Fremsat den 14. november 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning

(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan)

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 179 af 24. februar 2015, § 1 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 15 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 og § 1 i lov nr. 668 af 8. juni 2017 og senest ved § 14 i lov nr. 653 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 3, 2. pkt. ændres »11 a, stk. 1, nr. 20« til: »11 a, stk. 1, nr. 21«.

2. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, samt for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder,«.

Nr. 18-26 bliver herefter nr. 19-27.

3. I § 11 b, stk. 1, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18,«.

Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 15 og 16.

4. I § 11 e, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nye numre:

»12) grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18,

13) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12,

14) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion, jf. nr. 12 og 13,«.

Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 15 og 16.

5. I § 13 indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe en lokalplan efter stk. 2, eller § 19, stk. 2, ikke, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutning om, at der ikke tilvejebringes lokalplan ved etablering af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. stk. 8.«

6. I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion, som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse,«.

Nr. 18-27 bliver herefter nr. 19-28.

7. I § 15 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. I et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18, og hvor der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v., skal der optages bestemmelser til sikring af afværgeforanstaltninger. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.

8. I § 15 a, stk. 1, ændres »15, stk. 2, nr. 13, 21 og 24« til: »15, stk. 2, nr. 13, 22 og 25«.

9. I § 15 b, stk. 2, ændres »11 a, stk. 1, nr. 24« til: »11 a, stk. 1, nr. 25«.

10. I § 26, stk. 2, ændres »15, stk. 2, nr. 19« til: »15, stk. 2, nr. 20«.

11. I § 37, stk. 6, nr. 2, ændres »11 a, stk. 1, nr. 26« til: »11 a, stk. 1, nr. 27«.

12. I § 49, stk. 3, ændres »15, stk. 2, nr. 22« til: »15, stk. 2, nr. 23«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det forventes, at Danmark i fremtiden vil opleve mere voldsomt vejr, der kan betyde flere oversvømmelser eller mere erosion af kysterne. Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion kan resultere i et stort udgiftspres på såvel den offentlige som den private økonomi. Udgiftspresset kan have økonomiske konsekvenser for bl.a. stat og kommuner, forsikringsselskaber, Stormrådet samt private virksomheder og borgere.

Regeringen ønsker derfor at gennemføre en række initia?ti?ver, som understøtter kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Initiativerne bygger på arbejdet i et tværministerielt udvalg, som blev igangsat i februar 2017. To af emnerne i det tværministerielle udvalg omhandlede forslag til ændring af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 (planloven). Forslaget til ændringer i planloven er således behandlet i det tværministerielle udvalg. En del af de øvrige initiativer, som henhører under andre ministerier, indgår i økonomiaftalen med kommunerne for 2018, og vil blive fremsat som lovforslag eller gennemført på anden vis.

For at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion foreslås det, at kommunalbestyrelserne fremover i kommuneplanen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Derudover skal kommunalbestyrelserne i kommuneplanen og lokalplanen sikre, at der optages retningslinjer og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder. Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning dermed i større omfang understøtter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse eller erosion på grund af klimaændringer med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og kombinationer af disse. Til brug for udpegningen vil staten stille data og kortlægning til rådighed for kommunernes planlægning.

Der foreslås samtidig krav om, at der i kommuneplanen skal redegøres for sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner for så vidt angår afværgeforanstaltningerne.

Regeringen ønsker derudover at sikre mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. oktober 2017 (kystbeskyttelsesloven), bl.a. ved at samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende opdelte kompetence med Kystdirektoratet. Dette initiativ er en del af økonomiaftalen med kommunerne for 2018. Lovgivningen om dette henhører under Miljø- og Fødevareministeriet, og der forventes fremsat lovforslag herom i februar 2018.

For at åbne mulighed for en hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven foreslås det imidlertid i nogle bestemte tilfælde, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokalplan efter planloven ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg. En fravigelse af lokalplanpligten efter planloven vil kunne ske, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget efter kystbeskyttelsesloven væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Idet planloven ikke er den eneste lovgivning, som skal iagttages ved etablering af kystbeskyttelsesprojekter, vil der være andre regler, som kan medføre, at tilvejebringelse af en lokalplan ikke vil forsinke processen, idet de andre regler også skal overholdes. Dette er f.eks. reglerne i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forebyggelse af oversvømmelse og erosion

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommuneplaner

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling. En kommuneplan er ikke juridisk bindende for en grundejer. Kommuneplanen skal omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens §§ 11 a, 11 b og 11 c. Disse bestemmelser indeholder sammen med bestemmelserne i planlovens § 11, mindstekravene til kommuneplanens indhold. Kommuneplanen skal efter planlovens § 11, stk. 2, indeholde tre hovedelementer; en hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelsen (også kaldet kommuneplankataloget) og rammer for lokalplaners indhold, som er rettet mod den efterfølgende lokalplanlægning.

