Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2012
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 1. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og erhvervs- og
vækstministeren sendte den 6. september 2012 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2011-12, ERU alm. del - bilag
345. Den 24. oktober 2012 sendte erhvervs- og vækstministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren og dennes svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal udvalget (S, DF, RV, SF
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, LA og
KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 4 foreslåede § 165, stk. 9, ændres
»eksklusiv zone« til: »eksklusiv økonomisk
zone«.
[Præcisering]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I
den under nr. 4 foreslåede § 169, stk. 1, udgår »efter
ansøgning«.
[Rettelse]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
nr. 6 ændres »Efter §
504 indsættes« til: »Før § 505 a
indsættes i kapitel 19«.
[Præcisering]
Til § 2
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
den under nr. 4 foreslåede § 14 a ændres »§§
8-9« til: »§ 9«.
[Korrektion som følge af
ophævelse af en bestemmelse]
Til § 4
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. I §
20, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »jf. stk.
5.« til: »jf. stk. 4.«
02. I
§ 24 ændres »jf. dog
§ 20, stk. 4.« til: »jf. dog § 20, stk.
3.««
[Konsekvensrettelse]
Til § 5
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 20 a ændres
i stk. 2 Ȥ 17, stk. 9 og
10« til: »§ 17, stk. 7 og 8«.
[Korrektion som følge af
vedtagelse af en bestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 2
Der er tale om en sproglig rettelse.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 4
Der er tale om en korrektion, som følge af at § 8
i strandingsloven er ophævet i § 21 ved lov nr. 108 af
5. marts 1988.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 4, nr. 1, hvor stk. 1 i § 20 i lov om
skibes besætning ophæves.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring, som følge
af at lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation m.v. (lovforslag nr. L 16) er
vedtaget den 29. november 2012.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla
Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim
Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) nfmd. Preben
Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig
(V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans
Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Mette Bock (LA) Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 40
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren |
4 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 40
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om ministerens overvejelser om
klagesystemets indretning og gebyrer for at klage, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om en redegørelse for de
supplerende bestemmelser til passagerrettighedsforordningen om
klageadgang, håndhævelse og sanktion, herunder
forventede gebyrstørrelser m.v., til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren vil være
indstillet på at dele lovforslaget, så elementet om
indførelse af en årlig fiskal afgift for at have et
skib registreret udgår af lovforslaget, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
4 | MFU spm. , om ministeren vil sikre, at
lignende regler, som kendes fra andre områder, f.eks.
færdselsområdet, overføres til skibsfarten, for
så vidt angår ansvar og straf, herunder strafferammer,
til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | MFU spm. om ministerens overvejelse om og
baggrunden for de foreslåede registeringsafgifter, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | MFU spm. , om ministeren vil stille
ændringsforslag til lovforslaget eller på anden
måde sikre, at der kan rejses sigtelse og tiltale for
uagtsomt manddrab, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, som indebærer, at lovforslaget
deles, så elementet om indførelse af en årlig
fiskal afgift for at have skibe registreret udgår af
lovforslaget, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | MFU spm. om, hvornår egen skyld hos
tilskadekomne i søulykker fritager andre skibsførere,
der har handlet uagtsomt og derved medvirket til ulykken, for
strafansvar, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå |
9 | MFU spm. om størrelsen på det
forventede samlede nettoprovenu henset til samtlige elementer i
lovforslaget, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og
vækstministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og 2 og svarene herpå er
optrykt efter ønske fra DF, og spørgsmål 4 og
svaret herpå er optrykt efter ønske fra KF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre nærmere for sine
overvejelser om klagesystemets indretning og gebyrer for at
klage.
Svar:
Klagesystemet indebærer, at der skal være klaget
til transportøren, inden der klages til en offentlig
myndighed. Det betyder, at rederiet får mulighed for at
behandle klagen fra deres kunder og ordne sagen i mindelighed,
inden klagen går videre. Dette er i overensstemmelse med
EU-forordningen og svarer til, hvad der gælder på
Forbrugerklagenævnets område og på de
øvrige passagerrettighedsområder.
Efter EU-forordningen kan klagerne inddeles i to hovedgrupper
- generelle passagerrettigheder og særlige rettigheder til
personer med funktionsnedsættelse.
For så vidt angår den første gruppe
fortsætter den eksisterende forbrugerklageordning. Det
betyder, at Forbrugerklagenævnet behandler klager fra
forbrugere, hvis vederlaget for den ydelse, som klagen angår,
er mindst 800 kr. Søfartsstyrelsen vil behandle de
øvrige klager over transportører, hvor vederlaget er
under 800 kr.
Klager vedrørende de særlige rettigheder til
personer med funktionsnedsættelse vil også blive
behandlet af Søfartsstyrelsen, når det drejer sig om
adgang til og fra samt ophold på skibet. Klager over
havneterminaloperatørerne behandles derimod af
Kystdirektoratet, da terminaler henhører under deres
ansvarsområde.
