Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Restriktive foranstaltninger).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag behandler vi et lovforslag, der ikke alene udvider strafferammen for overtrædelser af internationale sanktioner, men som også sender et klart signal om, hvilket fællesskab Danmark ønsker at stå i, det fællesskab, vi har været en del af i over 50 år, nemlig det europæiske samarbejde. For når verden forandrer sig og vores værdier bliver udfordret, som vi ser det netop nu, så har vi brug for fællesskabet, der kan stå fast. Selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er forpligtet af EU-direktivet om restriktive foranstaltninger, ønsker regeringen med det her lovforslag at indføre internationale regler, der svarer til dele af direktivet, og det bakker Socialdemokratiet selvfølgelig op om.

Konkret lægger lovforslaget op til højere strafferammer for overtrædelse af EU-sanktioner og overtrædelse af våbenembargoer. Med forslaget forhøjes strafferammen for forsætlig overtrædelse fra op til 4 måneders fængsel eller op til 4 år ved særlig skærpende omstændigheder til op til 5 år og helt op til 8 år i de mest alvorlige tilfælde. Samtidig tydeliggøres det, at overtrædelser af en våbenembargo i sig selv udgør en strafbar handling, og at de kan straffes i en tilsvarende strafferamme. Også uagtsomme overtrædelser af sanktioner vil blive mødt med skærpet straf, idet strafferammen forhøjes med 1 år.

Forslaget handler i bund og grund om ansvar og om, at Danmark med et medlemskab selvfølgelig også skal stå vagt om en håndhævelse af sanktioner mod stater og aktører, der forbryder sig mod folkeretten og vores fælles værdier. Danmark bakker selvfølgelig op om det her forslag, og det gør Socialdemokratiet også. Tak for ordet.

Således tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Så må vi se, om jeg får lige så mange spørgsmål som min forgænger. Tak for ordet. Som nævnt af hr. Bjørn Brandenborg er forslaget med lovforslaget her, at vi får fastsat nogle regler, som svarer til de regler, der er vedtaget i EU, om, hvad der er strafbare handlinger og hvilke sanktioner der så skal være for en overtrædelse af restriktive foranstaltninger, altså det, man også kunne kalde sanktioner.

Det vedtagne direktiv er jo som nævnt omfattet af det danske retsforbehold, og dermed er det ikke bindende for os i Danmark, og vi kunne godt lade være med at indføre reglerne, men det vil være fjollet ikke at gøre det, fordi det er nogle ganske fornuftige regler. Med lovforslaget åbnes der bl.a. for at ændre i straffeloven, så de danske regler på området i højere grad stemmer overens med de regler, der er fastsat i direktivet, og med lovforslaget hæves strafferammen for forsætlig overtrædelse af sanktioner til 5 år og så helt op til 8 års fængsel ved skærpende omstændigheder. Også strafferammen for uagtsomme overtrædelser af sanktioner bliver hævet, idet det foreslås at ændre den fra fængsel indtil 2 år til fængsel indtil 3 år. Med lovforslaget foreslås der endelig også præciseringer, så det sikres, at en overtrædelse af sanktioner er strafbart, ligesom der indsættes nye bestemmelser om en overtrædelse af våbenembargo, så det sikres, at overtrædelser kan straffes.

I Venstre ser vi positivt på, at der fastsættes regler, der svarer til EU-direktivet. En overtrædelse af sanktioner skal med god grund have tydelige konsekvenser, og derfor ville det også være uhensigtsmæssigt, hvis en overtrædelse eller omgåelse af sanktioner kun kan straffes væsentlig mildere – eller det måske slet ikke kan straffes – i Danmark end i resten af EU. Sanktioner og en effektiv håndhævelse af dem er et vigtigt redskab, og det er jo særlig aktuelt i disse år med Ruslands invasion af Ukraine. Så selv om direktivet bag forslaget altså som nævnt er omfattet af retsforbeholdet, så er det ganske fornuftigt, at vi vælger at gennemføre dele af det herhjemme. Venstre bakker derfor op om lovforslaget, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak for ordet. Jeg har fået æren af at være vikar hele dagen, så jeg kommer til at stå her mange gange i dag.