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og til kommuneplanens rammer, jf. planlovens § 11, stk. 3. Retningslinjerne for arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kortet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for retningslinjernes bestemmelser.

Kommuneplanens retningslinjer er bindende for den kommunale planlægning. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til alle emner i kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, og til at retningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens retningslinjer, herunder hvor grundigt et emne skal behandles. For emner, som kommunalbestyrelsen ikke finder relevante, kan det i kommuneplanens redegørelse beskrives, hvorfor emnet ikke er behandlet nærmere i retningslinjerne. Retningslinjerne kan enten primært være rettet mod bestemte anlæg og aktiviteter eller mod visse bevaringsinteresser. Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan en kommune tillige fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1.

Kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes efter planlovens § 11 b, for de enkelte dele af kommunen med hensyn til f.eks. fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, områder for blandede byfunktioner, bebyggelsesforhold, byfornyelse i eksisterende bysamfund, byomdannelsesområder og anvendelsen af vandområder.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, som indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og for kommunens valg mellem forskellige alternativer osv. Redegørelsen til kommuneplanen har karakter af et fortolkningsbidrag, der uddyber hensigten med retningslinjerne.

Idet en kommuneplan kan have konsekvenser for en nabokommune, er det et krav, at der i redegørelsen til kommuneplanen skal gives oplysninger om kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12. Gennem dette krav tilsigtes en vis form for tværkommunal koordinering af f.eks. byggeri, arealinteresser og anlæg, der rækker over kommunegrænsen.

Alle kommuner har på baggrund af økonomiaftalen med kommunerne for 2013 udarbejdet klimatilpasningsplaner om bl.a. kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommuneplanen eller som tillæg til kommuneplanerne. Hjemlen var planlovens § 11 b, stk. 2, hvor en kommune kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget. Hjemlen er også i dag planlovens § 11 b, stk. 2. Kommunerne indarbejdede kortlægningen i kommuneplanens retningslinjer, rammer og redegørelse, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, § 11 b og § 11 e, jf. vejledningen om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Kommunerne kan således i dag vælge at udpege områder, der kan blive oversvømmet eller blive udsat for erosion i kommuneplanen. Der er imidlertid ingen pligt til at gøre det, idet økonomiaftalen for 2013 ikke indeholdt krav om revision af klimatilpasningsplanerne eller krav om nye klimatilpasningsplaner.

2.1.1.2. Lokalplankataloget

Efter planlovens § 15, stk. 2, (også kaldet lokalplankataloget) kan der i en lokalplan optages bestemmelser om en række emner, f.eks. et områdes anvendelse, herunder afgrænsning af nærmere angivne arealer til f.eks. offentlige formål, boligformål, anvendelse af de enkelte bygninger i området, overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde, de enkelte bebyggelsers beliggenhed på grundene, bebyggelsers omfang og udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, foretagelse af afskærmningsforanstaltninger, såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende, som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal m.v. Lokalplankataloget indeholder en udtømmende opregning af, hvilke forhold der kan fastsættes lokalplanbestemmelser for. Lokalplaner er beskrevet nærmere under afsnit 2.2.1.3.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion kan resultere i et stort udgiftspres på såvel den offentlige som den private økonomi.

For at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion foreslås det, at kommunalbestyrelserne fremover i kommuneplanen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Derudover skal kommunalbestyrelserne i kommuneplanen og lokalplanen sikre, at der optages retningslinjer og bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.

Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning dermed i større omfang understøtter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse eller erosion på grund af klimaændringer med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og kombinationer af disse.

Lovforslaget definerer ikke oversvømmelse og erosion, idet reguleringen heraf fremgår af sektorlovgivningen, f.eks. under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.

Det foreslås, at kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvides med, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse, vil Kystdirektoratet udarbejde en risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge, hvilke risici der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag, der kan være mulige løsninger på hver strækning. Der er tale om vejledende løsningsforslag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes videre arbejde, såfremt kommunerne vælger at gøre brug af forslagene. Kommunerne er således ikke forpligtede til at følge de vejledende løsningsforslag. Til brug for kommunernes planlægning udarbejder DMI et klimaatlas med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod. Klimaatlasset udarbejdes på baggrund af DMI's egne data og klimascenarier for dansk område baseret på FN's klimarapporter, der offentliggøres omtrent hvert 5. år. Desuden vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet udarbejde en vejledning for brug af klimascenarier.

