aftale, vi indgik der, implementeres med loven her, og den kan vi selvfølgelig støtte. Høringssvarene er også i dominerende grad positive.

Med til de nye regler på området hører både en større frihed, men jo også et større ansvar til fjernvarmeselskaberne, når de under friere rammer overvejer at indgå aftaler med mulige leverandører af fjernvarme. Vi har tillid til, at de kan løfte det ansvar, men det skal siges i den forbindelse, så alle er klar over det, og så man i fjernvarmeselskaberne både oplever glæden ved de forbedrede muligheder og de forventeligt flere aftaler om brug af overskudsvarme, men så de ansvarlige ledere og bestyrelser også mærker den lille ekstra tyngen på skuldrene af ansvaret og er meget bevidste om det ansvar her. Det gælder også fortsat lovgivningsmæssigt, at man skal drive fjernvarmeselskabet fornuftigt og ansvarligt, og der gælder jo også et generelt prisloft for fjernvarmen.

Jeg glæder mig til at se endnu flere virksomheder levere overskudsvarme ind i fjernvarmen. Mon ikke også flere datacentre, ptx-anlæg m.v. i fremtiden vil blive relevante her? Jeg blev i hvert fald straks mødt med eksempler – også lokalt, hvor jeg er valgt, i Syd- og Sønderjylland – på, at virksomheder og fjernvarmeselskaber så nye muligheder med den ændring, vi aftalte i januar at ville lave, og som vi altså gør til lovgivning her. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til den næste, og det er hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Mange tak for det. Vi står her i dag med et glædeligt lovforslag, der i sin kerne handler om frihed og ansvar, at give plads til, at gode idéer kan vokse, og det bakker vi i Venstre jo varmt op om. Forslaget vil ophæve prisloftet på overskudsvarme, vi fjerner et unødigt ufleksibelt loft over, hvad varmeforsyningsvirksomheder må betale for at udnytte den varme, der ellers ville være gået til spilde. Det giver god mening, for når en virksomhed står med noget grøn overskudsvarme fra datacentre, industriprocesser, ptx-anlæg og mange andre steder – sukkerfabrikken i Nakskov, forhåbentlig på sigt, har jeg også brugt som et eksempel – skal vi ikke spænde ben for, at den kan komme ud til danske hjem og arbejdspladser.

Vi har hørt det fra sektoren selv: Prislofter har været en barriere for at få sat gode grønne projekter i gang – projekter, der kunne have erstattet biomasse, kul eller gas, projekter, der kunne have givet lavere priser og større forsyningssikkerhed, men som blev sat på pause, fordi den økonomiske ramme ikke lige hang sammen. Nu giver vi fjernvarmeselskaberne frihed og fleksibilitet, vi overlader ansvaret til dem, der kender deres net og forbrugerne bedst, og vi giver dem mulighed for at lave markedsbaserede aftaler og forhandle dem, stadig væk underlagt kravene i varmeforsyningsloven om omkostninger og priser, og vi støtter dermed en grøn omstilling, der drives nedefra af dem, der ser mulighederne, og som er klar til at tage ansvar. Det kan give muligheder. Nogle steder der så meget overskudsvarme, at det kan opvarme hele byer, og ved at integrere det får vi noget, der kommer til gavn for virksomheder og for danskerne, og den her overskudsvarme kan benyttes til opvarmning og give os mere genbrugsenergi.

Vi har lyttet til dem, der udtrykker bekymring for forbrugerbeskyttelsen, men forbrugerne er altså ikke overladt til sig selv. Man skal fortsat have en kommunal godkendelse af projekterne, der skal anmeldes priser, der er et Forsyningstilsyn, der fører tilsyn, og der er det forbrugerprisloft, som trådte i kraft den 1. januar 2025, som skal sikre gennemsigtighed og skabe et alternativ, hvis varmeprisen bliver for høj. Vi løfter tilliden til fjernvarmesektoren, understøtter grønne investeringer, fjerner bureaukrati og gør det med respekt for klimaet og forbrugerne.