I Danmarksdemokraterne er vi ikke kendt for at kaste roser efter EU, tværtimod. Vi mener generelt, at alt for meget magt er rykket væk fra danskerne og over til Bruxelles. Men på det her område giver det faktisk god mening, at der er fælles regler på tværs af EU, særlig når vi tager en national beslutning her i Folketingssalen om at indføre regler, der afspejler dele af et EU-direktiv om at hæve straffen for brud på fælles EU-sanktioner. Det skal have konsekvenser, når nogle bevidst omgår EU's sanktioner, især når det handler om våbenembargoer. Helt grundlæggende mener vi, at det skal kunne mærkes, når man forsøger at hjælpe fjendtlige regimer ved at bryde fælles sanktioner. Derfor støtter vi, at strafferammen hæves, for det handler dybest set om vores nationale sikkerhed, og det handler om, at Danmark ikke skal have mildere straffe for overtrædelse af EU-sanktioner end andre medlemslande. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Nu fik vi at vide, at Danmarksdemokraterne ikke er så begejstrede for EU, men at det sådan set er meget fornuftigt her. Det synes jeg egentlig er en sang, man ret tit hører, nemlig at når det så kommer til det konkrete, kan man egentlig godt se, at de regler, der foreslås, er yderst fornuftige. Derfor vil jeg gerne spørge Danmarksdemokraterne, for partiet fandtes jo ikke, da vi havde afstemningen om retsforbeholdet, om Danmarksdemokraterne mener, at vi skulle have stemt anderledes om retsforbeholdet, end vi endte med at gøre, sådan at vi altså kunne følge den her retlige intervention, som gør, at vi bedre kan bekæmpe terrorister, vi bedre kan bekæmpe andre former for kriminelle og bedre kan stå sammen i EU om at passe på vores ydre grænse.

Ordføreren.

Vi mener i hvert fald, at der er elementer i aftalen, som vi godt vil støtte op om. Det var også det, jeg sagde i min tale her: Vi er ikke ligefrem EU-milde i mange tilfælde, men i det her tilfælde mener vi, det er rigtig godt. Så jeg kan måske svare sådan, at ja, nogle ting synes vi sådan set er ganske glimrende.

Spørgeren.

Det er jeg glad for, og det tager jeg positivt ned. Men kan Danmarksdemokraterne pege på noget, hvor vi har fulgt resten af EU-landene på trods af vores retsforbehold, som man er utilfreds med? Er der nogen ting, hvor det, at vi har det her retsforbehold, gør, at man fra Danmarksdemokraternes side kan sidde og sige: Det var vel nok heldigt, at vi så slap for at indføre den regel, som man vedtog i EU?

Ordføreren.

Det er der givetvis, men det kan jeg simpelt hen ikke svare på. Som sagt er jeg vikar, og derfor har jeg det ikke godt nok inde under huden til at kunne stå og svare sådan helt ned i det specifikke ud over det, jeg svarede i mit første svar.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet. Verden, Europa og Danmark er jo på baggrund af Putins invasion af Ukraine blevet et mere usikkert sted at leve, og det militære trusselsbillede har ændret sig markant de seneste år. I SF ønsker vi en sikkerhedspolitik, som afspejler det reelle trusselsbillede, og det er meget tydeligt, at sanktioner spiller en stor og afgørende rolle for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor skal der være konsekvenser ved at bryde sanktioner, og vi hilser en højere straf velkommen.

Når det så er sagt, kan jeg jo forstå, at byretterne og Den Danske Dommerforening siger i høringssvarene, at de har en bekymring om, at domstolenes økonomi langsomt bliver udhulet, hvis der skal tilføjes nye lovgivningsinitiativer, uden at der følger midler med til det. Derfor forstår jeg sådan set godt deres opfordring til, at der tilføres midler til at håndtere de merudgifter, som man kun kan antage der vil være. Og jeg anerkender, at ministeriet har vurderet, at der er taget højde for det, fordi det så kan holdes inden for rammen. Problemet er bare, at det gør vi gang på gang, og til sidst står vi med en udfordring. Så det synes jeg måske er en lidt ærgerlig vej at gå.