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning til, hvilke data der kan anvendes i kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og erosion. Vejledningen vil fastlægge i hvilken udstrækning, kommunerne kan bruge de data, som statslige myndigheder stiller til rådighed samt komme med eksempler på anvendelse af data i planlægningsmæssig sammenhæng.

Kommunerne har derudover i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne i medfør af økonomiaftalen fra 2013 allerede tilvejebragt en del data til brug for kortlægning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse. Statens data kan derfor anvendes sammen med kommunernes eksisterende oversvømmelsesdata. Idet der ikke er krav om revision af klimatilpasningsplanerne, vil den foreslåede bestemmelse supplere eller opdatere dele af klimatilpasningsplanerne. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om værdikort eller risikokort, som var nogle krav til klimatilpasningsplanerne i henhold til økonomiaftalen i 2013. I forhold til oversvømmelseskilder stiller forslaget heller ikke krav til hvilke, som skal medtages. Men kommunerne kan med fordel medtage samtlige oversvømmelseskilder i lighed med de eksisterende klimatilpasningsplaner.

Det foreslås samtidig, at kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvides med et krav om, at såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. forstås f.eks. planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er ikke udtømmende. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere konsekvenserne af en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed osv. samt om, og hvordan der i de enkelte områder skal etableres afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være kystbeskyttelse, håndtering af havvand, nedbør og vandløb eller særlige krav til bebyggelsens placering, udformning, kote m.v.

Kommunen skal efter det foreslåede vurdere, hvorvidt en indsats i forhold til oversvømmelse eller erosion er nødvendig. Dette indebærer, at kommunerne i forbindelse med deres kommuneplanlægning foretager den nødvendige afvejning af, hvad området skal anvendes til, og hvor påkrævet en indsats for sikring mod oversvømmelse eller for erosion, der er i det pågældende område. De forskellige udpegede områder kan have forskellige behov for afværgeforanstaltninger i forhold til, hvad der planlægges for. Der vil f.eks. være forskellige behov for eksempelvis sikring mod oversvømmelse af et sportsanlæg eller en park i forhold til eksempelvis sikring af helårsboliger eller tekniske anlæg.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, foreslås udvidet med en bestemmelse om, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Det foreslås, at redegørelsen, som skal ledsage kommuneplanen, jf. planloven s§ 11 e, stk. 1, udvides med krav om, at såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, skal der redegøres for planens forudsætninger for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Derudover foreslås det, at der skal redegøres for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Det foreslåede er bredere end planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12, som kun omhandler en kommuneplans sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, og som fortsat skal være gældende. Begrundelsen, for at planlægning af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse foreslås også at omfatte andre kommuner end nabokommuner, er, at etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere at forårsage utilsigtede oversvømmelser i en nabokommune, men også i en kommune længere væk.

Det foreslås, at lokalplankataloget, jf. planlovens § 15, stk. 2, udvides, således at kommunalbestyrelsen får mulighed for at optage bestemmelser i lokalplanen om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Samtidig foreslås der indført et krav om, at der skal optages bestemmelser i lokalplanen om afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Det vil således være et krav, at der udarbejdes bestemmelser om afværgeforanstaltninger i lokalplanen, såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, men det er op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, hvilken form for indsats for at sikre mod oversvømmelse eller erosion i områderne der er hensigtsmæssig og nødvendig i forhold til den planlagte anvendelse. Kommunen kan f.eks. beslutte, at der skal etableres regnvandsbassiner, etableres skråningsbeskyttelse, fastsættes minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen, eller at der skal etableres diger eller højvandsmure for at modvirke oversvømmelser fra nedbør eller havvandsstigning eller erosion. Det er endvidere op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, om afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion. Vurderingen vil bero på, hvad der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

Kommunalbestyrelsens vurdering og planlægning vil bero på et skøn over behovet for en indsats og over hvilke afværgeforanstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn vil skulle foretages på grundlag af foreliggende viden og data.

Reglerne indebærer ikke, at kommunen som planmyndighed overfor den enkelte grundejer eller andre, skal indestå for, at de afværgeforanstaltninger, som kommunen planlægger for, er tilstrækkelige til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område.

Det vil derfor i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konsekvenser for kommunen, hvis det senere måtte vise sig, at der, i modsætning til kommunens vurdering, var behov for en indsats, eller hvis den afværgeforanstaltning, som kommunen har planlagt for, senere måtte vise sig ikke at være tilstrækkelig til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område. Tilsvarende vil det i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konsekvenser for kommunen som planmyndighed, hvis det på et senere tidspunkt måtte vise sig, at de afværgeforanstaltninger, som der er planlagt for, mere end rigeligt opfylder behovet for sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Det bemærkes i den forbindelse, at et opstået behov for en indsats eller ændringer i behovet kan følge af klimaforandringer sket i perioden efter planvedtagelsen. Hvis kommunen i forbindelse med tiltag til realisering af en lokalplan bliver opmærksom på, at behovet for afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse elle erosion har ændret sig, kan kommunen ændre planerne eller om muligt meddele dispensation til andre afværgeforanstaltninger i henhold til planlovens § 19.

