Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Første næstformand(Svend Auken):

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby.

(Ordfører)

Ellen Trane Nørby(V):

Det her lovforslag har jeg længe glædet mig til at skulle stå på talerstolen og tale for, for det er en del af den jobplan, som Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance sammen har indgået aftale om. Jeg synes, det er et enormt vigtigt lovforslag, fordi vi står i en situation, hvor vi har en historisk lav arbejdsløshed i Danmark. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, og jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at vi som Folketing bare sidder og ser passivt til.

Jeg synes, det er et enormt vigtigt signal, det her lovforslag sender, fordi der er en række partier, som sammen tager et ansvar for at sikre hænder til de danske arbejdspladser, og fordi vi samtidig signalerer, at det danske arbejdsmarked skal være mangfoldigt, og at der skal være en rummelighed, hvor der også er plads til mennesker, som egentlig i en anden arbejdsmarkedspolitisk situation allerede ville være gået på pension eller have fået en førtidspension.

Jobplanen rummer mange initiativer. Det gælder såvel at sikre udenlandsk arbejdskraft til Danmark som at sikre, at alle de ledige hænder, vi har herhjemme, bliver aktiveret. For der er ingen tvivl om, at hvis vi skal sikre vækst og udvikling i Danmark, nytter det ikke noget, at vi har en situation, hvor størstedelen af virksomhederne, både de private og de offentlige, skriger på arbejdskraft, og hvor medarbejderne er ved at stresse sig halvt ihjel, fordi de mangler kollegaer. I Venstre er vi glade for at kunne være med til at tage et medansvar for at fremtidssikre det danske arbejdsmarked, og jobplanen er et af de mange initiativer, vi er med til at tage.

Det her lovforslag handler så kun om den del af jobplanen, som bl.a. inkluderer hævelsen af bundfradraget for pensionisterne med 30.000 kr. Vi håber, at det betyder, at flere seniorer kan bibeholde en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Der er rigtig mange seniorer, der synes, at det er trist at sige farvel til arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden. Med det her forslag sikrer vi, at de kan få en glidende overgang, og at mange af de seniorer, der stadig væk har lyst og kræfter til at give en hånd med, kan bruge deres viden og kompetencer på arbejdsmarkedet og på den måde også være med til at indgå i en kollegial sammenhæng, hvor der i høj grad mangler hænder.

Med L 151 sørger vi også for, at personer, der har fået tilkendt førtidspension under den gamle ordning, kan få sikkerhed for, at deres førtidspension ikke mistes, selv om de genoptager en erhvervstilknytning. Det betyder, at personer på førtidspension, som har mod og lyst til at give en hånd med på arbejdsmarkedet, kan gøre det uden at skulle frygte for deres pension. Det synes vi er enormt vigtigt, og det er også en tilkendegivelse af, at det danske arbejdsmarked på mange måder kan være mere rummeligt og mere mangfoldigt. Vi håber, der er rigtig mange, der vil gribe den her mulighed, og vi glæder os i Venstre til at følge implementeringen af jobplanen og det her lovforslag. Vi kan varmt støtte op om L 151.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Så er det fru Lise von Seelen.

(Ordfører)

Lise von Seelen(S):

Lovforslaget her har flere elementer. Et af dem er, at der skal gives folkepensionister mulighed for at have en indtjening, efter at de gået på folkepension, uden at de ved den indtægt bliver straffet på deres privatøkonomi.

Vi Socialdemokrater har i rigtig lang tid været optaget af, hvordan vi kan give mennesker den mulighed, for vi ved, at der er rigtig mange folkepensionister, som meget gerne vil benytte sig af at have enten en tilknytning til den arbejdsplads, som de er på vej til at forlade, eller et bijob, som kan gøre, at de har nogle ting at være optaget af i hverdagen. Derfor ser vi det som et kolossalt gode for den enkelte pensionist, som her får en mulighed for at få en hverdag med et bedre indhold.

Når vi ser på de høringssvar, der er kommet, kan vi se, at der bliver advaret imod, at ministeren er i færd med at lave en bureaukratisk mølle, som ser omfangsrig ud. Vi håber meget, at ministeren vil sikre, at der nu bliver en enkel tilgang til at få det her til at virke.