Endelig vil jeg nævne, at der i lovforslaget jo også er en teknisk rettelse af bemyndigelsen til at fastsætte reglerne om CO2-kvoterne. Det er ikke en ændring i substans, men en nødvendig præcisering, og det bakker vi også op om. Så det er frihed til lokale løsninger, ansvar til dem, der har hånden på varmeforsyningen, og nye muligheder for grøn forsyning i Danmark, og derfor støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Efter at man har hørt sådan en tale fra en Venstremand, tænker man: Hold da op, Venstre eksisterer igen. Og så kigger man over og ser på, hvem de er i regering med, og så tænker man: Nå, det gjorde de ikke.

Det er jo et godt forslag, og jeg har lovet ministeren at rose de gode forslag, der kommer. Det er et o.k. forslag. Jeg skal nok lige finde et enkelt hår i suppen – det lover jeg – inden jeg er færdig, men det er et godt forslag.

Vi frisætter noget, og som nordjyder har vi i hvert fald én stor virksomhed, som producerer rigeligt med god varme, og som i mange år har stødt panden imod en mur, når de har forsøgt nærmest at få lov til at give den væk gratis. Det kunne de jo heller ikke få lov til. Så selvfølgelig skal vi sætte det her fri, og det løser også et af de store sorte huller, der er i den her grønne omstilling med sol og vind, med, at varme vil vi også gerne have, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Der er nogle ting, hvor vi simpelt hen laver varme, og hvor vi lige så godt kan udnytte den. Det er tudetosset at fyre for fuglene, og det ændrer vi på her.

Vi er også rimelig trygge ved, at vi sikrer, at forbrugerne ikke bliver ramt af noget, som vi faktisk har set lidt ske på elmarkedet, efter at vi i gamle dage nærmest havde faste priser. Nu ved man ikke, om det koster 11 kr. at gå i bad, eller det koster 50 øre, men man spiller jo i det økonomiske lotteri, hver gang man bruger strøm, og det er blevet den ny normal i Danmark.

Vi skal jo tilbage til noget, der er mere stabilt, og industriens forbrug og den varme, de udvikler, er faktisk en ret stabil ting. Så kunne man se, at vi måske får noget grundlag til vores elsystem, og så er vi kommet langt, og sådan kommer vi tilbage til en normal, hvor danskerne ikke hele tiden skal være nervøse for, hvilke klimatiltag Folketinget har taget, der så betyder, at de enten ikke får varme eller strøm den dag.

Men nu kommer vi til håret i suppen. Der var faktisk noget, jeg studsede over med hensyn til de økonomiske konsekvenser. Det er første gang herinde, jeg i et forslag har set, at den samme tekst lige er copy-pastet, i forhold til hvad der er godt og hvad der er skidt. Det var jeg meget overrasket over. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Så skal man nok lige vente en uge med at få det i Folketingssalen, sådan at man kan udfylde de økonomiske skemaer ordentligt, sådan som man skal. Det kunne man måske tage imod. Det er ikke noget, der får os til at stemme imod, men det var bare sådan et opmærksomhedspunkt.

Som I jo nok ved, er jeg kun ham den anden. Danmarks bedste klimaordfører kan desværre ikke være her i dag, men fordi jeg er miljøordfører, er der også nogle afbødningsstrategier i forhold til miljø, jeg gerne vil have i forhold til det her. For der er nogle ting, vi ændrer ved, og som sagt er det jo ikke rent vand, der kører rundt i varmerørene. Vi kommer til at skulle udbygge en del for at have alle de her små lokale tilkoblingssteder, for at varmen kan komme ind. Det er ikke noget, vi kan flytte i en tankbil. Det skal vi lige tænke over. Så jeg håber, at partierne tænker over, at der kommer en eller anden form for miljømæssige afbødningsstrategier i forhold til de risici, vi laver, når vi nu udbygger. Vi omkalfatrer faktisk måden, varmesystemet nok kommer til at virke på, fra at komme fra et centralt punkt til at komme fra mange punkter i et centralt net. Der er selvfølgelig nogle risici, vi lige skal forholde os til.