Lokalplanlægning er som udgangspunkt, udtryk for en erstatningsfri regulering af ejendomsretten. I ganske særlige tilfælde kan en kommunes planlægning dog indebære regulering, der går ud over, hvad en ejer i henhold til grundlovens § 73 om ekspropriation skal tåle uden erstatning. Det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt en lokalplans bestemmelser, herunder eventuelle bestemmelser om afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion og krav om etablering heraf inden ibrugtagning, sammenholdt med det tidligere plangrundlag og de øvrige omstændigheder i sagen, er udtryk for en så indgribende regulering, at der er tale om ekspropriation.

Eksempelvis udløser lokalplanbestemmelser om afværgeforanstaltninger i form af krav til bebyggelsens placering, udformning og/eller kote som klart udgangspunkt ikke krav på erstatning. Tilsvarende gælder hvis det ifølge en ny lokalplan for et område bliver en betingelse for ibrugtagning, at der etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Det afhænger af en konkret vurdering, om en lokalplan med bestemmelser om afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion kan anses for at forbeholde en ejendom eller en del af en ejendom til et offentligt formål. Hvis det er tilfældet, finder reglerne om overtagelse i planlovens § 48, anvendelse, herunder betingelsen i stk. 3 om, at overtagelsespligten kun gælder, hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Hvis en lokalplan forbeholder en ejendom eller en del af en ejendom til afværgeforanstaltninger, som dækker behovet for sikring mod oversvømmelse eller erosion for et større antal ejendomme, kan grundejeren alt efter de nærmere omstændigheder i sagen have krav på overtagelse. Der vil eksempelvis efter en konkret vurdering kunne være krav om overtagelse, hvis byrden i form af forbehold til afværgeforanstaltninger rammer en grundejer, som ikke eller kun i begrænset omfang samtidig har fordel af den udnyttelse, som lokalplanen i øvrigt giver mulighed for.

Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt afværgeforanstaltninger er nødvendige og i givet fald, hvilken afværgeforanstaltning der skal planlægges for, samt om etablering heraf skal være en betingelse for ibrugtagning, er ikke retlige spørgsmål, som kan efterprøves af Planklagenævnet.

2.2. Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Behandling af kystbeskyttelsesprojekter efter kyst­beskyt­telsesloven

Sager om kystbeskyttelse, hvor borgerne ikke er enige om kystbeskyttelsesprojektets detaljer, f.eks. linjeføring eller økonomi, behandles efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I praksis betyder det, at langt de fleste kystbeskyttelsesprojekter, der omfatter en længere strækning, behandles efter lovens kapitel 1 a.

Ved behandling af en sag efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, er det kommunalbestyrelsen, der på baggrund af kendskab til lokale forhold, konkret vurderer, hvordan sagens berørte parter bedst inddrages i projektet. Det er valgfrit for kommunerne at vurdere, om der er behov for en tidlig udtalelse hos de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt, jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1. Ligeledes er det op til kommunalbestyrelsen at vurdere det konkrete behov for et eller flere møder med borgere, jf. kystbeskyttelseslovens § 3.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen efter kystbeskyttelseslovens § 2 a, stk. 3, skal denne afgørelse fremsendes til sagens parter. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring til alle, som kan blive pålagt bidragspligt, og til interessenter, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 a. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre projektet. Fristen for at indsende bemærkninger skal være mindst 4 uger fra den dag, hvor høringen er blevet offentliggjort.

Høringsmaterialet omfatter følgende:

- Beskrivelse af det konkrete projekt.

- Beskrivelse af de foranstaltninger der skal gennemføres.

- En redegørelse for, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres.

- En redegørelse for, hvordan udgifterne skal fordeles, herunder udgifter til sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse, tilsyn, drift, vedligeholdelse, andre løbende foranstaltninger, ekspropriation og finansiering.

- Bidragsfordeling.

Efter høringen er afsluttet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om det konkrete projekt. Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 3.

Efter udløbet af klageperioden ansøger kommunalbestyrelsen om tilladelse til udførelse af det konkrete vedtagne projekt hos miljø- og fødevareministeren, jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

2.2.1.2. Lokalplanpligt samt planprocedure

Efter planlovens § 13, stk. 1, har kommunalbestyrelsen en lokalplanret, der betyder, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt altid kan tilvejebringe en lokalplan for arealer inden for kommunens geografiske område. En lokalplan er, til forskel fra en kommuneplan, juridisk bindende for grundejerne. En lokalplan kan som udgangspunkt ikke fastsætte en handlepligt, men retter sig alene mod fremtidige forhold, og kan derfor ikke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende lovlig anvendelse af f.eks. en ejendom.