Vi håber også meget, at ministeren vil se den 30.000-kroners-grænse som en indtægt over et år, så pensionisterne ikke bliver begrænset af, at de får en indtægt det første kvartal og så bliver straffet i de sidste tre kvartaler. Så vi vil gerne have ministerens tilkendegivelse af, at de 30.000 kr. altså er en indtægt, som er tænkt over et helt år og giver pensionisterne den mulighed, at de ikke akkumulerer en indtægt tidligt på året frem, så de bliver forhindret i at udnytte det her og få en fornuftig tilrettelæggelse af hele året.

Med hensyn til den opsatte pension deler vi den sympatiske tanke, at man nedsætter kravet for indtægt, fordi det vil betyde, at flere - også flere ikke så stærke pensionister - kan få del i det her. Det synes vi er en god idé.

Så synes vi, at det er rigtig fornuftigt, at førtidspensionisterne her får en mulighed for at komme ud og teste deres muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet, for det er vores indtryk, at mange førtidspensionister efter den gamle lovgivning faktisk gerne vil bidrage og også gerne vil have en hverdag med et større indhold. Derfor ser vi det som et gode for den enkelte, men det skal sikres, at den enkelte kan være hundrede procent sikker på, at hvis man ikke får held med at teste sig selv ude på arbejdsmarkedet, kan man komme og få sin førtidspension tilbage. Hvis vi ikke laver en klokkeklar markering af, at det er en ret, borgeren har, vil vi se, at rigtig mange borgere vil afstå fra at prøve at komme ud på arbejdsmarkedet og se, hvor meget resterhvervsevne de kan anvende.

Jeg kan godt se, at der i lovforslaget står noget om, at frakendelsedelen bliver der lavet om på, men jeg vil gerne spørge ministeren, om hun kan love helt klart, at det er borgerens ret at gå tilbage og hente sin tidligere tilkendte førtidspension uden at skulle indstilles af kommunen, uden at skulle igennem en mølle, hvor man skal testes og arbejdsprøves og alle de der ting, som vi ved folk synes er så belastende. Så jeg vil gerne have ministerens ord for, at der her altså er tale om, at det er borgeren, der vurderer, at hvis man ikke kan klare den opgave, man har sat sig for ude på arbejdsmarkedet, går man tilbage og henter pensionen.

Vi synes, at de her tre initiativer kan give mennesker en hverdag med et bedre indhold. Derfor ser vi meget positivt på lovforslaget, og hvis ministeren kan give os det her håndfaste løfte om, at de førtidspensionister, der forsøger sig på arbejdsmarkedet, selv kan styre deres eget livsforløb og deres eget arbejdsforløb, støtter vi også forslaget.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Anita Christensen som ordfører.

(Ordfører)

Anita Christensen(DF):

Forslaget indgår i udmøntningen af jobplanaftalen fra februar 2008, og Dansk Folkeparti støtter som aftalepartner naturligvis forslaget.

Danmark oplever den laveste ledighed siden 1974, og det betyder et øget pres på arbejdsmarkedet med direkte mangel på arbejdskraft i en række brancher. Målet med jobplanen er at modvirke dette, og forslaget her skal tilskynde flere til at blive længere på arbejdsmarkedet samt give bedre forhold for førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at der er en række tekniske og praktiske hensyn at varetage i den daglige kommunale praksis, men jeg skal her holde mig til hovedpunkterne, som fremgår direkte af jobplan 2008.

For folkepensionister indføres et særligt bundfradrag på 30.000 kr. om året for personligt arbejde. Beskæftigelseskravet ved opsat pension nedsættes fra 1.500 til 1.000 timer årligt. Førtidspensionister får fuld sikkerhed for, at de ikke risikerer at miste retten til førtidspensionen ved at arbejde.

Den økonomiske gevinst for folkepensionister er i dag ret begrænset på grund af beskatning og aftrapning af social pension. Med andre ord: Det kan ikke betale sig at blive længe på arbejdsmarkedet. Af et eksempel i bemærkningerne fremgår det, at en enlig pensionist i lejebolig ved at tjene 30.000 kr. på arbejdsmarkedet kun øger bruttoindkomsten med 6.849 kr. på grund af aftrapning af indtægtsafhængige ydelser. Med forslaget stiger indtægten med de fulde 30.000 kr. Det er således muligt at tjene mere ved at yde en ekstra indsats til gavn for samfundet, uden at det går ud over ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg og pensionstillæg. Forslaget er især til gavn for pensionister, der ønsker at arbejde få timer om ugen eller kun i perioder og derfor får begrænset indtægten.