Så vil jeg sige, at det er kommet mig for øre, at der kun sidder én person i NSK og arbejder med området for f.eks. krigsforbrydelser, som jo er noget andet, som vi i fællesskab, bl.a. på baggrund af SF's beslutningsforslag, har taget initiativer til at kriminalisere og opdatere. Jeg kunne godt frygte, at det måske er den samme ene person, der sidder og arbejder med sanktioner. Jeg tror, vi måske er flere her i salen, der godt husker sagen om Dan-Bunkering, hvor et dansk firma medvirkede til at levere flybrændstof til russerne, som kunne fylde deres fly op for at bombe civilbefolkningen i Syrien. Den sag blev sendt ud til en politikreds for at dø, for det er klart, at der havde de ikke kompetencerne til ligesom at retsforfølge den. Det var kun takket være DR, at den sag fik et fornyet liv, og den endte jo også med, da den endelig blev taget op, rent faktisk at give en dom.

Jeg synes jo, det vil være decideret pinligt, hvis lovgivningen her bare bliver på papiret, og vi ikke afsætter ressourcer til efterforskning. Så det er noget af det, som jeg kommer til at forfølge i udvalgsbehandlingen: Hvor mange kræfter har vi så egentlig til at sørge for, at den her lovgivning bliver effektiv og håndhævet? For det tror jeg simpelt hen er noget af det vigtigste, hvis vi skal sørge for, at sanktionerne ikke bliver omgået, og det ser jeg frem til at få en drøftelse af, når vi tager det videre udvalgsarbejde. Men forslaget kan vi støtte.

Tak til ordføreren fra SF. Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen Larsen.

Mange tak, ærede formand. Sanktioner har jo kun effekt, hvis der ikke er nogen smuthuller. Og her kunne man jo forestille sig, at det danske retsforbehold, hvis ikke man var vågen, kunne levere et sådant smuthul. Men vi tilslutter os jo netop det her, at sanktionerne skal medføre meget højere straffe, og at det faktisk skal retsforfølges, ifald man går uden om sanktionerne. Det er et vigtigt skridt, for ellers ville det jo være sådan, at hvis man var en person, der kunne tænke sig at skulle skibe eller sejle ting til Rusland, som var på sanktionslisten, kunne man bruge Danmark som en mellemstation eller lignende. Det er naturligvis en uacceptabel stilling at have, at det kunne have været en mulighed. Så derfor er det jo glædeligt, at vi tilslutter os den her forordning på det her område. Tak.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg vil også gerne takke Liberal Alliance for opbakningen til det her lovforslag, der gør, at vi kan følge de andre EU-lande. Nu var LA jo også et af de partier, der anbefalede et nej, da vi stemte om, hvorvidt vi skulle ophæve retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Kan Liberal Alliance pege på områder, hvor man har valgt, om man så må sige, at aktivere det danske retsforbehold og kan sige: Hvor var det dog godt, at vi havde retsforbeholdet, så vi ikke behøvede at tilslutte os dette eller hint?

Ordføreren.

På udlændingepolitikken har vi jo altså gjort brug af retsforbeholdet, fordi retsforbeholdet også dækker udlændingepolitikken, og dér har vi jo kunnet føre vores egen udlændingepolitik i stedet for at skulle gå i bedene på lande som Tyskland og Sverige, og det er jo sådan set meget positivt, synes jeg. Hvis man ser på de resultater, der er leveret i de lande, tror jeg, at det er bedre at have haft en meget restriktiv udlændingepolitik, som vi har ført på grund af retsforbeholdet. Det er også glædeligt at se på Venstres hjemmeside, at Venstre i dag støtter retsforbeholdet. Det er jo en positiv forandring, man må sige Venstre har fået der.

Spørgeren.

Hr. Steffen Larsen er formand for Retsudvalget og ved bedre. Det, jeg spurgte om, var det, vi stemte om, og der var udlændingeområdet jo udtrykkelig undtaget, altså udtrykkelig undtaget, og det ved hr. Steffen Larsen udmærket godt, og derfor svarer hr. Steffen Larsen ikke på spørgsmålet. Det, vi stemte om dengang, var Europol og de 23 andre konkrete områder, som vi gerne ville vælge til, for det er det, man gør, når man afskaffer retsforbehold og erstatter det med en tilvalgsordning, og det jeg gerne vil spørge om, er: Er der noget dér inden for det, vi stemte om, hvor hr. Steffen Larsen kan sige: Det var vel nok heldigt, at vi ikke behøvede at følge det?

Ordføreren.