Jeg tror, det er små hår i suppen, jeg har fundet den her gang, men det er jo min opgave at finde hårene i suppen, og da stort set alle andre partier er med i en aftale om det her, er vi nok det eneste, der finder de enkelte hår og kommer herop i dag og fortæller om dem. Ministeren har brug for, at vi finder de hår, og vi bliver nødt til at holde ham på tæerne, især på en dag, hvor han ikke har for meget at se til i forvejen.

Danmarksdemokraterne kommer til at støtte forslaget. Vi synes, det er et godt forslag. Det er en liberalisering, og det er en frisætning, og det går vi ind for, også selv om vi ikke som Venstre har taget den røde vej endnu. Tak for ordet

Ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Marianne Bigum fra SF. Velkommen.

Tak til formanden. Jeg vil også starte med at sige, at jeg er her som vikar for vores sædvanlige ordfører, Anne Valentina Berthelsen. Lovforslaget her implementerer den aftale om en afskaffelse af prisloftet på overskudsvarme, som regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået. Med forslaget afskaffer vi prisloftet på overskudsvarme. Det synes jeg sådan set er en ret stor ting.

Så vidt jeg har kunnet orientere mig, har Folketinget drøftet prislofter og afgifter på overskudsvarme i næsten 20 år. Politikere fra stort set alle partier har i den forbindelse hele vejen igennem ønsket sig friere rammer for dette, så vi kunne udnytte energien mere effektivt, og nu er vi endelig nået til en situation, hvor næsten alle lovgivningsmæssige barrierer er ryddet af vejen. Vi har været nødt til at gå forsigtigt frem for at være sikre på, at der ikke blev skabt et incitament til snyd og såkaldt falsk overskudsvarme. Frygten for snyd har heldigvis vist sig at være ubegrundet, og mindsettet her i Folketinget har måske også ændret sig lidt.

I dag tror vi faktisk på, at virksomhederne er mere optaget af at ville bidrage til den grønne omstilling end af at ville udnytte enhver mulighed i lovgivningen til at tjene penge uden hensyntagen til klimaet. Så lovforslaget her er både et fremskridt for klimaet og et udtryk for voksende tillid i det danske samfund, og det synes jeg faktisk er en fejring værd. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Det drejer sig om en liberalisering. Lovforslaget her afskaffer prisloftet over de omkostninger, som fjernvarmevirksomheder kan opkræve hos forbrugerne for udnyttelse af overskudsvarme. Det øger fleksibiliteten og gør det nemmere for selskaber at investere i bedre udnyttelse af energien. Sektorkobling kalder man det.

Der er overvejende gode høringssvar, og Liberal Alliance er med i aftalen. Derfor stemmer vi også for.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne er vi optaget af, at den grønne omstilling ikke bare sker, men at den sker effektivt, ansvarligt og med mindst mulige bureaukratiske barrierer. Lovforslaget, som vi behandler i dag, handler om at fjerne nogle af de hindringer, der står i vejen for, at vi i Danmark kan udnytte overskudsvarme mere fleksibelt og mere markedsnært.

Derfor støtter vi lovforslaget, som indebærer to vigtige ting. Der er en del, der handler om, at prisloftet på overskudsvarme ophæves, og så er der en del, der handler om VE-certifikater. Det betyder, at virksomhederne fremover får bedre muligheder for at indgå markedsbaserede aftaler om køb af overskudsvarme, og det giver faktisk rigtig god mening. Det nuværende prisloft har betydet, at der i nogle tilfælde ikke har været incitament til at investere i de teknologiske løsninger, der skal til for at udnytte overskudsvarmen. Det spænder ben for udviklingen, og det løser vi nu med dette udmærkede forslag.