Reglerne om opsat folkepension betyder, at det er muligt at udskyde det tidspunkt, hvor man går på pension, mod til gengæld at få en højere pension senere. For at kunne opnå dette skal man i dag arbejde 1.500 timer årligt, svarende til 29 timer om ugen. Dette ganske høje krav nedsættes nu til 1.000 timer eller 19 timer om ugen, hvilket især vil være en fordel for pensionister med større beskæftigelse, halv tid eller mere.

Med hensyn til punktet vedrørende retten til førtidspension er det sådan, at en del førtidspensionister, som er i stand til at arbejde, i dag kun arbejder i begrænset omfang eller helt undlader at arbejde af frygt for senere at miste retten til pension, såkaldt frakendelse, eller overgang til en anden pensionsform. Dette skal i dag ske, hvis pensionisten har en arbejdsindtægt på det dobbelte af folkepensionens grundbeløb, altså 122.306 kr. om året. Forslaget råder bod på dette, ved at de kommunale regler om frakendelse eller nedsættelse af førtidspension ophæves.

Dette gælder imidlertid kun for førtidspensionister efter den gamle ordning, dvs. dem, som har fået tilkendt førtidspensionen før den 1. januar 2003. Dette skyldes, at det samlede formål med forslaget er at afhjælpe en akut arbejdskraftmangel. Således var de gamle regler mere lempelige, og af den grund må de pågældende forventes at have en større erhvervsevne. Efter den 1. januar 2003 tilkendes førtidspension efter reglerne i lov om social pension, hvor der bl.a. sker en grundig bedømmelse af ansøgerens arbejdsevne. Dansk Folkeparti så imidlertid gerne, at garantien omfattede alle førtidspensionister, og vi vil ved næste finanslov arbejde for, at også førtidspensionister efter den nye ordning kommer med.

Men her og nu støtter vi naturligvis lovforslaget.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fru Astrid Krag.

(Ordfører)

Astrid Krag(SF):

Lovforslaget her er et led i udmøntningen af regeringens, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres og Ny Alliances aftale om jobplan. Det her konkrete lovforslag handler om at give sikkerhed til førtidspensionister for, at de ikke mister førtidspensionen, samt om at der skal være bedre muligheder for, at folkepensionister kan arbejde.

Jobplanen og også det aktuelle lovforslag her er udarbejdet med et ønske om at imødekomme manglen på arbejdskraft. Forslaget skal gøre det muligt at blive på arbejdsmarkedet for de ældre borgere, som har passeret pensionsalderen, men fortsat har lyst til at gøre en aktiv indsats i en eller anden udstrækning. Og lovforslaget omfatter således både de ældre borgere, som er gået på folkepension, men gerne vil supplere pensionsindkomsten med en arbejdsindkomst, og de ældre borgere, som ønsker at udsætte folkepensionen for at fortsætte med at arbejde i et eller andet omfang nogle år efter pensionsalderen.

I SF anerkender vi også manglen på arbejdskraft, som i høj grad slår igennem i nogle af de erhverv, der er helt centrale for vores velfærd, så som ældreplejen og vores sundhedsvæsen, hvorfra vi jo har en hel masse folk, der står her ude på Slotspladsen og larmer og spiller musik, så det er helt svært at koncentrere sig herinde.

Men vi mener samtidig, at det er vigtigt ikke at få for høje forventninger til, hvor mange pensionister der rent faktisk vil benytte sig af muligheden for at arbejde. For mange mennesker - og det skal man ikke undervurdere - er pensionen en ganske kærkommen ting efter et langt og hårdt arbejdsliv, og derfor handler en vigtig del af indsatsen, når vi skal sikre de nødvendige hænder på vores arbejdsmarked, selvfølgelig også helt overordnet om at sikre et arbejdsmarked, som ikke nedslider folk, og hvor arbejdsmiljøet er så godt, at man også hænger sammen, når man når pensionsalderen.