Det er en forudsætning for vedtagelse af lokalplaner, at de er planlægningsmæssigt begrundede og saglige m.v., og at de ikke strider mod overordnet planlægning. Det fremgår nærmere af planlovens § 13, stk. 1, hvilke planlægningsmæssige interesser en lokalplan ikke må stride mod. Som eksempler kan nævnes landsplandirektiver og Natura 2000-planer, ligesom en lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derimod intet til hinder for vedtagelsen af en lokalplan, hvis dens realisering forudsætter tilladelser m.v. efter anden lovgivning.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Det kan derfor være en nødvendig forudsætning for realiseringen af et konkret bygge- eller anlægsarbejde, f.eks. et kystbeskyttelsesanlæg, at der forinden er tilvejebragt en lokalplan.

Efter bestemmelsens forarbejder og nævnspraksis er det et afgørende kriterium for afgrænsningen af lokalplanpligten, om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Det indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende område, herunder omfanget af projektet og konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt set i forhold til områdets karakter. Væsentlig ændret anvendelse af et tidligere godkendt projekt kan også udløse lokalplanpligt.

Et projekt om et kystbeskyttelsesanlæg vil kunne være lokalplanpligtigt efter planlovens § 13, stk. 2. Tilsvarende vil ændringer af et eksisterende kystbeskyttelsesanlæg efter omstændighederne kunne udløse lokalplanpligt.

Et lokalplanforslag skal efter kommunalbestyrelsens vedtagelse offentliggøres. Herefter vil der være en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser, jf. planlovens § 24, stk. 5, medmindre der er tale om forslag til lokalplaner af mindre betydning, hvor fristen er på mindst 2 uger, jf. planlovens § 24, stk. 6.

Efter planlovens § 26, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, samtidig med offentliggørelsen af et lokalplanforslag, give skriftlig underretning herom til bl.a. ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af planforslaget, ejere og brugere af ejendomme uden for planforslagets gyldighedsområde, som forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for, samt foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.

Efter udløbet af høringsfristen kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen endeligt, medmindre en myndighed har fremsat indsigelse mod forslaget, jf. planlovens §§ 28-29 c. Hvis en myndighed har fremsat indsigelse, kan forslaget først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod et lokalplanforslag fra andre end myndighederne, hvor der skal opnås enighed mellem parterne, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af høringsfristen, jf. planlovens § 27, stk. 1.

2.2.1.3. Dispensation fra lokalplaner

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i planlovens § 19, stk. 1, kan kun ske ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

Etableringen af et kystbeskyttelsesanlæg eller ændringer af et kystbeskyttelsesanlæg kan forudsætte en ny lokalplan som følge af strid med den gældende lokalplans principper.

2.2.1.4. Klageadgang

I sager om tilvejebringelse af lokalplaner og dispensationer fra gældende lokalplaner, er det alene retlige spørgsmål, der kan klages over til Planklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1. Det er således overladt til kommunalbestyrelsens skøn og vurdering at beslutte, hvad indholdet af planer og dispensationer skal være.

Afgørelser efter planloven om vedtagelse af lokalplaner og dispensationer fra gældende lokalplaner, kan påklages til Planklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, erhvervsministeren og visse landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål, jf. planlovens § 59. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love.

Klager om retlige spørgsmål har ikke opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet konkret bestemmer det, jf. § 7 i lov om Planklagenævnet, jf. lov nr. 1658 af 20. december 2016.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker at sikre mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven, bl.a. ved at samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende opdelte kompetence med Kystdirektoratet. Lovgivningen om dette henhører under Miljø- og Fødevareministeriet, og der forventes fremsat lovforslag herom i februar 2018.

For at åbne mulighed for en hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven i nogle bestemte tilfælde, foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at fravige kravet om tilvejebringelse af en lokalplan efter planloven ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg.

Idet planloven ikke er den eneste lovgivning, som skal iagttages ved etablering af kystbeskyttelsesprojekter, vil der være andre regler, som kan medføre, at lokalplanlægning ikke vil forsinke processen. Dette er f.eks. reglerne i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.