Forbrugerbeskyttelsen består – det er vigtigt at slå fast. Det betyder i praksis, at vi nu skaber et mere dynamisk og ansvarligt system, hvor markedet får lidt mere frihed, men stadig er under demokratisk opsyn, og hvor forbrugerne er i fokus.

Vi noterer os, at der i lovforslaget er en vis usikkerhed, med hensyn til om det muligvis vil give en merudledning på 100.000 t. eller lidt mere mundret 0,1 mio. t. CO2 i 2030, men der har vi set hinanden i øjnene i aftalekredsen, og hvis det bliver en udfordring, finder vi en løsning på det problem.

I Moderaterne er vi positive over for løsninger, der styrker forsyningssikkerheden, mindsker spild og fremmer grøn innovation, og det er præcis, hvad dette forslag gør. Det er ikke en revolution, er jeg nødt til at sige, men det er en klog deregulering, der flytter os et godt skridt i den rigtige retning.

Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste, og det er fru Dina Raabjerg fra Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det har været en kilde til frustration for både fjernvarmeselskaber og virksomheder og også for os i Det Konservative Folkeparti, at vi sender varme ud til fuglene i stedet for ind i radiatoren. Det er spild af energi. Mange virksomheder vil ovenikøbet gerne forære overskudsvarmen til naboerne. Tanken bag det er lidt sådan her: Hvis I bliver tvunget til at skulle sidde og kigge på os, så giver vi jer en lille smule billig varme, og så er alle glade. For eksempel har datacenteret i Viborg oven i købet betalt for den rørføring, der skal til, for at overskudsvarmen bliver ført ud af virksomheden, så ikke engang den omkostning skal forbrugerne betale.

Det hidtidige prisloft har stoppet mange projekter, som kunne udnytte og give en konkurrencedygtig pris på en grøn varmekilde. Den hindring bliver nu fjernet. Prisloftet var bøvlet, fordi det ændrede sig fra det ene år til det andet, og man kan ikke investere i rør, som skal afskrives over flere år, når man ikke aner, om prisloftet er 300% højere det ene år i forhold til det andet.

Jeg har besøgt flere fjernvarmeselskaber, og jeg er dybt imponeret over, hvordan de går til opgaven med den grønne omstilling. Flere af dem sørger for at have flere varmekilder som f.eks. biomasse, gas og varmepumper, for på den måde er de ikke så sårbare over for udsving i priserne, eller hvis noget går galt med en af teknologierne.

Der står i lovforslaget, at det med usikkerhed skønnes, at der kan forventes en stigende udledning af CO2 på 0,1 mio. t i 2030. Ud over at det er meget lidt, tænker jeg også, at det er en meget forsigtig regnearksberegning ud fra en antagelse om, at hvis man nu kan sælge sin varme, så omstiller man ikke til det grønne. Men faktum er, at virksomhederne jo er under pres for at skulle omstille sig, for overskudsvarmen kommer jo ikke til at blive en vare, som bare kan betale for alle de afgifter, som vi har tænkt os at belaste dem med, hvis de holder fast i den sorte olie og gas.

Så lad os fejre det her lovforslag, som handler om at udnytte den energi, vi har, optimalt. Konservative støtter naturligvis lovforslaget. .

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten støtter det her lovforslag. Når jeg tænker tilbage, havde vi et par møder, hvor vi diskuterede, om man kunne afskaffe det her prisloft. Vi sad der på mødet i december 2023 – 2023 – med æbleskiver ovre i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og der var den klare besked fra Radikale, Konservative, SF og Enhedslisten, at vi gerne ville ophæve prisloftet. Det var en meget klar besked, og ministeren sagde, at det ville regeringen så overveje. Så gik der et år, og så fik vi en aftale om, at det skulle ophæves.