Med det konkrete lovforslag indføres der altså med den første del et bundfradrag for folkepensionister. Det bruges så ved beregninger af pensionstillæg, helbredstillæg, varmetillæg og som supplerende pensionsydelse, og på den måde er det et forslag, som gavner de økonomisk dårligt stillede pensionister, der har så godt et helbred, at de kan arbejde lidt. Og det er vi i SF positive over for. Samtidig sættes beskæftigelseskravet ved opsat pension ned fra 1.500 timer årligt til 1.000 timer årligt. Det er ikke helt uproblematisk, men det vil dog næppe få den store betydning i praksis.

Endelig rummer lovforslaget en sikkerhed for, at førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003, ikke kan miste retten til pension, selv om de prøver at komme ud på arbejdsmarkedet.

Vi mener i SF, at det kun er positivt, at der på den måde skabes sikkerhed om retten til førtidspension, men det skal også siges, at vi regner med at bruge udvalgsarbejdet til at få sikkerhed for, at denne ret nu også er en ret, som også fru Lise von Seelen var inde på i sin ordførertale. Så samlet set stiller vi os positive over for forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi siger tak til ordføreren og går videre. Og det er fru Vivi Kier.

(Ordfører)

Vivi Kier(KF):

Vi ser det hver dag, vi hører det hver dag, og vi snakker om det hver dag - manglen på hænder på arbejdsmarkedet. Vi har en rekordlav arbejdsløshed, og arbejdsmarkedet råber på mere arbejdskraft. Og det er i det lys, at vi skal se på det her lovforslag.

Forslaget giver nemlig incitament til særlige grupper til at yde en ekstra arbejdsindsats. Det er grupper, for hvem det ellers ikke har kunnet betale sig at yde en ekstra indsats. Seniorer kan fortsætte med at gå på arbejde, de kan opsætte deres pension, og vi nedsætter beskæftigelseskravet fra 1.500 til 1.000 timer. Førtidspensionister på den gamle ordning, som har lyst til at afprøve arbejdsevnen, får nu den mulighed med den sikkerhed i bagagen, at de er sikret deres pensionsret, hvis det alligevel ikke går at være ude på arbejdsmarkedet.

Så er der folkepensionister, som nu får mulighed for en mindre, lønnet arbejdsindsats, uden at det medfører en nedgang i de berettigede tilskud som f.eks. boligsikring og medicintilskud. Og det er så det omtalte bundfradrag på 30.000 kr.

Fra konservativ side kan vi tilslutte os forslaget, som er et led i hele jobplanen, der netop går ud på, at vi får skaffet nogle flere hænder på arbejdsmarkedet.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Det Radikale Venstre har jo i meget lang tid - flere år - talt om, hvor vigtigt det er, at vi går i gang med at lave reformer, der kan være relevante for at øge arbejdsstyrken. Det er ikke bare noget, man sådan lige gør, for man skal også tænke sig grundigt om. Derfor vil jeg gerne kvittere til kredsen af satspuljepartier, hvor vi har siddet og drøftet de her forslag, som vi behandler i lovforslaget her - nej, nu tror jeg, at jeg blander noget sammen. Det er en anden kreds af partier, men det er stort set de samme partier på en eller anden måde. I hvert fald har det været et frugtbart arbejde. Undskyld fortalelsen, det er de p.t. værende jobplanpartier.

Vi synes, at det her er et lille, vigtigt skridt, men det er formentlig også et skridt, som kan give nogle borgere i vores samfund nogle bedre muligheder, som de selv vil komme til at sætte pris på. Så vi er selvfølgelig enige i, at nedslaget på de 30.000 kr. - fradragsmulighederne for folkepensionister - er en udmærket idé. Vi er enige i, at man skal begrænse eller nedsætte kravet til beskæftigelse for de borgere, som gerne vil have opsat pension. Det betyder, at der er flere, der får mulighed for det. Vi tror også, at der er nogle pensionister, der vil sætte stor pris på, at det sker, for det giver dem nogle flere muligheder.

