Ændringsforslag stillet den 23. juni
2011
Til titlen
Af Karen
Hækkerup (S) og Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag til lov om ændring af
straffeloven og lov om erstatningsansvar
(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret
indbrudskriminalitet samt godtgørelse til ofre for
hjemmerøveri)«
[Korrektion af lovforslagets titel
som konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
Af Karen
Hækkerup (S) og Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
2)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2009, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,
§ 8 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og § 1 i lov nr. 610 af
14. juni 2011, foretages følgende ændring:
1. I
§ 2 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. Den, der
har overtrådt straffelovens § 288, stk. 2, skal betale
den forurettede en godtgørelse for tort, når
a) gerningsmanden
er trængt ind i et privat hjem, uanset at forurettede var
hjemme,
b) gerningsmanden
og forurettede ikke har haft forudgående personlige
relationer, og
c) motivet må
antages at være en formodning om værdier i forurettedes
hjem.«
2. I
§ 26, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.«
[Godtgørelse for tort til
ofre for hjemmerøverier]
Til § 3
Af Karen
Hækkerup (S) og Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
3) I
§ 3 indsættes efter
»Grønland«: », men lovens § 01 kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger«.
[Korrektion af lovens territoriale
gyldighed som konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at der
skal større fokus på ofrene for hjemmerøveri,
eftersom straffen til gerningsmanden ikke alene vil kunne rette op
på den grove krænkelse. Tortgodtgørelse, om end
den består af et beskedent beløb, vil kunne bidrage
til f.eks. at udrede psykologhjælp, så det er muligt at
komme sig over dette.
Idet justitsministeren finder det proportionalt at sætte
fokus på en gruppe ofre, nemlig ofrene for egentlige
hjemmerøverier, og selv siger i svar på
spørgsmål nr. 17 som begrundelse for at skærpe
straffen for egentlige hjemmerøverier at: »Det
skyldes, at der er tale om en forbrydelse, som i sagens natur kan
udgøre en meget voldsom belastning af ofrene. Et
hjemmerøveri er således et endog særdeles groft
angreb på den enkeltes ret til at kunne opholde sig sikkert
og trygt i sit eget hjem,« finder S og SF, at dette logisk
vil kunne udpege denne gruppe som værende særlig
berettigede til torterstatning efter § 26, stk. 3, idet et
sådant hjemmerøveri altid vil være særlig
belastende som følge af, at det begås af en ukendt
gerningsmand og finder sted i et privat hjem uden forudgående
varsel og således må betegnes som særdeles
belastende for ofrene. Disse ofre bør derfor automatisk
tildeles torterstatning.
Den foreslåede ændring af lovens titel er en
konsekvens af den foreslåede ændring af § 26, stk.
4, i lov om erstatningsansvar, som affattet ved
ændringsforslag nr. 2
Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den,
der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en
andens frihed, fred, ære eller person, betale den forurettede
godtgørelse for tort. Ved tort forstås en
krænkelse af en persons selv- og æresfølelse,
det vil sige den pågældendes opfattelse af eget
værd og omdømme. I praksis ydes der navnlig
tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven for
ærekrænkelser m.v., frihedsberøvelse og
sædelighedsforbrydelser. Tortgodtgørelse udmåles
under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens
beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.
Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for
en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale den
forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen
er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et
særlig groft angreb mod en andens person eller frihed, jf.
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Ofre for
hjemmerøverier kan være berettiget til
godtgørelse efter denne bestemmelse. Ifølge
retspraksis og Erstatningsnævnets praksis - og i
overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder - vil ofre for
hjemmerøverier dog ikke altid være berettiget til en
sådan godtgørelse. Det vil således - på
samme måde som ved andre forbrydelser, der har
indebåret et særligt groft angreb mod en andens person
eller frihed - bero på de konkrete omstændigheder
forbundet med røveriet, herunder navnlig karakteren og
omfanget af den udøvede vold samt alvorligheden af de
skader, der er påført ofrene.
Med den foreslåede § 26, stk. 4, i
erstatningsansvarsloven foreslås det, at ofre for egentlige
hjemmerøverier (det vil sige røverier, hvor
gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående
personlige relationer, hvor motivet må antages at være
en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor
gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at
beboerne var hjemme), der har indebåret en overtrædelse
af straffelovens § 288, stk. 2, altid skal være
berettiget til godtgørelse for tort.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af erstatningsansvarslovens
§ 26, stk. 4, der bliver stk. 5, vedrører
spørgsmålet om overdragelse af et krav om
godtgørelse efter stk. 1-3 samt spørgsmålet om,
hvorvidt godtgørelse efter stk. 1-3 indgår i
formuefællesskabet mellem ægtefæller ved skifte i
anledning af ægteskabs ophør m.v. Bestemmelsen svarer
- med en konsekvensændring for så vidt angår den
foreslåede udvidede adgang til at tilkende godtgørelse
for tort - til den gældende bestemmelse i
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af lovens territoriale
gyldighed er en konsekvens af den foreslåede ændring af
§ 26, stk. 3, i lov om erstatningsansvar, som affattet ved
ændringsforslag nr. 2. Lov om erstatningsansvar kan - i
modsætning til straffeloven - sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.