Det, der blev gjort til en stor hurdle, var, om der nu kommer sådan noget falsk overskudsvarme, som gør, at CO2-udslippet stiger med 0,1 mio. t. Jeg må indrømme, at så lidt tillid har jeg ikke til dansk erhvervsliv og til kommunerne og fjernvarmeselskaberne, at jeg tror, det er rigtigt. Jeg synes egentlig, vi har en opgave i at samle op på, hvad det så er for nogle projekter, der bliver vedtaget i år. Der er det gode jo, at man kan stille udvalgsspørgsmål, så man om et halvt år måske kan få en opgørelse over, hvad det egentlig er, der så går i gang.

Hvis jeg skal tage et eksempel fra Grenaa – hvis det er i orden, og det tror jeg godt formanden synes er i orden – så er det sådan, at der ligger en gærfabrik, og 100 m derfra ligger der et fjernvarmeselskab. De har sådan set haft en proces, hvor de har aftalt, at der var noget overskudsvarmen fra gærfabrikken, som man gerne ville have ind i fjernvarmesystemet. Men man har ikke kunnet leve op til de økonomiske krav, der er i regnestykket indtil nu, indtil vi afskaffer prisloftet på overskudsvarmen. Jeg tror altså, der er mange eksempler som det fra Grenaa. Der har man så en gærfabrik, der har en proces, hvor de ender med at have noget 34 grader varmt vand, og det skal de egentlig køle ned for at kunne starte gæreprocessen op igen. Der er det jo smart så at sende det over til fjernvarmeselskabet og få det igennem en varmepumpe og få kølet vandet ned og så få det sendt retur, uden at gærfabrikken har udgift til at køle sit vand. På varmeværket får man så noget lunkent vand, som gør, kan spare 10.000 t flis om året og komme frem til, at man i en periode sådan set kan lade være med at have sin fliskedel kørende, fordi man har et moderne varmeværk med flere varmekilder.

Så stopper historien ikke engang der, for når man skal til at grave vejen op, har man også lavet en aftale om, at der skal sendes fjernvarme fra fjernvarmeværket over i gærfabrikken, for gærfabrikken har et behov for varmt vand til at rense sit udstyr. Der har man normalt brændt noget kul af for at få noget varmt vand. Det får man så fremover fra fjernvarmeselskabet, og et eller andet sted får man det jo sådan set fra sin egen overskudsvarme. Det er da en win-win-situation.

Det er jo den type projekter, jeg tror der er rigtig mange af rundt om i landet, hvor det er sund fornuft, at man lader fjernvarmeselskaberne lave de her investeringer. Det er stadig væk kommunerne, der skal godkende fjernvarmeselskabernes investeringer, så der er jo lidt hånd i hanke med tingene. Det er jo glædeligt at opleve, at der f.eks. ude i Grenaa var et fuldt færdigt projekt klar til at sende i udbud.

Jeg tror sådan set, der er mange steder i landet, hvor man har forberedt det her, og så er man løbet ind i, at man ikke kunne leve op til tallene i beregningen, og så er det stoppet. Men projekterne er der, og jeg synes, vi har en opgave i at samle op på det og se, om det får den positive effekt, som jeg og andre tror der vil være, eller om pessimisterne med regnearket har ret i, at der bliver en masse falsk overskudsvarme. Jeg tror, jeg får ret. Så jeg synes, det er en glædelig dag, når vi kan førstebehandle det her lovforslag. Jeg synes, det er rigtig godt.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Lad mig starte med sige, at vi i Dansk Folkeparti absolut ikke er imod tanken om at bruge overskudsvarme. Det er jo både klimavenligt og økonomisk fornuftigt, selvfølgelig hvis det sker på de rette vilkår. Men med det her forslag er det jo ikke forbrugerne, der vinder. Det er tværtimod forbrugerne, der får regningen. Det er i hvert fald det, som vi kan se i besvarelserne af de spørgsmål, som vi i Dansk Folkeparti har stillet. Helt almindelige danskere kæmper jo i forvejen med at få hverdagen til at hænge sammen, fordi priserne er steget på alt fra smør til strøm, og hvad der ellers er. Og når vi taler om en ophævelse af det eneste værn, som forbrugerne har, mod vilkårlige investeringer og prisstigninger, så er det ikke godt, for når prisloftet fjernes, bliver det jo op til varmeforsyningsvirksomhederne selv at sænke prisen. Og hvem er det så i virkeligheden vi tror de sender regningen videre til?