For klager til Forbrugerklagenævnet gælder den
nuværende gebyrordning. For klager til
Søfartsstyrelsen påtænkes fastsat et gebyr, som
afspejler gebyrstrukturen på Forbrugerklagenævnets
område. Det betyder, at rederiet skal betale et beløb
for dækning af udgifter til sagsbehandlingen, når
forbrugeren får medhold, eller sagen forliges. Gebyret
forventes at udgøre 9.000 kr. Klageren vil derimod kun
skulle betale et gebyr på 160 kr., der betales tilbage, hvis
klageren får medhold. Da der er tale om en ny ordning, vil
gebyrerne kunne justeres i lyset af erfaringerne med
klageordningen. Klager vedrørende personer med
funktionsnedsættelses rettigheder forventes at blive gratis.
Den nærmere udmøntning af klagemulighederne og
klageorganet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Endelig kan jeg oplyse, at der som led i regeringens
forbrugerpolitiske eftersyn vil blive foretaget en mere generel
gennemgang af forbrugernes klageadgang. I den forbindelse vil der
kunne blive foretaget justeringer, også for så vidt
angår klageadgangen efter EU-forordningen om skibspassagerers
rettigheder.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren redegøre nærmere for de omtalte
supplerende bestemmelser til passagerrettighedsforordningen om
klageadgang, håndhævelse og sanktion, herunder
forventede gebyrstørrelser m.v.?
Svar:
For så vidt angår klagesystemets indretning og
regeringens overvejelser om gebyrer henvises til besvarelsen af
spørgsmål 1.
Med hensyn til håndhævelse og sanktion vil
Søfartsstyrelsen og Kystdirektoratet føre tilsyn med
forordningens efterlevelse på deres respektive
områder.
Det primære tilsyn med forordningens regler vil ske
gennem klagesagsbehandlingen, da det vurderes at være den
mest relevante og hensigtsmæssige måde at få
indsigt i forordningens efterlevelse. Med lovforslaget
indføres endvidere hjemmel til, at Søfartsstyrelsen -
udover gennem klagesagsbehandlingen - kan føre tilsyn med
forordningens regler som led i det eksisterende tilsyn af
skibe.
I overensstemmelse med forordningen og med hjemmel i
søloven forventes det i gennemførelsesbestemmelserne
at blive fastsat, at overtrædelse af forordningen vil kunne
straffes med bøde.
Det kan bl.a. være tilfældet ved gentagne
overtrædelser, hvor der fx ikke ydes den efter forordningen
krævede assistance til personer med
funktionsnedsættelse i havne og om bord på skibe.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren sikre lignende regler som kendes fra andre
områder, f.eks. færdselsområdet overføres
til skibsfarten for så vidt angår ansvar og straf,
herunder strafferammer?
Svar:
Færdselslovens generelle strafferamme er bøde,
men en række overtrædelser, bl.a.
spirituskørsel, giver mulighed for straf op til halvandet
års fængsel.
Søsikkerhedslovens strafferammer er som hovedregel
bøde eller fængsel op til mellem 4 måneder og
halvandet år. Det gælder således, at en
skibsfører, der forvolder en søulykke ved grov fejl
eller forsømmelse i tjenesten eller ved sejlads groft i
strid med godt sømandskab, kan straffes med bøde
eller fængsel i op til 4 måneder.
Straffen kan dog stige til fængsel i indtil 1 år,
såfremt der foreligger skærpende omstændigheder,
og til fængsel i indtil 2 år, såfremt
overtrædelsen er begået forsætligt. Straffen kan
ligeledes stige til fængsel indtil 2 år, hvis
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller dødsfald til følge. Hvilken straf,
der pålægges i den enkelte sag, beror på
domstolenes vurdering i den konkrete sag.
Søsikkerhedslovens anvendelsesområder er bredere
end færdselslovens. Søsikkerhedsloven omfatter ikke
kun bestemmelser om sikker sejlads, men også bestemmelser om
arbejdsmiljø til søs. Lovens straffebestemmelser er
derfor i vidt omfang udformet i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens regler og har derfor andre og
højere strafferammer end dem, som i øvrigt
gælder på færdselsområdet til lands.
Herudover pålægger loven fx rederen et særskilt
ansvar, der også vil kunne bringes til anvendelse i
forbindelse med søulykker.
Der blev i 2006 gennemført ændringer i
søsikkerhedsloven, som bl.a. indebærer, at der blev
indført en promillegrænse til søs og en generel
skærpelse af sanktionerne for spiritussejlads.
Lovændringen indebærer, at spiritussejlads som
udgangspunkt straffes efter samme retningslinjer som
spirituskørsel efter færdselsloven.
Der er de senere år sket ændringer af
færdselsloven, som indebærer, at straffene for bl.a.
særlig hensynsløs kørsel er blevet
skærpet.
Søfartsstyrelsen har oplyst, at der ikke er
gennemført tilsvarende ændringer i
søsikkerhedsloven.
I lyset heraf er jeg enig i, at der kan være behov for
at se på, om der skal ske en justering af
straffebestemmelserne i forbindelse med søulykker, som den
der har givet anledning til nærværende
spørgsmål. Jeg har derfor bedt Søfartsstyrelsen
om at tage initiativ til, at der sker en nærmere belysning
heraf.