Endelig er vi faktisk optaget af førtidspensionsreglerne, som alle de andre ordførere også har gjort rede for, for førtidspensionister under den gamle ordning, hvor man fik tilkendt førtidspension efter nogle andre kriterier, end hvad man gør efter den nye ordning. De får mulighed for at få deres pension gjort hvilende og at prøve deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det tror vi er en rigtig, rigtig god idé. Og sådan som vi læser loven - og det er helt klart forudsætningen for, at vi er med på den del af det også - er det klart, at der ikke er nogen, der på grund af, at de ønsker at få en hvilende pension med henblik på at gå ud på arbejdsmarkedet, der kan tage de pågældendes pensionsrettighed fra dem. Det kan ikke lade sig gøre.

Jeg mener faktisk, at det er gjort meget eksplicit i loven, det vil jeg gerne bede ministeren om at gøre rede for bare for en sikkerheds skyld, fordi der kan være nogen, som føler usikkerhed omkring det, ikke specielt her i salen, men ude omkring i landet. Så der er jo en formidlingsopgave i det også.

Samlet set giver det her et lille, pænt bidrag til arbejdsstyrken, men jeg tror først og fremmest, at det giver en bedre kvalitet og nogle bedre muligheder for de borgere, som bliver berørt af det. Det synes jeg også er positivt.

Første næstformand(Svend Auken):

Tak til ordføreren. Vi byder velkommen til fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Jeg vil gerne sige, at vi klart støtter ideen om, at folk, der er på førtidspension, får muligheden for at komme ud og prøve, om de kan klare at være på arbejdsmarkedet i en periode, men så har retten til at komme tilbage på førtidspension, og jeg går ud fra, at vi kan få en klokkeklar bekræftelse fra velfærdsministeren på, at man ikke kan risikere at miste sin førtidspension, hvis det nu viser sig, at man alligevel ikke kunne holde til at være på arbejdsmarkedet. Det skal vi have sikret, og jeg mener, at vi skal have det meget tydeligt.

Der er ingen tvivl om, at når mange af de mennesker, som har kæmpet i årevis og er blevet fuldstændig nedbrudt af kampen mod systemet for at få en fast, sikker indkomst, så de kan betale deres husleje og betale deres mad, først kommer på førtidspension og får den sociale tryghed og frihed, der ligger i at være sikker på, at man har penge nok hver måned, så får de også overskud, begynder at få det bedre og vil gerne prøve at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Og det er fint at gøre noget mere for at styrke den mulighed.

Så er der den del af forslaget, der handler om, at de, der ikke er nedslidte, når de når pensionsalderen, de, der er så heldige og privilegerede at have et godt helbred, have et godt arbejde osv. og derfor kan fortsætte med at være på arbejdsmarkedet, nu oven i at være heldige og privilegerede også skal præmieres med en kontant belønning. Det var vi imod, da det blev indført, og vi er stadig imod det.

Jeg er helt med på, at der er brug for en jobplan, at der er brug for nogle initiativer for at sikre, at vi får flere mennesker ud at arbejde. Jeg tror, at noget af det allervigtigste for at sikre, at vi får flere til den offentlige velfærd i fremtiden, er det, som de strejkende ude på Slotspladsen er i gang med, nemlig at sikre, at der er en ordentlig løn, at det kæmpe arbejde, som rigtig mange af vores offentligt ansatte udfører, bliver anerkendt, men også at vi tager fat i den anden del af deres krav, der handler om flere hænder.

Hvis vi ikke får skabt et arbejdsmarked, som man kan holde til at være på hele arbejdslivet og stadig have kræfter tilovers til at kunne løfte sine børnebørn, når man bliver pensioneret, så får vi et problem med at skaffe arbejdskraft i fremtiden. Men omvendt, hvis det lykkes os at skabe et arbejdsmarked, hvor der ikke er 10.000-15.000 mennesker, der bliver udstødt hvert år, fordi de er slidt op, så ville vi have den arbejdsstyrke, vi faktisk har behov for. Vi synes, det er den vej, vi skal gå og skabe et arbejdsmarked, man kan holde til at være på, frem for at gå ind og belønne dem, der i forvejen er privilegerede, ved at de så oveni får en økonomisk præmie for at være så heldige at have et godt helbred. Så den del af forslaget kan vi ikke støtte.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det hr. Jørgen Poulsen.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen(NY):

En af de ting, som vi er meget opmærksomme på i Ny Alliance, er arbejdskraften i Danmark. Vi er meget opmærksomme på, hvordan forholdene er nu, men er endnu mere opmærksomme på, hvordan forholdene vil blive i de kommende år. Vi står jo over for en periode, hvor vi vil blive færre mennesker til at tage sig af flere mennesker end nogen sinde før. Mange mennesker vil lade sig pensionere i de kommende år, og de årgange, der skal ind på arbejdsmarkedet, er ikke særlig store.