Vi anerkender fuldt ud, at intentionen bag lovforslaget er at skabe flere investeringer i overskudsvarme og måske på sigt også skabe nogle lavere priser, men det er og bliver altså på sigt. Lige her og nu betyder det, at det bliver forbrugerne, der skal bære risikoen, og det mener vi ikke er rimeligt.

Vi synes også, at lovforslaget mangler de nødvendige sikkerhedsventiler. Altså, hvad beskytter borgerne imod, at der eventuelt investeres i projekter, der ikke er rentable? Hvad gør vi, når varmeregningen stiger, og en ældre i provinsen måske ikke længere har råd til at skrue op for varmen? Det er jo netop det, vi har i dag. Altså, der har vi et prisloft, der sikrer, at det kun er de bedste og de mest rentable projekter, der kan gennemføres, og det skaber altså en tryghed. Dansk Folkeparti var jo heller ikke med i den aftale, der er blevet indgået om det her, og vi kommer også til at stemme imod forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Dina Raabjerg.

Hvorfor tænker ordføreren, at et fjernvarmeselskab skulle købe overskudsvarme, hvis det er sådan, at det er for dyrt? Altså, hvis der er billigere alternativer, hvorfor skulle de så gøre det og pålægge forbrugerne højere varmepriser? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Det er i virkeligheden meget simpelt. Altså, når prisloftet bliver fjernet, kan selskaberne sådan set investere på den måde, som de har lyst til, og går de investeringer så galt, kan de jo sende regningen direkte videre til forbrugerne. Det er også bl.a. derfor, at Forbrugerrådet Tænk er meget imod det her. Det er jo netop, fordi det på kort sigt vil betyde højere regninger for danskerne. Jeg mener, at Forbrugerrådet Tænk regnede sig frem til, at det ville koste en ganske almindelig familie med to voksne og to børn omkring 1.200 kr. i yderligere udgifter om året. Og det mener vi er bekymrende. I forvejen er regningerne da høje nok.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at hvis det går galt, vil regningen blive sendt til forbrugerne. Men det gælder vel også, hvis fjernvarmeselskaberne investerer i alle mulige andre teknologier. Hvis vi tager et fjernvarmeselskab som f.eks. Viborg Varme, har de to steder, de får overskudsvarme fra, de har energi, og de har gas, og hvis det er sådan, at prisen bliver for høj på den ene del, så skruer de jo bare op for nogle af de andre. Så det vil da netop være med til at kunne give forbrugerne billigere priser. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er ordføreren ikke enig i, og det er Forbrugerrådet Tænk heller ikke, og det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet heller ikke. Alle dem, der har en eller anden form for indsigt i det her, mener sådan set alle sammen, at det på kort sigt vil betyde en ekstraregning til borgerne. Derfor er vi imod det her forslag. Vi mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt skal sende en større regning videre til forbrugerne. Det mener vi er alt for risikabelt. Og når det er, at de vurderinger, der er lavet på området, fortæller os, at det kan koste op imod 1.200 kr. mere for en ganske almindelig familie, og det bl.a. er derfor, Forbrugerrådet Tænk er imod det, så er Dansk Folkeparti også imod det. Vi står på forbrugernes side.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Da det er et lille forslag, som allerede er blevet rigtig, rigtig godt beskrevet af de forrige ordførere og er støttet af næsten et enigt Folketing, og Alternativet er med i aftalen om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme, skulle det godt nok være mærkeligt, hvis vi stemte imod ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af kvotebemyndigelse, formand. Så det gør vi naturligvis ikke.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak, formand. Og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Når virksomheder i Danmark sætter gang i produktionen, vil det for nogle medføre, at der kommer noget overskudsvarme. Den overskudsvarme skal vi udnytte bedre, end vi har gjort indtil nu, og derfor er vi mange, der står sammen om at fjerne prisloftet. Det var ønsket med den politiske aftale, som blev indgået den 17. januar 2025, og den implementerer vi så nu. Vi fjerner en konkret barriere og giver friere rammer lokalt. Ophævelsen af prisloftet betyder, at der ikke længere vil være et loft over de omkostninger, som fjernvarmeselskaberne kan opkræve hos forbrugerne, når de udnytter overskudsvarmen. Det betyder, at fjernvarmeselskaberne fremover vil have et større ansvar, og det er vigtigt at fremhæve, for med frihed følger der et ansvar. Fjernvarmeselskaberne skal sikre, at den udnyttelse, der nu kan ske af overskudsvarmen, sker økonomisk ansvarligt og til gavn for forbrugerne.