Det foreslås, at der indsættes en ny stk. 8 i planlovens § 13, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, i tilfælde, hvor der er lokalplanpligt, men hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter alene kystbeskyttelsesprojekter, som behandles efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I kystbeskyttelsesloven er der bestemmelser, der i lighed med planloven, sikrer kommunens høring af eksempelvis grundejere, naboer, og interesseorganisationer i sager om kystbeskyttelsesprojekter. Desuden kan kommunens afgørelser efter kystbeskyttelsesloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kystbeskyttelseslovens bestemmelser om høring og klageadgang, som fortsat er gældende, er beskrevet nærmere under afsnit 2.2.1.1.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter kystbeskyttelsesanlæg, hvor der ikke foreligger en lokalplan, og hvor der er en lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter endvidere kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, men hvor der ikke kan gives dispensation fra en bestemmelse i lokalplanen eller byplanvedtægten, og der derfor er et krav om efter planlovens § 19, stk. 2, at der tilvejebringes en ny lokalplan.

Den foreslåede § 13, stk. 8, omfatter ikke planlægning af eventuelle tilknyttede projekter til et kystbeskyttelsesanlæg. Disse projekter vil fortsat enten være omfattet af kommunalbestyrelsens lokalplanret efter planlovens § 13, stk. 1, eller lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2.

En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg skal forstås, som at tilvejebringelsen af en lokalplan efter planloven vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Kommunens behandling af tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget efter kystbeskyttelsesloven og tilvejebringelse af en lokalplan efter planloven kan ske parallelt i kommunen, således at høringsprocesser kan ske samtidig, således at tilvejebringelsen af en lokalplan som udgangspunkt ikke forsinker processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg.

Der kan imidlertid være konkrete grunde til, at processen ikke kan forløbe parallelt, og at en tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg kan gives hurtigere end en gennemførelse af en lokalplanproces. Dette gælder eksempelvis, hvis der forligger en tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg, uden at der foreligger en lokalplan for det konkrete projekt, fordi lokalplanen er blevet ophævet af Planklagenævnet i forbindelse med en klage over lokalplanen, og at der derfor skal udarbejdes en ny lokalplan.

Udover en væsentlig forsinkelse, skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændigheder kan være af private eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. En særlig omstændighed vedrørende økonomi kan f.eks. være, at der er planlagt et andet projekt samtidig med kystbeskyttelsesprojektet, og hvor det er planlagt, at maskinerne til det andet projekt også skal bruges til kystbeskyttelsesprojektet, men at en forsinkelse vil medføre, at maskinerne ikke kan bruges samtidig, hvorfor det vil medføre en forholdsvis stor (og unødvendig) omkostning for kystbeskyttelsesprojektet.

Bestemmelsen forudsætter, at der skal foretages en konkret vurdering af, om betingelserne i § 13, stk. 8, er til stede, før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ikke at udarbejde en lokalplan for et lokalplanpligtigt kystbeskyttelsesprojekt. Bestemmelsen vil kunne bruges i disse særlige tilfælde.

Lovforslaget skal ses i lyset af ønsket om at gennemføre en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager, herunder "one stop shop", hvor beslutningskompetencen ved etablering af et kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne frem for den nuværende delte kompetence med Kystdirektoratet, således at sagsbehandlingen kan blive hurtigere.

Såfremt kommunalbestyrelsen, på baggrund af den foreslåede bestemmelse, træffer beslutning om ikke at tilvejebringe en lokalplan, kan beslutningen herom påklages til Planklagenævnet. Klageadgang er beskrevet nærmere under afsnit 2.2.1.4.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9, i planlovens § 13, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen offentliggør beslutningen om, at der ikke tilvejebringes en lokalplan om etablering af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af stk. 8. Offentliggørelsen skal indeholde en klagevejledning. Fristen for klage over kommunalbestyrelsens beslutning til Planklagenævnet skal ske senest 4 uger fra offentliggørelsestidspunktet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes kun at få mindre administrative konsekvenser for kommunerne i forhold til udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, da de fleste kommuner allerede varetager dette i deres planlægning. Derudover vurderes det, at undladelse af at tilvejebringe en lokalplan i forbindelse med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg vil medføre en administrativ lettelse i det enkelte konkrete tilfælde.

Samlet set vurderes lovforslaget at koste 0,2 mio. om året for kommunerne.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have miljømæssige konsekvenser i forhold til, at afværgeforanstaltninger kan medføre, at vand fra det udpegede område, som kan blive oversvømmet, evt. afledes hen til et andet sted, som f.eks. vandløb, søer og landområder, hvad der kan medføre miljømæssige ændringer det nye sted. Lovforslaget regulerer dog ikke i sig selv dette, idet reguleringen heraf fremgår af sektorlovgivningen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Lovforslaget kan medføre regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne, i forhold til etablering af afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion, idet mange kommuner i yderområderne ligger i lavtliggende områder, og hvor klimaforandringer dermed er væsentlige i forhold til oversvømmelse. Lovforslaget må derfor forventes at have den positive konsekvens, at det kan medvirke til at forebygge oversvømmelser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. september 2017 til den 18. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner, 3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL - Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO - Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS - fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI - GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service - GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune - Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV - Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd, TV 3, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC - Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Planlovens § 11 a, indeholder de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om (kommuneplankataloget).

