Tak for ordet. Verden, Europa og Danmark er jo på baggrund af Putins invasion af Ukraine blevet et mere usikkert sted at leve, og det militære trusselsbillede har ændret sig markant de seneste år. I SF ønsker vi en sikkerhedspolitik, som afspejler det reelle trusselsbillede, og det er meget tydeligt, at sanktioner spiller en stor og afgørende rolle for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor skal der være konsekvenser ved at bryde sanktioner, og vi hilser en højere straf velkommen.
Når det så er sagt, kan jeg jo forstå, at byretterne og Den Danske Dommerforening siger i høringssvarene, at de har en bekymring om, at domstolenes økonomi langsomt bliver udhulet, hvis der skal tilføjes nye lovgivningsinitiativer, uden at der følger midler med til det. Derfor forstår jeg sådan set godt deres opfordring til, at der tilføres midler til at håndtere de merudgifter, som man kun kan antage der vil være. Og jeg anerkender, at ministeriet har vurderet, at der er taget højde for det, fordi det så kan holdes inden for rammen. Problemet er bare, at det gør vi gang på gang, og til sidst står vi med en udfordring. Så det synes jeg måske er en lidt ærgerlig vej at gå.
Så vil jeg sige, at det er kommet mig for øre, at der kun sidder én person i NSK og arbejder med området for f.eks. krigsforbrydelser, som jo er noget andet, som vi i fællesskab, bl.a. på baggrund af SF's beslutningsforslag, har taget initiativer til at kriminalisere og opdatere. Jeg kunne godt frygte, at det måske er den samme ene person, der sidder og arbejder med sanktioner. Jeg tror, vi måske er flere her i salen, der godt husker sagen om Dan-Bunkering, hvor et dansk firma medvirkede til at levere flybrændstof til russerne, som kunne fylde deres fly op for at bombe civilbefolkningen i Syrien. Den sag blev sendt ud til en politikreds for at dø, for det er klart, at der havde de ikke kompetencerne til ligesom at retsforfølge den. Det var kun takket være DR, at den sag fik et fornyet liv, og den endte jo også med, da den endelig blev taget op, rent faktisk at give en dom.
Jeg synes jo, det vil være decideret pinligt, hvis lovgivningen her bare bliver på papiret, og vi ikke afsætter ressourcer til efterforskning. Så det er noget af det, som jeg kommer til at forfølge i udvalgsbehandlingen: Hvor mange kræfter har vi så egentlig til at sørge for, at den her lovgivning bliver effektiv og håndhævet? For det tror jeg simpelt hen er noget af det vigtigste, hvis vi skal sørge for, at sanktionerne ikke bliver omgået, og det ser jeg frem til at få en drøftelse af, når vi tager det videre udvalgsarbejde. Men forslaget kan vi støtte.