Det er helt rigtigt, at det kan indebære en risiko for, at varmepriserne nogle steder bliver højere, end hvis vi ikke ophævede prisloftet. Der har partierne bag den politiske aftale kigget hinanden i øjnene, og vi er blevet enige om, at det er en risiko, som vi er villige til at løbe for at give bedre rammer for udnyttelse af overskudsvarmen. Man kan kalde det en form for krammer til fjernvarmesektoren. Vi tror på, at folk lokalt er kompetente til at lave den afvejning. Jeg vil dog gerne understrege, at fjernvarmeselskaberne fortsat vil være omfattet af øvrige regler om priser i varmeforsyningsloven. Priserne må ikke være urimelige eller overstige, hvad der er de nødvendige omkostninger, som kan begrundes.

Så er der fra januar i år trådt et nyt forbrugerprisloft i kraft. Det skal give mere gennemsigtighed i varmepriserne og give forbrugerne bedre mulighed for at vælge fjernvarmen fra, hvis den er for dyr. Derudover skal overskudsvarmeprojektet fortsat godkendes af kommunen, inden det igangsættes, ligesom det gælder for alle andre fjernvarmeprojekter.

Ophævelsen af prisloftet skønnes at have en lille negativ indflydelse på klimaregnskabet i form af en stigning i CO2-udledningen på 0,1 mio. t i 2030. Jeg vil godt her lige komme med to bemærkninger til det. Jeg ved godt, at man helst vil bruge den statistik, som man selv har lavet, men jeg vil alligevel generelt advare imod, at vi her i Folketinget alt for frit vælger. Når vi har forhandlinger, hvor der ligger beregninger fra ministeriet, er det det, der ligger til grund, og der er vurderingen, altså at det betyder en stigning på 0,1 mio. t, altid behæftet med usikkerhed. Men det vigtige i den her sammenhæng er egentlig noget andet, for i forhold til at det kan være okay, at det øges, er der er to ting, vi skal være opmærksomme på. Det ene er, at vi har et klimamål, og det vil sige, at mange bække små kan gøre, at vi kommer i uføre i forhold til at nå målet, og der er vi så enige om med den her aftale at stå skulder ved skulder, for ellers skal vi kigge på så at gøre noget andet ved industriens udledninger. Det andet er, at uanset hvilke CO2-effekter der vil være i 2030, vil de være midlertidige, for når vi kigger lidt længere frem, vil de kilder, hvor overskudsvarmen kommer fra, jo være grønne, og det vil sige, at allerede fra 2035 vil den lille vurderede stigning i 2030 sådan set være væk. Så på den lange bane er det her supersuperfint.

Jeg er glad for, at de partier, der indførte overskudsvarmeprisloftet for nylig – Moderaterne var jo ikke blandt dem – er enige i, at det skal ændres, og at jeg som minister kan få lov til at fremsætte det lovforslag, der ændrer det, og at de står bag den aftale. Så tak til alle partierne, der indførte prisloftet, for, at de også er med til at fjerne det igen. Og så ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak.