Der er flere områder, hvor den måde, man i EU bruger retspolitik på, kan være et problem. Det vil jeg sige. Der er nogle steder, hvor man f.eks. vil begrænse enhver form for innovation og lignende, og det ligger også inde under retsområdet, for der er nogle steder, hvor vi f.eks. regulerer, hvordan AI og andet kan bruges, hvor jeg vil sige at noget af det er for restriktivt. Og det er igen noget, der kommer ind under retsområdet. Retsforbeholdet beskytter jo delvis, hvordan vi kan bruge alle mulige teknologier, som jeg kan forstå Venstre rigtig gerne vil have. Så det er jo igen et spørgsmål om, hvordan vi ser på tingene.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Ordføreren fra Moderaterne, fru Nanna W. Gotfredsen, er nu på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Med vedtagelse af lovforslaget her fastsætter vi nationale regler, der svarer til dele af sanktionsdirektivet. Det gør vi for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's restriktive foranstaltninger såsom dem, der følger af Ruslands angreb på Ukraine. Moderaterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti er den næste på talerstolen.

Vi lever i en tid, hvor Europas sikkerhed og værdier er under pres, og krigen i Ukraine har vist os, hvor vigtigt det er, at EU står sammen og står fast. Et af de værktøjer, vi har, er jo sanktioner. Det er sanktioner, som skal kunne håndhæves effektivt, også i Danmark. Derfor støtter vi lovforslaget, som behandles i dag. Lovforslaget er omfattet af retsforbeholdet og skal som sådan ikke implementeres i dansk lov, men det er jo fornuftigt, at der bliver fastsat nationale regler, som sikrer en effektiv håndhævelse af EU's sanktioner, således at der er sammenhæng på tværs af EU-landene. Med forslaget hæves strafferammen markant – op til 8 års fængsel i særlig grove tilfælde. Det sender også et klart signal. Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ser, om fru Rosa Lund fra Enhedslisten er til stede, og det er hun ikke. Næste i talerrækken er derfor fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig heller ikke sige så meget andet end det, der er blevet sagt. Umiddelbart ser det her forslag jo fint ud, men jeg har altid en sund skepsis, når det handler om EU-direktiver; det har vi generelt i Dansk Folkeparti. Så jeg vil lige have undersøgt nogle ting i udvalgsbehandlingen, inden jeg tilkendegiver vores stillingtagen endeligt.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Næste i talerrækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi støtter også forslaget, som jo netop er et forsøg på at lægge sig op ad EU-linjen, også selv om vi er undtaget på retsområdet. Det er jo et forslag, der er kommet op – ikke i Danmark, men først i EU – som opfølgning på Ruslands krig mod Ukraine.

Men jeg må sige, at man jo heller ikke kan lade være med at tænke på andre områder, hvor der klart sker overskridelser af folkeretten og menneskerettigheder, og hvor EU desværre ikke er trådt i karakter. Her har jeg bare lyst til at nævne Israels angreb mod Gaza. EU har en associeringsaftale med Israel, der forudsætter, at Israel overholder menneskerettighederne. Jeg må sige, at jeg synes, at det er uklædeligt, at EU udviser så stor dobbeltmoral i det her spørgsmål. Jeg bakker fuldstændig op om de her stramninger, som jo er kommet i kølvandet på krigen mod Ukraine, og som jo primært handler om at øge straffen for dem, der går imod EU's sanktioner mod Rusland. Men jeg undrer mig over, at EU stadig har et så tæt samarbejde med en stat, som begår krigsforbrydelser.

Men det perfekte skal jo ikke være det godes fjende. Vi bakker selvfølgelig op – det vil vi gøre på alle områder – om en konsekvent dansk linje, men også EU-linje mod stater, der bryder folkeretten, overtræder menneskerettighederne og begår krigsforbrydelser. Det kan vi slet ikke få nok af. Vi ville bare håbe, at den her linje også var konsekvent og gjaldt alle, der forbryder sig mod den internationale retsorden og menneskerettighederne.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Stor opbakning til det, fru Zenia Stampe fremhævede her om dobbeltmoral. Men i Alternativet støtter vi også det her lovforslag, fordi det er afgørende, at Danmark på trods af retsforbeholdet kan håndhæve EU's sanktioner effektivt og konsekvent. Vi står i en tid, hvor den internationale retsorden er under pres, og hvor autoritære regimer udfordrer vores fælles værdier. Derfor er det vigtigere end nogen sinde før, at Europa står sammen og sender et klart signal om, at brud på folkeretten og krænkelser af menneskerettighederne har alvorlige konsekvenser. Sanktioner er et af de vigtigste redskaber, vi har, til at forsvare demokratiet, menneskerettighederne og en regelbaseret verdensorden. Derfor bakker vi op om at skærpe straffen for bevidste overtrædelser af EU's restriktive foranstaltninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Den næste i talerrækken er justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og også tak til ordførerne for det, jeg fornemmer er en bred opbakning til det her lovforslag. Som flere har været inde på, står vi jo i en ny virkelighed – en virkelighed, som desværre er præget af krig, trusler og uro. Derfor er det også vigtigere end nogen sinde, at EU står samlet mod de globale udfordringer. De økonomiske sanktioner mod Rusland er jo et godt eksempel på, at vi i et samlet EU kan bruge sanktioner til at adressere alvorlige folkeretsbrud og også til at fremme vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. Sanktionerne er et vigtigt redskab til at holde presset på Rusland og også til at svække landets evne til at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine.