Det her forslag er på den måde utrolig vigtigt. Det sikrer pensionisternes incitament for at arbejde. I og for sig havde vi gerne i Ny Alliance ønsket endnu flere tiltag, men det her er så, hvad vi kunne nå frem til og forhandle os frem til. Når det er sagt, handler det her jo ikke alene om at skaffe flere hænder. Det handler jo også om at give mennesker en mulighed for at prøve sig selv og dermed gøre sig nyttige i et samfund, hvilket de vil have glæde af, og som også vil kunne give større værdighed og større meningsfuldhed.

Så jeg vil ikke sige andet, end at vi støtter forslaget.

Første næstformand(Svend Auken):

Så er det ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Tak for den brede tilslutning.

Fru Lise von Seelen spurgte om de 30.000, og sådan, som jeg forstod spørgsmålet, kan jeg berolige fru Lise von Seelen med, at der ikke er nogen, der kommer i klemme på den måde, der blev beskrevet, men det kan vi jo vende tilbage til med et skriftligt spørgsmål og et skriftligt svar under udvalgsbehandlingen.

Når det gælder det andet spørgsmål, som flere har rejst, kan jeg sige fuldstændig klart og utvetydigt, at når man er førtidspensionist efter den gamle ordning, er den mulighed for, at man kan miste sin pension igen, ikke længere eksisterende. Så man får altså en tryghed og frihed, som er hundrede procent.

Første næstformand(Svend Auken):

Vi beder ministeren om at blive stående. Fru Lise von Seelen for en kort bemærkning.

Lise von Seelen(S):

At man ikke kan miste sin førtidspension, synes jeg også fremgår meget, meget tydeligt, men det, jeg spurgte om, var, om den enkelte borger selv styrer retten til, hvornår man vil gå tilbage og hente sin førtidspension, hvis man selv opfatter, at man ikke lykkes med det, man er i færd med ud på arbejdsmarkedet, og det vil jeg godt have ministerens svar på. Er det borgeren, der styrer det her, eller er det kommunen, der siger til vedkommende, hvornår man kan genoptage pensionen, eller hvornår man ikke kan?

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Ja, det er borgeren.

Første næstformand(Svend Auken):

Fru Lise von Seelen for en kort bemærkning.

Lise von Seelen(S):

Jamen det glæder mig meget, at der kan svares så kort og præcist på det, fordi det er meget afgørende - tror jeg - for, hvor mange mennesker der vil gøre brug af loven her.

Så vil jeg tage fat i, at der er en markant forskel, sådan som jeg hører ordførertalerne. Nogle lægger meget vægt på, at vi nu giver nogle muligheder til de enkelte personer for, at de som pensionister eller førtidspensionister får nogle nye muligheder for at træffe nye valg for sig selv, og andre har opfattet, at det her altså er et stort bud på, at vi kan få flere hænder på arbejdsmarkedet. Det er klart, at hvis der er flere, der benytter loven, vil der også være nogle flere hænder på arbejdsmarkedet. Men vi skal jo ikke skyde os selv i skoene, at det her løser vores problemer på arbejdsmarkedet, for så mange arbejdspladser kan det her aldrig nogen sinde give. Og der vil jeg gerne spørge, om ministeren er enig med mig i, at det her ikke er et spørgsmål om at give et stort bud på, at vi får mange flere hænder på arbejdsmarkedet. Det her er et spørgsmål om, at vi giver muligheder til de enkelte borgere for, at man på den ene eller den anden måde kan vælge at være aktiv længere i sit liv. Og det er et kolossalt gode for den enkelte.

Første næstformand(Svend Auken):

Ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Det er selvfølgelig, som fru Lise von Seelen siger, begge dele, nemlig at det giver borgerne nogle valgmuligheder, og det er jo noget utrolig centralt. Det kan så samtidig bidrage til, men selvfølgelig aldrig være det, der løser efterspørgslen efter arbejdskraft.

Første næstformand():

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.