Der er et enkelt spørgsmål. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Selvfølgelig skulle man gerne kunne stole på et tal, når det kommer fra et ministerium. Jeg synes bare, der kunne være en vis interesse i at prøve at samle op på, hvor mange overskudsvarmeprojekter der nu bliver sat i gang. For jeg tror, det er markant flere, end vi forestiller os. Grenå er jo bare et lille eksempel i en lille del af landet, så hvad bliver det samlede billede? Jeg synes egentlig, vi skylder os selv at følge op på det.

Jeg er nok også præget af, at jeg tidligere har siddet til nogle møder ovre i Skatteministeriet, inden ministeren blev minister, og hørt om falsk overskudsvarme fra nogle topembedsmænd, som jeg syntes var lidt for lidt ude i virkeligheden, i forhold til hvad vi snakkede om. Så den forhistorie kender jeg, så det præger også mit billede af det. Jeg håber, at det, der kommer ud af det her lovforslag, bliver rigtig godt.

Ministeren.

Det håber jeg da bestemt også, for jeg har tillid til, at de lokale fjernvarmeselskaber også tager det ansvar de skal og investerer i fjernvarmeprojekter, som medfører, at man har en grøn varmeforsyning, som også er økonomisk attraktiv for forbrugerne. Den tillid har jeg, så jeg forventer da også, det bliver godt. I forhold til at der vurderes en større CO2-udledning, vil jeg i al retfærdighed over for de her embedsmænd ovre i Skatteministeriet, som sikkert er travlt beskæftiget med et it-system eller et eller andet, sige, at det ikke handler om argumentet om falsk overskudsvarme. Det, der ligger bag det, er, at det salg af varme kan give en indtjening til selskaber, som fortsat har fossil energi, og dermed bliver de en lille smule mere velstående, og de får dermed lidt bedre konkurrencekraft og dermed lidt større økonomisk aktivitet. Så det er en lidt anden vurdering, der er her, end den, der lå bag argumentet om falsk overskudsvarme. Det vil jeg bare i al sådan præcision lige nævne. Men det er meget, meget små tal og under usikkerhed, og hvis der er et CO2-problem her, vil det under alle omstændigheder være forbigående. For når vi kommer et stykke ind i 2030'erne, vil den energi, der kommer fra industrien, jo være baseret på grønne kilder, og dermed vil den overskudsvarme være grøn.

Hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Det har være en lang dag, og vi skal slutte. Jeg synes, at det er en god udgangsbemærkning.

Jeg ved ikke – det burde jeg måske vide – om ministeriet har lavet beregninger over det, så jeg vil spørge: Hvad vil den positive CO2-effekt være, hvis man nu antager, at kilden til overskudsvarme er grøn?

Ministeren.

Det er lidt tricky her, for der er ligesom to ting, man så skal kigge på, og det er for det første, hvor overskudsvarmen kommer fra. Er den baseret på fossil, og giver det øget konkurrencekraft, og får vi dermed en midlertidig større fossil anvendelse? Det tæller negativt. Kigger vi så for det andet på det ovre i fjernvarmeselskabet, er det en ret kompliceret vurdering, for så skal man kigge på, hvad det er af overskudsvarme, der subsidieres. Og hvis fossilt baseret overskudsvarme subsidierer grøn fjernvarm, er det ikke godt for klimaet. Hvis grøn-grøn udligninger hinanden, går det lige op, og derfor er det et ret kompliceret regnestykke.

Her vælger jeg så i hvert fald her at have tillid til fjernvarmeselskaberne, for jeg har indtryk af, at de fleste af dem har en forståelse for, at opbakningen til deres fjernvarmeforsyning hviler på, at den er grøn, og at man dermed vil investere i langsigtet investere i overskudsvarmeprojekter, som er økonomisk attraktive, men som også kan understøtte, at man lokalt har grøn energiforsyning.

Så som alt andet på energiområdet er det desværre et kompliceret regnestykke, der skal laves. Det principielle her er, som jeg oplever det, at vi i de partier, der har aftalt det her, har tillid til, at de lokale fjernvarmselskaber kan foretage den afvejning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.