Det lovforslag, vi behandler i dag, skal sikre, at overtrædelse af bl.a. EU's sanktioner i tilstrækkeligt omfang kan straffes. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af EU's direktiv om restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold. Det er dog vigtigt for regeringen, at EU's restriktive foranstaltninger bliver brugt effektivt og håndteret konsekvent. Det er også vigtigt, at der er sammenhæng mellem alle EU-medlemsstaternes nationale regler om overtrædelse af EU's sanktioner. Derfor ønsker regeringen at indføre danske regler, der svarer til dele af direktivet.

Med lovforslaget foreslår vi for det første at hæve strafferammen for overtrædelse af internationale sanktioner i straffeloven. Det skal både gælde forsætlige overtrædelser, men også uagtsomme overtrædelser. Ved forsætlige overtrædelser er strafferammen i dag fængsel indtil 4 måneder, og under særlig skærpende omstændigheder indtil 4 år. Det foreslås, at strafferammen skal være fængsel indtil 5 år, og under særlig skærpende omstændigheder indtil 8 år. Ved uagtsomme overtrædelser er strafferammen i dag fængsel indtil 2 år, og det foreslås, at strafferammen fremover skal være fængsel indtil 3 år.

Skærpelserne af strafferammen skal tydeligt markere, at regeringen og Danmark støtter op om de restriktive foranstaltninger, der bliver vedtaget internationalt. Skærpelsen skal desuden markere, at det er helt og aldeles uacceptabelt, hvis danske virksomheder overtræder sanktioner mod eksempelvis Rusland og Belarus. Vi går på det her punkt længere end direktivet, og det gør vi, fordi det er vigtigt, at vi fra dansk side sender et klart signal om, at vi støtter op om en effektiv håndhævelse af EU's sanktioner.

Med lovforslaget foreslår vi for det andet nogle ændringer om våbenembargoer. Konkret foreslår vi, at forsætlige overtrædelser af sanktioner om våbenembargoer skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år, og under skærpende omstændigheder indtil 8 år. Som det er i dag, kan de her overtrædelser i nogle tilfælde alene straffes efter våbenlovgivningen med op til 2 års fængsel. Med lovforslaget sikrer vi desuden, at overtrædelse af EU's våbenembargoer i alle tilfælde udgør en strafbar handling.

Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis som altid til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være i den forbindelse. Tak for ordet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er jo rigtig fint, at vi her på linje med EU øger straffen for at overskride EU's sanktioner. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre justitsministeren om, hvad forklaringen er på, at Danmark og EU ikke har indført sanktioner over for Israel, idet Israel af Den Internationale Straffedomstol har fået dømt sine bosættelsesaktiviteter ulovlige, og at der er blevet lavet en arrestordre på regeringsleder Netanyahu fra ICJ. Hvad er forklaringen på, at vi så ikke ser sanktioner mod Israel?

Ministeren.

Altså, jeg skal starte med at sige, at det jo er drøftelser, der foregår blandt EU's udenrigsministre og stats- og regeringschefer. Jeg er ikke med til konkrete drøftelser om, hvem man skal indføre sanktioner imod og hvorfor. Jeg kan godt give min politiske bedømmelse af, hvorfor man indtil videre ikke har gjort det. For det første vil jeg sige, at jeg har noteret mig, at der både fra statsministeren og udenrigsministerens side er udtalt meget stor bekymring også kritik af den allerseneste udvikling og også de forlydender om eskalering af konflikten.