Det foreslås, at udvide kommuneplankataloget med en bestemmelse om kommuners udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion samt for etablering af afværgeforanstaltninger i nærmere angivne tilfælde.

Den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 18 fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, samt for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder.

Baggrunden for bestemmelsen er at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion ved, at kommunalbestyrelserne fremover i kommuneplanen fastsætter retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af afværgeforanstaltninger i de angivne tilfælde.

Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne allerede tilvejebragt en del data til brug for kortlægning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse. Statens data kan anvendes sammen med kommunernes eksisterende oversvømmelsesdata.

Kommunen skal efter det foreslåede vurdere, hvorvidt en indsats i forhold til oversvømmelse eller erosion er nødvendig. Dette indebærer, at kommunerne i forbindelse med deres kommuneplanlægning foretager den nødvendige afvejning af, hvad området skal anvendes til, og hvor påkrævet en indsats for sikring mod oversvømmelse eller for erosion, der er i det pågældende område. De forskellige udpegede områder kan have forskellige behov for afværgeforanstaltninger i forhold til, hvad der planlægges for. Der vil f.eks. være forskellige behov for eksempelvis sikring mod oversvømmelse af et sportsanlæg eller en park i forhold til eksempelvis sikring af helårsboliger eller tekniske anlæg.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. forstås, f.eks. planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er ikke udtømmende.

Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være kystbeskyttelse, håndtering af havvand, nedbør og vandløb eller særlige krav til bebyggelsens placering, udformning, kote, m.v.

Til nr. 3

Efter planlovens § 11 b, skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet i kommuneplanrammer.

Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning foreslås udvidet med en bestemmelse om, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Det foreslås, i § 11 b, stk. 1, nr. 14 at kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Baggrunden for bestemmelsen er, at kommuneplanen skal indeholde rammer for afværgeforanstaltninger, således at der kan lokalplanlægges for dette.

Ved forståelsen af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. samt afværgeforanstaltninger henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Ifølge planlovens § 11 e, skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger. Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og er vigtig for den efterfølgende forståelse og fortolkning af kommuneplanen. Redegørelsen er det sted, hvor kommuneplanens indhold og baggrund forklares.

Det foreslås, at redegørelsen, som skal ledsage kommuneplanen, jf. planloven s§ 11 e, stk. 1, udvides med krav om, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion,

Den foreslåede § 11 e, stk. 1, nr. 12 fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Baggrunden for bestemmelsen er, at planens forudsætninger, herunder grundlaget for udpegning af de angivne områder, dermed bliver beskrevet.

Omkring udpegning og grundlag henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

I tilknytning til § 11, e, stk. 1, nr. 12, foreslås det, at planlovens § 11 e, stk. 1, om redegørelsen også udvides med krav om, at kommuneplanen, såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder, skal redegøre for planens forudsætninger for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Den foreslåede § 11 e, stk. 1, nr. 13 fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion.

Baggrunden for bestemmelsen er, at planens forudsætninger, herunder om etablering af afværgeforanstaltninger, i de angivne tilfælde, dermed bliver beskrevet.

Ved forståelsen af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. samt afværgeforanstaltninger, henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 2.

Derudover foreslås det i tilknytning til § 11 e, stk. 1, nr. 12 og 13, at planlovens § 11 e, stk. 1, om redegørelsen, udvides med krav om, at der skal redegøres for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.

Den foreslåede § 11 e, stk. 1, nr. 14 fastsætter, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner for så vidt angår afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. i de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion.

Baggrunden for bestemmelsen er, at planens forudsætninger, herunder om kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner, dermed bliver beskrevet.

Den foreslåede bestemmelse er bredere end planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 12, som kun omhandler sammenhæng med nabokommuner, og som fortsat skal være gældende.

Begrundelsen for at planlægning af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse foreslås også at omfatte andre kommuner end nabokommuner, er, at etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere at forårsage utilsigtede oversvømmelser i nabokommunen, men også i en kommune længere væk. Det er derfor vigtigt, at der redegøres for sammenhængen ikke blot i nabokommunen, men også i kommunerne, som ligger længere væk, og som kan blive berørt.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en særlig hjemmel i § 13, stk. 8, som giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved etablering eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, hvor kystbeskyttelsesprojektet behandles efter kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, i tilfælde, hvor der er lokalplanpligt, men hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Den foreslåede § 13, stk. 8 fastsætter, at ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe en lokalplan efter stk. 2, eller § 19, stk. 2, ikke, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Baggrunden for bestemmelsen er, at regeringen ønsker at sikre mulighed for en forenklet og hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven. Lovgivningen henhører under Miljø- og Fødevareministeriet, og der forventes fremsat lovforslag herom i februar 2018.