Derudover har det er jo selvfølgelig også, tror jeg, sit grundlæggende ophav i, hvad omstændighederne var ved konfliktens begyndelse, og hvad Irael svarede tilbage på et meget omfattende terrorangreb. Det ændrer jo selvfølgelig ikke ved, at EU undervejs, mens den konflikt har pågået, både har kaldt på våbenhvile, forsøgt aktivt at arbejde i den retning og samtidig jo altså også har udtalt kritik af elementer i den israelske fremfærd.

Spørgeren.

Jeg var glad for ministerens efterfølgende sætning om, at 7. oktober selvfølgelig ikke kan retfærdiggøre det, der sker nu. Jeg kunne bare godt tænke mig så at høre, om ministeren synes, at det er fint, at der i den nuværende situation ingen begrænsninger er på våbensalg og våbeneksport til Israel under de nuværende meget kritisable forhold, hvor vi har adskillige internationale domstole, som altså har hejst et rødt flag.

Ministeren.

Vi har jo allerede, og jeg har selv deltaget i en lang række samråd omkring betingelserne for f.eks. våbenproduktion, som kan eksporteres til Israel, og der har regeringen jo også strammet op omkring det. Min og regeringens holdning er jo i øvrigt, at vi mener, at der skal være en våbenhvile og en egentlig afslutning på kamphandlingerne, og vi mener også, at den langsigtede løsning, som er den eneste rigtige løsning, er to stater, der kan leve side om side og gensidigt har anerkendt hinanden. Det ser jo desværre svært ud, men det er den eneste løsning på den her konflikt, og derfor er vi nødt til at arbejde og trække i den retning.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for ordet. Jeg vil egentlig bare gerne høre ministeren, om han mener, at der er ressourcer nok til at kunne løfte det her hos politiet bagefter, for det her er jo intet værd, hvis ikke vi også sørger for, at det bliver håndhævet. Så hvad er ministerens indtryk af politiets muligheder for at gøre noget ved det her.

Ministeren.

Jeg synes, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt påpeger noget helt rigtigt, for det er jo afgørende, at når det handler om noget så alvorligt som sanktioner mod Rusland og Belarus, skal vi sikre os, at de bliver håndhævet. Derfor ved jeg også, at NSK tager det her meget alvorligt. Jeg kan ikke i dag svare på, hvor mange ressourcer man præcis vurderer er afsat til at monitorere og potentielt efterforske den her opgave. Jeg ved, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt, så vidt jeg husker, har stillet et spørgsmål til det, og hvis ikke hun har, vil jeg gå tilbage til ministeriet og bede om, at vi svarer på det skriftligt. Men jeg vil i hvert fald følge op på, som jeg også hører fru Karina Lorentzen Dehnhardt efterspørger, og sikre, at der selvfølgelig af ressourcer til rådighed for at kunne følge med i det her og også løfte efterforskningen af de her sager. For det er alvorligt, hvis der er nogle danske virksomheder, som bryder de her sanktioner.

Jeg antager, at ministeren mener fru Karina Lorentzen Dehnhardt, men spørgeren har nu ordet.

Ja, for jeg synes jo, det er essentielt, at der er ressourcer nok til at løfte det her. Jeg er en lille smule bekymret for den indsats, som vi leverede i forhold til krigsforbrydelser mod ukrainere, hvor man jo i Norge har indsamlet mere end 4.000 vidnesbyrd om krigsforbrydelser, og Danmark har ikke indsamlet et eneste. Så nogle gange kræver det jo altså også, at man selv er lidt opsøgende i stedet for bare at sætte sig ned og vente på, at man får en anmeldelse. Og lige præcis med sagen om Dan-Bunkering, som jo er endt med en dom, var den sendt ud i en politikreds for at dø en stille død, og det håber jeg virkelig ikke kommer til at ske med det her område.

Ministeren.

Den sag er jo også, ligesom så mange andre sager om kompleks kriminalitet, en af årsagerne til, at vi bl.a. har oprettet NSK. Ordføreren var jo selv med i det politiforlig. Jeg føler mig meget betrygget i, at det her selvfølgelig bliver taget alvorligt, og at der også bliver afsat de nødvendige ressourcer til det i takt med behovet for efterforskning. Men jeg vil meget gerne vende tilbage til fru Karina Lorentzen Dehnhardt på skrift med bidrag fra Rigspolitiet om, hvordan man præcis påtænker at opgaven skal løses.

Tak til ministeren

Da der ikke er flere der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslog, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.