For at åbne mulighed for en hurtigere behandling af kystbeskyttelsessager i nogle bestemte tilfælde, foreslås det, at kravet om tilvejebringelse af en lokalplan kan fraviges, således at det ikke er en lokalplan, som forsinker kystbeskyttelsesprojektet.

Det foreslås, at bestemmelsen kun omfatter kystbeskyttelsesprojekter, som behandles efter kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen omfatter kystbeskyttelsesanlæg, hvor der er en lokalplanpligt efter § 13, stk. 2, og kystbeskyttelsesanlæg, som er omfattet af en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, men hvor der ikke kan gives dispensation fra lokalplanen eller byplanvedtægten, og der derfor er et krav om efter § 19, stk. 2, at der tilvejebringes en ny lokalplan.

En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg skal forstås som, at tilvejebringelsen af en lokalplan efter planloven vil tage væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven.

Udover en væsentlig forsinkelse skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændigheder kan være af private eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. Bestemmelsen vil kunne bruges i disse særlige tilfælde. En særlig omstændighed vedrørende økonomi kan f.eks. være, at der er planlagt et andet projekt samtidig med kystbeskyttelsesprojektet, og hvor det er planlagt, at maskinerne til det andet projekt også skal bruges til kystbeskyttelsesprojektet, men at en forsinkelse vil medføre, at maskinerne ikke kan bruges samtidig, hvorfor det vil medføre en forholdsvis stor (og unødvendig) omkostning for kystbeskyttelsesprojektet.

Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ikke at tilvejebringe en lokalplan, kan beslutningen herom påklages til Planklagenævnet.

For at offentligheden kan blive opmærksom på, at kommunalbestyrelsen har truffet en sådan beslutning, således at der bliver mulighed for at klage over beslutningen, foreslås det i tilknytning til § 13, stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen.

Den foreslåede § 13, stk. 9 fastsætter, at kommunalbestyrelsen offentliggør beslutning om, at der ikke tilvejebringes lokalplan ved etablering af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg.

En offentliggørelse skal indeholde en klagevejledning. Fristen for klage over kommunalbestyrelsens beslutning til Planklagenævnet skal ske senest 4 uger fra offentliggørelsestidspunktet.

Til nr. 6.

Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan optages bestemmelser om i lokalplaner (lokalplanlankataloget).

Det foreslås at udvide lokalplankataloget med en bestemmelse om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i nærmere angivne tilfælde, som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Det foreslås i § 15, stk. 2, nr. 18, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller for erosion som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Baggrunden for bestemmelsen er at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller erosion ved at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelserne fremover i lokalplanen kan optage bestemmelser om afværgeforanstaltninger som betingelse for ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Ved forståelsen af afværgeforanstaltninger henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Det foreslås samtidig med udvidelse af lokalplankataloget i lovforslagets § 1, nr. 6, at der indføres et krav om, at der skal optages bestemmelser i lokalplanen til sikring af afværgeforanstaltninger i nærmere angivne tilfælde, og om hvorvidt afværgeforanstaltningerne skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Den foreslåede § 15, stk. 10 fastsætter, at der i et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og hvor der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v., skal optages bestemmelser i lokalplanen til sikring af afværgeforanstaltninger. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Det vil således være et krav, at der udarbejdes bestemmelser i lokalplanen, såfremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v., men det er op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, hvilken form for indsats for at sikre mod oversvømmelse eller erosion i områderne, der er hensigtsmæssig og nødvendig. Kommunen kan f.eks. beslutte, at der skal etableres regnvandsbassiner, etableres skråningsbeskyttelse, fastsættes minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen, eller at der skal etableres diger eller højvandsmure for at modvirke oversvømmelser fra nedbør eller havvandsstigning eller erosion. Det er endvidere op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere, om afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion. Vurderingen vil bero på, hvad der skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

Kommunalbestyrelsens vurdering og planlægning vil bero på et skøn over behovet for en indsats og over hvilke afværgeforanstaltninger der er mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn vil skulle foretages på grundlag af foreliggende viden og data.

Reglerne indebærer ikke, at kommunen som planmyndighed, overfor den enkelte grundejer eller andre, skal indestå for, at de afværgeforanstaltninger, som kommunen planlægger for, er tilstrækkelige til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område.

Ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse, m.v. forstås, f.eks. planlægning af ny bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsynings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af, hvilke former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er ikke udtømmende.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i henhold til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da planloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. planlovens § 70.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov